Tyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen

Transkript

1 Internationalt Tyrkiet-eksperter: Dampen er gået af EU-begejstringen Meningsmåling. Tyrkernes lyst til at udvandre til EU-landene falder tilsyneladende - Tyrkerne ser langt mere realistisk på EU og mulighederne for et medlemskab, viser ny undersøgelse blandt tyrkerne - Føler sig dårligt behandlet af EU-landene - Tyrkiet kommer tættere på Vesten, uanset om medlemskabet glipper - Og en afvisning vil ikke kaste Tyrkiet i armene på religiøse fundamentalister Det er en illusion, at der skulle stå 70 millioner forarmede, utålmodige tyrkere og trippe ved Bosporusstrædet for at blive lukket ind i EU. Tyrkernes lyst til at udvandre til Europa daler tværtimod, og tilsvarende stiger deres bitterhed og utilfredshed med EU. Tyrkerne er samtidig blevet langt mere bevidste om, at vejen ind i det forjættede fællesskab bliver lang og smertelig - og at prisen for et medlemskab kan blive endog meget høj. Andelen af tyrkere, der i dag tror på et tyrkisk EU-medlemskab, falder derfor drastisk. Det viser en helt ny undersøgelse af tyrkernes syn på EU, på Tyrkiet og på sig selv. Undersøgelsen mere end antyder, at det Tyrkiet, der om bare en uge tager fat på de historiske optagelsesforhandlinger med EU, er et land i mentalt skred. På flere punkter udfordrer undersøgelsen nogle af europæernes mest indgroede forestillinger om tyrkerne og det tyrkiske samfund. Forestillinger, som langt hen ad vejen ligger til grund for netop EU-befolkningernes udbredte skepsis over for Tyrkiets medlemskab af EU. Over halvdelen af EUs befolkninger er imod et tyrkisk medlemskab af EU. I Danmark er modstanden senest målt til 58 pct. I Østrig, Tyskland og Frankrig er den oppe på over 70 pct. Den nye undersøgelse af tyrkernes syn på EU er lavet af analyseinstituttet Zapera i samarbejde med den tyrkiske afdeling af GfK i Istanbul. Den er gennemført via internettet og indfanger derfor først og fremmest holdningerne blandt den yngre og mest moderne del af befolkningen. Se tekstboks. Mere end et repræsentativt billede af den meget differentierede tyrkiske befolkning giver undersøgelsen et rids af fremtidens Tyrkiet og landets kommende beslutningstagere. Frygten for tyrkernes indvandring i EU er markant overdrevet, siger seniorforsker, ph.d., Dietrich Jung, Dansk Institut for Internationale Studier. I det hele taget findes der en række forestillinger om Tyrkiet, som kunne trænge til en grundig revision, siger Jung til Mandag Morgen. De tre andre Tyrkiet-eksperter, Ugebrevet har talt med, understøtter den udlægning. De siger samstemmende, at det Tyrkiet, der om år måske bliver optaget i EU, vil være et helt andet land end det, vi kender i dag. Det giver den aktuelle undersøgelse flere interessante fingerpeg om, vurderer eksperterne. Tyrkerne finder det stadigt mere attraktivt at blive i hjemlandet - og satse på, at den økonomiske vækst og udvikling skaber bedre muligheder dér. Mehmet Necef, lektor, Center for Mellemøststudier Nye fortolkninger af tyrkernes udvandring Tyrkerne er tilsyneladende fuldstændig klar over, hvor snabelskoen trykker på Unionens borgere. 54 pct. af de tyrkiske respondenter i undersøgelsen vurderer, at den europæiske modvilje mod Tyrkiets medlemskab først og fremmest skyldes, at størstedelen af Tyrkiets befolkning er muslimsk. 45 pct. tager modviljen som et udtryk for europæernes frygt for tyrkisk indvandring. Se figur 1. Årsagen til denne temmelig præcise tyrkiske intuition er, at tyrkerne er blevet mere end almindeligt grundigt informeret om den tilspidsede indenrigspolitiske Tyrkiet-debat i lande som Frankrig, Tyskland og Østrig - og ikke mindst EUs problematiske forfatningstraktat, som af flere europæiske politikere er blevet koblet til spørgsmålet om Tyrkiets medlemskab af EU. Ingen i Tyrkiet er i tvivl om, hvad der skiller vandene i Europa. EU-debatten har været dagligt forsidestof i de tyrki- 26 Nr september 2005

2 ske aviser de sidste fire-fem år. Tyrkerne er på den måde blevet bombarderet med den europæiske skepsis. Der er næppe tvivl om, at denne temmelig markante debat har været med til at stemme tyrkernes forventninger meget mere realistisk end tidligere, siger Jesper Møller Sørensen, tidligere ansat ved den danske ambassade i Ankara og forfatter til den anmelderroste bog Tyrkiet - på vej gennem EUs nåleøje, der udkom tidligere på året. Netop de i europæiske øjne kontroversielle spørgsmål om udvandring/indvandring samt religion og kultur tolker og praktiserer tyrkerne imidlertid på helt andre måder, end europæerne er klar over. Blandt de Tyrkiet-eksperter, som Ugebrevet har talt med, er vurderingen, at der på disse punkter kan været et væsentligt skred i gang i det tyrkiske samfund. Et skred, som EU-befolkningerne endnu ikke har opdaget. 38 pct. af undersøgelsens svarpersoner angiver, at de har overvejet af flytte til et andet land. Det er en andel, der målt med almindelige europæiske alen vel kun kan betragtes som ualmindelig høj - ikke mindst når man lægger de yderligere 8 pct. til, som allerede har boet i udlandet i mindst ét år. Se figur 2. Men eksperterne siger samstemmende til Ugebrevet, at den udvandringslystne andel er forbløffende lille. Man skal ikke mere end 8-10 år tilbage, førend 70 pct. af Tyrkiet ved det godt selv "Hvorfor er så mange europæere imod tyrkisk EU-medlemskab?" 1270 unge tyrkeres svar Fordi størstedelen af den tyrkiske befolkning er muslimer Pga. frygten, for at mange tyrkere vil bosætte sig i andre EU-lande Fordi Tyrkiet er et fattigt land Fordi den tyrkiske kultur er meget forskellig fra EU-landenes Pga. Cypern-problemet Pga. det kurdiske problem Pga. interne årsager i EU: højt antal medlemmer, utilfredshed blandt unionens medlemmer osv. Andet Fordi kun en lille del af Tyrkiet er europæisk Ved ikke Pct Figur 1: EU-debatten har været forsidestof i de tyrkiske medier de sidste fire-fem år. De unge tyrkere er derfor ikke i tvivl om årsagerne til den europæiske modvilje mod at indlemme Tyrkiet i EU: islam og frygten for indvandring. Note: N=1270 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 19. august til den 14. september 2005 af analyseinstituttet Zapera i samarbejde med analysevirksomheden GfKs tyrkiske afdeling. Undersøgelsen er gennemført via internettet. I alt personer har deltaget. Respondent-stikprøven er sammensat, så den repræsenterer den tyrkiske online-population. Dog er der i undersøgelsen sikret ligelig fordeling mellem kønnene, mens internetbefolkningen for to tredjedeles vedkommende er mandlig. Internetpenetrationen i Tyrkiet er ca. 15 pct. - højest blandt de unge og i byerne. Sammenlignet med en repræsentativ undersøgelse af hele Tyrkiets befolkning er denne stikprøve yngre, bedre uddannet og mere moderne. Undersøgelsen afspejler således i høj grad de unge tyrkeres holdninger, og den giver derved et billede af det nye Tyrkiet, som - måske - om år bliver en del af EU. den tyrkiske befolkning ville svare, at de havde overvejet eller konkret overvejede at flytte til udlandet. På dette punkt er der altså tale om en markant ændring. Tyrkerne finder det stadigt mere attraktivt at blive i hjemlandet - og satse på, at den økonomiske vækst og udvikling skaber bedre muligheder dér, siger lektor Mehmet Necef, Center for Mellemøststudier (SDU). Ifølge Necef, Dietrich Jung og Jesper Møller Sørensen rummer den nye undersøgelse tydelige tegn på, at tyrkerne er i færd med at revurdere deres forhold til udvandring og udlandet: Man må ikke glemme, at tyrkerne sammen med kineserne historisk har været verdens mest mobile folkefærd. De har flyttet rundt på hele kloden. Men den tendens er måske ved at klinge af - formentlig fordi de fleste tyrkere har set emigrationens bagside gennem de mange familiemedlemmer og bekendte, som har arbejdet på bunden af de europæiske samfund i flere årtier. De unge tyrkere knytter derfor deres forhåbninger til, at Tyrkiet - med EU som støtte - udvikler en stor middelklasse, som kan danne fundamentet for et økonomisk og politisk stabilt samfund, som er mere attraktivt at bo i end udlandet, siger Dietrich Jung. At de unge tyrkere er blevet advaret om emigrationens realiteter gennem deres udvandrerede familiemedlemmer og venner, giver undersøgelsen faktisk et par fingerpeg om: Det land, der traditionelt har modtaget flest tyrkiske indvandrere, Tyskland, er ikke længere et særlig populært udvandringsland. De unge tyrkere ville foretrække Storbritannien, Italien, Frankrig og Holland, hvis de skulle flytte til udlandet, viser undersøgelsen. Danmark er langt nede på listen over attraktive lande. Nr september

3 Tyrkernes udvandringslyst "Har du nogensinde bosat dig eller overvejet at bosætte dig i et andet land i en periode på mere end et år?" Nej, jeg har ikke levet i eller overvejet at flytte til et andet land Europæiske misforståelser Ved ikke Ja, jeg har levet i et andet land i mere end et år Pct. Ja, jeg har overvejet at flytte til et andet land Figur 2: 38 pct. af de unge tyrkere har overvejet at flytte til et andet land. De fire Tyrkiet-eksperter, Ugebrevet har talt med, siger enstemmigt, at det er en meget lav andel. Tyrkernes historisk høje mobilitet er tilsyneladende på retur. Note: N=1270 Flere af undersøgelsens resultater viser, at tyrkerne i det hele taget føler sig både misforstået og dårligt behandlet af EUlandene. Et eksempel er europæisk misforståelse eller overdrivelse er tyrkernes religiøsitet - og måden, de praktiserer den på. Undersøgelsen viser ganske vist, at selv de moderne og urbane tyrkere vurderer sig som langt mere religiøse end europæerne. Men tyrkernes religion er et privat, individuelt anliggende. Hele det tyrkiske statsprojekt er verdsligt. Allerede i 1928 afskaffede det moderne Tyrkiets fader, Kemal Atatürk, islam som statsreligion. Samtidig blev det arabiske alfabet erstattet med det latinske. I 1934 fik kvinderne valgret. Religionen holdes helt ude af det offentlige rum - og mange tyrkere betragter faktisk i dag deres stat som religionsfjendtlig, siger Dietrich Jung. Hele 48 pct. af de adspurgte mener ligefrem, at det tyrkiske samfund er mindre eller lige så religiøst som landene i EU. Tyrkerne er ikke bare tiltagende bitre på EU. De er samtidig stadigt mere bevidste om, at de må levere smertelige indrømmelser på en række områder. Dietrich Jung, seniorforsker, DIIS Det paradoksale er, at mange tyrkere ser EU som en slags redning eller sikkerhed for, at de i højere grad kan få lov til at praktisere islam, end de kan i dag i Tyrkiet. De europæiske lande er nemlig generelt langt mere liberale i forhold til religiøse symboler og religiøs praksis. Et medlemskab af EU ville indebære, at den statslige undertrykkelse af 38 religion ville blive løsnet, siger Jesper Møller Sørensen. Det liberale Europa vil ifølge de unge tyrkere både frisætte religionen og betyde, at landet generelt bliver mindre religiøst: 28 pct. af de adspurgte tror, at Tyrkiet vil blive et mindre religiøst samfund, hvis republikken bliver optaget i EU. En ny tyrkisk realisme Ifølge de fire eksperter har Tyrkiet inden for det seneste år eller halvandet udviklet et langt mere realistisk syn på EU - og på hvilke verdslige mirakler et EU-medlemskab kunne betyde for Tyrkiet. Aktuelle tyrkiske meningsmålinger anslår, at ca. 65 pct. af befolkningen i dag er for medlemskab af EU. For lidt over et år siden var ja-andelen nærmere de 85 pct. Den nye realisme viser sig også på en række af parametrene i Zapera-GfK-undersøgelsen: Tvivler på, om Tyrkiet kan honorere EUs krav. Hele 41 pct. af de adspurgte er helt eller delvist sikre på, at Tyrkiet ikke vil være i stand til at leve op til EUs økonomiske betingelser og krav om retsreformer. Ifølge de fire eksperter er dette et udtryk for en ny og markant realisme sammenlignet med tyrkernes tidligere meget sikre forvisning om, at medlemskabet ville blive en realitet. Stadigt flere tror ikke på tyrkisk medlemskab. 23 pct. af undersøgelsens respondenter tror, at Tyrkiet aldrig bliver optaget i EU. Det er ifølge udviklingschef Mads Stenbjerre fra GfK i Tyrkiet 7 point flere end for bare et halvt år siden. Tidshorisonten bliver stadigt længere. Kun 11 pct. af de unge tyrkere tror, at landet vil blive optaget inden for fem år. 42 pct. tror, at medlemskabet er en realitet inden for 6-15 år, mens 19 pct. tror, at perspektivet er 16 år eller derover. Disse tidshorisonter er ifølge Necef, Jung og Møller- Sørensen blevet betydeligt længere bare siden Medlemskab med både fordele og ulemper. Over halvdelen af de adspurgte tyrkere mener, at et medlemskab vil indebære både gode og dårlige ting for landet. Ifølge de Tyrkiet-kendere, Ugebrevet har talt med, er dette meget markant sammenlignet med den nærmest euforiske tro på EUs underværker, som tidligere har været fremherskende - ikke mindst i den fattigere del af den tyrkiske befolkning. Der er ingen tvivl om, at dampen er gået ud af EU-begejstringen. Tyrkerne har været meget engagerede i EU-debatten, og ikke mindst den tyrkiske regering har investeret meget energi og prestige på at få gang i forhandlingerne. Sidste år 28 Nr september 2005

4 Tyrkiets tre vigtigste EU-argumenter: økonomi, økonomi og økonomi "Hvad tror du, der sker, hvis Tyrkiet bliver medlem af EU?" "Hvad tror du, der sker, hvis Tyrkiet ikke bliver medlem af EU?" Tyrkiske virksomheder vil få lettere adgang til europæiske markeder Tyrkiet vil udvikle sig hurtigere økonomisk Tyrkerne vil få lettere ved at få arbejde og bosætte sig i EU Arbejdsløsheden vil falde Tyrkiet vil miste en del af sin uafhængighed Tyrkiet vil blive et mere demokratisk land Religion vil miste popularitet i Tyrkiet mere vestligt orienteret Forholdet til andre ikke-eu-lande vil blive mere anspændt (f.eks. Syrien, Iran osv.) De nationalistiske strømninger vil blive styrket mindre vestligt orienteret Religion vil vinde mere popularitet i Tyrkiet Tyrkiet vil udvikle sig langsommere økonomisk Arbejdsløsheden vil stige Andet Ved ikke Tyrkiske virksomheder vil få vanskeligere adgang til europæiske markeder Forholdet til andre ikke-eu-lande vil blive mindre anspændt (f.eks. Syrien, Iran osv.) Forholdet til EU vil blive mere anspændt Tyrkiet vil udvikle sig langsommere økonomisk Tyrkiet vil få større uafhængighed Arbejdsløsheden vil stige De nationalistiske strømninger vil blive styrket mindre vestligt orienteret Der vil komme et tilbageslag for demokratiseringsprocessen Religion vil vinde mere popularitet i Tyrkiet Tyrkiet vil udvikle sig hurtigere økonomisk Ved ikke Andet mere vestligt orienteret Arbejdsløsheden vil falde Religion vil miste popularitet i Tyrkiet Figur 3: Tyrkernes ønske om EU-medlemskab er forankret i troen på, at landets økonomi vil blive styrket: De tyrkiske virksomheder vil få større markeder, den økonomiske vækst vil stige og den enkelte tyrkers jobmuligheder vil forbedres. Note: N=1270. vedtog parlamentet et kolossalt stort antal lovændringer for at harmonisere tyrkisk lov med EU-regler. Men de sidste måneder har vist tyrkerne, at EU er svær at danse med, og at et medlemskab ikke bare har lange udsigter. Det vil kræve indrømmelser og politiske knæfald, som går Tyrkiets nationale stolthed imod, siger undersøgelsens bagmand Mads Stenbjerre. Seniorforsker Dietrich Jung ser samme dobbelthed i tyrkernes stadigt mere realistiske syn på EU-medlemskabet og dets velsignelser: Ikke bare er man skuffet over EU-landenes langstrakte ævlen og kævlen i spørgsmålet om Tyrkiets optagelse, man er samtidig blevet klar over, at den politiske og økonomiske reformproces er en kæmpeopgave, der tager tid og har store omkostninger: Tyrkerne er ikke bare tiltagende bitre på EU. De er samtidig stadigt mere bevidste om, at de må levere smertelige indrømmelser på en række områder. Og dem er de tilsyneladende indstillet på at give. For mig er det faktisk ganske signifikant, at en tredjedel af tyrkerne indrømmer, at Tyrkiets fattigdom er en barriere for indtræden i EU. Den erkendelse er meget voldsom at give for en tyrker, hvis nationale stolthed langt hen ad vejen ville hindre en sådan indrømmelse, siger Dietrich Jung til Mandag Morgen. Ingen frygt for islamisering Der er ingen tvivl om, hvad tyrkerne håber på og forventer af et fremtidigt EU-medlemskab: bedre økonomi. EU betragtes helt entydigt som en løftestang til en styrkelse af det verdslige moderniseringsprojekt, som landet langt hen ad vejen hviler på - dvs. en styrkelse af samfundets politiske og Nr september

5 Tyrkiet har kurs mod Europa "Hvor enig er du i følgende udsagn?" Meget uenig/ uenig "Tyrkiet vil politisk nærme sig Europa, uanset om det bliver medlem af EU eller ej" "Det tyrkiske samfund er allerede meget mere moderne og vestligt orienteret, end det meste af EUs befolkning tror" "Økonomisk set er forskellen mellem Tyrkiet og de nuværende EU-lande ikke større end forskellen var mellem Grækenland og EU, da Grækenland blev medlem" Figur 4: Medlemskab eller ej - Tyrkiet vil under alle omstændigheder nærme sig Europa i fremtiden, mener tyrkerne. Tyrkiet er allerede meget mere vestligt, end europæerne tror, siger de. Note: N=1270 økonomiske strukturer: Tyrkiske virksomheder og borgere får lettere adgang til de europæiske markeder, landets vækstrater vil stige endnu mere, arbejdsløsheden vil falde, Tyrkiet vil blive mere demokratisk og mere vestligt orienteret - og vil undervejs i processen formentlig tabe noget tyrkisk suverænitet i Bosporusstrædet, vurderer de adspurgte i undersøgelsen. Se figur 3. Det meget entydige fokus på de økonomiske gevinster giver en del af forklaringen på, hvorfor de lavest uddannede og fattigste dele af befolkningen - typisk landbefolkningen - er landets mest EU-begejstrede. At også kurderne i den allerøstligste del af landet er svorne EU-tilhængere, er Meget enig/ enig Pct mindst lige så logisk: De betragter EU som deres folkeretlige og politiske redningsplanke. Zaperas og GfKs undersøgelse viser imidlertid, at tyrkerne så langt fra føler sig hjælpeløse uden EU. Bliver Tyrkiet ikke optaget i Unionen, vil landet ifølge respondenterne selvfølgelig gå glip af en række indlysende økonomiske muligheder og fordele. Se også figur 3. Interessant er det imidlertid, at kun meget få vurderer, at islam vil vinde terræn, hvis EU-medlemskabet glipper. Og kun hver femte af de adspurgte tyrkere mener, at nationalistiske og antivestlige tendenser i samfundet vil blive styrket i den situation. Meget få tyrkere giver altså udtryk for den ganske udbredte vestlige forestilling om, at landet vil blive kastet i armene på religiøs fundamentalisme, hvis det ikke indlemmes i EU. Den udvikling, Tyrkiet i forvejen er inde i, vil ikke blive afsporet, hvis EU-landene vender tommelfingrene ned. Udviklingen vil ifølge tyrkerne i undersøgelsen blot gå langsommere. Hvilket ikke er langsomt, set med det gamle Europas øjne: Tyrkiet har i de seneste år præsteret misundelsesværdige vækstrater på helt op til 14 pct. - og har holdt et gennemsnit på 8 pct. om året. Der er næppe tvivl om, at flertallet af tyrkerne føler, at Tyrkiet hører til i Europa - kulturelt og økonomisk. Den forankring vil en permanent placering på EUs sidelinje tilsyneladende ikke ændre på. Tyrkerne mener ikke selv, at de vil vende sig mod fundamentalisme i den situation. De vil faktisk fortsætte udviklingskursen mod Europa - blot med en lavere hastighed, siger Jesper Møller Sørensen. Hans vurderinger underbygges af flere interessante resultater i undersøgelsen: Så meget som to tredjedele af de adspurgte mener, at Tyrkiet vil bevæge sig tættere på Europa - uanset om landet bliver medlem af EU eller ej. Se figur 4. At befolkningen i givet fald vil føle sig ualmindeligt dårligt behandlet er en anden sag. Det er trods alt 40 år siden, Tyrkiet første gang blev lovet medlemskab af Det europæiske Fællesskab. Søren Schultz Jørgensen mm@mm.dk 30 Nr september 2005

6