HAM 4653 Harreby, Sdr. Hygum sogn, sb: 259

Transkript

1 HAM 4653 Harreby, Sdr. Hygum sogn, sb: 259 Arkæologisk forundersøgelse samt udgravning af et førromersk hus. Huset er formentlig fra den tidlige del af førromersk jernalder ( f.kr.). I området desuden to kogestensgruber med keramik, der ikke umiddelbart kan dateres. Af Mette Nissen Nr. 202

2 2011 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer HAM 4653 Lokalitet Harreby Sogn Sdr. Hygum Sognebeskrivelsesnummer 259 Stednummer Herred Frøs Amt Haderslev Kortnummer 1112 I NØ Haderslev Museums sagsnummer 06/1995 Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Haderslev Museum, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 4 Målesystem og fixpunkt... 4 Metode... 5 Topografi... 6 Undersøgelsens resultat... 6 Litteratur... 8 Katalog Nummerliste... 9 Bilag Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering Ordliste over arkæologiske udtryk 3

4 Resumé På et ca. 1,9 ha stort areal en km vest for Harreby, blev fortaget en prøveundersøgelse samt udgravning af et hus fra førromersk jernalder. Ved undersøgelsen fremkom desuden to kogestensgruber. Undersøgelsens baggrund På baggrund af en henvendelse fra bygherre, blev foretaget en prøveundersøgelse da bygherre ønskede at opføre stuehus, stalde og plansiloer. Da undersøgelsesområdet overstiger 5000 m 2, skal bygherre i henhold til museumslovens 26 afholde udgifterne til prøvegravningen. Undersøgelsens data Undersøgelsen fandt sted i perioden marts samt 12. marts 2007 Med deltagelse af Gravemaskine Maskinfører Udgravningen er betalt af Kontaktperson Udgravningen er udført af Bygherre Udg.ass. Hans Christian Petersen Cand.mag. Klaus Hirsch (ledervikar) Cand.phil. Mette Nissen (leder) Egen entreprenør Christian Schultz Antoni Stenger, Ribevej 99, 6510 Gram Do Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: Antoni Stenger Målesystem og fixpunkt Målesystemet blev afsat vha. landsmålerstokke, som markører for prøvegrøfternes retning. Disse var orienteret N/S med 15 meters mellemrum. Grøfterne, samt fund og anlæg blev indmålt med GPS af landmåler og siden lagt i mapinfo. Grøfterne havde følgende begyndelsesog slutkoordinater: Grøft 1: N: x y

5 S: x: y Grøft 2: N: x y S: x y Grøft 3: N: x y S: x y Grøft 4: N: x y S: x y Grøft 5: N: x y S: x y Grøft 6: N: x y S: x y De seks grøfter markeret ved røde streger- grøft 2: her ligger huset. Inden udgravningen gik i gang, blev udlagt en Ø/V-orienteret linie med landmålerstokke, hvor udgangspunktet blev taget i grøft 2, hvor huset er placeret. Der blev sat en landmåler stok for hver femte meter. Metode Se under Målesystem og fixpunt for oplysninger om målesystemet. Der blev foretaget udvidelser de steder, hvor der fremkom anlæg. Således blev kogestensgrube 1 blotlagt i grøft 4 og siden snittet og tegnet ved Klaus Hirsh (TO 2). Udgravningsfeltet blev tegnet med en pantograf i 1:50 og siden rentegnet. Herefter blev anlæggene snittet, og tegnet i stolpeskemaet. Der blev udtaget flotationsprøver fra nogle af stolperne og væggrøften i huset samt fra kogestensgrube 1 i grøft 4. 5

6 Topografi Området ved Harreby ligger på et fladt plateau i et ikke særligt kuperet landskab. Undergrunden er: Gul til orange (jernudfældning), gruset og leret. Muldtykkelsen: cm. Undersøgelsens resultat Ved udgravningen fremkom et 12 meter langt og et 5,25 meter bredt førromersk hus med fire sæt tagbærende stolper. Tværspændet imellem disse er: 2,75 m og længdespændet ligeledes 2,75 m. De tagbærende stolper ligger en meter fra væggen. I husets østende ligger en væggrøft, men i vestenden er ingen væggrøft at se. Dette kan skyldes, at huset er konstrueret på en anden måde end østenden. F.eks. kan der være tale om, at stolperne fra vestenden kan være lagt på en fodrem, der ikke har efterladt sig spor i undergrunden. Stolperne er generelt ikke godt bevaret. Der er en ringe dybde på de tagbærende typisk fra cm i dybden. Bredden på nedgravningen til stolperne er mellem 55 og 68 cm, der er ikke bevaret mange stolpespor ved de tagbærende stolper. Væggrøften havde en ensartet fyld med en dybde på ca cm og bredde på cm. Det er ikke muligt at erkende nogle stolper fra grøften, men der kan her være tale om en nedgravet fodrem, der ikke vil efterlade sig stolpespor. Huset set fra øst. Foto: Klaus Hirsh 6

7 Huset som det ser ud på udgravningsplanen. Bemærk indgangene ved pilene. Der er udtaget floteringsprøver (makrofossilprøver) fra huset, men der er ikke p.t. penge til at sende prøverne af sted til en egentlig 14 C-datering. Huse fra den førromerske jernalder hører til de mere sjældne, og specielt når huset geografisk ligger så meget vestligt i Danmark som det gør. Nedenunder er et udbredelseskort over de lokaliteter, der findes fra den førromerske periode i nærområdet samt nogle fra jernalderen generelt. Fra lokaliteten Harreby og ud til hjørnerne i kortet er der ca. 9 km. Der er ikke mange andre lokaliteter fra førromersk jernalder i nærområdet og derfor er det en vigtig lokalitet, der blev udgravet i Fraværet af førromersk jernalder er måske, sammen med den mere marginaliserede landbrugsjord, også et udtryk for, at der ikke har været den store udgravningsaktivitet i dette område hidtil. 7

8 Harreby HAM 4653 ses ved pilen i midten af billedet. Rød stjerne: Bosættelse fra jernalderen, blå stjerne: Lerkarskår fra førromersk jernalder, gul stjerne: affaldsgrube fra ældre jernalder, grøn stjerne: affaldsgrube fra ældre jernalder, lilla stjerne: kogestensgrube med jernalderskår. De blå kors på kortet repræsenterer grave fra jernalderen, og de blå kryds er enkeltfund fra jernalderen. Litteratur Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal Museumsinspektør Mette Nissen Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev Den 17. januar

9 Anlægsliste nummer TO objekt/kontekst datering kogestensgrube, snittet, tegnet og beskrevet, grøft 4, med x100 bronzealder? 2 udgår 3 udgår 4 udgår 5 kogestensgrube, grøft 2, med x101 bronzealder? 6 1 væggrøft til hus førromersk jernalder indgangsstolpe til hus førromersk jernalder indgangsstolpe til hus førromersk jernalder indgangsstolpe til hus førromersk jernalder indgangsstolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder tagbærende stolpe til hus førromersk jernalder indgangsstolpe til hus førromersk jernalder 20 udgår indgangsstolpe til hus førromersk jernalder indgangsstolpe til hus førromersk jernalder stolpe i hus, båseskillerum? førromersk jernalder 24 3 snit i væggrøft 6 til hus førromersk jernalder 25 3 snit i væggrøft 6 til hus førromersk jernalder 26 3 snit i væggrøft 6 til hus førromersk jernalder 27 3 snit i væggrøft 6 til hus førromersk jernalder 28 3 snit i væggrøft 6 til hus førromersk jernalder 29 3 stolpe ved hus? 30 3 stolpe ved hus? 31 3 stolpe ved hus? 32 3 stolpe ved hus? Fundliste x-nr materiale TO objekt/kontekst datering 100 ler 2 lerkarsskår fra anlæg 1 bronzealder? 101 ler 1 lerkarsskår fra anlæg 5 bronzealder? 9

10 Flotationsliste xnr objekt/kontekst antal kasser Materiale i prøven 102 Taget fra hus, stolpe 16 2 kasser 103 Taget fra hus, stolpe 9 2 kasser 104 Taget fra hus, stolpe 10 2 kasser 105 Taget fra hus, stolpe 21 2 kasser 106 Taget fra hus, væggrøft 6, snit 24 2 kasser næsten intet trækul, frø næsten intet trækul, frø næsten intet trækul, frø næsten intet trækul, frø næsten intet trækul, frø 107 Taget fra hus, væggrøft 6, snit 26 2 kasser næsten intet trækul, frø 108 Taget fra kogestensgrube 1 2 kasser meget trækul Fotoliste, digitale billeder (FEnr:194) huset Set fra øst huset Set fra øst huset Set fra syd huset Set fra syd huset Set fra syd huset Set fra vest huset Set fra øst arbejdsbillede arbejdsbillede 10

11 11

12 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 12

13 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 13

14

15

16

17

18

19

20

21