sundhedspolitik MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Anne Mette Dons Afdeling for Sundhedstjenesteforskning 1

Transkript

1 MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester sundhedspolitik Anne Mette Dons 1

2 MÅL FOR UNDERVISNINGEN Prioritering Vigtigste politiske ideologier Arbejdsspørgsmål MTV som prioriteringsredskab 2

3 PRIORITERING HVORFOR? Størst mulig nytte af de begrænsede ressourcer Voksende medicinsk-teknologisk råderum En ældre befolkning med længere middellevetid Flere kronikere 3

4 SUNDHEDSPOLITIK Hvad kræver fornuftig prioritering? Valg og fravalg (med sagligt grundlag) Incitamenter (til at følge prioriteringerne) Saglige bidrag til beslutningstagerne Alternativer til prioritering? Ressourcetilførsel (opprioritering af sundhedsområdet i forhold til andre områder) Effektivisering (så man får mere for de samme ressourcer) Øget skattetryk Brugerbetaling og forsikringsordninger 4

5 KAN VI TAGE FRA ANDRE SEKTORER? 5

6 OFFENTLIGE UDGIFTER TIL SUNDHEDSVÆSEN I PRISER Hvordan er der blevet prioriteret? Offentlige udgifter til sygehuse, praksissektor, medicin og private sundhedsudgifter 6

7 SUNDHEDSUDGIFTERNES ANDEL AF BNP Sundhedsudgifternes andel (%) af BNP i EU lande,

8 REGERINGSNIVEAU Vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. en værdig ældrepleje I fremtiden bliver der bliver flere ældre og borgere med kroniske sygdomme i Danmark. Det øger behovet for styrket sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og de specialiserede sygehuse, og for at mere af behandlingen og opfølgningen foregår i det nære sundhedsvæsen. åbenhed over for brug af private løsninger. Ingen brugerbetaling Regelforenkling Ret til hurtig udredning og behandling Patientansvarlig læge

9 BEHOV FOR PRIORITERING Man kan kun bruge pengene én gang. - Skal det være vaccinationer til mange eller -transplantationer til få? 9

10 FIRE NIVEAUER FOR PRIORITERING Nationalt: Prioritering af sundhedsvæsenet Fx kræftpakkeri, frit sygehusvalg, nedsat tvang Regionsniveau: Prioritering i sundhedsvæsenet Fx Medicinrådet, Sygehusniveau: Prioritering mellem sygdomme og patienter Fx debatten om myolomatosebehandling Afdelingsniveau patient A og patient B 10

11 SUNDHEDSPRIORITERING Prioritering foregår ofte i det skjulte Det er ikke muligt at præcisere borgernes retskrav eller myndighedernes pligter med undtagelse af nogle få, udvalgte områder Mange interessenter/aktører Fx stærke patientforeninger Medievante aktører løber med ressourcerne 11

12 HVEM SKAL HJERTETRANSPLANTERES? Kvinde 20 år, ugift, barnløs, arbejdsløs, har søgt optagelse på sygeplejerskeuddannelsen. Lider af kronisk lungesygdom, der behandles effektivt medicinsk. Udgift til medicin: kr. årligt Mand 30 år, enkemand, 2 børn, blikkenslager, i arbejde. Bedsteforældrene kan uden problemer overtage børnene Mand 55 år, gift, 3 børn, overlæge, ryger dagligt 25 cigaretter. Sygdommen er sandsynligvis opstået pga. rygning. Familien vil, hvis der udføres en transplantation, donere et nyt udstyr til sygehuset der formentlig kan have afgørende betydning for flere patienter hvert år 12

13 SYNSPUNKTER Valget er umuligt træk lod Vælg den patient, der har ventet længst Vælg den patient, der ikke selv er skyld i sygdommen Vælg den patient med størst samfundsmæssig nytte 13

14 VÆRDIER BAG PRIORITERING Social og geografisk lighed - men hvad er lighed da helt konkret? Lige adgang, lige benyttelse, lige behandling for lige behov, lighed i sundhed, lighed i resultat? Høj kvalitet Omkostningseffektivitet Høj livskvalitet og forbedring af sundhedstilstanden Demokrati og brugerindflydelse 14

15 VÆRDIERNE KAN UDMØNTES I PRIORITERINGSPRINCIPPER Menneskeværdsprincippet: Alle mennesker har samme værdi uanset stilling, sundhedstilstand etc. Det indebærer reelt, at man viger tilbage fra at prioritere. Behovs- eller solidaritetsprincippet: Ressourcerne bør bruges der, hvor behovet er størst. Princippet indebærer reelt at man skal bruge alle ressourcer på de allermest syge uanset effekten. Princippet forudsætter at der er en fælles måleenhed for behandlingsbehov. Effektivitetsprincippet: Man bør kun bruge effektive behandlinger og vælge den, der er mest effektiv. Men man kan ikke effektivisere sig ud af prioriteringsproblematikken! Efterspørgselsprincippet: Giv de behandlinger, der efterspørges. Én implikation er, at psykiatrien skal reduceres drastisk, mens den kosmetiske plastikkirurgi skal opprioriteres. Selvbestemmelses- eller autonomiprincippet: Lad folk selv bestemme. Det minder om efterspørgselsprincippet og rejser to spørgsmål: Kan patienterne selv vurdere deres behov, og hvor mange vil nedprioritere sig selv? 15

16 EKSEMPLER FRA ANDRE LANDE UK - NICE National Institute for Health and Care Exellence Norge Kundskabscenteret Sverige -liste

17 DET ETISKE RÅD Retningslinjer i prioriteringssituationer Lige adgang lige tilfælde behandles ens De mennesker med størst behov kommer til først Vær opmærksom på de svagere gruppers behov Der stræbes imod størst mulig efficiens eller omkostningseffektivitet 17

18 For at prioritere skal vi bruge Beslutningsgrundlag og Beslutningstagere 18

19 1. ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvem har magten i sundhedssektoren? Hvilke muligheder for indflydelse har de de vigtigste aktører og hvor uafhængige er de? 19

20 VÆSENTLIGSTE AKTØRER I SUNDHEDSVÆSENET Borgerne Patienterne (patientforeninger og interesseorganisationer) Medierne Folketinget, Folketingets Sundhedsudvalg Regeringen og Sundheds- og Indenrigsministeriet Sundhedsstyrelsen Regionerne (Regionsråd og -administrationer) Sygehusledelserne Afdelingsledelserne Klinikerne Klinikernes faglige organisationer Praktiserende læger og praktiserende speciallæger Kommunerne (Kommunalbestyrelser og -administrationer) Private sygehus Medicinalindustrien Hvilken indflydelse har disse aktører på sundheds-væsenets struktur og drift og hvor uafhængige er de? 20

21

22 SUNDHEDSPOLITIK OG IDEOLOGIER Er ansvaret for sundhed og helbred borgernes eller samfundets? Skal det reguleres via oplysning eller lovgivning? Ønsker vi offentlige eller private udbydere af sundhedsydelser, fx praktiserende læger som selvstændige eller ansatte i regioner eller kommuner? Er finansiering et fælles ansvar eller et privat ansvar, herunder skatter, forsikring og brugerbetaling? Skal vi have frit valg på baggrund af information om kvalitet mv. som fx smiley-ordninger? 22

23 2. ARBEJDSSPØRGSMÅL Diskuter forholdet mellem politik og magt Giv eksempler på, hvordan magtudøvelse former den danske sundhedspolitik 23

24 SUNDHEDSPOLITIK Politiske ideologier som påvirker sundhedspolitikkens beslutningsprocesser og prioriteringer i sundhedsvæsenet Liberalisme Socialliberalismen Konservatisme Socialisme Den tredje vej 24

25 LIBERALISME Klassisk liberalisme (det bedste samfund opnås, hvis det enkelte menneske har frihed til at vælge uden indblanding fra andre) Markedet er den bedste måde at organisere beslutninger på i sundhedsvæsenet kaldet New public Management Ikke nødvendigvis forenelig med velfærdsstaten, idet den kan hindre det fri valg Modsætning til paternalisme Positiv opfattelse af mennesket, som rationelt handlende, hvis det har adgang til de nødvendige oplysninger/uddannelse. Empowerment bygger på liberalistiske ideer. 25

26 KONSERVATISME Mennesket er altid en del af et samfund og dette samfund er mere end summen af dets individuelle rammer Frihed indebærer sociale forpligtelser En stærk stat bør sørge for sine borgere også i form af social- og sundhedsydelser Der skal sættes rammer for det enkelte menneskes handlinger for at forhindre at det handler ufornuftigt eller skader andre paternalisme 26

27 SOCIALLIBERALISME Individer er ikke isolerede, men har forskellige forudsætninger der giver dem forskellige handlemuligheder Lægger vægt på det positive frihedsbegreb, hvor staten skaber mulighederne for at den enkelte kan handle (eks. fri adgang til sundhedsvæsenet og skoler) Er forenelig med en (residual) velfærdsstat Stemmer overens med liberalismen, idet kun de svageste hjælpes af staten, men de resterende selv betaler for deres ydelser en residual velfærdsstat 27

28 SOCIALISME Mennesker er sociale væsener, der er afhængige af hinanden Den menneskelige natur er foranderlig og formes af sociale og materielle forhold (eks. egoisme og konkurrence) Det er en vigtig politisk opgave at indrette samfundet således, at folk ikke bliver syge og at kompensere for uligheder, der skabes af markedet Hylder værdier som: lighed, ligestilling og solidaritet Alle skal ikke blot have lige muligheder, men resultatet skal også være lige 28

29 DEN TREDJE VEJ Trækker på flere forskellige traditioner såsom økonomisk liberalisme, socialliberalisme, socialdemokratisme, kommunitarisme og socialkonservatisme Borgerne har et moralsk ansvar (konservatisme), og sundhedsvæsenet baseres på gensidig solidaritet (socialisme) Alle borgere har både rettigheder, men også ansvar Rummer liberale forestillinger: lighed som lige muligheder og autonomi og valgfrihed sættes højt Lægger vægt på at forhindre marginalisering frem for at udligne forskelle (residual velfærdsstat) Velfærdsydelserne rettes mod de svageste residual velfærdsstat 29

30 3. ARBEJDSSPØRGSMÅL Diskuter hvor stor betydning de klassiske politiske ideologier har for dansk sundhedspolitik, herunder de forskellige politiske partiers sundhedspolitiske holdninger Nævn eksempler på ideologiske elementer i den sundhedspolitiske debat - Hvis ansvar er forebyggelse af sygdom? - Hvilken rolle skal private entreprenører spille i sundhedsvæsenet? - Skal mixet mellem offentlig/privat finansiering forblive som det er, eller skal brugerbetalingens andel af finansieringen reduceres. 30

31 HVAD DISKUTERES POLITISK: Øget effektivitet (læs produktivitet) Afkortning af ventetider Faglig kvalitet og bæredygtighed Innovation Lydhørhed over for patienter Valgfrihed 31

32 HVAD DISKUTERES IKKE (EKSEMPLER): Hvordan sikres at de med størst behov får behandling? Hvordan sikres, at de svage patienters interesser og behov varetages? (Demente, psykiatriske patienter, socialt svage, misbrugere, lavtuddannede, ikke-dansksprogede etc.) Hvordan sikres forebyggelsen? Hvad betyder større afstande for lighed i adgang til sundhedsvæsenet? 32

33 4. ARBEJDSSPØRGSMÅL Karakteriser de vigtigste politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialisme) og fremhæv deres væsentligste forskelle 33

34 MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING (MTV) MTV er en systematisk, alsidig metode til at overskue og analysere konsekvenserne for samfundet og for den enkelte patient af at anvende en bestemt medicinsk teknologi 34

35 MTV ET REDSKAB TIL AT PRIORITERE MTV som et redskab til prioritering Virker en behandling? Hvilke patienter virker behandlingen på? Kan det betale sig? Hvilke interventioner får vi mest ud af? Hvordan kan vi foretage en helhedsvurdering af en intervention? MTV er en huskeliste, der forudsætter at en intervention i forvejen er vurderet ud fra flere synsvinkler 35

36 BESLUTNINGSGRUNDLAG Medicinsk teknologivurdering Teknologien Organisationen Patienten Økonomien Syntesen / anbefalingen MTV er et forsøg på at basere valg og fravalg på viden MTV samler den tilgængelige viden om et emne 36

37 ENDNU EN GRUND TIL AT VI BLIVER NØDT TIL AT TALE OM PRIORITERING I SUNDHEDSVÆSENET Befolkningsudviklingen i Danmark

38 % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel over 60 år 38

39 % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel over 60 år 39

40 HVAD SÅ? Hvad lærte I? Hvad mangler I? Hvad ville I gerne have anderledes?