Høringspart Kommentarer Konkrete forslag Bemærkninger 1 Bestyrelsen Musik- og Billedskolen

Transkript

1 Børne- og Kulturforvaltningen Sekretariat & Politisk betjening 13. april 2015/VSC Høringssvar Gladsaxe Kommunes ungestrategi Læsevejledning Nedenfor er udarbejdet en oversigt over samtlige hørringssvar. I kolonnen kommentarer er beskrevet en række kommentarer fra den enkelte høringspart. I kolonnen konkrete forslag er uddraget de konkrete forslag til ændringer, som den enkelte høringspart er fremkommet med. I kolonnen svar er der udarbejdet svar på de konkrete forslag. Høringspart Kommentarer Konkrete forslag Bemærkninger 1 Bestyrelsen Musik- og Billedskolen GMB ser en lang række muligheder for at bidrage til realiseringen af ungestrategiens målsætninger. Ønsker fortsat at bidrage til det tværgående samarbejde. Der stilles spørgsmålstegn ved, om GMBs ydelser vil kunne komme en bredere gruppe af børn og unge til gode, fordi der ikke er fri og lige adgang til Musik- og Billedskolens tilbud pga. brugerbetalingen. 2 Bestyrelsen Torvegaarden Torvegaardens fysiske placering i kommunen har stor betydning for de unge i lokalområdet. Klubben har et kendskab til unge og deres familier også i forhold til uddannelse og jobmuligheder. Området er beriget af en mangfoldighed som både fremmer den

2 3 Boligorganisationerne i Høje Gladsaxe (Lejerbo, AB Gladsaxe, AAB, FSB, 3B) sociale og demokratiske udvikling, men som også rummer udfordringer i forhold til at skabe et trygt, udviklende og lærerigt miljø. Meget flot ungestrategi, enige i de overordnede mål på ungeområdet. Side 6: Der er rigtig gode erfaringer med projekt Ung-til-ung, og det kan etableres i alle klubber og tilbud. Det er vigtigt, at der er voksne omkring den unge 360 grader, dvs. at de unge har brug for nærmiljøet i form af ungemiljø ungdomsklub, ungerådgivning osv. I lokalmiljøet. Erfaringer viser, at unge, der vokser op i større boligområder, har svært ved at bevæge sig væk fra boligområdet, og de har brug for støtte fra kendte voksne, til at gå ud i verden og etablere nye relationer. Udearealet og UK-klubben er vigtige at bevare i Høje Gladsaxe. Vigtigt at man kan møde sine venner der, og have en fast voksenkontakt, så det ikke er gaden der opdrager. Personalet skal have interkulturelle kompetencer, så de er i stand til at rumme unge med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunden og inddrage dem i det lokale samfund. 1. Pga. den sociale sammensætning i HG er det vigtigt at de unge kan få kontakt til relevante voksne, som er tæt på dem. Tilbud er ikke tilstrækkeligt, de unge skal følges tæt og have ejerskab til de tilbud, der etableres. 2. De unge som overgår til ungdomsuddannelserne mangler voksne at spejle sig i, og voksne der kan støtte dem i deres overgang til voksenlivet. Side 4: 3. Der bør være et selvstændigt afsnit om Misbrug. 4. Der bør være et afsnit, hvor man forholder sig til forældreinvolvering. 1. I Ungestrategiens afsnit 1 Unge i trivsel står der, at unge føler sig trygge og har gode rollemodeller. I implementeringen vil der blive arbejdet med konkrete aktiviteter, hvor unge kan have kontakt med relevante voksne. I dag fungerer der f.eks. mentorordninger mv. 2. I ungestrategien arbejdes der med sammenhængene i overgangene mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, se under 2. Unge i uddannelse og job. 3. I ungestrategien er det valgt, ikke at tage særskilte områder ud i forhold til sundhed, men i stedet arbejde med sundhed generelt. Valget er truffet fordi der allerede arbejdes bredt med sundhed, herunder misbrug, gennem implementering af forebyggelsespakkerne.

3 4 BUPL Tværfaglighed og professionalitet giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte unge der spilles sammen på tværs af faglighed og fagudvalg. De forventning, der ligger til det fagprofessionelle arbejde og samarbejde, kræver en faglighed i stadig udvikling. 5 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) Godt og ambitiøst udspil på ungeområdet. Især ros til at der gennemføres et udviklingsprojekt, så målsætningerne omsættes i handling. Glædeligt at idrætsforeningerne flere gange er nævnt som vigtige samarbejdspartnere. 6 Folkeoplysningsudvalget Anbefalet. FOU anser foreningslivet for at være en central part i unges liv og trivsel. Interesseorganisationerne ser frem til at blive involveret og se konkrete eksempler på, hvordan foreningerne forventes at bidrage til strategien. Aftenskolerne kan supplere med uformel uddannelse og kompetenceudvikling, som det nævnes under Dannelse samt Job og uddannelse, f.eks. via aftenskoletilbud. 1. Der bør gennemføres og fastholdes et højt niveau for efter- og videreuddannelse, både for de enkelte professioner og for det tværprofessionelle arbejde. 1. Unge i trivsel, side 4: Forslag om et tilføje et ekstra punkt under Sådan gør vi : Vi anerkender, at et aktivt fritidsog foreningsliv er medvirkende til unges trivsel og kan danne basis for sociale netværk. 2. Unge der tager ansvar og engagerer sig, side 5: Forslag til tilføjelse i første punkt under Sådan gør vi 4. Forældreinvolvering anerkendes som væsentlig for arbejdet med unge. Forældreinvolvering indsættes under 1. Unge i trivsel. 1. Der vil fortsat blive arbejdet på at fastholde et højt niveau for efter- og videreuddannelse inden for de eksisterende økonomiske rammer. 1. Følgende indsættes: Vi understøtter, at foreningerne i større udstrækning har fokus på at involvere unge i foreningslivet, så flere unge få mulighed for at danne sociale netværk og derigennem øget trivsel. 2. Indsat i ungestrategien som anbefalet af FOU.

4 7 Fælleselevrådet Ungestrategien er godt gennemarbejdet og der sættes fokus på fire relevante områder. Fælleselevrådet er glade for at der er lagt vægt på, at de unge skal involveres, for at finde de rette løsninger. Tilslutter sig til den måde at tænke tingene på, som der lægges op til i Ungestrategien og imødeser en konkretisering 8 Gladsaxe Lærerforening Der bør fokuseres på at idrætsforeningerne også har tilbud til unge, der ikke udøver på højt niveau. Der bør udarbejdes indholdsbaserede undersøgelser af klubtilbuddet. Antallet af indmeldte er ikke interessant. Det er den reelle involvering, der tæller. Jf. skolereformen så skal der på hver skole uddannes en lokal lærer med særlige kompetencer inden for uddannelses-vejledning. Det er endnu ikke sket. Der bør arbejdes med et bredt kvalitetsbegreb, så der også er fokus på de potentialer og kompetencer, der peger i retning af f.eks. de erhvervsfaglige uddannelser. (understreget): Vi undersøger, hvordan vi kan etablere åbne strukturer, der kan muliggøre at unge kan få indflydelse og deltage i eksisterende og på nye måder i foreningslivet og andre organisationer. 1. Fritidsjobs giver tilknytning til arbejdsmarkedet og bør indgå i strategien. 1. Indsættes i afsnit 2, Unge i uddannelse og job, sådan gør vi, 6. punkt.

5 9 Handicaprådet Tilslutter sig strategien. 10 Idrætsanlæggenes brugerbestyrelse Opfordring til og opmærksomhed på at der er let tilgængelighed til at unge kan udfolde sig aktivt. Gladsaxe byder på en bred vifte af idrætsforeninger, der alle giver mulighed for fysisk og aktiv udfoldelse. Idrætsforeninger og faciliteter kan samtidig både rumme både fællesskab og individuelle behov. 11 Integrationsrådet Ungestrategien har mange værdier og hensigter som ikke er fulgt op af konkrete handlinger, der gør det muligt at måle, om man er på rette kurs. Opmærksomhedspunkt i forhold til opfølgningen på Sådan gør vi på tværs af forvaltninger. F.eks. Vi slipper ikke en ung, der har det svært, før vi er sikre på, at den unge kan klare sig selv, eller at ansvar og viden er forankret hos den næste fagperson. Hvilke strategier tænkes der på i forhold til at forebygge ar unge får lavt selvværd (er uddannelsessystemet med til at skabe lavt selvværd?)? Tilføres der ressourcer til folkeskolen, så strategiens intentioner kan realiseres, herunder unge fra etniske minoritetsfamilier? 1. Aktiv fritid og Kropslig udfoldelse ønskes indføjet i strategien. 1. Forældrene nævnes slet ikke som vigtige medspillere i unges liv. 1. Indsættes i strategiens afsnit 1. Unge i trivsel, Sådan gør vi, Vi arbejder for lighed i sundhed og på at øge bevidstheden om en sundlivsstil, herunder en aktiv fritid med bl.a. kropslig udfoldelse, ( ) 1. Se under 3. Boligorganisationerne. 12 MED BKF Thomas Agerskov omtalte det væsentlige i, at de unge tilknyttes

6 arbejdsmarkedet via fritidsjobs. MEDudvalget tilsluttede sig dette. 13 MED BKF Rådhus BKF Rådhus MED anbefalede ungestrategien. 14 MED UK Gladsaxe Ser det tværgående samarbejde mellem aktørerne som en måde at gavne de sårbare unge. 1. Kompetenceudvikling til pædagogerne, fordi de skal arbejde med målgruppen op til 30 år. 1. Det anerkendes, at pædagogerne skal kompetenceudvikles til opgaven. 15 MED Kridthuset Omhandler ungestrategien også unge med særlige behov? Kridthusets brugere skal forberedes til nye tiltag over længere tid end andre unge også f.eks. mødet med nye mennesker i andre fysiske rammer. Positivt at ungestrategien tænkes ud over det fyldt 18. år. Kridthusets brugere kan bruge ungemiljøets aktiviteter, når det rammer deres interesser. Har brug for ungemiljøer sammen med andre unge med særlige behov, hvor de kan opleve tryghed og nærvær og få selvværd. 16 NOVO Børnegård Støtter forslaget og har ikke yderligere kommentarer 17 Områdebestyrelse Gladsaxe Bestyrelsen finder ikke grundlag for at kommenterer på ungestrategien. 18 Områdebestyrelse Søborg Ser positivt på at der er igangsat et arbejde med en ungestrategi. Anerkender at en tidlig indsats kan føre til en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og en bedre integration. Ungestrategien rummer 1. Kridthuset kan tænkes som et uddannelsessted for voksne med særlige behov. Tovholdere for de voksne der skal på arbejdsmarkedet og som har bruge for støtte til at gennemføre jobtræning. 1. Kridthuset som uddannelsessted vil indgå i det videre arbejde.

7 19 Skolebestyrelsen Bagsværd Skole gode hensigter om at hjælpe unge gennem tilbud og aktiviteter. Der er store udfordringer for ungemiljøerne. Ser frem til en konkretisering af indhold og organisering. Klubstrukturen bør nytænkes. 1. Undring over at de unge ikke indgår som strategiens helt centrale målgruppe, og der bør gøres en aktiv indsats for at skabe medejerskab hos de unge til strategien. 2. Der bør ske en konkretisering af målet om at unge skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet ved f.eks. angivelse af en procentsats eller en tidsramme. 1. Unge er strategiens helt centrale målgruppe: Ungestrategien dækker aldersgruppen år. I praksis vil ungestrategiens indsatser dække flest unge i de yngste aldersgrupper og færrest i de ældste aldersgrupper. Målet er konkretiseret i Kommunestrategien, som angiver, 1. Effektmål: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse... Gladsaxe Kommune har som mål at andelen af under (18-24 år) der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige. I 2013 var niveauet 52,7 pct. og målet at andelen er steget til 53,5 pct. i 2015, 54 pct. i 2016, 54,5 pct. i 2017 og 55 pct. i Effektmål: Flere unge skal være selvforsøgende.. Gladsaxe Kommune har derfor som målsætning at andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde. I 2013 var andelen 10,9% og målet et at andelen er faldet

8 til 10 pct. i 2015, 9 pct. i 2016, 8 pct. i 2017 og 7 pct. i Skolebestyrelsen Buddinge Skole 21 Skolebestyrelsen Enghavegård Skole Tilslutter sig mål og ideer i ungestrategien, men ser implementering og realisering af målsætningerne der bliver altafgørende for succesen. Det har givet rigtig god mening at integrere skoleklubberne i skolen og at knytte ungetilbuddet meget nært til udskolingen. Skolens lærere og ungemiljøets pædagoger er altoverskyggende vigtige aktører i opnåelsen af målene og hensigterne. Bestyrelsen ser frem til den mere konkrete udmøntningsplan, herunder kommunikation og medinddragelse af de involverede. Godt med et helhedsperspektiv på tilbud og indsatser. Ser frem til en konkretisering af indhold og organisering. 1. Tydeliggørelse af hvordan målsætningerne evalueres, herunder at beskrive udviklingstegn og fastsætte måltal på de områder, hvor det er muligt. Der peges særligt på målsætningen om Unge i uddannelse og job. 2. Medarbejdergruppen bør medtænkes, som vigtige aktører med væsentlig påvirkningsevne og ressourcer. 3. Yderst relevant og afgørende at de unge også fremadrettet inddrages i processerne. 1. Der vil blive udarbejdet et evalueringsdesign, hvor bl.a. proces- og effektmål tydeliggøres. Kommunestrategiens effektmål vil indgå i arbejdet. 2. Medarbejderne er vigtige aktører i processen, og uden medarbejdernes aktive medvirken kan strategien ikke realiseres. Medarbejderne vil blive aktive i implementeringen. 3. De unge skal også fremover inddrages i processerne, så ungemiljøet kommer til at afspejle unges behov og ønsker. 1. Bred målgruppe (13-30 år). 1. Se under 19. Bagsværd Skoles skolebestyrelse. 22 Skolebestyrelsen Gladsaxe Skole 1. Der efterspørges en præcisering af, hvilke punkter ungestrategien særligt skal understøtte, og hvordan disse prioriteres og relateres til 1. Kommunestrategien er overordnet ungestrategien, og der ses derfor også et sammenfald mellem indsatser i Kommunestrategi og Ungestrategi. Ungestrategien

9 målsætningerne i Kommunestrategien. 2. Der efterspørges en uddybning af, hvordan unges deltagelsesmønstrer og motiver var tidligere og på hvilken måde de opleves ændret i Gladsaxe Kommune? 3. Der efterspørges en præcisering af hvor stort frafaldet fra ungdomsuddannelserne har været de seneste 5 år for unge bosiddende i Gladsaxe Kommune. 4. I strategien anføres, at Unge har ikke lige muligheder i Danmark og at en voksende gruppe af unge oplever trivsels- og selvværdsproblemer. Der spørges til om strategien først og fremmest omfatter forhold i Gladsaxe eller om der er tale om tværkommunale tiltag? Eller handler det om landsdækkende undersøgelser? 5. Hvor stor en andel af unge i Gladsaxe mangler en voksen indeholder de indsatser, ungemiljøet særligt skal arbejde med hen over de kommende 4 år. 2. Unges deltagelsesmønstre er sammensat, og det vil føre for vidt, at komme rundt om her. Det kan dog næves, at motiverne generelt er forskellige i forhold til, hvor unge vælger at engagere sig. 3. Langt de fleste af Gladsaxes unge går i gang med en ungdomsuddannelse, men i 2013 var det kun 52,7 % af de årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse (Kilde: Kommunestrategi ). Psykisk mistrivsel er iflg. Psykiatrifondens undersøgelse i 2011 forklaringen på 59% af frafaldet fra ungdomsuddannelser. 4. Der bygges både på landsdækkende undersøgelser og på oplevelser i Gladsaxe Kommune. 5. Unge angiver i vid udstrækning at de mangler en

10 samtalepartner i deres liv? I Gladsaxe eller på landsplan? Følgende kommentarer til de fire indgange: 6. Unge i trivsel Hvem skal definere behovet og sikre, at alle unge får den nødvendige hjælp? Skal der være særlige krav til voksne samtalepartnere ud over at være lyttende og nærværende og at de er at finde i uddannelses- og fritidstilbud? Omfatter det også voksne i de frivillige foreninger? Hvem tager hånd om unge som hverken er i uddannelse eller deltager i aktiviteter i fritiden? Skal der være en særlig kontrolfunktion som sikrer at unge får en samtalepartner, hvis de ønsker dette? 7. Unge i uddannelse og job Hvornår implementere Gladsaxe Kommune, at børn nu skal have lært det i 8. klasse som de førhen lærte i 9. klasse? Er der viden om, hvilke privatskoler børn går på? Positive/negative tendenser, som kan være relevante at belyse i forhold til ungestrategien? 8. Unge der tager ansvar og engagerer sig voksen samtalepartner i deres liv (Søren Østergaard, CUR). Dette er gengivet af en gruppe af unge i forbindelse med arbejdet med ungemiljøet den Unge mangler voksne i deres liv som vil lytte og spørger ind til deres sorger og bekymringer. 6. De fagprofessionelle, der er tæt på de unge skal sørge for, at de får den fornødne hjælp. Der vil efter alt at dømme ikke være yderligere krav til voksne samtalepartnere. Det kan tilføjes, at UU og Ungeenheden har ansvaret for unge, som ikke er i uddannelse eller job. 7. Der bliver arbejdet i en proces med at indføre folkeskolereformen i Gladsaxe, så det faglige niveau i skolerne blandt eleverne bliver højere. Det anses for uden relevans i sammenhæng med ungestrategien, hvilke privatskoler børn går på. 8. De voksne er ansvarlige. Men de kan ikke gøre det uden de unge.

11 Hvem er ansvarlig for at inkludere unge, der står uden for? Der bør udarbejdes en definition af, hvornår en ung står uden for. 9. Bestyrelsen forstår, at ungestrategien er for alle, men med særligt fokus på unge i Værebro, Høje Gladsaxe og Gyngemosen). På den baggrund, mener bestyrelsen, at det kan være relevant at segmentere ungdomsgruppen yderligere, så ressourceallokeringen kan optimeres. 10. Bestyrelsen anbefaler, at der lægges en strategi for at tiltrække unge og unge familier fra andre kommuner. 11. Ungestrategien bør også fokusere på fysisk sundhed, for at sikre unge et sundt liv efter folkeskolen. 12. Hvornår afsættes der økonomi til implementeringen af ungestrategien? Og hvilke principper bliver gældende herfor? 13. Overordnet tidsramme for implementering af startegien? 9. Ressourcer tildeles allerede med udgangspunkt i bl.a. sociale kriterier. 10. Anbefalingen er noteret. 11. Der fokuseres allerede på fysisk sundhed som en del af 1. Unge i trivsel, Vi arbejder for lighed i sundhed og på at øge bevidstheden om en sund livsstil blandt unge gennem målrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 12. Ungestrategien indføres inden for den eksisterende økonomiske ramme. Hvorvidt der afsættes særlig økonomi hertil, vil der blive arbejdet mere med i udviklingsprojektets anden fase om indhold og organisering. 13. Implementeringen påbegyndes i efteråret 2015 og der arbejdes med ungestrategien de kommende 4 år. 14. Der er ingen konkrete målsætninger, men der skal efterfølgende arbejdes med

12 23 Skolebestyrelsen GXU Særdeles positivt at Gladsaxe Kommune laver en ungestrategi. Betragter ungestrategien som dækkende for området. 24 Skolebestyrelsen Mørkhøj Skole Lægger vægt på at samarbejdet er i højsædet både internt og eksternt. Glæder sig til detaljer om konkret udførelse kommer i høring. Klub Torvegaarden fungerer virkelig godt og man opfordrer til, at klubbens arbejde med at få unge i uddannelse og job samt dyreholdet som samlende og pædagogisk middel udbygges i en ny model. Klubben er i øvrigt åben, når de unge har behov for det. 25 Skolebestyrelsen Søborg Skole Ser frem til en konkretisering. 26 Ungerådet (UK Gladsaxes interne Ungeråd) Vigtigt at de kan se synlige resultater af det Ungerådet foreslår. Pædagogerne skal være opmærksomme på deres rolle som pædagoger også i skolen. 14. Hvad er de konkrete målsætninger for hver af de fire indgange? 15. Hvordan vil måling og evaluering af de opstillede målsætninger finde sted? 1. Målgruppen er meget stor forstået på den måde, at der er en stor spredning i alder fra at være 15 til at være 27 år og de behov man har. 1. Målene bør så vidt muligt være målbare, så man kan finde ud af om arbejdet har en effekt. 1. Ungdomsklubberne skal ikke ligge på skolerne men gerne tæt ved. Det skal være et pusterum. Åbningstiden i skole og klub skal koordineres der må ikke være mellemtid mellem skole og klub. De en konkretisering af punkterne under overskrifterne derfor vil vi og sådan gør vi. 15. Der vil blive udarbejdet et evalueringsdesign, som fastlægger evaluering af målsætningerne. 1. Se svaret under 19. Bagsværd Skoles skolebestyrelse 1. Der vil ske en nedbrydning og dermed en konkretisering af derfor vil vi opnå og sådan gør vi, når aktørerne i ungemiljøet går i gang med at omsætte strategien i praksis. 1. Ungerådets konkrete forslag tages med i det videre arbejde med forslag til ungemiljøets indhold og organisering.

13 Der henvises til høringssvaret, hvor Ungerådet har udarbejdet en række konkrete forslag til bl.a. ungdomsklub og ungecentre. 27 SSF MED Ungestrategi blev taget til efterretning lokale klubber skal fasholdes, men der må gerne være fælles tilbud for alle, så man kan lære andre unge at kende fra andre dele af kommunen.