Sundhedsvæsener og professionskultur. Afdeling for Sundhedstjenesteforskning
|
|
- Lucas Lange
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 MEDICINSK SOCIOLOGI Sundhedsvæsenets Organisation Kandidatuddannelsen i Medicin 3. semester Forår 2017 I DAG: Sundhedsvæsener og professionkultur Hold 8 Anne Mette Dons 2
3 UNDERVISER Anne Mette Dons Læge 1991 Speciallæge I samfundsmedicin Mange år i central administrationen/sundhedsstyrelsen Konsulent med eget firma Patiensikkerhed, sundhedsvæsnet og regler Mail: mdons@dadlnet.dk Mobil:
4 PRAKTISKE OPLYSNINGER Lærebog Sundhedsvæsen og Sundhedspolitik Signild Vallgårda og Allan Krasnik (eds) Munksgaard 2015 Kopiark: Hybel U, Mortensen PB og Lindhardt A. Lægen og Loven. Side 17-24, 41-48, Absalon: Tidligere eksamensopgaver og svar Evt. suppl materiale, arb.spørgsmål 4
5 HOLDUNDERVISNING Dato Tid Sted Emne (og pensum) 9. maj (Kapitel 1 + side og appendix 3) 11. maj Styringsredskaber (Kapitel 3 side , Lægen og loven side 17-24, og 55-58) 14. maj Sundhedspolitik (Kapitel 2 og side ) 15. maj Finansiering, ressourcefordeling og sundhedsøkonomi (Kapitel 4 og siden og figur i Absalon) 16. maj Sundhedsvæsenets struktur og aktører (Kapitel 5 og 6 (dog ikke siden og ) og appendiks 1) 5
6 PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksamen med hjælpemidler En videnskabelig artikel, I kan forberede jer på hjemmefra, og på baggrund af artiklen vil der være en række eksamensspørgsmål, herunder to spørgsmål fra denne del af kurset Forelæsninger er supplement til holdundervisningen Holdundervisning er basis i forhold til eksamen samt vores diskussioner Pensum: Kurset kræver kendskab til pensum samt evne til at sætte det ind i en politisk/administrativ/ økonomisk kontekst 6
7 BEGREBER TIL EKSAMEN, den 7. feb
8 8
9 HVORFOR SUNDHEDSVÆSEN OG SUNDHEDSPOLITIK? Det er jeres arbejdsvilkår Hvem bestemmer vilkårene? Hvorfor gør de det? Hvorfor er vilkårene som de er? Hvad betyder det for jer når I behandler jeres patient? SOL-kurser i hovedforløbet på speciallægeudd. går videre, hvor vi slipper 9
10 DET VI SKAL IGENNEM I DAG Centrale begreber og definitioner Sundhedsvæsener - Formål - Organisering og opbygning - Ejerskab - Finansieringsformer - Forskellige sundhedssystemer - Adgang til sundhedsydelser Arbejdsspørgsmål Professionskultur og arbejdstilrettelæggelse Arbejdsspørgsmål ind i mellem 10
11 Sundhedsvæsen Hvordan ville I definere det? 11
12 DEFINITION AF SUNDHEDSVÆSEN Aktiviteter, hvis primære funktion er at fremme, genoprette eller fastholde sundheden (WHO) Eller En kombination af ressourcer, organisation, finansiering og styring, der resulterer i produktionen af sundhedsydelser til befolkningen (Roemer 2001) (brugt i lærerbogen) ALTSÅ IKKE EN ENKELT DEFINITION Vær OBS på hvilken def. der bruges! 12
13 FORMÅLET MED SUNDHEDSVÆSENET I DK a) Hvad er formålet med sundhedsvæsenet i DK? b) Hvordan kan man opgøre, om formålet opfyldes? Brug 3 minutter til at skrive formål ned og diskuter så målene med din sidemand/ kvinde - også hvordan man kan vurdere målopfyldelse 13
14 14
15 SUNDHEDSLOVEN 1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 2 Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på behandling. LBK nr 191 af 28/02/
16 ADMINISTRATIV OPDELING Stat Region Kommune Central og decentral organisation Privat Offentlig: Ofte kombination I Danmark: Primært offentligt sundhedsvæsen, som er decentralt styret med en central regulering I Danmark indgår den private sektor (prak. læger) i off. sektor, fordi de finansieres af offentlige midler og visiterer til offentlige sygehuse 16
17 SUNDHEDSVÆSENETS OPBYGNING Primær sektor (Vesten): Almenpraktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer m.v. Sekundær sektor DK: Alle sygehuse og ambulante aktiviteter inkl. speciallæger WHO: Standardsygehusbehandling og specialistbehandling Tertiær sektor DK: Plejehjem, genoptræning WHO: Højt specialiseret behandling 17
18 HVEM ER AKTØRER I SUNDHEDSVÆSENET? 18
19 GENERISK MODEL FOR AKTØRER I SUNDHEDSVÆSENET 19
20 SUNDHEDSINSTITUTIONER EJERSKAB Det offentlige (stat, region eller kommune) NGO er (Gigtforeningen, Filadelfia) Private (for-profit) Finansiering og ejerskab hænger IKKE altid sammen Regioner i DK: Staten finansierer, regioner styrer budget. Regioner har pligt til at tilvejebringe sygehusydelser, men behøver ikke selv drive sygehuse 20
21 FINANSIERINGSFORMER (VERDEN) Skatter (direkte/indirekte, øremærkede/generelle) Forsikringspræmier Arbejdsgiverbetaling Velgørenhed Direkte brugerbetaling Donorbidrag Blandinger 21
22 SUNDHEDSSYSTEMER (VERDEN) Skattefinansierede, universelle systemer (for alle) (Beveridge-modellen Skandinavien, England, New Zealand) Sociale forsikringssystemer (indtægtsafhænigige) (Bismarck Tyskland, Holland, Frankrig) Private for profit systemer (USA, Singapore) Velgørenhedsbaserede systemer (donorbetalt) (Udviklingslande) 22
23 TILBAGE TIL MÅLET HVAD ØNSKER VI? - Universel adgang? - Forbrugerens frie valg? - Reducere ulighed? - Kulturel hensigtsmæssighed? - Høj kvalitet i ydelser? - Udbyders autonomi? - Solidaritet? - Involvering af lokalsamfund? - Omkostningskontrol? - Sund befolkning? - Gratis ydelser? - Effektivitet? - Personligt ansvar? - Maximum sundhedsforøgelse 23
24 SUNDHEDSSYSTEMERS KONTINUUM - Ofte et mix af systemerne 24
25 DISKUTER - FINANSIERING Sæt jer sammen i grupper af 3 og diskuter argumenter for at finansiere sundhedsvæsenet vha. nedenstående a) Skatter og afgifter b) Forsikringspræmier c) Egenbetaling 5 min 25
26 FINANSIERING EFFEKT PÅ: Lighed Valgfrihed Administrationsomkostninger Omkostningsbegrænsninger De forskellige sundhedssystemer vægter disse forhold forskelligt og har forskellige konsekvens for ovenstående 26
27 OFFENTLIGT/PRIVAT FORDELE OG ULEMPER Skat/offentlig Lighed alle samme tilbud Få valgmuligheder for patient Velfærdssystem Pligt til at tilbyde beh. af alt Pligt til uddannelse, forskning Pligt til akutområdevaretagelse Begrænsninger for indtjening Ingen konkurrence Ingen Image -pleje Forsikring/privat Ulighed hvis du betaler kan du få Valgfrihed for patient Markedslignende system Tilbyder specialiserede beh Rutinerede speciallæger i front Varetager sjældent udd Konkurrence med andre Har fokus på patientoplevet kvalitet image-pleje 27
28 ARBEJDSSPØRGSMÅL Opregn argumenterne for at sygehuse og almen praksis skal drives af: a) private b) staten c) regionerne 28
29 SUNDHEDSUDGIFTER, ANDEL AF BNP Sted og dato Enhedens navn 29
30 SUNDHEDSUDGIFTER PR. INDBYGGER 30
31 STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET STATSLIGT/REGIONALT/KOMMUNAL EJERSKAB Central FORDELE Større geografisk lighed Større grad af kontrol Undgå kassetænkning Bedre ressourceudnyttelse ULEMPER Mindre følsomhed for lokale behov Politisk følsomt - Decentral FORDELE Større lokal indflydelse Følelse af ejerskab Reducerer pres på nationale politikere i enkeltsager ULEMPER Forskelle på tværs af landet i fx kvalitet og ventetid Ineffektiv kapacitetsudnyttelse Kassetænkning 31
32 EKSEMPLER PÅ FOR-PROFIT SYSTEMER Private firmaer - Privathospitaler - Udlicitering af fx rengøring, køkken, laboratoriefunktioner - Velgørende organisationer Selvstændige - Praktiserende læger i Danmark er selvstændige erhvervsdrivende med primær indkomst fra det offentlige OBS Markedsmekanismer effektivitet? 32
33 ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSENET Formel adgang? nævn eksempler Uformel adgang? nævn eksempler 33
34 ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSENET Formelle barrierer Uformelle barrierer Forsinket diagnostisk udredning og behandling Øget morbiditet og mortalitet 34
35 Film pages/modul-10-typologier-afsundhedsvaesener-og-? module_item_id=
36 SPØRGSMÅL TIL FILMEN Hvilke træk kendetegner henholdsvis lægers og sygeplejerskers værdier og interesser? Hvilke forhold kan have medvirket til at udvikle disse? Hvilke konsekvenser kan det have for arbejdet på en sygehusafdeling? Hvilke konsekvenser kan det have for kvaliteten i patientbehandlingen? professioner 36
37 DISKUSSION AF FILMEN Læger interesserer sig primært for videnskab, forskning, udvikling, behandling, lange forløb Sygeplejersker interesserer sig primært for pleje og omsorg, konkrete opgaver, kvalitetssikring, kortere forløb Risiko for kommunikationssvigt og manglende forståelse for/ accept af hinandens arbejde Risiko for fejl i behandlingen samt konflikter på afdelingen, der fører til nedsat trivsel, kvalitet og effektivitet professioner 37
38 REFLEKSION OG OPSAMLING Hvad ville I gerne have hørt mere om? Hvad ville i gerne have hørt mindre om? Hvad ville I gerne have serveret på en anden måde? professioner 38
MEDICINSK SOCIOLOGI I DAG: Sundhedsvæsener. professionkultur. Sundhedsvæsenets Organisation. Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018
MEDICINSK SOCIOLOGI Sundhedsvæsenets Organisation Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Vinter 2018 I DAG: Sundhedsvæsener og professionkultur Hold 8 Anne Mette Dons 1 UNDERVISER Anne Mette Dons Læge
Læs mereIntro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4
Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereSundhedsvæsenets opbygning
Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereSundhedsøkonomi & sundhedspolitik
Sundhedsøkonomi & sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråd, Fyns Amtskreds 22. maj 2006 Eva Draborg IST Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 1 Præsentation Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik Organisering Finansiering
Læs mereRet til behandling i udlandet inden for EU
Ret til behandling i udlandet inden for EU Professor, dr. jur. Mette Hartlev WELMA Dias 1 Ret til behandling i EU Hvad siger den danske lovgivning om danske patienters ret til at søge behandling i andre
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs merePræsentation af det engelske sundhedsvæsen.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mette Fink Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri E-mail: Journal nr.: Telefon: Dato: 4. oktober 2010 Præsentation af det engelske sundhedsvæsen. Det engelske
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereFællesmodul 2: Levekår og sundhed
Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2015 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk
Læs merePraksissektoren om 10 år
Årsmøde 2010, Comwell, Middelfart, 20. marts 2010 Praksissektoren om 10 år Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Udviklingen Udviklingen Fantasien! Det mulige Det springvise forløb
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mere14182/16 jn/pj/ikn/hm 1 DGG 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14182/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 1017 BUDGET 37 SAN 379 SOC
Læs mereSpecialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer
Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, Holbæk Sygehus Formand DSKS 2 Sundhedsvæsenets opgaver jf. Sundhedsloven 1. Sundhedsvæsenet
Læs merePraktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..
Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereNordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008
ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereEn stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at
N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereTema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?
Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:
Læs meresundhedspolitik MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Hold 8 Anne Mette Dons Afdeling for Sundhedstjenesteforskning 1
MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester sundhedspolitik Hold 8 Anne Mette Dons 1 MÅL FOR UNDERVISNINGEN Prioritering Vigtigste politiske ideologier Arbejdsspørgsmål MTV som prioriteringsredskab
Læs mereFremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011
Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,
Læs mereHvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten?
Amager og Hvidovre Hospital Hvordan bør vi lede sundhedsvæsenet (det primære og det sekundære) for at give mere værdi for patienten? DSS årsmøde Else Smith, lægefaglig vicedirektør Den 7. juni 2018 1 EU
Læs mereETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA
ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA 9.10. 2013 ETIK Refleksion Hvordan præsenteres telemedicin? 2 Karen er helt fortrolig med teknologien Hyppigere kontakt mellem patient
Læs meresundhedspolitik MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Anne Mette Dons Afdeling for Sundhedstjenesteforskning 1
MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester sundhedspolitik Anne Mette Dons 1 MÅL FOR UNDERVISNINGEN Prioritering Vigtigste politiske ideologier Arbejdsspørgsmål MTV som prioriteringsredskab
Læs mereBehovet for national koordinering af SFIudviklingen. 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen
Behovet for national koordinering af SFIudviklingen 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen Sundhedsloven: Formål, mål og midler Med den nye sundhedslov sker der en tydeliggørelse af sundhedsvæsenets formål, mål og
Læs mereSPØRGSMÅL SUNDHEDSSYSTEMET I REPUBLIKKEN TYRKIET
SPØRGSMÅL SUNDHEDSSYSTEMET I REPUBLIKKEN TYRKIET 1. Adgangen for borgere til sundhedsvæsenet i Republikken Tyrkiet er garanteret i Tyrkiets forfatning. 2. Den almindelige sygesikring i Tyrkiet er et forsikringssystem,
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereFOREBYGGELSE, DIAGNOSER OG FORLØBSPROGRAMMER HVORDAN SAMARBEJDER VI TVÆRSEKTORIELT
FOREBYGGELSE, DIAGNOSER OG FORLØBSPROGRAMMER HVORDAN SAMARBEJDER VI TVÆRSEKTORIELT V. Kontorchef Niels Arendt Nielsen, KL 18. Januar 2019 50.000 børn i skolealderen er udsatte, i specialklasse og/eller
Læs mereBudget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereSundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.
Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. oktober 2017 Formand for Seniorrådet, Fredensborg Kommune Formand for Forebyggelsesrådet
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for Knæartrose
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereØkonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen
Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereFællesmodul 2: Levekår og sundhed
Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk
Læs mereEt sundhedsvæsen i verdensklasse
09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling
Læs mereReferat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K
Referat til Regionsbestyrelsesmøde 21. august 2015 kl. 15.00-17.00 i mødelokalet på Nørre Voldgade 90, st, 1358 København K Indhold Referat til Regionsbestyrelsesmøde... 1 1. Velkommen v. Tine Nielsen
Læs mereMARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School
MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer
Læs mereForholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens
Læs mereAalborg Kommunes sundhedsstrategi:
Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs mereAfklaring af professionsbegrebet Pædagogisk faglighed, pædagogisk styring og kvalitet
Afklaring af professionsbegrebet Pædagogisk faglighed, pædagogisk styring og kvalitet 1.10.2014 1 Mål for i dag: 9.00-9.15 Kort oplæg og nedslag i læst litteratur 9.15-10.30 Gruppearbejde (God Praksis
Læs mereBilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5
Region Midtjylland Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 8. juni 2006 Punkt nr. 5 REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Dato: 24.05.06 Journalnr.: 1-00-6-06 Forslag
Læs mereSpecialtandpleje - regionen som leverandør
Specialtandpleje - regionen som leverandør Ole Hovgaard Ph.D. Ledende overtandlæge Afdeling for Regional Specialtandpleje Hospitalsenheden Midt Region Midtjylland Sundhedsloven 133: Specialtandpleje Kommunalbestyrelsen
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereBudget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereYngre Lægers DNA og visioner
Yngre Lægers DNA og visioner FAKTA OM YNGRE LÆGER Yngre Læger er fagforening for alle læger ansat i underordnede stillinger Yngre Læger har ca. 13.000 medlemmer. Gennemsnitsalderen er ca. 37 år. 62 pct.
Læs mereDisposition for workshop lokale B 102
Klinisk lederskab INGER BACH HENRIKSEN, UDDANNELSESANSVARLIG; HOSPITALSENHEDEN VEST, REGION MIDTJYLLAND PERNILLE SKOVBY, UNDERVISER; VIA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Disposition for workshop lokale B 102 Hvad
Læs mereBrugerbetaling er en del af løsningen
Brugerbetaling er en del af løsningen Eva Draborg, lektor, Ph.d. COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Brugerbetaling Ikke om men hvor,
Læs mereKommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?
Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereSKRIV TIL DINE POLITIKERE
SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs mereKvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet
FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens
Læs mereEksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet
25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i
Læs mereVejledninger / Instrukser
Vejledninger / Instrukser Dagens Mål At få viden om sundhedsstyrelsens vejledninger på medicinhåndteringsområdet for derigennem forstå egen rolle i medicinhåndtering i Kommunen. At kende og anvende Kommunes
Læs mereBudget 2018 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2018 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs mereDato: 30. januar Brevid:
Dato: 30. januar 2018 Brevid: 3484099 Opsamling af hidtidige drøftelser omkring Regionsrådets strategi 2018-2021 1. Strategiens formål Strategiens formål vil omfatte: De områder, hvor der er brug for en
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereHvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark
Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereVIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed
Modulets tværprofessionelle temaer og læringsudbytte Tema: Tværfagligt modul -tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet
Læs merePresseresumé Budgetredegørelse 2010
Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereErfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU
Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel
Læs mereHvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne?
Hvordan kan kommunallægen bidrage til øget kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i kommunerne? Oplæg til FAKL-møde d. 2. maj 2013 v. Kommunallæge Malene Vestergaard, Ballerup Kommune mave@balk.dk Drøft
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereArtikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder
Læs mereStudieplan modul 10 Teori og metode Foråret 2016
Foråret Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 5. april Fys. 114 Modul introduktion & Stud puls intro Uge 17 Modulbeskrivelsen 5. april Fys. 14 1 Holdmøde -Hold Dofr 6. april Fys. 114 6. april Fys. 114 6. april
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereFigur 1. Brugerbetaling for almen læge i Danmark, Norge og Sverige
Det danske sundhedsvæsen er under pres. For der bliver flere og flere ældre, der opfindes hele tiden bedre, men også dyrere, teknologi, og danskerne har en forventning om, at behandlingen i morgen er bedre
Læs mere