Historien om de udsatte boligområder

Transkript

1 Historien om de udsatte boligområder - Boligsocialnets introkursus for boligsociale medarbejdere Per Faurby, boligsocial koordinator, KAB

2 En introduktion for begyndere og let øvede Et hurtigt tilbageblik: Udviklingen i de udsatte boligområder og det omgivende samfund hvad gik der galt? Hvad har man gjort for at vende udviklingen økonomisk, fysisk og socialt? Hvordan har det boligsociale arbejde udviklet sig?

3 1950 erne Massiv boligmangel - planer lægges for de kommende årtiers byudvikling Funktionsopdelte byer er det altdominerende planlægningsideal Der eksperimenteres med industrialiseret byggeteknik

4 1960 erne De store planers årti bolignøden og slummen skulle fjernes én gang for alle Gennembrud for det industrialiserede elementbyggeri Fremtidsoptimisme, økonomisk vækst og velstandsstigning boligerne bliver større Parcelhusbyggeriet eksploderer

5 1970 erne De første problemer viser sig: Massive udlejningsproblemer i en række nye store bebyggelser Betragtes som et rent økonomisk problem: De store lejligheder i højrente-afdelingerne er blevet for dyre Landsbyggefonden yder de nødlidende boligafdelinger driftslån for at undgå konkurser Kakkelovnscirkulæret (1972) lægger loft over boligernes størrelse og byggeomkostningerne Alt for lang bremselængde på de store byggeprojekter Oliekrise (fra 1973) og støt voksende arbejdsløshed op gennem 70 erne

6 1970 erne Begyndende social opsplitning på boligmarkedet Hr. og Fru Danmark flytter i parcelhus. Fremmedarbejderne den nye underklasse flytter ind Voksende kritik af storbyggerierne mindre enheder og tæt-lave boligformer vinder frem Omfattende byggeskader begynder at vise sig

7 1980 erne Fattigfirserne massearbejdsløshed, langtidsledighed og marginalisering Store flygtningestrømme til Danmark (fra 1983) Boligområder skifter funktion: Fra ramme om fritidslivet til ramme om hverdagslivet 24-timers beboere De udsatte boligområder er fanget i en ond cirkel de er blevet samspilsramte

8 1980 erne Inspireret af community work-traditionen i USA eksperimenteres der rundt omkring i landet med lokalsamfundsarbejde og socialt miljøarbejde Enkelte kommuner udstationerer sociale miljøarbejdere i udsatte almene boligområder Omprioriteringsloven (1985) vedtages for at sikre de økonomisk hårdest ramte afdelinger en varig lettelse Første store renoveringsbølge udbedring af byggeskader og fysiske miljøforbedringer

9 1980 erne Øget fokus på livet mellem husene og det fysiske miljøs betydning for det sociale liv i bebyggelsen Boligorganisationer eksperimenterer med direkte beboerinddragelse i store miljøforbedringsprojekter selvforvaltning og empowerment er buzzwords Flere større boligafdelinger ansætter egne beboerrådgivere, der yder individuel rådgivning til beboere og fungerer som beboernes ambassadører Winther-udvalget (1987) dokumenter en voldsom social skævvridning af den almene sektor

10 1990 erne Oprør på Vestegnen S-borgmestre kræver stop for flere indvandrere og flygtninge i belastede boligområder Ophobningen af sociale problemer i udsatte boligområder bliver et landspolitisk tema Nyrup-regeringen nedsætter et Byudvalg (1993) Byudvalgets 30-punkts program (1994): Helhedsorienteret boligsocial og fysisk indsats Ændret byrdefordeling mellem kommunerne Forebyggelse af kriminalitet i boligområderne Integration af indvandrere

11 1990 erne Landsbyggefonden og staten støtter ansættelsen af ca. 90 beboerrådgivere (boligsociale medarbejdere) i udsatte boligområder ( ) Beboerrådgiverne skal være igangsættere og koordinatorer af den boligsociale indsats Det boligsociale samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer grundlægges Overvejende énmandsbetjente stationer Lad 1000 blomster blomstre en frodig tid, men ikke uden vildskud Startvanskeligheder, konflikter med afdelingsbestyrelser og hyppige medarbejderskift

12 1990 erne Evaluering af beboerrådgiverordningen (1998): Svage grupper får generelt ikke glæde af indsatsen Manglende fælles mål modsatrettede forventninger Uklare ansvars- og kompetenceforhold Manglende konkretisering af problemstillinger, ønsker og behov Beboerrådgiverordningen videreføres i en ny femårig periode ( ) Kvarterløft introduceres (1997) - forener traditionel byfornyelse med social og kulturel indsats

13 2000 erne VK-regeringen nedlægger Byudvalget og aftrapper det statslige engagement i udsatte boligområder Stop for statslig støtte til boligsocial indsats Beboerrådgiverordningen reddes i sidste øjeblik af Landsbyggefonden Kvarterløft erstattes af discountudgaven områdeløft Programbestyrelsen nedsættes (2004) som led i regeringens såkaldte strategi mod ghettoisering Fra udsat til utilpasset et paradigmeskifte Hårdere retorik i den offentlige debat om de udsatte boligområder kriminalitet, bandeopgør og ungdomsproblemer sætter dagsordenen

14 2000 erne Lovændringer (2002, 05 og 09): Nye udlejningsregler skal tiltrække ressourcestærke beboere Boligforliget 2005/2006 sikrer 1,2 mia. kr. til boligsocial indsats i Et tigerspring frem betalt af lejerne Mulighed for ansættelse af op til 400 boligsociale medarbejdere på landsplan Professionalisering af det boligsociale arbejde skærpede krav til målstyring og effektmåling CFBU, Center for Boligsocial Udvikling, etableres (2008)

15 2000 erne Øget polarisering af det danske samfund i ly af højkonjunkturen: Middelklassen skrumper Antallet af rige og fattige stiger år for år Den sociale mobilitet svækkes Voksende social ulighed i uddannelse, sundhed m.m. Social skævvridning af Danmark de fattige koncentreres i udkantsområderne og i udsatte boligområder i de store byer På vej mod reel segregering i kvarterer for rige og kvarterer for fattige Mixofobien angsten for at blande sig med mennesker, der er anderledes - breder sig; både i bosætningsmønstre og i brugen af det offentlige rum

16 2000 erne Fra udsat boligområde til udsat byområde - Landsbyggefonden prioriterer støtte til etablering af boligsociale områdesekretariater Kommuner udvikler nye monotoreringsværktøjer Styringsdialogen indføres (2009) Samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer ændrer karakter fra ad hoc prægede projekter til strategisk samarbejde ABCD-metoden en nyere amerikansk variant af lokalsamfundsarbejde introduceres i Danmark

17 2010 erne Opgør med parallelsamfund ghetto-politik bliver en del af VK-regeringens værdikamp Et stærkt problematisk ghetto-begreb introduceres Regeringens italesættelse af de udsatte områder forstærker de problemer, man ønsker at løse Ghetto-udspillet: Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen Bedre balance i beboersammensætningen Styrket indsats for børn og unge Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet

18 2010 erne Boligforliget 2010: Den såkaldte ghetto-liste skal halveres i løbet af 10 år 440 mio. årligt fra Landsbyggefonden til boligsocial indsats og huslejenedsættelser i Ekstraordinære midler til renoveringer i boliger skal rives ned med økonomisk tilskud fra Landsbyggefonden Ny og revideret salgslov Nye udlejningsregler skal styrke beboersammensætningen

19 2010 erne Regeringsskiftet 2011: Ændret retorik i forhold til de udsatte boligområder, men ingen løfter om øget statsligt engagement De såkaldte fattigdomsydelser fjernes Flere større kommuner begynder at formulere egentlige politikker for de udsatte byområder Øget fokus på den kommunale kernedrift KL opruster og udarbejder boligsocialt strategioplæg Ghetto-listen skrumper ikke den vokser Vollsmose-sagen skaber fornyet debat og kritisk fokus på det boligsociale arbejde

20 Fra fragmenteret til helhedsorienteret indsats 1980 erne 1990 erne Økonomiske tiltag Fysiske tiltag Sociale tiltag 2000 erne Økonomiske tiltag Fysiske tiltag Sociale tiltag Organisatoriske tiltag 2010 erne Økonomiske tiltag Fysiske tiltag Sociale tiltag Organisatoriske tiltag 1970 erne Økonomiske tiltag Fysiske tiltag Økonomiske tiltag

21 Det boligsociale Danmarkskort Det boligsociale Danmarkskort Boligområder med en boligsocial helhedsplan

22 Om effekten af den boligsociale indsats Vi skal være ambitiøse, tro på at indsatsen har en effekt men ikke være naive Den boligsociale indsats kan ikke i sig selv ændre beboersammensætningen og de grundlæggende sociale problemer Men indsatsen har en positiv effekt for de mennesker, der bor hos os nu, og for livet i boligområdet

23 Fase 1: Forberedelse Analyse Status Helhedsplanens fornemste opgave er at koble eksisterende lokale ressourcer og skabe synergi Helhedsplanens fornemste opgave er at koble lokale ressourcer og få dem til at Eksterne arbejde ressourcer i samme gear Beboernes egne ressourcer De frivillige foreninger Institutioner i området Fysiske ressour cer

24 Tak for jeres opmærksomhed Per Faurby, boligsocial koordinator, KAB