Ecuador 1. del ama la vida
|
|
|
- Torben Kristiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ecuador 1. del ama la vida oktober 2017 Geografi, historie, biodiversitet, naturtyper Botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø
2
3 1.000 km
4 3 naturlige regioner + Galapagos
5
6 Kystzonen mod vest op til 185 m
7 Tropisk lavlandsskov op til m
8 Bjerg- og tågeskov mellem og m
9 Centrale højland er domineret af páramo vegetation
10
11 Ecuadors 24 provinser
12 Fakta om Ecuador Areal: km 2 (små 6 x DKs areal) Grænse mod Columbia: 708 km Grænse mod Peru: km Kystlinje mod Stillehavet: km Forfatning: Demokratisk republik Præsident: Lenin Moreno Befolkning (2018): (DK ) Befolkningstæthed: 67 pers. pr. m 2 (DK 135 pr. m 2 ) Bybefolkningens andel: 64,5 % (DK 85,6 %)
13 Fakta om Ecuador Indbyggertal i de største byer i 2010 Guayaquill Quito Cuenca Santo Domingo: Machala: Durán: Manta: Portoviejo:
14 1835 indskrevet i lovgivningen 1900 nuværende udformning med våbenskjold Gul den frugtbare jord og afgrøder Blå havet og den blå himmel Rød blodet fra de der kæmpede for fædrelandet og frihed
15
16 Kondor med udbredte vinger: Styrke, storhed og styrke Laubærgrene: Republikkens sejre Palmeblade: Martyrer der kæmpede for frihed og uafhængighed Bjerg: Vulkanen Chimborazo Flod: Guayas med første dampskib i S-Am 9. okt symbol på handel og velstand Våbenkoggeret: Republikkens værdighed Udformet i 1900
17 Korte træk af Ecuadors historie 1 Sidste istids ophør for år siden Indvandringsveje: Palæoindianere fra Nordamerika Indianere fra det nordlige Sydamerika Indianere fra Amazonas Indianere fra det sydlige Sydamerika Bosættere i kystlandet -> samler-jægerkultur Bosættere i højlandet -> bondekultur Bosættere i Amazonas -> nomade samlerjægerkultur
18 Korte træk af Ecuadors historie 2 Quito: De ældste bopladser ca år gamle 1300-tallet: Ældste statsdannelse 1400-tallet: Cañari kulturen 1463: Indlemmet i Inka riget Nye dyrkningsmetoder Vejbygning Lamaer Ingapirca bygningsmonument: Rester af cañari kulturen Rester af inka kulturen
19
20 Korte træk af Ecuadors historie : Christoffer Columbus 1. rejse : Christoffer Columbus 2. rejse
21
22 Korte træk af Ecuadors historie : Christoffer Columbus 1. rejse : Christoffer Columbus 2. rejse 1532: Conquistadorerne ankommer under ledelse af Sebastián de Belalcázar 1534: Quito grundlægges af S. de Belalcázar og bliver en del af vicekongedømmet Peru
23
24 Korte træk af Ecuadors historie : Christoffer Columbus 1. rejse : Christoffer Columbus 2. rejse 1532: Conquistadorerne ankommer under ledelse af Sebastián de Belalcázar 1534: Quito grundlægges af S. de Belalcázar og bliver en del af vicekongedømmet Peru 24. maj 1822: Løsrivelse fra Spanien, en del af Stor-Columbia
25
26
27 Korte træk af Ecuadors historie : Christoffer Columbus 1. rejse : Christoffer Columbus 2. rejse 1532: Conquistadorerne ankommer under ledelse af Sebastián de Belalcázar 1534: Quito grundlægges af S. de Belalcázar og bliver en del af vicekongedømmet Peru 24. maj 1822: Løsrivelse fra Spanien, en del af Stor-Columbia 1830: Selvstændig nation
28 Chimborazo m Ecuadors højeste vulkaner
29
30
31
32 Chimborazo m Cotopaxi m Cayambe m Antisana m Illiniza m Sangay m Tungurahua m Carihuairazo Ecuadors højeste vulkaner
33 29,7 % landbrugsland Landbrugsmæssig benyttelse af Ecuador 4,7 % dyrket land 5,6 % permanente afgrøder 19,4 % vedvarende græsarealer 38,9 % skov 31,4 % anden eller ingen anvendelse 98 % kystområdet anvendes landbrugsmæssigt Produktion af bananer, kakao & kaffe
34 Verdens 34 biodiversitets hotspots dækker 2,3 % af jordens overflade
35 I 2008 var 19 % af Ecuadors landareal beskyttet 11 national parker 10 vildtreservater 9 økologiske områder
36 317 arter af pattedyr 2 kritisk truede (CR) 10 moderat truede (EN) 23 sårbare (VU) 7 næsten truede (NT) 2 forsvundne 1623 arter af fugle 7 endemer på fastlandet 30 endemer på Galapagos Artsdiversitet i Ecuador
37 Mindst 123 arter af kolibrier ca. 40 % af verdens arter
38 459 arter af krybdyr, heraf 106 endemer
39 402 arter af padder, heraf 138 endemer
40 Nephila clavipes, det. Cecilie Mielec 2017 Antallet af edderkopper?
41 Antallet af insekter? Meget stort antal!
42 Antal af arter af sommerfugle (butterflies): Philaethria dido Philaethria dido
43 Ecuadors flora arter (1999) arter (2018) 915 endemer Psychotria cfr. poeppigiana Rubiaceae - krapfamilien
44 Karsporeplanter ca arter Lycopodium clavatum Lycopodiaceae - Ulvefodfamilien
45 Orkidéer > arter Epidendrum sp.
46 Kurvblomstfamilien ca. 560 arter - Gynoxys sp. Asteraceae - Kurvblomstfamilien
47 Melastomataceae arter Monochaetum cfr. lineatum - Melastomataceae
48 Græsser ca. 450 arter Cortaderia sericantha Poaceae - Græsfamilien
49 Bromeliaceae arter Tillandsia sp. - Bromeliaceae - Ananasfamilien
50 Violaceae - 40 arter Viola stipularis - Violaceae - Violfamilien
51
52 Páramo Økosystem over den sammenhængende trægrænse og under snegrænsen Forekommer i Andesbjergene mellem 11 o N og 8 o S Sommer i dagtimerne og vinter om natten De klimatiske forhold på páramoen i Nordecuador styres af: Intertropisk konvergens zone -> op til mm nedbør/år Nordøst passaten medfører tørke De klimatisk forhold på páramoen i Sydecuador styres af: Amazonas luftmasser afgiver fugtighed på østsiden af Andes Tørre luftmasser fra Humboltstrømmen Jordbunden er relativ næringsfattig med lavt ph p.gr.a. ofte stort vandindhold og høj koncentration af organisk materiale
53 Verdens havstrømme
54 Páramo forekommer kun i den nordlige del af Andes. Syd for Ecuador afløses páramo af den tørkeprægede puna-vegetation.
55 Planters livsvilkår og tilpasning i páramoen arter fordelt på 500 slægter og 125 familier Nedbør: Rigelig til ringe, både regn og sne Temperatur: Kan variere op til 30 o på klare dage Jordbund: ingen eller svag jordbundsdannelse og da med langsom omsætning Lysforhold: Lysåbent Morfologi: Lille overflade stor volumen, pudeform eller stængelløse rosetplanter Blade: Blivende, simple, ofte beklædt med hår eller vokslag Blomstring: Ofte store blomster med iøjnefaldende farver Frugtsætning: Ofte rigelig for sikre artens overlevelse
56 Planternes livsformer i páramoen. A. Rosettræer. B. Tueform. C. Stængelløs rosetplante. D. Pudeform. E. Småbladede buske.
57 Páramo El Ángel, Ecuador. Foto: Thomas van Hengstum Espeletia pycnophylla Asteraceae Kurvblomstfamilien
58
59 Hypochaeris sesseliflora Asteraceae Kurvplantefamilien
60 Geranium multipartitum Geraniaceae Storkenæbfamilien
61
62 Chuquiraga jussieui Asteraceae Kurvblomstfamilien
63 Polylepis reticulata Rosaceae Rosenfamilien
64
65 Bjergregnskoven
66 Pattedyrs livsvilkår og tilpasning i bjergregnskoven Dæmrings- og skumringsaktive Sky og med snigende adfærd for at overraske byttedyr Fødevalg Herbivorer Tapir unge, sukkulente blade Abe frugt i trækroner Bjørn og agouti (gnaver) nedfaldsfrugt Fødevalg Carnivorer Puma Fødevalg Insectivorer Flagermus Fødevalg Omnivorer Mange arter af pattedyr
67 Bjergregnskovens insektliv Insekterne spiller en vigtig rolle i regnskovens økosystem Regnskovens største dyregurppe Rovdyr Nedbrydere Parasitter Bestøvere f.eks. nogle orkidéers afhængighed
68 Planternes livsvilkår og tilpasning i bjergregnskoven Nedbør: Hyppig, ofte som tåge, ofte høj luftfugtighed Jordbund: God jordbundsdannelse men langsom omsætning Lysforhold: Dyb skygge under stedsegrønne træer Daglængde: Stort set ens tæt på ækvator kortdagsplanter Lufttryk: lavt i o.h. Morfologi: Stor overflade lille volumen Blade: Blivende, simple eller sammensatte Blomstring: Ofte langvarig Epifyter af stor betydning vor vandhusholdningen
69 Bjergregnskovens livsformtyper Vedplanter Træer Buske Lianer Krybende vedplanter Urter Rosetplanter Jordskorpeplanter Geofyter m jordstængler Epifyter
70 Bjergregnskovens habitater Bjergregnskov på nordhælde Bjergregnskov på sydhælde Bjergregnskov på højderyg Bjergregnskov i kløfter Bjergregnskov langs vandløb Overgang mod lavlandsregskov Overgang mod páramo Fritstående klippevægge
71
72
73 Epifyters betydning i bjergregnskoven Ca arter udgør ikke en taxonomisk enhed Primært fra Ananas- og Orkidéfamilierne Omfatter også mosser og laver Lever udelukkende på andre planter især vedplanter Mange arter lever i trækronerne Betydende vanddepot Føde for mange dyrearter kødfulde blade Levested for mange dyrearter
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86 Plantago rigida Plantaginaceae Vejbredfamilien
87 Valeriana rigida Caprifoliaceae Gedebladfamilien
88
89 Valeriana microphylla Caprifoliaceae Gedebladfamilien
90
91 Valeriana plantaginea Caprifoliaceae Gedebladfamilien
92
93 Valeriana hirtella Caprifoliaceae Gedebladfamilien
94
95
96 Valeriana sp. Caprifoliaceae Gedebladfamilien
97
98
99 Valeriana secunda Caprifoliaceae Gedebladfamilien
100 Ecuador 2. del ama la vida oktober 2017 Turen dag for dag planter og dyr Botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø
101 4. oktober 2017
102 Rubus glaucus Rosaceae - Rosenfamilien
103
104
105
106
107
108
109 Hylocereus megalanthus Cactaceae - Katusfamilien
110
111
112 Solanum muricatum Solanaceae Natskyggefamilien
113 Solanum quitoense Solanaceae Natskyggefamilien
114
115 Dioscorea cayennensis subsp. rotundata Dioscoreaceae
116
117
118 Ullocus tuberosus - Basellaceae
119 Oxalis tuberosa Oxalidaceae - Surkløverfamilien
120
121
122
REGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Ecuador Store kultur- og naturoplevelser ved Ækvator
Ecuador Store kultur- og naturoplevelser ved Ækvator Ecuador ligger i det nordvestlige hjørne af Sydamerika lige der, hvor ækvator skærer kontinentet. Det er et af Sydamerikas mindste lande, men også et
Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove
Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer
KÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Den tropiske regnskov udviklet til 7.-9. klasse. Materialet er produceret med det formål at give eleverne et
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Plantegeografi i Amerika
Plantegeografi i Amerika Naia Morueta-Holme Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Aldrig i menneskets historie har vores gøren og laden haft så stor en effekt
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Ecuador/Galapagos. Oplev klippeøerne med den enestående natur. ture og rejser i Sydamerika. Til bund
Page 1 of 8 Ecuador & Galapagos Til bund 31. oktober 2016-16. november 2016 Jan Fabricius 39.900 kr. Store kultur- og naturoplevelser ved Ækvator Ecuador ligger i det nordvestlige hjørne af Sydamerika
Store lineære infrastrukturanlæg
AARHUS AARHUS UNIVERSITET INSTITUT INSTITUT FOR FOR BIOSCIENCE BIOSCIENCE 31. Januar 2012 Store lineære infrastrukturanlæg barrierer for de fleste MORTEN ELMEROS AARHUS UNIVERSITET Effekter af vejanlæg
Ecuador - naturbevarelse med Randers Regnskov
Ecuador - naturbevarelse med Randers Regnskov Vil du opleve Sydamerikas rige biodiversitet og samtidig hjælpe med at bevare den? Tag med Panorama Travel og Randers Regnskov til Ecuador på en livsbekræftende
GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE
GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet
Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Biodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Det tørke stressede vejbed
Det tørke stressede vejbed Danske Parkdage 2018 Andy G. Howe, Københavns Universitet Lærke K. Sangill, VandcenterSyd Odense Mona C. Bjørn, Københavns Universitet Dato: 06.09.2018 Hvilke planter kan gro
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Pleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE
GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Ecuador - naturbevarelse med Randers Regnskov
Ecuador - naturbevarelse med Randers Regnskov Vil du opleve Sydamerikas rige biodiversitet og samtidig hjælpe med at bevare den? Tag med Panorama Travel og Randers Regnskov til Ecuador på en livsbekræftende
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
INDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK
INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade
Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen
Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014
Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne
Strandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE
VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000
Blomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort
Mini-vejledning i at bruge DIGITALE NATURKORT til Et grønt Danmarkskort 1. Gå ind på siden: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk 2. Først vises en introduktionstekst om De Digitale
Ecuador & Galapagos Store kultur- og naturoplevelser ved Ækvator
Ecuador & Galapagos Store kultur- og naturoplevelser ved Ækvator Ecuador ligger i det nordvestlige hjørne af Sydamerika lige der, hvor ækvator skærer kontinentet. Det er et af Sydamerikas mindste lande,
Ecuador - naturbevarelse med Randers Regnskov
Ecuador - naturbevarelse med Randers Regnskov Vil du opleve Sydamerikas rige biodiversitet og samtidig hjælpe med at bevare den? Tag med Panorama Travel og Randers Regnskov til Ecuador på en livsbekræftende
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Besøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
BLADSKÆRERMYRER INSEKT
BLADSKÆRERMYRER Bladskærermyren lever i store kolonier på cirka 10 millioner myrer næsten dobbelt så mange, som der er mennesker i Danmark. Deres hule kan være helt op til 6 meter dyb, så dyb at en giraf
NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen
Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side
Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
HNV kortet AARHUS UNIVERSITET
HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,
ISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Naturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)
Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste
Status for Færøernes og Grønlands flora
Status for Færøernes og Grønlands flora v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Jydsk Naturhistorisk Forenings temadag 14/11-2015: Naturforholdene i Dronningens nordlige landsdele Nøgleundersøgelser
Kløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Vinteren er en kold, men ofte meget smuk tid. I løbet af vinteren er det muligt at se flere forskellige dyrespor, og de nøgne
flodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Sanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Kendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
POSIC 2018 GIS. - Gitte Lambertsen Hjortlund (GIS-ansvarlig) & Andreas Valentin Wadskjær (Projektleder) POSIC RAPPORT
POSIC 2018 GIS - Gitte Lambertsen Hjortlund (GIS-ansvarlig) & Andreas Valentin Wadskjær (Projektleder) POSIC RAPPORT 2018 1 Posic projektet Posic-projektet har som mål at undersøge Amazonasfolkets oprindelse.
Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Værløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur
MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.
Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens
HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
UNDERVISERARK / FACIT
Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste
Kløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når de kolde nætter sætter ind, og dagene bliver kortere, begynder dyr og planter på at indstille sig vinterens komme. Træernes
RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde
Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde 2014 1 Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde
Missionsprojekt 2016 Skattejagt
Missionsprojekt 2016 Skattejagt 1 Foto: Sxc.hu Peru skattejagt Engang var der i Peru et meget rigt rige, som man kalder Inkariget. Da spanierne kom, og erobrede riget, plyndrede de det, og tog Perus guld
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Forsvaret. naturforvalter -
Forsvaret som naturforvalter - Feltarbejde mellem nedslag af lysraketter og bombekratere lørdag den 5. marts 2016 v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Oversigt over forsvarets arealer
Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)
Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare
Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3
Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte
Producent Finca las Moras. Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay. Alkohol 12.5% PASSER GODT TIL SMAGSVARIANTER OPSKRIFTER. Lukning.
Producent Finca las Moras Land Argentina Område Tulum Valley Årgang 2016 Druetype(r) Chardonnay Lagring 2 år Alkohol 12.5% Volume 75 cl. PASSER GODT TIL Fed fisk Fjerkræ, kylling Pastaretter KUN 79,00
Kløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava
Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres
Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Duer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning
Værd at vide om Galápagos Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Galápagos Provinshovedstad Indbyggere Sprog Puerto Baquerizo Moreno Romerskkatolicisme Ca. 30.000 Amerikansk dollar Spansk Religion Valuta
EKSISTERENDE BEPLANTNING URBANlab
EKSISTERENDE BEPLANTNING På tegningen ses de eksisterende træer i parkområdet. Stedsegrønne nåletræer i form af hemlock/ skarntydegran (tsuga), coloradoedelgran (abies concolor) og fyrretræer (pinus) præger
Kløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Vinteren er en smuk men kold tid. Bladene er for længst blæst af træerne og fuglene ses tydeligt i de nøgne træer. På solrige og
Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne
Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark
GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.
GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3
Kvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er