Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram for arbejdsliv
|
|
- Bertha Karlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram for arbejdsliv
2 541 TRYKSAG 457 Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram for arbejdsliv ANP 2018:712 ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ISBN (EPUB) Nordisk Ministerråd 2018 Layout: Gitte Wejnold Omslagsfoto: Unsplash.com Tryk: Rosendahls Printed in Denmark Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Nordens Hus Ved Stranden København K Download nordiske publikationer: 2
3 Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram for arbejdsliv
4 FOTO: UNSPLASH.COM 4
5 Indhold Om Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram 6 Om samarbejdsprogrammet for arbejdsliv 7 Strategiske indsatsområder 8 Indsatsområde 1 9 Indsatsområde 2 11 Indsatsområde 3 12 Indsatsområde 4 14 Samarbejde om EU og andre internationale aktører 17 Organisation på området 18 Arbejdslivsområdets institution for videreuddannelse inden for arbejdsmiljøområdet NIVA 20 Gennemførelse af samarbejdsprogrammet 22
6 Om Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram Samarbejdsprogrammet for Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A) beskriver centrale politiske udfordringer og prioriteringer på området i perioden Formålet med samarbejdsprogrammet er at definere det strategiske fokus for det formelle nordiske regeringssamarbejde. Programmet indeholder en overordnet beskrivelse af de indsatsområder, hvor der kan skabes konkrete initiativer og projekter. Samarbejdet på arbejdslivsområdet inkluderer de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland og omfatter beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet samt arbejdsmiljø- og arbejdsretsområdet. Samarbejdsprogrammet har en styrende funktion på området og skal betragtes i relation til andre styringsdokumenter inden for det nordiske samarbejde. Samarbejdsprogrammet understøtter både de nordiske statsministres udtalelse fra 2016 om at gøre Norden til verdens mest integrerede region og de nordiske samarbejdsministres vision Sammen er vi stærkere, som blev vedtaget i Nordisk Ministerråds tværgående strategier ligestilling, bæredygtig udvikling, børn og unge, integration og funktionshindringer vil også blive integreret i programmet. I 2016 foretog den tidligere danske minister og EU-kommissær Poul Nielson på opdrag af MR-A en strategisk analyse af arbejdslivsområdet. Analysen resulterede i rapporten Arbejdsliv i Norden udfordringer og forslag, som blev taget op på MR-A s møde i november Rapportens temaer, analyser og forslag samt MR-A's konklusioner fra mødet udgør samlet set et vigtigt grundlag for dette samarbejdsprogram. Samarbejdet på arbejdslivsområdet handler i høj grad om at udrede, analysere og diskutere ligheder og forskelle mellem de nordiske lande, hvad angår tiltag, resultater og bedste praksis i forhold til fælles udfordringer. Samarbejdet kan bidrage med inspiration til de enkelte landes udvikling af politikker på nationalt plan, men også give mulighed for, at man, i de tilfælde, hvor det forekommer at være relevant og kan generere nordisk nytte, kan koordinere sine synspunkter på områder, hvor landene kan opnå mere i fællesskab end hver for sig. 6
7 OM SAMARBEJDSPROGRAMMET FOR ARBEJDSLIV Arbejdslivet spiller en afgørende rolle for udviklingen af de nordiske velfærdssamfund, for erhvervslivet og for det enkelte individ. Det fælles arbejdsmarked er en af hjørnestenene i det nordiske samarbejde. En stor og kompetent arbejdsstyrke er vores vigtigste ressource, og den danner grundlaget for et konkurrencedygtigt nordisk arbejdsmarked og for udviklingen af de nordiske velfærdssamfund. Norden udmærker sig i international sammenhæng ved, at både mænd og kvinder har et højt uddannelsesniveau. De nordiske arbejdsmarkeder står dog over for betydelige forandringer som følge af blandt andet den demografiske udvikling, øget globalisering og international konkurrence. Teknologiens hastige udvikling har konsekvenser for efterspørgsel, kompetencekrav, organisering og indhold i arbejdslivet. Udviklingen medfører en række nye muligheder, men kan også føre væsentlige udfordringer med sig. Samarbejdsprogrammet for arbejdsliv peger på en række væsentlige udfordringer på arbejdslivsområdet og beskriver, hvordan det nordiske samarbejde kan bidrage til at løse dem. Samarbejdsprogrammet formulerer en række vigtige præmisser for det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet. I programmet defineres temaer og problemstillinger, som vil få en central rolle i diskussioner og erfaringsudveksling mellem de nordiske lande og kommer til at ligge til grund for indsamling af viden og eksempler på bedste praksis i fireårsperioden. Regeringerne i samtlige nordiske lande arbejder løbende på at bidrage til et velfungerende arbejdsliv samt til bæredygtig vækst og beskæftigelse. Gennem det nordiske samarbejde modtager regeringerne nyttig information og inspiration til dette arbejde. I programperioden vil samarbejdet på arbejdslivsområdet hovedsageligt fokusere på følgende indsatsområder: Styrke matchingen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter kompetent arbejdskraft samt øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, især blandt udsatte grupper. Styrke et godt arbejdsmiljø for både kvinder og mænd, blandt andet ved at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og skader samt afskaffe uacceptable arbejdsforhold. Sikre en god balance mellem arbejdstagerbeskyttelse og fleksibilitet samt værne om den nordiske trepartsbaserede arbejdsmarkedsmodel. Styrke integration, lige muligheder og mobilitet på det nordiske arbejdsmarked. Samarbejdsprogrammet blev vedtaget den 28. november 2017, træder i kraft den 1. januar 2018 og gælder indtil udgangen af
8 Strategiske indsatsområder Samarbejdet på arbejdslivsområdet vil i den aktuelle periode primært fokusere på en række mål, som skal imødegå de langsigtede udfordringer og muligheder, som det nordiske arbejdsmarked står over for. Nogle af de udfordringer, som det fremtidige nordiske arbejdsliv står over for, udspringer af internationaliseringen af arbejdsmarkedet, digitaliseringen og deleøkonomiens indtog samt deres indvirkning på ansættelsesformer, organisationsgrad og arbejdsmiljø. Automatisering og robotificering kan medføre, at arbejdspladser forsvinder eller forandres. Udfordringer i form af voksende skel, lavtlønskonkurrence og marginalisering samt adgang til kompetencer og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet er centrale. Behovet for at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet er fortsat aktuelt, og migrationen til Europa samt det øgede antal nyankomne øger desuden behovet for en forbedret integration. En varierende grad af arbejdsmarkedsdeltagelse og beskæftigelse blandt indvandrere er en udfordring for de nordiske lande. Den aldrende befolkning bliver længere på arbejdsmarkedet, men det indebærer også en udfordring i forhold til at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft og imødegå et stigende behov for velfærdsydelser i de nordiske lande. Det gælder især de steder i Norden, hvor antallet af personer i den arbejdsduelige alder er faldende. Det nordiske samarbejde vil fokusere på langsigtede udfordringer. Samarbejdet vil dog også tillade en vis fleksibilitet, så man ved behov kan fokusere på konjunkturafhængige udfordringer og uforudsigelige hændelser, der eventuelt måtte indtræffe i programperioden. De udfordringer og udviklingstendenser, som vi har i vente, er på mange måder sammenknyttede og derfor svære at adskille klart fra hinanden. Alt i alt er der belæg for at sige, at de nordiske arbejdsmarkeder står over for en situation, som kan få stor betydning for fremtidens arbejdsliv og samfund. Derfor kan det potentielt være værdifuldt at tilnærme sig disse udfordringer gennem det nordiske samarbejde. Opfølgning og samarbejde om bredere og mere integrerede udredninger, statistik og aktuelle fremtidsanalyser kan fungere som bidrag til dette arbejde sammen med løbende erfaringsudveksling, faglige og politiske drøftelser samt gensidig læring mellem de nordiske lande. 8
9 INDSATSOMRÅDE 1 Styrke matchingen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter kompetent arbejdskraft samt øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, især blandt udsatte grupper. En af de primære prioriteringer for samarbejdet på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet er at bidrage til at opnå den højest mulige arbejdsmarkedsdeltagelse blandt kvinder og mænd samt det lavest mulige antal personer, der permanent står uden for arbejdsmarkedet. Nogle af de vigtige mål på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet er blandt andet at: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, især blandt udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Det indebærer et fokus på en hurtigere og mere effektiv integration af blandt andet unge, langtidsledige, ældre og indvandrere på arbejdsmarkedet. Videre lægges der vægt på at mindske sygefraværet blandt arbejdstagere og øge arbejdsdeltagelsen blandt personer med nedsat arbejdsevne og funktionshindringer. Udviklingen i psykiske sundhedsproblemer, især blandt unge, er bekymrende og kræver opmærksomhed. Det er vigtigt at sikre, at de personer, der kommer i arbejde, magter at beholde deres arbejde, og at ældre arbejdstagere bliver på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Arbejdsmarkedsdeltagelsen skal desuden øges i den forstand, at de personer, der arbejder på deltid og ønsker at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet, får mulighed for at arbejde mere. Inddragelse af og samarbejde med forskellige berørte aktører på arbejdsmarkedet er vigtigt for at indfri målet om øget arbejdsmarkedsdeltagelse. Opnå en bedre overensstemmelse mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft. Der vil blive fokuseret på, hvordan man kan styrke matchingen på arbejdsmarkedet med henblik på at reducere flaskehalse og sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne på arbejdslivsområdet. Et godt match mellem dem, der søger arbejde, og dem, der søger arbejdskraft, forudsætter, at arbejdsformidlere kender arbejdsmarkedets behov og har kontakt til både arbejdstagere og arbejdsgivere. Godkendelse af kvalifikationer og relevante kompetencer er fortsat et aktuelt tema, og det samme gælder kravene om faglig og geografisk mobilitet samt forventninger til aktivitet og deltagelse fra den enkelte. Der vil blive fokuseret på at bekæmpe arbejdsløshed, styrke mulighederne for 9
10 FOTO: NORDEN.ORG, YADID LEVY beskæftigelse og modvirke langvarig arbejdsløshed. Unge, indvandrere og personer med lave formelle kompetencer er eksempler på samfundsgrupper med en særligt høj arbejdsløshedsrisiko. Personer med funktionshindringer som medfører nedsat arbejdsevne, står i højere grad uden for arbejdslivet, selvom de ønsker at komme i arbejde. Der sættes fokus på funktionshindringer, som gør det svært for disse grupper at deltage i arbejdslivet, og på tiltag, som er effektive og bidrager til at få flere i arbejde. I denne sammenhæng er det også vigtigt at fokusere på, hvordan man kan reducere barrierer og styrke mulighederne på arbejdsmarkedet, hvordan man skaber incitament til at arbejde, og hvordan man finder en god balance mellem arbejde, indkomst og velfærdsydelser i de nordiske lande. Fremme udviklingen af kompetencer, som er tilpasset arbejdsmarkedets behov. Der vil være fokus på, hvordan man bedst udvikler arbejdskraftens kompetencer med henblik på at kunne indfri øgede krav til omstilling og sikre, at arbejdsstyrken løbende besidder de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet har brug for. Behovet for kompetenceudvikling er særligt aktuelt for personer med lave formelle kvalifikationer og svage grundlæggende færdigheder samt for 10
11 personer med kompetencer, der ikke stemmer overens med arbejdsmarkedets behov. Disse grupper er også mere sårbare over for forandringer og omstillinger i arbejdslivet, blandt andet i lyset af den teknologiske udvikling. Uddannelsessystemet spiller også en central rolle i forhold til at skabe et højere grundlæggende uddannelsesniveau og sikre, at især unge gennemfører den nødvendige skolegang. Samtidig vil de fleste voksne skulle tillære sig og opnå nye kompetencer livet igennem, så de kan holde sig relevante for arbejdsmarkedet uanset alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund. Det er derfor vigtigt at rette opmærksomheden mod livslang læring, læring i arbejdslivet og på arbejdspladser og muligheden for at videreuddanne sig. INDSATSOMRÅDE 2 Styrke et godt arbejdsmiljø for både kvinder og mænd, blandt andet ved at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og skader samt afskaffe uacceptable arbejdsforhold. Vigtige mål på arbejdsmiljøområdet er at: Fremme et velfungerende og målrettet arbejdsmiljøarbejde. Den demografiske udvikling og samfundets fremtidige behov for arbejdskraft forudsætter et fokus på virksomhedernes forebyggende arbejde på arbejdsmiljøområdet. Et velfungerende og målrettet arbejde på lokalt niveau med udgangspunkt i de enkelte virksomheders drift og produktion, som muliggør et arbejdsmiljø, hvor arbejdstagerne kan præstere på en produktiv og meningsfuld måde uden risiko for skader og sygdom, er afgørende for, at man kan reducere sygefraværet, forlænge karrieren og øge udsatte gruppers deltagelse i arbejdslivet. Det er vigtigt at fremme børnefamiliers og enkeltpersoners muligheder for at finde arbejde, som muliggør en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, samt at mobilisere de ældre arbejdstagere, så de bliver længere på arbejdsmarkedet. Der er behov for yderligere viden om, hvilke fremmende og opfølgende indsatser der er brug for på de enkelte arbejdspladser og i de enkelte arbejdsmiljøer for at indfri disse mål. Der er stor forskel på, hvordan virksomheder arbejder med dette, og der er derfor potentiale for forbedringer på området. Det vil være helt centralt at øge forståelsen for arbejdsmiljøets positive indvirkning på produktiviteten, og hvilke indsatser der i særlig grad bidrager til blandt andet at mindske sygefravær og førtidspensionering. 11
12 Styrke et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der vil være fokus på, hvordan man kan opretholde den enkelte medarbejders ressourcer på et højt niveau og sikre et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø for alle gennem hele deres karriere. Opmærksomheden vil især blive rettet mod de store udfordringer, der fremgår af blandt andet sygefraværs- og førtidspensionsstatistikken, hvor muskelog skeletsygdomme samt psykosociale faktorer spiller en central rolle. Derudover vil opmærksomheden blive rettet mod særligt udsatte grupper, for eksempel unge og ældre arbejdstagere, minoritetsgrupper og arbejdstagere med nedsat arbejdsevne samt særligt belastede professioner og sektorer/ brancher. EU's arbejdsmiljøstrategi vil også udgøre et vigtigt fundament for det nordiske samarbejde på dette område. Afskaffe uacceptable arbejdsforhold og social dumping/arbejdslivskriminalitet. Der vil være fokus på, hvordan man kan videreudvikle Norden som et attraktivt arbejdsmarked med høj faglig kompetence og en høj standard for arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, som bidrager til at tiltrække den ønskede udenlandske arbejdskraft. Samtidig vil der være udpræget fokus på at forebygge, at øget arbejdskraftindvandring og lavtlønskonkurrence bidrager til uacceptable arbejdsforhold, løndumping og diskriminering på det nordiske arbejdsmarked. Disse temaer indebærer et stort potentiale for udveksling af både informationer og erfaringer om effektive kriminalitetsforebyggende indsatser og midler, hvor mulighederne for et styrket praktisk samarbejde mellem relevante nordiske myndigheder kan overvejes. Videreudvikling af arbejdsmiljøstrategier- og tilsyn. Der vil være fokus på udveksling af erfaringer og viden om effektive arbejdsmiljøstrategier og tilsynsmetoder, herunder EU's arbejdsmiljøstrategi og andre relevante prioriteringer. En vigtig del af arbejdet vil bestå i at opnå en mere konkret og anvendelig forskningsbaseret viden om, hvilke arbejdsmiljøstrategier og tilsynsformer der har en positiv effekt og fører til resultater ude i virksomhederne. INDSATSOMRÅDE 3 Sikre en god balance mellem arbejdstagerbeskyttelse og fleksibilitet samt værne om den nordiske trepartsbaserede arbejdsmarkedsmodel. Arbejdsmiljø- og arbejdsretsområdet er tæt forbundne, og det er derfor vigtigt 12
13 FOTO: UNSPLASH.COM FOTO: UNSPLASH.COM 13
14 at anskue målene under indsatsområde 2 og 3 sammen. Nogle af de vigtige mål for at forbedre arbejdsretsområdet er at: Sikre balance mellem arbejdstagerbeskyttelse og fleksibilitet i arbejdslivet. Fremtidens arbejdsliv byder på nye arbejdsformer og nye arbejdsopgaver. Disse nye måder at organisere arbejdslivet på vil få konsekvenser for de arbejdsretslige ansættelsesformer og relationer, hvorfor det bliver vigtigt at sikre, at det ikke får negative konsekvenser for den enkelte, for virksomhederne eller for samfundsøkonomien. Der prioriteres et fornyet fokus på, hvordan man kan skabe og videreudvikle modeller for, og sikre balance mellem, arbejdstagerbeskyttelse og fleksibilitet i arbejdslivet. Sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Der vil blive fokuseret på at opretholde og videreudvikle et seriøst arbejdsliv i Norden og samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at forebygge og bekæmpe diskriminering, social dumping/arbejdskriminalitet og grå økonomi. Tilpasse og udvikle den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Den trepartsbaserede arbejdsmarkedsmodel er central i de nordiske lande. Det er en prioritet at klarlægge, hvordan man inden for det nordiske samarbejde gennem videnudveksling og samarbejde, blandt andet i kontakten med EU og andre relevante internationale fora, kan værne om og videreudvikle den nordiske arbejdsmarkedsmodel og samtidig imødegå de udfordringer, som modellen står overfor. Det ønskes desuden at sikre modellens konkurrenceevne og bæredygtighed i forhold til kommende arbejdsformer. Organisationsgraden og arbejdsmarkedets parters position og styrke på det nordiske arbejdsmarked er vigtige faktorer i denne sammenhæng. INDSATSOMRÅDE 4 Styrke integration, lige muligheder og mobilitet på det nordiske arbejdsmarked. Nogle af de vigtige tværgående mål på dette område er at: Fremme integrationen af nyankomne og indvandrere. I samarbejdsprogramperioden vil der blive rettet særlig opmærksomhed mod initiativer, som skal styrke etableringen på arbejdsmarkedet, da beskæftigelse er et af de vigtigste elementer for at sikre en vellykket integration, og en vigtig komponent i forhold til at sikre bæredygtighed i velfærds- 14
15 systemerne. Der er behov for at sikre hurtige, effektive og fleksible veje ind i arbejdslivet. Nyankomnes deltagelse i indsatser, som giver dem forudsætninger for at etablere sig på arbejdsmarkedet og i samfundet, dialog med arbejdsmarkedets parter og frivillige organisationer samt partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, er vigtige elementer i en effektiv integrationspolitik. Et andet vigtigt aspekt i forhold til at fremme børn og unges integration i samfundet er, at begge forældre deltager i arbejdslivet. Fremme ligebehandling og ligestilling i arbejdslivet. Samarbejdet på arbejdslivsområdet vil sætte fokus på at fremme ligebehandling med hensyn til køn, etnicitet, funktionshindringer etc. samt at forhindre segregerede arbejdsmarkeder. Her er balancen mellem arbejdsliv og privatliv en central faktor. I denne sammenhæng er det også vigtigt at gøre det nemmere for indvandrerkvinder at komme ind på arbejdsmarkedet og at sætte fokus på tiltag, som gør det enklere at kombinere arbejde, uddannelse og familie. Samarbejdet på arbejdslivsområdet vil desuden fokusere på at modarbejde diskriminering på grund af alder, køn, etnicitet, nationalitet etc. Sikre mobilitet samt mindske og forhindre nye grænsehindringer i Norden. Det frie nordiske arbejdsmarked har været velfungerende i over 60 år, og det er vigtigt at opretholde og videreudvikle det i fremtiden. Arbejdet på dette område vil fokusere på hele tiden at forbedre mobiliteten på det nordiske arbejdsmarked ved at modvirke grænsehindringer og forhindre, at der opstår nye. Dette arbejde vil foregå under hensyntagen til EU og de rammer, som EU opstiller. Det er vigtigt at kaste lys over mobilitetens betydning, især i forhold til tyndtbefolkede områder og de udfordringer, man ser her, blandt andet den manglende balance, hvad angår kompetencebehov. 15
16 FOTO: NORDEN.ORG, JOHANNES JANSSON FOTO: NORDEN.ORG, YADID LEVY 16
17 Samarbejde om EU og andre internationale aktører Sektoren vil kontinuerligt arbejde på at styrke samarbejdet med EU og opmærksomheden på kommende forslag fra Europa-Kommissionen. EU-anliggender af interesse for Norden som helhed vil løbende blive taget op og drøftet på møder i ministerrådet, embedsmandskomitéen og udvalgene. Et vigtigt aspekt af dette arbejde er at minimere grænsehindringer og forhindre, at der opstår nye. Især Arbejdsretsudvalget koncentrerer sig om EU-anliggender og har fokus på både den tidlige lovgivningsfase, igangværende forhandlinger, gennemførelsen af EU-lovgivning og afgørelser fra EU-domstolen samt andre lignende sager. Derudover har EK-A bedt den nordiske socialforsikringsgruppe om at følge udviklingen på ovennævnte områder for at forhindre, at der opstår nye grænsehindringer. Den nordisk-baltisk-polske EU-informationsgruppe følger EU's arbejde med arbejdslivspolitik. Ud over EU er der en række andre vigtige internationale aktører, som har betydning for det nordiske arbejdslivssamarbejde. Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN's fagorganisation for beskæftigelses- og arbejdsmiljøanliggender. I den indledende fase af arbejdslivssektorens samarbejdsprogram vil det blandt andet være vigtigt at følge og påvirke arbejdet med Future of Work, som er en del af ILO's 100-årsjubilæum i Dette jubilæum giver de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland mulighed for at bidrage med fælles nordiske synspunkter og god praksis, hvad angår fremtidens arbejdsliv, ligesom det vil udgøre fundamentet for det fortsatte samarbejde. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har stort fokus på tiltag, som skaber vækst og beskæftigelse. OECD's faglige viden og analyser af arbejdsmarkedsrelaterede anliggender kan fungere som et supplerende bidrag til det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet. I relevante sammenhænge vil repræsentanter fra blandt andet EU, OECD og ILO blive inviteret til at deltage i møder, på konferencer m.m. 17
18 Organisation på området Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A) har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet og vil for de nordiske ministre med ansvar for beskæftigelse, arbejdsret og arbejdsmiljø udgøre et vigtigt forum for debat og erfaringsudveksling om, hvordan man bedst imødegår de fælles udfordringer på arbejdslivsområdet. Samarbejdet organiseres af Nordisk Embedsmandskomité for Arbejdsliv (EK-A), som opstiller retningslinjer for og fordeler MR-A's budget. En fleksibel organisationsstruktur er helt central for, at det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet kan igangsætte og følge op på aktuelle sager. EK-A har nedsat tre faste udvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Arbejdsmiljøudvalget og Arbejdsretsudvalget og nedsætter ad hoc-grupper efter behov. Ud over udvalgene er der også den nordisk-baltisk-polske EUinformationsgruppe, som hovedsageligt følger EU's arbejde med arbejdsmarkedspolitik, arbejdsrelateret lovgivning og arbejdsmiljø. Udvalgene og arbejdsgrupperne spiller en vigtig rolle for viden- og erfaringsudvekslingen mellem landene på de respektive ansvarsområder. Derudover skal de bidrage med input til MR-A og EK-A. Nordisk Institution for Videreuddannelse inden for Arbejdsmiljøområdet (NIVA) i Helsingfors er også en del af det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet, jf. side 20. Derudover medfinansierer MR-A Nordjobb-programmet, som er et mobilitets- og udviklingsprogram for unge nordboer, der ønsker at arbejde i et andet nordisk land ( MR-A finansierer også et informationsprogram om det nordiske arbejdslivsområde på skandinavisk og engelsk ( Derudover skaber det formelle samarbejde vigtige netværk mellem nordiske myndighedspersoner på arbejdslivsområdet, som landene kan have stor nytte af i konkrete situationer. Det skal påpeges, at der ved siden af det formelle nordiske samarbejde internt i Nordisk Ministerråd også eksisterer et omfattende uformelt nordisk samarbejde, som i mange tilfælde går mange år tilbage. 18
19 FOTO: NORDEN.ORG, JOHANNES JANSSON FOTO: NORDEN.ORG, JOHANNES JANSSON 19
20 Arbejdslivsområdets institution for videreuddannelse inden for arbejdsmiljøområdet NIVA Nordisk Institution for Videreuddannelse inden for Arbejdsmiljøområdet (NIVA) er en nordisk institution inden for det nordiske arbejdslivssamarbejde under Nordisk Ministerråd ( NIVA's arbejde tager udgangspunkt i et strategisk mandat, som fastsættes af EK-A. NIVA's primære opgave er at fungere som forum for udbredelse af viden om arbejdssundhed og arbejdsmiljø. NIVA skal skabe dialog om vigtige nyskabende arbejdsmiljøanliggender, som bidrager til et bedre arbejdsliv i Norden. Derudover skal NIVA skabe nordisk merværdi ved at arrangere symposier, workshops og seminarer på et højt akademisk niveau især på områder, hvor der mangler tilstrækkelig kritisk masse i et enkelt land. Arbejdssundheds- og arbejdsmiljøområdet er et tværfagligt område, hvor udfordringerne forandres i takt med et forandret arbejdsliv. De kommende års særlige udfordringer skal afspejles i NIVA's aktiviteter i perioden frem til 2021 og gælder blandt andet: Den aldrende arbejdsdygtige befolkning, psykosociale risici i arbejdslivet, udviklingen af ny teknologi, effektiv forebyggelse af ulykker i arbejdslivet, fremtidige arbejdsformer og deres indvirkning på arbejdsforholdene. 20
21 FOTO: NORDEN.ORG, YADID LEVY FOTO: NORDEN.ORG, MAGNUS FRÖDERBERG 21
22 Gennemførelse af samarbejdsprogrammet De udfordringer og indsatsområder, der nævnes i dette samarbejdsprogram, vil være centrale for det nordiske samarbejde på arbejdslivsområdet Samarbejdsprogrammet afspejles i budgettet for MR-A og kommer til at styre og definere forudsætningerne for de tre udvalgs arbejde og for resten af området. I sektoren lægges der særlig vægt på, at der opretholdes en fælles, løbende og tæt dialog og informationsudveksling, som bidrager til at generere ny viden og nye initiativer. Dialogen skal foregå mellem en række aktører såsom arbejdsmarkedets parter, forskningsmiljøer samt relevante aktører og myndigheder. Samarbejdet kan tjene som inspiration til udvikling af national politik inden for de nationale rammer, men kan også udgøre et fundament for koordinering af synspunkter, i det omfang de vurderes at være relevante og gavnlige. Samarbejdsprogrammet vil blive konkretiseret og implementeret, især i forbindelse med formandsaktiviteter og i udvalgenes virksomhedsplaner. De faste udvalg råder over begrænsede projektmidler, som de primært anvender til at forbedre det videnmæssige grundlag for erfaringsudveksling. Det gør de blandt andet ved at kortlægge og analysere ligheder og forskelle mellem de nordiske landes tiltag samt effekterne af disse. Projekterne vil bidrage til gennemførelsen af samarbejdsprogrammet. Der vil også blive afholdt flere nordiske konferencer om aktuelle temaer på arbejdslivsområdet. Konferencerne danner grundlag for udveksling af viden og erfaringer, skaber mødesteder og fremmer netværk og udviklingsarbejde. Dialogen vil i høj grad foregå mellem MR-A, EK-A, aktuelle udvalg og Nordisk Ministerråds sekretariat samt arbejdsmarkedets parter. Parterne inviteres til at komme med input til samarbejdsprogrammet og vil som regel også blive inviteret til trepartdiskussioner om aktuelle arbejdslivstemaer i forbindelse med de årlige møder i MR-A. Andre aktører samt råd og udvalg vil løbende blive inviteret, når det er relevant. Derudover forventes sektoren at deltage i tværsektorielle initiativer, som initieres af for eksempel statsministrene, MR-SAM eller Nordisk Råd. Samarbejdsprogrammet vil i alt sit arbejde integrere Nordisk Ministerråds strategi for bæredygtig udvikling og, i den udstrækning det er relevant, inkludere perspektiverne 22
23 FOTO: NORDEN.ORG, YADID LEVY ligestilling, børn og unge, integration og funktionshindringer som nævnt på side 6. Arbejdslivsområdet samarbejder også med andre sektorer i Nordisk Ministerråd, især Nordisk Ministerråd for Social- og Helsepolitik (MR-S), Nordisk Ministerråd for Bæredygtig Vækst (MR-Vækst) og Nordisk Ministerråd for Ligestilling (MR-JÄM). Inden dette samarbejdsprogram i 2021 ophører med at gælde, vil der blive foretaget en opfølgning af erfaringerne fra programmet. 23
24 Nordisk Ministerråd Nordens Hus Ved Stranden København K Det fælles arbejdsmarked er en af hjørnestenene i det nordiske samarbejde. En stor og kompetent arbejdsstyrke er vores vigtigste ressource, og den danner grundlaget for et konkurrencedygtigt nordisk arbejdsmarked og for udviklingen af de nordiske velfærdssamfund. Samtidig står de nordiske arbejdsmarkeder over for betydelige forandringer som følge af blandt andet den demografiske udvikling, øget globalisering, teknologisk udvikling og international konkurrence. Samarbejdsprogrammet for arbejdsliv peger på en række af disse væsentlige udfordringer på arbejdslivsområdet og beskriver, hvordan det nordiske samarbejde kan bidrage til at løse dem. ANP 2018:712 ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ISBN (EPUB)
PROGRAM FOR ARBEJDSLIV. Islands formandskab 2019
PROGRAM FOR ARBEJDSLIV Islands formandskab 2019 Program for arbejdsliv Islands formandskab 2019 for Nordisk Ministerråd PolitikNord 2019:711 ISBN 978-92-893-6005-0 (PDF) ISBN 978-92-893-6006-7 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/pn2019-711
Læs mereFælles udfordringer og nordisk nytte. Program for Nordisk Ministerråds samarbejde på arbejdslivsområdet 2013 2016
Program for Nordisk Ministerråds samarbejde på arbejdslivsområdet 2013 2016 2 Fælles udfordringer og nordisk nytte Forord 5 Sammenfatning 7 Indledning 9 Hovedudfordringerne på arbejdslivsområdet 10 Hovedprioriteringer
Læs mereFremtidens arbejdsmarked
Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)
Læs mereJeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010.
Sektorprogram for Arbejdsliv - Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd 2010 Ministerens velkomst Vi har en lang tradition for nordisk samarbejde på arbejdsmarkedsområdet, hvilket blandt andet skyldes
Læs mereMandat for Grænsehindringsrådet
Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes
Læs mereKreative erhverv i Norden
Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereBørn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd
Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Læs mereNordisk samarbejdsprogram for justitssektoren
Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 ISBN 978-92-893-4047-2 (PRINT) ISBN 978-92-893-4054-0 (PDF) http://dx.doi.org/10.6027/anp2015-741
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereStrategi RAR Vestjylland
Strategi RAR Vestjylland (2015) 1 Forord Sammen om vækst og udvikling i Vestjylland! Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Vestjylland (RAR) er dannet i en tid, hvor ledigheden er lav, og der i flere brancher
Læs mereFjern de kønsbestemte lønforskelle.
Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle
Læs mereHandlingsplan 2013-2015
Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår
Læs mereIndsatsområder for ny hovedorganisation
LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) fra 2015 Indledning De nordiske lande har en lang tradition for et tillidsbaseret
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereOm det retlige samarbejde og om samarbejdet i øvrigt fastsætter Helsinkiaftalen bl.a. følgende:
MINISTERRÅDSFÖRSLAG Justitssektorens Samarbejdsprogram 1. Indledning Det nordiske samarbejde som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereUdvalget for Velfærd i Nordens betænkning over Samarbejdsprogram om integration af flygtninge og indvandrere
BETÆNKNING OVER MEDDELELSE OM REKOMMANDATION Rek. 6/2016/velfærd D 2017 Tidligere nummer Behandles i B 311 Udvalget for Velfærd i Norden Udvalget for Velfærd i Nordens betænkning over Samarbejdsprogram
Læs meresektorprogram Ligestilling
sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. november 2000 (01.12) (OR. fr) 14110/00 LIMITE SOC 470 FREMSENDELSE AF TEKST fra: Rådet (beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik) til: Det Europæiske
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs merePROGRAM FOR KULTUR. Islands formandskab 2019
PROGRAM FOR KULTUR Islands formandskab 2019 PROGRAM FOR KULTUR ISLANDS FORMANDSKAB 2019 FOR NORDISK MINISTERRÅD PolitikNord 2019:726 ISBN 978-92-893-6149-1 (PDF) ISBN 978-92-893-6150-7 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/pn2019-726
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereArbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan
Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs mereMøde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat
EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereVÆKST OG INNOVATION - STRATEGI
VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereTalen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]
Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereBeslutningsreferat. Nordisk Ministerråd
Nordisk Ministerråd Mødegruppe Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A Mødetid 3. oktober 2007 Mødested Beskæftigelsesministeriet, Holmens Kanal 20, København K, mødelokale F Store Strandstræde 18 DK-1255
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereArbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan
Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereDET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.
DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mere7051/17 1 DG B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. marts 2017 (OR. en) 7051/17 PV/CONS 11 SOC 173 EMPL 131 SAN 89 CONSOM 74
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. marts 2017 (OR. en) 7051/17 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: PV/CONS 11 SOC 173 EMPL 131 SAN 89 CONSOM 74 3523. samling i Rådet for Den Europæiske Union (beskæftigelse,
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereIndstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune
Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,
Læs mereStrategi- og handleplan 2018
Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereVISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune
VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereSkanderborg en international kommune
Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereUdvalg i ny hovedorganisation
Sagsnr. 18-1157 Ref. JSK/BBA Den 31. oktober 2018 Udvalg i ny hovedorganisation I det følgende er principper for udvalg i den nye hovedorganisation beskrevet. Desuden er der gengivet en oversigt over udvalgene
Læs mereFremtidens kompetencer
Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017
Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs merePolitik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker
Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel
Læs mereSAMARBEJDSPROGRAM JUSTITSSEKTOREN
SAMARBEJDSPROGRAM JUSTITSSEKTOREN 2019-2022 1. Forord Samarbejdet inden for justitssektoren skal bidrage til at opfylde den målsætning, som de nordiske statsministrene blev enige om i september 2016, om
Læs mere