HAM5197 Nefeskov, Hellevad sogn, Sonder Rangstrup herred, tidl. Åbenrå amt. Sted nr , sb.nr. 95.

Transkript

1 HAM5197 Nefeskov, Hellevad sogn, Sonder Rangstrup herred, tidl. Åbenrå amt. Sted nr , sb.nr. 95. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, bestilt af Energinet.dk. Indenfor det 1300 m 2 store felt blev den østligste gård af en indhegnet landsby fra tiden omkring Kristi fødsel (sent førromersk jernalder til ældre romersk jernalder) udgravet. Af Silke Eisenschmidt

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Bebyggelsesstruktur i ældre jernalder... 8 Ordliste for arkæologiske udtryk Tidstavle med udgravningen indplaceret Beliggenhed af udgravning Nefeskov på Tinglev Hedeslette mellem Rødå og Hvirlå. Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslevs sagsnummer 10/ Kulturarvsstyrelsens journalnummer /MSJ Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé Arkæologisk undergravning efter forudgående forundersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse med udbygning af den eksisterende naturgashovedlinje fra Ellund ved grænsen i syd til Egtved i nord. Nedlægning af et nyt naturgasrør berører en 22 m bred stribe umiddelbart vest for den eksisterende ledning. Forundersøgelsen frembragte entydige forhistoriske bebyggelsesspor over en længde på 25 m. Ved udgravning i november 2011 blev der afdækket et 1300 m 2 store felt. Der blev udgravet den østligste gård samt østenden af yderligere et hus fra en indhegnet landsby fra 1. årh. før til 1. årh. efter Kristi fødsel (sent førromersk jernalder til ældre romersk jernalder). Den østlige gård, gård 1, har i sin ældste fase kun bestået af et lille treskibet langhus med fire sæt tagbærende stolper og var til alle sider afgrænset af et kraftigt palisadehegn. I den yngre fase blev langhuset erstattet af et lidt større hus med fem sæt tagbærende stolper. Det nye hus blev rykket lidt længere mod nord, antagelig for at give plads til en lille økonomibygning med to sæt stolper. Måske blev palisadehegnet i den forbindelse eller lidt senere revet ned og erstattet af en mere almindelig indhegning. Gård 2 ligger umiddelbar vest for gård 1, der blev dog kun berørt det vestlige sæt tagbærende stolpe af gårdens langhus. Palisadeindhegning til denne gård er med 18 m noget bredere end til gård 1 (13 m i nord-syd retning). Det tyder på at palisaden indhegner en større landsby. Muldafrømning med gravemaskine. Spor efter det indhegnede gårdsanlæg aftegner sig som mørke fyldskifter i den lyse undergrund. Foto: Silke Eisenschmidt. Undersøgelsens resultat Landskabet i dag og i forhistorisk tid Udgravningen Nefeskov befinder sig i den nordlige del af Tinglev Hedeslette, ca. 3 km syd for Toftlund bakkeø og 7 km vest for ungmorænelandskabet. Terrænet, som ligger på ca. 35 m DNN, er ganske fladt og falder kun ganske lidt mod vest og syd. Ca. 300 m syd for udgravning løber Hvirlå, som har sit udspring i et våd-/moseområde få km øst for udgravningen og udmunder i Vesterhavet ved Tønder. Omkring 1 km mod nord løber Rødå, som ved Tønder udmunder i Hvirlå. Landskabet var i historisk tid præget af mange små 3

4 bække. En sådan lille bæk eller afvandingskanal forløber umiddelbar syd for udgravningen. I forhistorisk tid var området forholdsvis tæt beboet. På naturgastracéet er der i 2011 både nord og syd for Nefeskov udgravet flere lokaliteter fra yngre jernalder og middelalder, samt stenalder. Omkring 500 m nord for har der ligget en boplads fra yngre romersk og ældre germansk jernalder (Bronshøjgård IV, HAM 5152) samt huse fra middelalderen. På en lille forhøjning umiddelbart vest for dette udgravningsfelt har der ligget en overpløjet gravhøj (sb. 31), hvori der ved en udgravning i 1914 fandtes tre grave med stammekister fra ældre bronzealder. 100 m nord for Brønshøjgård IV udgravning blev der på en ca. 500 m lang strækning ned mod Rødå og lige på den anden side yderligere gennemført nogle udgravninger. Her fandtes flere huse fra sent førromersk og ældre romersk jernalder samt middelalder (Brønshøjgård I-II, HAM ; Jørgenshus, HAM 5148). Husene fra jernalderen er af samme type som husene i Nefeskov. Det er derfor stor sandsynlighed for at begge lokaliteter har eksisteret samtidig. Middelalderhusene kan betragtes som en ældre fase af Hydevad, som for omkring 100 år siden var en lille landsby med syv gårde liggende på begge sider af Rødå omkring 200 m øst for naturgastracéet. Langs vejen fra Sønder Onlev til Klovtoft, som følger en svag forhøjning i landskabet og krydser Hvirlå på et gunstig sted, er der registreret en del overpløjede gravhøje, enkelte med fund fra bronzealderen. Sandsynligvis markerer disse en vigtig færdselsvej over Tinglev Hedeslette fra Åbenrå Fjord i øst mod Vesterhavet. Beliggenhed af udgravning Nefeskov ved naturgastracéet mellem Rødå og Hvirlå og andre fortidsminder. Lavt målebordsblad fra

5 For 2000 år siden Omkring Kristi fødsel har ved Nefeskov formodentlig ligget en større landsby, omgivet af et kraftigt palisadehegn. Den østlige del af denne landsby blev berørt af udbygning af naturgassystemet. I efterår 2011 blev derfor den østligste gård, gård 1, af denne landsby fuldstændig og en lille del af den næste gård, gård 2, delvis udgravet. Gård 1 og 2 med huse K 1 til K 4 som det har set ud i fladen. Med brun er fremhævet gruber. Gård 1 Indenfor gård 1 har der ligget to treskibede langhuse (K1, K2) og et 4-stolpe-anlæg (K4), som ikke har stået samtidig. Husene er indhegnet af et kraftigt palisadehegn (K5). I sin ældste fase har gården kun bestået af et lille, øst-vest orienteret treskibet langhus med fire sæt tagbærende stolper. Bygningen var ca. 10,3 m lang og 4,9 m bred med to indgange i midten af husets langsider. Gården var til alle sider afgrænset af et kraftigt palisadehegn, som havde to indgange, en på nord- og en på sydsiden, lige overfor husindgangen. Langs nordsiden forløb hegnet parallel med husets langvæg, mens den får et mere rundt forløb langs øst- og sydsiden. Ved vestsiden får det igen et meget lige forløb og tilslutter sig retvinklet til det nordlige forløb. Huset K1 lå ret præcist i midten af indhegningen. Afstanden til palisaden har kun været ca. 3 m. Kun mod syd har der med 4 m mellem husvæg og hegnet været lidt mere plads. I alt indrammer hegnet et areal på ca. 170 m 2 (15 x 13 m). 5

6 Palisadegrøften har været cm dyb, målt fra udgravningsfladen. I denne har man stillet stolper med en diameter på omkr cm tæt, så de danner en massiv palisade. Dybden af grøften tyder på, at stolperne har haft en betydelig højde, sikkert mere end 2 m over overfladen. De to indgangene eller porte gennem palisaden var med en bredde på cm ganske smal, smallere end husindgangene. Palisadehegnet med tydelige spor efter træstolper, som var sæt ned i en op til 60 cm dyb grøft. Venstre: i snit, højre i fladen lidt over bundniveauet. Foto: Katrine Moberg Riis og Silke Eisenschmidt. I den yngre fase blev langhuset K 1 erstattet af et lidt større hus med fem sæt tagbærende stolper. Huset har været ca. 12,7 m langt og 4,2 m bredt. Indgange og tagbærende stolper står med samme afstand og forhold til hinanden som ved hus K1. Der blev kun tilføjet et sæt stolper i vestenden af huset. Ligheden med hus K1 tyder på, at hus K2 blev bygget umiddelbar efter det ældre hus blev nedrevet. Det fhv. store mængder trækul kunne tyde på, at huset var brændt af. Det nye hus blev rykket lidt længere mod nord, antagelig for at give plads til en lille økonomibygning K4 med to sæt stolper, som enten tjente som staklade til opbevaring af høsten eller som værkstedshytte. Placering af indgange i hus K2 er ens med hus K1. Det tyder på, at palisadeindhegningen har stadig eksisteret, da man byggede det nye hus. I palisadengrøften fandtes betydelig mindre trækulsrester end i stolpehullerne til husene. Det tyder på, at palisaden ikke er brændt af. Men det kan ikke udelukkes, at palisadehegnet blev på et senere tidspunkt revet ned og erstattet af en mere almindelig indhegning. Spor af dette almindelige hegn (K6) blev iagttaget ca. 1 m vest for den vestlige palisadegrøft. Hegnsgrøften var ikke dybere end 4-8 cm. Det videre forløb blev sikkert pløjet væk i løbe af tiden. 6

7 Gård 2 Gård 2 ligger umiddelbart vest for gård 1. Der blev dog kun berørt det vestlige sæt tagbærende stolper af gårdens langhus (K3). Afstanden mellem stolperne er 3,0 m og dermed endnu større end ved hus K1 og K2. Huset var sandsynligvis omkr. 5,0 m bredt. Afstanden mellem stolperne bliver med tiden mindre. Det kunne tyde på, at hus K3 er lidt ældre end hus K1. Begge huse ligger i linje med hinanden, dvs. de har stået samtidig i en periode. Afstanden fra hus K3 til palisadeindhegningen er lidt større end ved hus K1. Fra husets nordvæg var der 4,0 m, fra østvæg 3,2 m og fra sydvæggen 8,0 m og mere til indhegningen. Nordsiden af palisadehegnet har et lige forløb, derimod drejer det på sydsiden stærkt mod sydøst, som giver en betydelig større indhegnet areal. Gården 1 er i nord-syd retning kun 13 m bred, hvorimod gård 2 har en bredde på 18 m eller mere. Palisadens forløb i sydsiden tyder på, at den indhegner en større landsby. Gårdsanlæg 1 med huse K 1 (blå) og K 2 (rød) efter muldafrømning, set fra øst. Palisadehegnets videre forløb tyder på, at landsbyen muligvis har strækket sig over næsten hele marken. Foto: Silke Eisenschmidt. 7

8 Bebyggelsesstruktur i ældre jernalder Bebyggelsen fra Nefeskov er karakteriseret ved en fælles indhegning, kaldt den regulerede landsby. Denne bebyggelsesform afløser i Sønderjylland i de sidste årtier f. Kr. de mere løst strukturerede landsbyer med kun et par enkelte huse uden hegn. Senest i andet århundrede efter Kristi fødsel kommer det igen til en markant strukturændring, hvor den indhegnede landsby blev afløst af rækkelandsbyen. Nu blev hver gård hegnet selvstændigt og anlagt ved siden af nabogården, så man havde fælles hegn med naboerne. Hegnene har nu et rektangulært forløb og er sæt med mindre stolper, som evt. står i en kun lidt nedgravet grøft. Den indhegnede gård er med m 2 meget større end de enkelte gårdene i den indhegnede landsby og rummer flere bygninger. Ved Galsted var det muligt, at udgrave et velbevaret større kompleks af samtidige landsbyer, enkeltgårde og gravpladser. Lokaliteten ligger kun 10 km nord for Nefeskov og giver en forestilling om, hvordan det kunne have set ud ved Nefeskov for ca år siden. Den ældste landsby bestod af 13 gårdsanlæg, som strækker sig over et 110 x 70 m stort område. Gårdene var omgivet af et fællespalisadehegn. Denne landsby blev senere afløst af en regulær landsby med syv, separat indhegnede gårde liggende på række samt en storgård (ETHELBERG 2003, ). Rekonstruktionsforsøg af den ældste (1. årh. e.kr.) og den yngste landsby (2. årh. e.kr.) fra Galsted (efter ETHELBERG 2003, ). Indhegnede landsbyer er typisk for Midt-, Syd- og Sønderjylland fra tiden 200 f. Kr. til 100 e. Kr. Indtil år 2000 var der udgravet omkring syv lokalitet med to til op til 27 fælles indhegnede gårde (RINDEL 1999, 81f.). Som eksempler på fuldstændig udgravede store landsbyer kan udover Galsted nævnes Nørre Holsted og Hodde, som alle tre har eksisteret nogenlunde samtidig fra ca. midten af det 2. årh. til omkring Kristi fødsel, og det lidt ældre Grøntoft (omkr. 200 f.kr.; JENSEN 2003, s ). Antallet af enkelt indhegnede gårdsanlæg, som allerede kendes fra mellemste førromersk jernalder (3.-2. årh. f.kr.) er efterhånden vokset, mens der stadig ikke kendes så mange store indhegnede landsbyer fra tiden omkring Kristi fødsel. Den kraftige indhegning med en flere meter høj palisade, sat med tætstående cm tykke træstammer, tyder på, at den ikke kun skulle holde husdyr og vilddyr udenfor, men også skulle beskytte mod ubudne gæster. Det tyder på, at det er i en periode var blevet nødvendigt, at rykke sammen og beskytte sin ejendom og sig selv 8

9 mod mulige fjender. Palisaden kan dog ikke beskytte landsbyen mod et angrib af en hær, idet den står for tæt ved huse, som nemt kunne sættes i brændt udefra. Det er måske også det, som er sket i Nefeskov, hvor begge faser viser tegn på brændt. Udover en beskyttelse markerer palisaden desuden et fællesskab og er en vist magtdemonstration over for fremmede. Landsbyer med fælleshegn fra Midtog Sydjylland. De ældste fra 2. årh. f.kr. øverst, de yngste fra 1. årh. e.kr. nederst (efter RINDEL 1999, s. 79). Beliggenhed af de fire største jyske landsbyer med fællespalisadehegn fra ældre jernalder. 9

10 Med udgravningen Nefeskov, kun 10 km syd for Galsted, blev det klarlagt, at disse landsbyer kan ligge forholdsvis tæt til hinanden. Samtidig viser andre udgravninger langs gastracéet, at der eksisterede bopladser fra samme periode uden indhegning. Kun 750 m nord for Nefeskov blev der ligeledes i 2011 udgravet huse af samme type og fundet keramik fra samme periode som i Nefeskov, dvs. ældre romersk jernalder periode B1 (HAM 5150 Brønshøjgård II). Desuden fremkom der huse fra yngre romersk jernalder (HAM 5152 Brønshøjgård IV). Det viser, at der mellem Rødå i nord og Hvirlå i syd i romersk jernalder (50 f.kr.-400 e.kr.) har ligget en større jernalderbebyggelse, som blev flyttet flere gange indenfor samme ressourceområde. Afslutning Det indhegnede gårdsanlæg fra Nefeskov er velafgrænset mod nord, syd og øst, men ikke mod vest. Med udgangspunkt i den indhegnede fuldafdækkede østlige gård fortsætter palisadegrøften mod vest. Den nordlige side forløber lige i forhold til den østlige gård, mens den sydlige del drejer mod syd og indhegner dermed et større gårdsanlæg eller en større landsby. En udvidelse af feltet mod vest vil kunne afklare bopladsens struktur. Har der her ligget kun få mindre gårdsanlæg, omgivet af en kraftig palisadegrøft eller har vi indtil nu kun afdækket den østligste del af en meget stor indhegnet landsby af typen Hodde eller Galsted? Udgravningerne langs naturgastracéet syd for Hellevad har givet et lille indblik i jernalderbebyggelses udvikling i et mindre frugtbart område. Indenfor et kun 1 km lang strækning er der fundet huse fra de første 400 år efter Kristi fødsel, som ikke blev erkendt ved de første naturgasudgravninger i En udgravning af hele Nefeskov-anlæg, som er ganske velbevaret og ligger rent uden ældre eller yngre forstyrrelser, ville kunne bidrage med ny viden om fænomenet indhegnede landsbyer samt sætte bebyggelsen i ældre jernalder og dens udvikling og struktur langs det jyske hovedvandskel i perspektiv til hinanden. Litteratur Ethelberg, P. 2003: Gården og landsbyen i jernalder og vikingetid (500 f.kr e.kr.). I: Ethelberg, P., N. Hardt, B. Poulsen & A. B. Sørensen: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. Skrifter fra Historisk Samfund for Sønderjylland 82. Haderslev, s Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre Jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København Rindel, P. O. 1999: Development of the village community 500 BC-100 AD in west Jutland, Denmark. I: Fabech, C. & J. Ringtved (eds.): Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. Århus 1999, s

11 Ordliste Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Staklade: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Typisk treskibet langhus fra tiden omkr. Kristi fødsel Tegning: Jørgen Andersen. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Fagudtryk: Profil: Typologi: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 11

12 12