Fagpolitiske målsætninger

Transkript

1 Fagpolitiske målsætninger F O A F A G O G A R B E J D E Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010

2 Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmøde 2010 På årsmødet i 2008 vedtog vi sektorens fagpolitiske målsætninger. Nu har vi i bestyrelsen drøftet, hvad vi ud fra målsætningerne vil prioritere at nå inden årsmødet i Det vi har besluttet kan du læse i dette hæfte. Hver af de fagpolitiske målsætninger står i en grå boks og nedenunder har vi tilføjet, hvad vi vil nå inden årsmødet i Næste skridt er, at vi skal være mere konkrete om, hvad der skal ske. Derfor holder vi et møde i hver region, hvor vi aftaler aktiviteter, som vi skal gennemføre. Hvad skal den centrale sektorbestyrelse og den daglige ledelse gøre? Hvilke aktiviteter vil sektoren prioritere i den enkelte region? Og hvad skal der ske regionalt og lokalt? Vi er fra sektorbestyrelsen og den daglige ledelse meget opsatte på at yde en stor indsats for at bakke det lokale og regionale arbejde op. Der er kun halvandet år til 2010, så der er nok at se til. Vi har valgt at sige til 2010, fordi vi i 2010 har valg til bestyrelsen i sektoren igen. Det er også i 2010, at FOA holder sin næste kongres. Vi ønsker i sektoren, at der skal være en god sammenhæng mellem det vi gør i sektoren, og så det der sker i hele forbundet FOA. FOA vedtog på sin kongres i 2008 Agenda en sammenhængende organisation. Agenda indeholder målsætninger for forbundet, som forbundet skal have nået til Kost- og Servicesektoren har været aktive i debatten om Agenda og har dermed også været med til at præge og beslutte FOAs samlede målsætninger. For langt de fleste områder, er der en stor lighed mellem hele FOAs Agenda og Kost- og Servicesektorens målsætninger. Ved at opfylde sektorens målsætninger er vi altså også med til at opfylde FOAs målsætninger og sikre, at FOA er præget af vores faglige identitet. Vi glæder os til debatten om de konkrete aktiviteter og til i fællesskab at skabe resultater for sektorens medlemmer. Med venlig hilsen Gina Liisborg, sektorformand, valgt på årsmødet Berit Jakobsen, sektornæstformand, valgt på årsmødet 1

3 Gitte Marnil, bestyrelsesmedlem, valgt på årsmødet Hanne Jensen, Hjørring, bestyrelsesmedlem, valgt i Region Nord Hanne Glatter, bestyrelsesmedlem, valgt på årsmødet Hans Jensen Broch, bestyrelsesmedlem, valgt i Region Midt Marianne Røgen, bestyrelsesmedlem, valgt i Region Hovedstaden Pia Heidi Nielsen, bestyrelsesmedlem, valgt i Region Sjælland Vibeke Andersen, suppleant, valgt i Region Sjælland Steen Andersen, bestyrelsesmedlem, valgt på årsmødet Susanne Johansen, bestyrelsesmedlem, valgt i Region Syd Kost- og Servicesektorens bestyrelse, marts

4 Indhold Arbejdsmiljø...4 Organisering af medlemmer...6 Ledelse...8 Overenskomst...9 Uddannelse Udvikling af arbejdspladserne Uligheder og skævheder (integration og det rummelige arbejdsmarked)

5 Arbejdsmiljø Fagpolitisk målsætning (vedtaget på årsmødet i 2008): Medlemmerne i Kost- og Servicesektoren hører fortsat til de grupper, der har størst risiko for at få arbejdsskader. Arbejdsmiljøinstituttet har analyseret sig frem til, at jobbene er så hårde, at kvinder over 45 år ikke længere har den fysik, der skal til for at arbejde med rengøring i dag. Når jobbene i dag er så hårde, skyldes det især et meget højt tempo og mange ensidige gentagne bevægelser og problemerne er taget til i takt med stigende konkurrence. Herudover viser mange undersøgelser, at mange af jobbene inden for sektorens område, hører til de brancher med lavest indflydelse på eget arbejde, og de dårligste muligheder for uddannelse og kurser. Med disse arbejdsforhold er der mange af vores medlemmer, og især de ældre, der lider af daglige smerter og besvær i muskler og led. Endnu en undersøgelse om sygefraværet, foretaget af FOA (2008) underbygger dette. Kostog Servicesektorens medlemmer har den triste rekord i antallet af sygedage. Især langtidssygemeldingerne belaster i denne sammenhæng. Risikoen for ikke at kunne vende tilbage til arbejdet, øges i takt med sygefraværets længde. Derfor skal Kost- og Servicesektoren sætte større og mere fokus på forebyggelse og trivsel, disse to elementer skal være med til at skabe bedre forhold for vores medlemmer. Det psykiske arbejdsmiljø bliver stadig dårligere rundt omkring på arbejdspladserne. Der er en stigende tendens til problemer med stress og mobning på arbejdspladserne. Baggrunden er i høj grad manglende eller usynlig ledelse, ringe indflydelse og stigende tempo. Når der så samtidig er en meget stor del af arbejdspladserne, der forsømmer arbejdet med APV en, så fortsætter problemerne og vokser sig meget større. Kost- og Servicesektorens medlemmer har igennem mange år været udsat for konkurrence og udliciteringer. Det er et pres, som regeringen er ansvarlig for. Udsprunget af deres ideologi om, at den offentlige sektor er ineffektiv og for dyr. Hvorimod det private kan gøre det bedre og billigere. En ideologi, som vi kan se ikke befordrer et bedre arbejdsmiljø for vores medlemmer. Alene den kendsgerning, at medarbejderne ikke inddrages i diskussionerne og processen omkring udliciteringer, er yderst belastende for deres psykiske arbejdsmiljø. En situation, der sætter vores medlemmer i et pres, hvor de hele tiden skal være i konkurrence på løn og arbejdsvilkår, for at modsvare en privat sektor, hvor priserne ofte er urealistiske lave. Især i starten hvor det handler om, at komme ind på det offentlige område. Selvom der centralt er aftalt procedure for indflydelse ved udlicitering, skærpet informationspligt for arbejdsgiveren m.v., så oplever vores medlemmer fortsat at dette ikke altid efterleves. Uanset hvad årsagen er, vil det være medlemmerne der betaler prisen, enten ved færre kolleger eller dårligere ansættelsesforhold/-vilkår. Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010: Kortlagt brugen af APV i forhold til lovens krav. Kortlagt medlemmernes sygefravær og årsagerne. 4

6 Fået flere sikkerhedsrepræsentanter fra sektoren. Udarbejdet en central værktøjskasse til sikkerhedsrepræsentanterne som repræsenterer Kost- og Servicesektoren i arbejdet med APV og fraværsstatistikker. Værktøjskassen skal bidrage til mere aktiv brug af APV og til at nedbringe sygefraværet. 5

7 Organisering af medlemmer Fagpolitisk målsætning (vedtaget på årsmødet i 2008): Alle der arbejder inden for et givent overenskomstområde og dermed nyder godt at de aftaler der er indgået, skal være organiseret i den organisation, som har indgået overenskomsten/aftalen. Så enkelt kan det siges Men der har desværre været en tendens til, at nogle kunne komme udenom. Det viser statistikkerne om medlemsudviklingen med al tydelighed. Denne mulighed skal indsnævres. I FOA og Kost- og Servicesektoren skal ikke være til at komme udenom. Derfor er der brug for mange og forskelligartede indsatser. Sektoren er kendetegnet ved, at mange af arbejdspladserne er små eller hvor vores medlemsgrupper udgør den mindste medarbejdergruppe. Det betyder ofte, at man er for få til at vælge en tillidsrepræsentant, og dermed enten må undvære en eller vælge en fra en anden faggruppe. Dette er ikke nødvendigvis en god løsning. Tillidsrepræsentanten har ofte fokus på og bliver uddannet i forhold til sin egen faggruppe, uddannelse og arbejdsvilkår. Og da tillidsrepræsentanten er fagforeningen på arbejdspladsen, giver det os og dermed vores medlemmer, et problem. Den faglighed, som skal være vores medlemmers kendetegn, bliver ofte forsømt, og dermed bliver faggruppen usynlig på arbejdspladsen. I forvejen er det ikke nemt, at være den mindste medarbejdergruppe på arbejdspladsen og samtidig også have en anden faglighed end den, der er primær-fagligheden. Eksempelvis på sygehuset, hvor den kendte faglighed er plejefagligheden, men hvor vores medlemmer har servicefagligheden. Set i lyset af dette, må et af vores indsatsområder være, at der bliver valgt flere tillidsrepræsentanter for vores egne faggrupper. Derfor er der brug for, at den centrale sektor får udarbejdet værktøjer, aftaleskitser m.m., som både kan hjælpe de lokale sektorformænd/-ansvarlige i gang med dette arbejde, og som kan resultere i flere tillidsrepræsentanter. Og dermed mere synlighed til Kost- og Servicesektoren til gavn for medlemmerne. Men vi kan ikke tilskrive de manglende tillidsrepræsentanter alene-ansvaret med det faldende medlemstal i sektoren. Både den centrale sektor og de lokale enheder har en meget stor og tung opgave med at komme tættere på arbejdspladsen, og dermed blive mere synlig. Som sektor kan vi ikke klare dette alene. Vi har brug for det øvrige FOA til at løse denne opgave. Derfor støtter vi ethvert tiltag, der kan bringe flere medlemmer til sektoren og dermed til forbundet. Der skal en bred indsats til, hvis det skal lykkedes. 6

8 Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010: Organiseret flere medlemmer gennem opsøgende medlemsarbejde. Lavet en rekrutteringspjece målrettet ansatte på sektorens område. Fået flere tillidsrepræsentanter fra sektorens egne faggrupper på arbejdspladserne. Styrket FOAs servicering af sektorens medlemmer. 7

9 Ledelse Fagpolitisk målsætning (vedtaget på årsmødet i 2008): Personaleledelse spiller en vigtig rolle på den enkelte arbejdsplads. Det gælder både i udvikling af og på arbejdspladserne samt ikke mindst arbejdet med at fastholde og rekruttere medarbejdere til vores områder. Kost- og Servicesektoren skal være med til at sikre, at vores medlemsgrupper har og får en ledelse, som lever op til dette. Sektorens medlemsgrupper skal have ret til god ledelse, som målrettet forholder sig til deres arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder og personalepolitiske forhold. Her tænkes i kompetenceudvikling, alsidigt stillingsindhold (mindske nedslidning), og kendskab til arbejdet og medarbejderne. Sektoren ønsker sig en ledelse, som skal: - kompetenceudvikle og uddanne medarbejderne - udvikle arbejdspladsen og arbejdsmetoderne - ville noget med området og de ledelsesopgaver, som der er. Ledelsen skal kunne se muligheder, samtidig med at de værdier som arbejdspladsen bygger på, respekteres. Ledelsen skal kunne se medarbejderne som medspillere frem for modspillere, og inddrage den viden, som er til rådighed. Ledelsen skal kort og godt have talent for at se de ressourcer, der er til rådighed, de muligheder som dette rummer, og ikke mindst udvikle i respekt for de involverede medarbejdere. Og til dette formål er det et krav, at lederen uddannes til at være personaleleder. Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010: Været i dialog med sektorens egne ledergrupper om god ledelse. Søgt indflydelse på ansættelse af ledere og krav til deres uddannelse og efteruddannelse, for at sikre at ledelse bliver anset som et fag. Sat fokus på arbejdspladskulturens betydning for forandringer. 8

10 Overenskomst Fagpolitisk målsætning (vedtaget på årsmødet i 2008): En af et forbunds vigtigste opgaver skal til enhver tid være, at sikre medlemmerne ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Dette er en central kerneydelse. Det er næppe gået ret manges næse forbi, at overenskomsten 2008 efterlod sig en del uafklarede opgaver. At de offentlige ansatte sakker bagud, er ingen nyhed. Ej heller at kvindefagene halter efter mandefagene, hvad lønudviklingen angår. Men at medlemmerne og deres forbund ikke længere stiltiende vil se til det er nyt. Derfor er der behov for, at det afklares om og hvordan Kost- og Servicesektorens medlemmer er omfattet af Mandeløn til kvindefag, ligelønskommission m.v. i forhold til forbundets overenskomststrategi. Som en del af forbundet, gælder denne kamp, selvfølgelig også for medlemmerne af Kostog Servicesektoren. Igen har en overenskomstperiode resulteret i for ringe udmøntning af ny løn. Den fælles indsats mellem parterne (FOA, 3F og KL) lykkedes ikke, og dermed måtte der forsøges noget nyt. For husassistenterne betyder det en timeout til ny løn som sættes på pause. En garantilønsmodel ændres til en kvalifikationslønsmodel i håb om, at det kan påvirke lønudviklingen i en mere positiv retning. Det primære er, at sikre medlemmerne ordentlige løn- og arbejdsforhold. Dernæst skal der sikres tryghed og udvikling i jobbet, samt et godt arbejdsmiljø. Medlemmerne skal sikres ordentlige lønforhold og tryghed i deres ansættelse. Der skal være lige stor respekt og synlighed omkring enhver faggruppe, når der forhandles overenskomster. Faggrupperne skal kunne se sig selv i det endelige overenskomstresultat. Udfordringen i den kommende OK-periode bliver, at få indplaceret alle medlemmerne i den nye kvalifikationslønmodel, samtidig med at gamle forhåndsaftaler om ny løn skal revideres og tilpasses. Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010: Forberedt sig til at slå stærkt igennem til overenskomstforhandlingerne i Forberedelserne omfatter evaluering af OK08, statistik over lønudviklingen, vedtagelse af en forhandlingsstrategi og udarbejdelse af idekatalog til forhåndsaftaler. Fået analyseret og diskuteret konsekvenserne af lokalløn. Opnået gode resultat til OK-forhandlingerne på det private arbejdsmarked i Første skridt er at kortlægge medlemmer og arbejdsgivere. 9

11 Uddannelse Fagpolitisk målsætning (vedtaget på årsmødet i 2008): I en tid med megen omstrukturering og arbejdspladser i konstant forandring og udvikling, er mulighederne for efter- og videreuddannelse, et vigtigt redskab til at fastholde medarbejderne på. Og ikke nok med det så kan en målrettet indsats faktisk være med til at rekruttere medarbejdere i en tid med mangel på arbejdskraft. Mange medarbejdere ser nemlig ikke alene på arbejdet som det er i dag men mere i retning af, hvilke muligheder de får på sigt. Uddannelse er med til at styrke både den faglige og personlige kompetence, som er så vigtigt, når der skal leveres ydelser af optimal kvalitet. Samtidig gives den enkelte mulighed for generel udvikling som menneske og kollega. Og dette skal ske gennem hele arbejdslivet. Et vigtigt element skal altid være, at alle FOA-medlemmer, herunder Kost- og Servicesektorens medlemmer, har ret til at udøve deres faglige tilegnede kompetencer efter endt uddannelse. Med dette sikres både anerkendelse af faget og den enkelte medarbejder. Medlemmerne inden for Kost- og Servicesektorens område har ofte meget svært ved at komme på kurser, og ofte er disse grupper ikke prioriteret når det gælder efter- og videreuddannelse. Det kan til dels skyldes at sektorens medlemmer ofte tilhører den mindste faggruppe på arbejdspladsen. Det kan være mere end svært at trænge igennem med kursus-/uddannelsesønsker, når kursusbudgettet er trængt, og man tilhører den mindste faggruppe. Derfor er der brug for overordnede tiltag, hvis det skal lykkes. Som en del af arbejdet med Trepartsaftalen indgår uddannelse, opgaveglidning og rekruttering. For at sikre, at medlemmer af Kost- og Servicesektoren rent faktisk får del i opgaveglidningen, skal der uddannelse og ikke mindst kendskab til uddannelse til. I en mini-undersøgelse foretaget af Epinion i foråret 2008, svarede 6 ud af 10 kommunale arbejdsgivere, at de havde et dårligt kendskab til serviceassistentuddannelsen og muligheden for voksenelevløn. Det skal vi have forbedret, hvis den enkelte medarbejder skal sikres bedre. Kost- og Servicesektoren vil fortsat yde en ekstraordinær indsats omkring serviceassistentuddannelsen både regionalt og kommunalt. Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010: Påvirket arbejdspladserne til at give bedre mulighed for uddannelse, efteruddannelse, kompetenceudvikling og opgaveglidning. Påvirket udbuddet af efteruddannelse og kompetenceudvikling. Udbuddet skal passe bedre til de mange medlemmer, der ønsker sig mere viden om et bestemt emne, der er relevant i deres arbejde og/eller for opgaveglidning. Ydet en ekstraordinær indsats omkring serviceassistentuddannelse. 10

12 Udvikling af arbejdspladserne Fagpolitisk målsætning (vedtaget på årsmødet i 2008): Vi bruger en stor del af vores vågne tid på arbejdspladsen, og derfor skal den også være et sted, hvor vi trives, udfordres og anerkendes. Et sted, hvor nye måder og metoder afprøves. Hvor organisering af arbejdet ikke er afhængig af faggrænser eller vi plejer -holdninger, men af hvem der kan og vil løse opgaverne. Arbejdspladserne skal blive meget bedre til at se de kvalifikationer, som de har til deres rådighed. Ikke blot de kompetencer, som tilegnes gennem uddannelse, men også de færdigheder som den enkelte har med som personlige kvalifikationer. Opgaveglidning og rekruttering har fyldt meget i debatten om de offentlige arbejdspladser. Kost- og Servicesektoren har aktivt budt ind i forhold til vores medlemsgrupper. Både fordi det kan være med til at skabe mere alsidige stillinger for medlemmerne, men også fordi der er en vis logik i, at bruge de kvalifikationer man har til sin rådighed, bedst muligt. Altså, at arbejdspladserne bliver meget bedre til at bruge de kompetencer, som de har til deres rådighed. Ledelse, arbejdsplads og medarbejdere uanset faggruppe, skal blive meget bedre til at organisere deres daglige arbejde ud fra de kompetencer der er til rådighed, og ikke hvordan de gerne vil have det. Derfor er der efter Kost- og Servicesektorens vurdering et klart behov for, at den enkelte arbejdsplads bliver meget mere bevidst om hvilke muligheder personalet indeholder. Altså hvilke fagligheder, både personlige og fagrelaterede, den enkelte er i besiddelse af. Ved at inddrage medarbejderne aktivt i organiseringen af arbejdet, kan og vil der opstå nye måder, at løse opgaverne på. Dette betyder dog ikke at ledelsen blot skal overlade opgaven til medarbejderne ledelsen har stadig et ansvar. Ledelsen skal hele tiden sørge for, at hele medarbejdergruppen er gearet til den nye organisering og dermed de nye opgaver. Dette være sig i form af uddannelse, kompetenceudvikling personligt såvel som fagligt. Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010: Påvirket arbejdspladserne således at der sker en større grad af opgaveglidning. Bidraget til at sikre hygiejnen på sygehuse, blandt andet ved at gennemføre et hygiejneprojekt på et sygehus, hvor medarbejderne har gode arbejdsvilkår og der er en god standard. Ressourcepersoner fra afdelingerne er uddannet i brug af nyt it-værktøj til rengøringsopmålinger, og værktøjet er blevet anvendt i praksis. Synliggjort den gode arbejdsplads som er et alternativ til udlicitering og markedsgørelse. 11

13 Uligheder og skævheder (integration og det rummelige arbejdsmarked) Fagpolitisk målsætning (vedtaget på årsmødet i 2008): Et rummeligt arbejdsmarked skal være kendetegnet ved, at der er plads og muligheder for alle medarbejdere også dem der på grund af sygdom, nedslidning, alder, sprog eller hudfarve ikke er som gennemsnittet. Allerede i dag har nogle områder svært ved at rekruttere medarbejdere. Her oplever Kostog Servicesektoren en stigning i medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Ligesom vores øvrige medlemmer er deres kvalifikationer meget forskellige. Derudover udfordres de med arbejdspladskulturer, som de ikke kender. Det skal vi være med til, at hjælpe dem igennem. Derfor er Kost- og Servicesektoren tilhænger af, at der arbejdes med mentorordninger på den enkelte arbejdsplads. Altså hvor den nye medarbejder bliver tilknyttet en erfaren medarbejder, som kan hjælpe inden problemerne/tingene opstår. Erfaringerne fra andre overenskomstområder har vist, at denne måde at arbejde med integration på arbejdspladsen, virker. Men et rummeligt arbejdsmarked handler om andet end etnisk baggrund. Det handler også om, at arbejdspladserne i den grad er blevet effektiviserede og hver arbejdsgang sekundtaget ned i mindste detalje, så der ikke længere er plads og rum til de medarbejdere, som ikke lige er i fuldt vigør eller arbejdstrænet, hvis et sådan udtryk kan bruges. Kost- og Servicesektoren og dens medlemmer har brug for de rummelige arbejdspladser, hvor der er plads til raske som syge. Derfor skal der gøres brug af og udvikles en bred vifte af metoder, hvorfra arbejdspladsen kan hjælpes. F.eks. støttepersoner, tilføjelse af nye opgaver, omlægning af arbejdsopgaver osv. Sektoren vil arbejde for at udbrede de forskellige muligheder der er for at udnytte det rummelige arbejdsmarked. Det har Kost- og Servicesektoren nået til årsmødet i 2010: Arbejdet for et rummeligt arbejdsmarked. Det vil blandt andet sige at flest mulige ekstraordinært ansatte bliver til ordinært ansatte og medlemmer af FOA. Styrket integrationen på arbejdspladserne ved at arbejde for, at der bliver bedre muligheder for sprogundervisning, og ved at FOA deltager i flere projekter på området mere FOA i farver. 12

14 Redaktion: FOA Ledelse Politisk ansvarlig: Kost- og Servicesektorens bestyrelse Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefotos: Mike Kollöffel Layout indhold: Kost- og Servicesektor Tryk: pjec1heden og FOAs trykkeri, april 2009

15 Staunings Plads København V Tlf.: