Dansk økonomi: Slut med vækstrekorderne

Transkript

1 Dansk økonomi: Slut med vækstrekorderne Dansk økonomi er tilbage på vækstsporet. Fra tredje til fjerde kvartal 2017 voksede BNP med 1 pct. efter et fald på 0,8 pct. i det foregående kvartal. Det bekræfter at tredje kvartals negative vækst var en enlig svale. For 2017 som helhed blev væksten på 2,1 pct. hvilket er den højeste vækst i 11 år. En del af dette skyldes dog et ekstraordinært løft til eksporten fra en enkelt betaling i første kvartal, der samlet løfter væksten i 2017 med 0,4 pct. point. Den store engangsbetaling, der løftede eksporten i første kvartal 2017, skyldes at firmaet Forward- Pharma fik en betaling på omkring 9 mia. kroner i februar for brug af deres patenter. Det giver til gengæld et stort fald i eksporten i 2. kvartal og er årsag til et rodet billede for BNP-væksten både i 2017 og i år. Den flotte vækst i 2017 betyder at det slut med vækstrekorderne for denne omgang. Ser vi fremad forventer vi en vækst på 1,5 i 2018 og 1,9 i Den lave vækst i 2018 er ikke fordi opsvinget er ved at løbe ud i sandet. Det tilsyneladende underlige vækstforløb kommer af tekniske forhold, kendt som underhæng. Med andre ord kommer nettoeksporten til at bidrage negativt i 2018 fordi den kommer fra et meget højt niveau i starten af Grundlæggende ser det fortsat rigtigt fornuftigt ud for dansk økonomi i de kommende kvartaler, med et opsving, der er bredt funderet. Vedvarende vækst i dansk økonomi Forsigtige forbrugere giver mulighed for mere vækst i forbruget Kilde: Arbejdernes Landsbanks egne beregninger Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik Der er både risici på op- og nedsiden i vores prognose. Danskerne lægger i øjeblikket mere til side af deres indkomst end normalt, og forbruger en mindre andel de har med andre ord en lav forbrugskvote og høj opsparingskvote i forhold til det historiske gennemsnit. Slækker forbrugerne på forsigtigheden er der plads til, at forbruget kan stige endnu mere end i vores hovedscenarie. Den største risiko på nedsiden er en mere markant rentestigning, udløst af højere inflation og strammere pengepolitik. Stiger renterne hurtigere end ventet, kan det lægge en dæmper på boligmarkedet og investeringerne herhjemme såvel som i udlandet. Stigende renter vil derved også påvirke vores samhandelspartnere og derved vores eksport. Derudover er risikoen for en egentlig handelskrig globalt steget efter at Trump meddelte sin intention om at lægge ekstra importafgifter på stål og aluminium. A/S Arbejdernes Landsbank Side 1 af 6

2 Danskerne er godt rustede til rentestigninger Selvom stigende renter er en risikofaktor i vores prognose, mener vi grundlæggende, at danskerne er godt rustede til rentestigninger. De danske forbrugere har udnyttet de lave renter til at afdrage på deres gæld, hvorfor gældskvoten har været faldende siden De afdragsfrie lån er stadig populære, men i dag afdrager størstedelen af danskerne på deres lån, og denne andel har været stigende siden Andelen af danskerne der afdrager på deres lån er stigende Flere danskere vælger i stigende grad lån med længere rentebinding 50,00 40,00 30, , ,00 0 0,00 - Op til og med 1- Over 1 år og op år til og med 5 år - Over 5 år Med afdrag Uden afdrag Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af National Banken figuren viser beholdningen af danske realkreditlån fordelt efter tid til næste rentefiksering Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af National Banken Ser man på danskernes udestående realkreditlån, har husholdningerne de sidste år fravalgt kortere rentebindinger. Det betyder at danskerne ikke er ligeså rentefølsomme, som man tidligere har været. Eller sagt med andre ord, stiger renterne, vil det ikke i samme omfang påvirke de danske forbrugeres faste udgifter til boligen. Selvom højere renter ikke vil påvirke de danske forbrugeres budget i samme grad som i f.eks. Sverige, vil det stadig have en betydning for husholdningernes formue. Stigende renter betyder alt andet lige lavere boligpriser, og derved mindre friværdier i boligen. Det kan for mange danskere betyde at drømmen om et nyt køkken, badeværelse, bil eller noget helt fjerde må udskydes, da man ikke længere kan låne i sin friværdi. Selvom danskerne har været fornuftige og valgt lån med længere rentebinding, samt afdraget på deres gæld, vil stigende renter derfor stadig have en effekt på privatforbruget. Inflationen fortsat et godt stykke fra ECB s mål på 2 pct., på trods af en europæisk økonomi i topform. Vi tror derfor ikke at ECB ændrer på sine ledende renter før ved udgangen af 2019, og det betyder, at vi heller ikke forventer de store ændringer på de helt korte danske renter. Der er heller ingen forventning om en selvstændig dansk renteændring, da kursen på danske kroner overfor euro er stabil p.t. Dog er ECB påbegyndt en svag normalisering af pengepolitikken ved at mindske de månedlige støtteopkøb på finansmarkederne. Og det vil sammen med en højere inflation og stigende amerikanske renter smitte af på de lange 30-årige realkreditrenter herhjemme. Vi forventer derfor, at de 30-årige realkreditrenter vil udvise en svagt stigende tendens over det kommende år. A/S Arbejdernes Landsbank Side 2 af 6

3 Mindre medvind til boligmarkedet Boligmarkedet havde et godt år i Priserne på huse steg i første halvår for efterfølgende at flade ud. Prisstigningerne fra København har bredt sig ud til de omkringliggende landsdele. Det er således ikke længere København der kan fremvise de største prisstigninger på enfamiliehuse, men derimod Vest- og Sydsjælland. Der er ingen tvivl om at det er landsdelene tættest på København, der har mest gavn af bølgeeffekten, men fremgangen er mere bredt funderet. Både priser, liggetider og antal handler er i bedring i alle landsdele. For boligmarkedet som helhed forventer vi fortsat at lave renter, stigende indkomst og beskæftigelse vil øge priserne med 3-4 pct. i 2018 og Mange nye boliger i de store byer * Figuren viser det fuldførte nybyggeri i promille af boligbeholdningen Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund Danmarks Statistik Priserne på ejerlejligheder i København er steget med 12 pct. det sidste år, og det er ikke en holdbar stigningstakt i længden. Priserne er efterhånden kommet op på et niveau, hvor mange købere har svært ved at være med og højere renter vil gøre det endnu sværere. Det får køberne til i højere grad at søge mod andre områder og lægger en dæmper på efterspørgslen. Dertil kommer, at der i disse år bliver bygget rigtig mange nye boliger i København og omegn, og det øgede udbud vil også ligge en dæmper på prisstigningerne. Også den nye boligbeskatning, der træder i kraft i 2021, vil ramme de dyreste områder hårdest. Det skyldes, at nye købere efter 2021 skal betale skat at den aktuelle ejendomsværdi og ikke som nu af ejendommens værdi i Det betyder en markant skattestigning for de boliger, der er steget mest i pris i perioden efter 2001 og her ligger ejerlejligheder i de store byer i top. Vi ved at dette vil have en effekt på boligpriserne, da større skattebetalinger vil presse priserne ned. Selvom den nye beskatning først træder i kraft i 2021, vil det allerede påvirke markedet i årene op til skattestigningen. For 2018 forventer vi fortsat stigende priser på ejerlejligheder, men det er værd at være opmærksom på, at der er en risiko for at priserne kan falde de kommende år. A/S Arbejdernes Landsbank Side 3 af 6

4 Fuld fart på beskæftigelsen Beskæftigelsen steg med personer igennem 2017, hvilket er et imponerende tempo. Udviklingen i beskæftigelsen har historisk været en god strømpil for den underliggende styrke i dansk økonomi og den høje jobvækst ind i 2018 understreger at dansk økonomi fortsat er i topform. Stigende beskæftigelse er utvetydigt et godt signal, men bagsiden af medaljen er, at det kan være svært at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Det gælder fx i byggeriet, hvor knap hver fjerde virksomhed melder om mangel på arbejdskraft. Det er dog svært at finde tegn på at, det mere generelt er et tiltagende problem. Antallet af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, har været stort set stabilt over det seneste år, og der er ikke tegn på et tiltagende lønpres. Ser vi på lønudviklingen viste den en stigningstakt på 2,2 pct. i fjerde kvartal 2017 og løninflation har stort set været stabil på det niveau siden efteråret Det skyldes i høj grad at vi fortsat er i stand til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Antallet af udenlandske arbejdere steg med knap personer i fjerde kvartal, når man renser for almindelige sæsonudsving. Det er på niveau med udviklingen de seneste fire år og giver et vigtigt løft til arbejdsstyrken. Desuden har særligt tilbagetrækningsreformen fra 2011 øget arbejdsudbuddet de seneste år og vil fortsat løfte arbejdsstyrken de kommende år. Mangel på arbejdskraft er ikke et tiltagende problem Lønstigninger er stadig til den lave side Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund Dansk Arbejdsgiverforening Ifølge DØRS opdaterede prognose fra februar står arbejdsudbuddet til at vokse med personer i år og med i Det vil samlet set betyde, at beskæftigelsesfremgangen kan fortsætte et godt stykke endnu, uden at vi ser et markant lønpres. Det giver grund til optimisme og en tro på, at det ikke er mangel på arbejdskraft, der kommer til at bremse dansk økonomi i år. Vi forventer derfor fortsat stigende beskæftigelse i år og næste år, dog i et noget lavere tempo som vi kommer længere ind i prognoseperioden. Træk på alle cylindere Væksten i 2017 landede som sagt på 2,1 pct. Fjerner man effekten fra engangsoverførslen i 1. kvartal 2017 var væksten mere beskeden på 1,7 pct. Dog var fremgangen bredt funderet med både stigende eksport, forbrug og investeringer. Underliggende tror vi også at dette fortsætter. A/S Arbejdernes Landsbank Side 4 af 6

5 Billedet bliver desværre lidt rodet af engangsbetalingen i 2017, når vi kikker ind i Betalingen kommer til at betyde et negativt bidrag fra nettoeksporten over året, på trods af at vi tror eksporten fortsætter med at vokse i et fint tempo. Særligt tror vi der kommer mere gang i erhvervsinvesteringerne. Virksomhederne har de sidste år været tilbageholdende med at investere, og i takt med at kapacitetspresset i dansk økonomi stiger, forventer vi, at virksomhederne vil løfte investeringstempoet for at kunne imødegå den stigende efterspørgsel. Boligbyggeriet har også medvind fra stigende boligpriser, og vi forventer at dette fortsætter i 2018 og Den store vækstmotor har de seneste tre år været privatforbruget, og det tror vi fortsætter i år. De danske husholdninger har lige nu medvind fra stigende boligformue, stigende beskæftigelse, solid reallønsvækst og lave renter. Ligger vi dertil en historisk lav forbrugskvote, er der plads til at løfte forbruget i husholdningerne. Højere renter, stigende inflation og aftagende beskæftigelsesvækst vil give mindre medvind til privatforbruget i 2019 og det vil sænke forbrugsvæksten en smule. Inflationen aftager i år Inflationen steg med 1,5 pct. i 2017, hvilket var den højeste stigningstakt i 5 år. Set med historiske briller er inflationen dog langt fra høj gennemsnittet siden starten af 90 erne har ligget på 1,9 pct. i årlig stigningstakt. Inflationen var i 2017 primært drevet af højere priser på fødevarer og boligforbrug. Tiltagende inflation i 2019 Blandede effekter fra energipriser det næste år Kilde: Arbejdernes Landsbank egne beregninger Kilde: Arbejdernes Landsbank egne beregninger I 2018 vil drivkraften bag inflationen være stigende boligudgifter. Dette kommer af at huslejerne reguleres med sidste års inflation, og da denne var højere i 2017 end i 2016, vil det skabe et opadgående prispres. Energipriserne komme fra et allerede højt niveau, og vil derfor ikke bidrage meget i årets første måneder, såfremt vi ikke ser olieprisstigninger. Vi regner med en forholdsvis flad udvikling i olieprisen. Arbejdsmarkedet forventes at stramme til i 2018, og dette vil også skabe et opadgående prispres i servicesektoren. I takt med at lønninger stiger vil det betyde stigende priser igennem 2018 og Samlet set forventer vi at inflationen stiger med 1 pct. i 2018 og 1,7 pct. i A/S Arbejdernes Landsbank Side 5 af 6

6 (Redaktionen er afsluttet 2. mats 2018) Kontakt Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen Økonom Anders Christian Overvad Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. A/S Arbejdernes Landsbank Side 6 af 6