HAM 4704 Matrikel 386 Vollerup, Ulkebøl sogn, Sb. Nr. 423

Transkript

1 HAM 4704 Matrikel 386 Vollerup, Ulkebøl sogn, Sb. Nr. 423 Arkæologisk forundersøgelse af et ca. 2,94 stort areal i den nordøstlige udkant af Vollerup på Als. Der blev undersøgt otte grøfter, hvoraf seks var fundtomme. Grøft 2 havde flere gruber med genstande fra neolitikum og få, der kan dateres til oldtid. I den nordlige del af grøften fremkom et treskibet hus med buede langvægge, der kan dateres til tidlig vikingetid, ca., 700 e.kr. Grøft 6 havde et fyldskifte med lidt flint samt en lille samling flint fra et vådbundsområde Af Mette Nissen Nr. 135

2 2011 Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer HAM 4704 Lokalitet Matrikel 386 Vollerup Sogn Uge Sognebeskrivelsesnummer 423 Stednummer Herred Als Sønder Amt Sønderborg Kortnummer 1211 I NØ Haderslev Museums sagsnummer 07/2130 Kulturarvsstyrelsens journalnummer FOR Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Haderslev Museum, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 4 Målesystem og fixpunkt... 5 Metode... 5 Topografi... 5 Undersøgelsens resultat... 6 Litteratur... 6 Katalog Nummerliste...7 Bilag Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering Ordliste over arkæologiske udtryk Kort med søgegrøfter 3

4 Resumé På et knap 3 ha stort areal blev foretaget en prøveundersøgelse i Vollerups nordøstlige udkant. Det væsentligste fund blev gjort i grøft 2, hvor en hustomt fra den tidlige vikingetid dukkede op. Syv gruber indeholdt genstande fra oldtiden og fra nogle fremkom flint, der daterer grube 58 til neolitikum (se tidstavle bagest). Undersøgelsens baggrund På baggrund af en henvendelse fra bygherre, blev foretaget en prøveundersøgelse af et område ved Vollerup landsby på Als. På matrikel 386 ønsker bygherre at opføre et solfangeranlæg. Da undersøgelsesområdet overstiger 5000 m 2, skal bygherre i henhold til museumslovens 26 afholde udgifterne til prøvegravningen. Undersøgelsens data Undersøgelsen fandt sted i perioden 29. august 4. september 2007 Med deltagelse af Udg.ass. Danny Olson Cand.phil. Mette Nissen (leder) Gravemaskine P. Moos EFTF. A/S, Nyrøjsvej 11 Lavensby 6400 Sønderborg Maskinfører Erling Bonde og Ken? Udgravningen er betalt af Kontaktperson Udgravningen er udført af Bygherre Sønderborg Fjernvarme, Nørrekobbel 54, 6400 Sønderborg Jan Due Kristensen Rambøl Danmark A/S, Perlegade Sønderborg Tlf.: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: Sønderborg Fjernvarme 4

5 Målesystem og fixpunkt Målesystemet blev afsat vha. landsmålerstokke, som markører for prøvegrøfternes retning. En Ø/V-linie blev først anlagt, og vinkelret på denne blev grøfterne vinklet ud med et prisme. Disse var orienteret N/S med 20 meters mellemrum. På denne måde havde man som udgangspunkt en målelinie, hvor man senere, om nødvendigt, kunne udvide målesystemet fra. Fund og grøfter indmålt af landmåler (Frauke Witte) med gps (grøft 1-6), og med håndholdt gps (grøft 7 og 8) i kortprojektionen UTM 32 (ED 50). Grøft 7 og 8 havde følgende begyndelses- og slutkoordinater: Grøft 7: N: x N: y S: x S: y Grøft 8: N: x N: y S: x S: y Metode Ved undersøgelsesstart henlå undersøgelsesområdet som bar mark. En Ø/V-orienteret målelinie blev lagt ud med målebånd, og for hver 20. meter blev sat en landmålerstok i vatter. Denne linie var udgangspunktet for afsætningen af grøfterne, der er orienteret N/S. Disse blev markeret med landmålerstokke, så maskinføreren havde noget at pejle efter ved muldafrømningen. Mulden blev skrabet af med en 2 meter bred skovl, og der blev skovlet efter i grøfterne. Anlæg og fund blev markeret og ved udvalgte steder blev foretaget udvidelser, for at frilægge gruber eller søge efter bebyggelsesstrukturer. Således blev der udvidet fire gange i grøft 2. Den nordligste udvidelse blev foretaget ved hus A, hvor hele huset blev blotlagt. Dette blev målt ind ved landmåler, og en grube 58 ved husets vestende blev snittet, tegnet og beskrevet (TO 1), ligesom en tagbærende stolpe i hus A blev snittet og beskrevet. Grøfterne blev efterfølgende dækket til. Topografi Lokaliteten matrikel 386 er beliggende på en mark umiddelbart nordøst for Vollerup på Als. Mommarkvej løber vest om matriklen og Landevej 427. Terrænet er højt beliggende i landskabet. I undersøgelsesområdet skråner terrænet mod sydøst. Området omkring Vollerup er et kuperet morænelandskab, der består af moræneler med få områder af mere sandblandet ler. (Dele af dette afsnit er taget fra udgravningsberetningen HAM 4704 ved Erling Mario Madsen). Muldtykkelsen: cm. Undergrunden: Homogent, gult sandblandet ler. 5

6 Undersøgelsens resultat Det arkæologiske undersøgelsesområde androg knap 3 ha. Resultatet af undersøgelsen er, at der i området befinder sig spredte gruber, hvis indhold daterer disse til oldtid, men også mere specifikt til neolitikum. Fundene og anlæggene koncentrerer sig i grøft 2 og 6. I grøft 6 findes et fyldskifte 57 med et enkelt flintafslag (x6). Desuden et vådbundsområde med en lille samling afslag. Man kan derfor datere fundene fra grøft 6 til neolitikum ( f.kr.). I grøft 2 desuden en grube 58 med neolitisk indhold. Fra vikingetiden fremkom et treskibet langhus med buede langvægge. Litteratur Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Museumsinspektør Mette Nissen Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev Haderslev den 28. februar

7 Nummerliste Anlæg nr. TO objekt/kontekst datering 50 1 tagbærende stolpe i hus A, grøft 2 yngre germansk jerrnalder/tidlig vikingetid? 51 1 grube med x1, grøft 2 oldtid 52 1 grube, grøft 2 oldtid 53 1 grube (sammen med 54 og 55) med x2, grøft 2 oldtid 54 1 grube (sammen med 53 og 55) med x3, grøft 2 oldtid 55 1 grube (sammen med 53 og 54) med x4, grøft 2 oldtid 56 1 grube/grubehus? Med x5, grøft 2 oldtid 57 1 fyldskifte med x6, grøft 6 oldtid 58 1 grube ved hus A s vestende med x8-x10 neolitikum? Fund x-nummer TO nr. materiale objekt/kontekst datering 1 1 ler lille samling uorn. keramik fra 51, grøft 2 oldtid 2 flint flintafslag fra 53, grøft 2 oldtid 3 ler 3 uorn. sideskår fra 54, grøft 2 oldtid 4 ler 4 uorn. sideskår fra 55, grøft 2 oldtid lille samling uorn. sideskår fra 5 1 ler 56, grøft 2 oldtid 6 1 flint 1 afslag fra 57, grøft flint 8 1 ler en lille samling afslag fra vådbundsområde i grøft 6 en lille samling uorn. sideskår fra 58, hus A neolitikum? neolitikum? 9 1 flint 1 skiveskraber fra 58, hus A neolitikum? 10 1 flint 2 flintafslag fra 58, hus A neolitikum? Tegningsliste Nr. objekt/kontekst målestok initialer 1 skitse af grøfterne, hus A og snittegning af grube 58 1:20 MN 2 udprint af indmålt hus A? ES 3 udprint af de seks grøfter med det afdækkede hus A (de to sidste grøfter 7 og 8 er indmålt med håndholdt gps) 1:700 ES 7

8 8

9 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. 9

10 Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 10

11