Ifølge brugerne selv

Transkript

1 STOFINDTAGELSESRUMMET Ifølge brugerne selv Den første brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til Københavns Stofindtagelsesrum Pauline Hagensen 2013 [ H A L M T O R V E T 9 D, K B H. V ]

2 Indhold 1. Baggrund Formål Metoder Hvilke brugere deltager i spørgeskemaundersøgelsen? Antal Køn og kønsforskelle Alder Bopæl Stoftype Stofbrugets varighed Stofbrugets årsager Hvor ofte kommer brugerne i Stofindtagelsesrummet? Erfaring med misbrugsbehandling Er målgruppen nået? Overordnet tilfredshed med Stofindtagelsesrummet Brugernes tilfredshed med kapaciteten Tilfredshed med åbningstiden Hvor ofte bruges Stofindtagelsesrummet i forhold til andre steder? Brugernes tilfredshed med ventetiden Observationer af ventetiden Brugernes tilfredshed med indretningen Brugernes tilfredshed med husordenen Brugernes tilfredshed med personalet Brugerinddragelse

3 11 Brugernes tilfredshed med brobygningstilbuddene Konklusioner Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Observationsskema Bilag 3: Spørgeskema

4 1. Baggrund Det er godt, at man har oprettet Stofindtagelsesrummet, for der er ikke så meget skrald, der ligger og roder rundt omkring mere og er irriterende for beboerne. Og så er det godt, at man kan blive reddet (Fra brugerinterview). Københavns første stofindtagelsesrum åbnede d. 2. oktober 2012 og har dermed kun eksisteret i ni måneder på nuværende tidspunkt. I løbet af den forholdsvis korte tid er der allerede foretaget en første analyse af, hvem brugerne er, hvordan de bruger rummet samt af rummets kapacitet 1. Analysen byggede på den data, som personalet i Stofindtagelsesrummet dagligt registrerer, og var primært kvantitativ og skåret ind til de overordnede fakta om brugere og indtag. Analysen afledte dermed helt naturligt nye spørgsmål om bl.a. brugernes egne oplevelser og vurderinger af rummet samt deres bevæggrunde for at bruge det. Det er baggrunden for denne brugertilfredshedsundersøgelse af Stofindtagelsesrummet. Det skal også nævnes, at Stofindtagelsesrummet i løbet af de ni måneder allerede har været inde i en udviklingsproces, der bl.a. har betydet ansættelse af flere medarbejdere og en beslutning om, at Stofindtagelsesrummet fortsætter sin aktivitet, når det planlagte permanente stofindtagelsesrum Skyen åbner d. 1. august 2013 på Mændenes Hjem. Med en analyse af brugernes egne behov, erfaringer og vurderinger på nuværende tidspunkt kan der forhåbentligt spares meget arbejde og voldsomme ændringer senere hen. Samtidig kan det øge brugerindflydelsen og tilfredsheden med tilbuddet. 2. Formål Det overordnede formål med brugertilfredshedsundersøgelsen er at give brugerne selv en højere røst for dermed at kunne øge brugerinddragelsen i udformningen af Stofindtagelsesrummet. For fortsat at arbejde mod, at Stofindtagelsesrummet bedst muligt etablerer en støttekontakt til målgruppen af de mest udsatte stofbrugere, er det vigtigt at have et samlet billede af brugernes individuelle behov, vurderinger af tilbuddet samt deres egne forslag til forbedringer. Men undersøgelsen søger også yderligere information om brugernes brug af rummet og baggrunde for at komme i Stofindtagelsesrummet. 1 Stofindtagelsesrummets første tre måneder (Hagensen, Christensen & Christiansen 2013). 4

5 3. Metoder Brugertilfredshedsundersøgelsen bygger både på kvalitative og kvantitative data, der har været tæt knyttet til hinanden og brugt i en vekselvirkning undervejs. Kronologisk har den metodiske proces set sådan ud: 1. Der blev indledningsvist foretaget kvalitative enkeltinterview med to mandlige brugere. De er ikke blot blevet brugt i den endelige analyse, men har også været med til at pege den øvrige undersøgelse ind på de vigtigste emner for brugerne selv. Alle interview i brugertilfredshedsundersøgelsen er foretaget på den måde, at en medarbejder fra Stofindtagelsesrummet har hjulpet med at vælge de informanter ud, der så ud til at kunne deltage i interview efter deres stofindtag. Medarbejderen har også deltaget i de fleste interview for at skabe så trygge og velkendte rammer som muligt for brugeren. Interviewguiden er vedlagt som bilag I uge 20 (dvs. fra d maj og altså midt på måneden - ikke omkring penge-udbetalings-dagene, hvor der plejer at være mere travlt) foretog medarbejderne time-for-time-observationer og registreringer af: - Hvor mange brugere, der sad i venteværelset og ventede på, at der var plads til deres stofindtag. - Hvor mange brugere, der måtte forlade Stofindtagelsesrummet uden at have indtaget deres stoffer, fordi der ikke var plads. Observationsskemaet findes i bilag 2. Data fra observationerne er behandlet i statistikprogrammet SPSS efterfølgende. 4. Observationsugen blev direkte efterfulgt af tre ugers spørgeskemaudfyldelse blandt brugerne i venteværelset. Dette var egentlig planlagt til kun at vare to uger, men for at få flere af de sporadiske brugere med, der ikke kommer så ofte, blev der afsat en uge mere. Der blev i alt udfyldt 56 spørgeskemaer, hvilket var overraskende positivt for medarbejderne i forhold til deres tidligere erfaringer med spørgeskemaundersøgelser i rummet. Spørgeskemaet blev også udleveret i en engelsk version til de udenlandske brugere og kan findes i bilag 3. Analysen af spørgeskemasvarene er ligeledes foretaget i statistikprogrammet SPSS. 5. Efter en første analyse af spørgeskemaundersøgelsen og observationerne blev der foretaget endnu en interviewrunde med fem kvalitative enkeltinterview; to kvinder og tre mænd. Heraf deltog en enkelt udlænding (fra Sverige). 4 Hvilke brugere deltager i spørgeskemaundersøgelsen? Indledningsvis beskrives de brugere, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, i sammenligning med de oplysninger, vi har om den samlede brugergruppe. Dermed 5

6 kan dannes et mere nuanceret baggrundsbillede af bevæggrundene for at komme i Stofindtagelsesrummet, end det var muligt i den første evaluering 2. Samtidig bliver det muligt at diskutere, hvor repræsentativ brugertilfredshedsundersøgelsen er i forhold til den samlede brugergruppe. De kvalitative interview vil blive inddraget som forklarende tekst til beskrivelsen af brugernes baggrunde. 4.1 Antal Der deltager 56 brugere i spørgeskemaundersøgelsen ud af i alt 850 førstegangsregistrerede brugere på det tidspunkt, hvor undersøgelsen gennemføres. Det giver en svarprocent på 7. Men det er problematisk at tale om svarprocenter her, da det samlede antal førstegangsregistreringer også kan indeholde brugere, der allerede er stoppet med at komme i rummet eller kun har været der en enkelt gang. Det er dog positivt, at spørgeskemaet er fuldt udfyldt i langt de fleste tilfælde, og at der er kommet langt flere svar ind end i tidligere spørgeskemaundersøgelser i Stofindtagelsesrummet. Desuden har syv brugere altså deltaget i kvalitative interview. 4.2 Køn og kønsforskelle 30 % (16) af spørgeskemabesvarelserne kommer fra kvindelige brugere og 70 % (38) fra mandlige brugere, mens to deltagende brugere ikke har angivet deres køn. Eftersom den første dokumentationsindsamling 3 i forhold til Stofindtagelsesrummets brugere har vist, at 20 % af brugerne er kvinder, er der tale om en pæn overrepræsentation af kvindelige deltagere i brugertilfredshedsundersøgelsen. Ingen af de interviewede brugere mente dog, at der var nogen forskelle på de mandlige og kvindelige brugeres måde at bruge Stofindtagelsesrummet på. Kvinderne følte sig generelt heller ikke utrygge i miljøet, selvom der er en overvægt af mænd. Det påpeges af både mænd og kvinder, at brugerne er vant til at omgås hinanden i det omgivende miljø i forvejen, så de har fået opbygget deres forholdsregler: Of course there are a lot more men and it is dominated by men, but Maybe if I didn t have a boyfriend, I would be much more afraid about going out at night, because there are happening much. But I have my boyfriend, so I don t think about it (Fra brugerinterview). En anden interviewet kvinde er vokset op på Vesterbro og har en stor del af sin omgangskreds blandt både de mandlige og kvindelige stofbrugere. Hun påpeger, at 2 Stofindtagelsesrummets første tre måneder (Hagensen, Christensen & Christiansen 2013). 3 Stofindtagelsesrummets første tre måneder (Hagensen, Christensen & Christiansen 2013). 6

7 stofferne eller det at hænge ud samme sted på Vesterbro skaber et fællesskab, der udvisker mange kønsforskelle. I spørgeskemaundersøgelsen nævnes (og tegnes) det dog af en enkelt kvindelig bruger, at det kan være ekstra blufærdighedskrænkende som kvinde at skulle stikke sig i lysken foran alle de andre brugere og personalet i det åbne stofindtagelsesrum: Et rum til hver type stof ex heroinrum/kokainrum og måske mere privat. Vi tøser må stå med røven bar og bukserne nede, da vi fikser mest i lysken [tegnet en tegning]. Ellers ok (Kommentar fra spørgeskemaundersøgelsen). 4.3 Alder De deltagende brugere i spørgeskemaundersøgelsen er mellem 22 og 53 år med en gennemsnitsalder på 38 år. Det er en smule yngre end den generelle gennemsnitsalder for brugerne på 41 år 4. Der er i øvrigt ingen forskel på de mandlige og de kvindelige undersøgelsesdeltageres aldersfordeling. De interviewede brugere mente ikke, at alderen har nogen som helst betydning for, hvordan man bruger rummet. 4.4 Bopæl Lidt mere end halvdelen af de brugere, der har udfyldt spørgeskemaet, har fast bopæl i en dansk kommune, mens kun 5 % eller tre brugere er bosat i udlandet (hvoraf to har udfyldt den engelske version af spørgeskemaet). I interviewene har kun deltaget en enkelt udenlandsk bruger. Til sammenligning er ca. 19 % af den samlede brugergruppe bosat i udlandet 5, så denne gruppe er altså underrepræsenteret i brugertilfredshedsundersøgelsen trods et forsøg på at få den godt med. Af årsager til, at udlændinge kommer til Stofindtagelsesrummet nævnes af en interviewet dansk bruger, at København er en by, hvor det både er let at tjene hurtige penge (også for udlændinge), og hvor stofbrugerne forholdsvist let kan få kvalitetsstof til en billigere pris end i fx Sverige. Den interviewede svenske bruger nævner også den store prisforskel som årsag, men desuden måden at imødekomme stofbrugerne på i Danmark. I Sverige følte hun sig set ned på selv i behandlingssystemet, og der er ikke plads til substitutionsbehandling. Hun har nu boet flere måneder på Mændenes Hjem efter at have rejst frem og tilbage konstant. Hun købte stofferne ved Mændenes Hjem og indtog dem til at begynde med i Fixelancen, der så introducerede hende for Stofindtagelsesrummet, hvor hun nu kommer hver dag: 4 Stofindtagelsesrummets første tre måneder (Hagensen, Christensen & Christiansen 2013). 5 Stofindtagelsesrummets første tre måneder (Hagensen, Christensen & Christiansen 2013). 7

8 It is a lot cheaper here and Copenhagen is a big metropole for drugs. I think everybody knows that. That is why Norwegians, from Finland, Sweden many people come here. I have my boyfriend here, he is from Sweden too. Both my boyfriend and I have tried started treatment in Sweden, but they won t let us take methadone there. So we are in a progress of treatment there. It is so hard to get substitution in Sweden, because they have so strict rules. And for addicts I think it is so weared, that they have so strict rules. I buy it illegal here, but I don t want to be illegal. I just want to have a normal life. It is just what I have to do right now (Fra brugerinterview). Spørgeskemaundersøgelsen giver desuden Stofindtagelsesrummet ny information om, at ca. 1/3 af brugerne er hjemløse, som det ses nedenfor. Men gruppen af hjemløse kan naturligvis både være over- eller underrepræsenteret i denne undersøgelse i forhold til den samlede brugergruppe, da vi ikke har noget at sammenligne med: Fig. 1: Hvor kommer brugerne fra? Dog viser interviewene, at hjemløshed kan være en væsentlig bevæggrund for at komme i miljøet omkring Stofindtagelsesrummet og søge hjælp til bl.a. at finde bolig. I nogle tilfælde er stofbruget faktisk ikke den egentlige årsag til, at brugerne kommer, men derimod det gode støttepersonale, man kan få sig en sludder med og hjælp fra til diverse sociale og sundhedsfaglige behov: Min kæreste og jeg gik fra hinanden, så jeg vendte tilbage til København fra Belgien. Men jeg kunne ikke bo i min lejlighed, for der var min bror. Nu går jeg og venter på at finde noget, og så begyndte jeg at komme i mit gamle miljø her og opdagede de søde piger, der arbejder her [ ] Mange gange kommer jeg bare for at sludre lidt med dem, 8

9 og så får de mig til at tage den lidt med ro, ik. Det er næsten blevet som et hjem for mig her, for jeg har det godt her (Fra brugerinterview). 4.5 Stoftype Nedenfor ses tallene for hvilke typer af stoffer brugerne, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen, indtager generelt i øjeblikket (og ikke kun i Stofindtagelsesrummet) sammenlignet med de stoffer, der er blevet indtaget i Stofindtagelsesrummet de første tre måneder 6. Sammenligningen viser bl.a., at brugerne fx generelt ikke indtager meget metadon i Stofindtagelsesrummet, selvom næsten ¾ af brugerne indtager metadon i øjeblikket. Det samme gælder for de forskellige former for piller og speed. Det ses endvidere tydeligt, at mere end 90 % af brugerne i spørgeskemaundersøgelsen indtager kokain i øjeblikket, hvilket bekræfter det billede man har fra Stofindtagelsesrummets registreringer: Fig. 2: Spørgeskemainformanternes stoftyper i sammenligning med den samlede gruppe af brugere Stoftype Procentdel af de deltagende brugere i spørgeskemaundersøgelsen Procentdel af det samlede antal indtag i Stofindtagelsesrummet de første tre måneder Kokain 90,7 % (49) 66,3 % ( indtag) Heroin/Kokain 10,8 % (1.677) Heroin 57,4 % (31) 9,5 % (1.473) Metadon 70,4% (38) 5,8 % (898) Metadon/Kokain 4,7 % (726) Anden sammensætning 0,9 % (138) Ukendt stof 0,6 % (96) Piller andet 0,5 % (77) Piller opioide gruppen 16,7 % (9) 0,3 % (51) Speed/Amfetamin 13 % (9) 0,2 % (25) Piller benzodiazepine gruppen 37 % (20) 0,1 % (21) Ketogan 1,9 % (1) 0,1 % (17) 6 Stofindtagelsesrummets første tre måneder (Hagensen, Christensen & Christiansen 2013). 9

10 Heroin/Metadon 0,1 % (11) Ikke angivet/andet 22,2 % (12) 0,0 % (6) Ketamin 1,9 % (1) 0,0 % (4) Ligesom for den samlede brugergruppe 7 er der også en signifikant kønsforskel i valget af stoftyper i det øjebliksbillede, spørgeskemaundersøgelsen giver. Mens knap 66 % (25) af mændene indtager heroin for tiden, gælder det kun knap 38 % (6) af kvinderne 8. Men ifølge de interviewede brugere, giver det alligevel ikke en kønsforskel i brugen af Stofindtagelsesrummet som allerede nævnt i afsnittet om køn. Ingen af de øvrige baggrundsfaktorer ser ud til at have indflydelse på valget af stoftyper, og de interviewede brugere mener heller ikke, at stoftypen har nogen som helst indflydelse på, hvordan man bruger rummet, når de bliver spurgt direkte. Dog kommenteres det af en enkelt bruger, at besøgsmønstrene i Stofindtagelsesrummet til dels hænger sammen med de tidspunkter, man får udleveret metadon på. Han mener, at det første ryk ind i Stofindtagelsesrummet sker omkring kl. 9.30, når brugerne har hentet deres metadon kl Stofbrugets varighed Spørgeskemaundersøgelsens deltagere har været stofbrugere mellem 5 og 37 år med et gennemsnit på 22 år. Der er med andre ord generelt tale om mennesker, der har et langvarigt stofmisbrug bag sig, som også er målgruppen for Stofindtagelsesrummet. I den forbindelse har boformen en signifikant betydning. Brugere med en fast bopæl i en dansk kommune har overordnet set et længere misbrug bag sig end hjemløse brugere og brugere fra udlandet. 4.7 Stofbrugets årsager Interviewene giver nogle eksempler på, hvordan et stofbrug kan starte. Der nævnes en opvækst eller senere tilstedeværelse i miljøet omkring Vesterbro, kærestesorger, stress på arbejdet, arbejdsløshed, psykiske problemer, hjemløshed og eksperimenter i forhold til medicinering mod ADHD: Jeg fik allerede som barn medicin mod DAMP, men syntes ikke det var nok. Da jeg så i forvejen kom i miljøet her på Vesterbro og havde alle mine venner her, så begyndte jeg at prøve lidt forskelligt, der virkede meget bedre, ikke. Jeg kan ikke slappe af, hvis ikke jeg tager stoffer (Fra brugerinterview). 7 Stofindtagelsesrummets første tre måneder (Hagensen, Christensen & Christiansen 2013). 8 Chi²=0,05. 10

11 Jeg var kok og havde en meget travl og stresset hverdag, da jeg første gang blev præsenteret for noget. Da kæresten så gik fra mig, og jeg blev arbejdsløs og hjemløs, gik det helt galt. Men jeg har prøvet at komme ud af det mange gange (Fra brugerinterview). 4.8 Hvor ofte kommer brugerne i Stofindtagelsesrummet? Som det fremgår af diagrammet nedenfor, kommer mere end halvdelen af spørgeskema-deltagerne i Stofindtagelsesrummet flere gange om dagen i øjeblikket. Knap 21 % kommer et par gange om ugen, og 15 % siger, at det er meget svingende, hvor ofte de kommer. Næsten ingen kommer et par gange om måneden eller sjældnere. Der er altså tale om en meget fast brugergruppe i spørgeskemaundersøgelsen, og det har været svært at få fat i de mere sporadiske brugere. Men da det ikke tidligere har været muligt at komme så tæt på brugernes mønstre via de daglige dataregistreringer, er det heller ikke muligt at sige noget om repræsentativiteten i forhold til den samlede brugergruppe: Fig. 3: Hvor ofte kommer brugerne i Stofindtagelsesrummet for tiden? Brugere, der indtager kokain for tiden, kommer i øvrigt generelt oftere i Stofindtagelsesrummet end de øvrige brugere 9. Interviewene viser i øvrigt, at der kan være flere årsager til, at rytmen i brugernes besøg i Stofindtagelsesrummet kan svinge: Hvor ofte kommer du her? Jamen, det afhænger meget af, hvor meget jeg tjener ikke. Jeg er hjemløs, så jeg bommer den på gaden (Fra brugerinterview). 9 Chi²=0,

12 4.9 Erfaring med misbrugsbehandling Det er faktisk kun 13 % (7) af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, der aldrig har været i misbrugsbehandling. Knap 21 % (11) er i misbrugsbehandling i øjeblikket, mens knap 76 % (40) har været i behandling tidligere i deres liv. Det er nye tal for Stofindtagelsesrummet, som kan være interessante at gemme til senere sammenligninger for at belyse, om der eventuelt sker en udvikling på det område. Misbrugsbehandlingen hænger ikke sammen med stoftype, alder, køn eller andre baggrundsfaktorer Er målgruppen nået? Loven afgrænser målgruppen for stofindtagelsesrum til stærkt afhængige misbrugere med et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer 10. Det er på baggrund af ovenstående resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen muligt at påvise, at brugerne af Stofindtagelsesrummet generelt har et langvarigt stofbrug bag sig og er stærkt afhængige af stofferne, da de kommer ofte for at indtage stoffer i Stofindtagelsesrummet. Dermed ser en del af målgruppen altså ud til at være nået, selvom det ikke er muligt at sige, om alle er nået endnu. 5 Overordnet tilfredshed med Stofindtagelsesrummet Jeg synes det er en genial idé ikke også. Altså alt det der med at folk ikke render rundt på gaden, og at der nu er kommet orden i det [ ] For det første synes jeg, at de, sygeplejerskerne ikke, gør det rigtig godt. Altså de kommer i kontakt med dem, der har behov for hjælp ikke også plus, at når de går kolde, ja så ved de, hvor de kan gå hen. Jeg tror også, at det er blevet lettere for socialarbejderne at kontakte folk, fordi det er sådan et sted, hvor alle kommer. Så jeg synes, det er genialt (Fra brugerinterview). Som det første i spørgeskemaet er brugerne blevet spurgt, hvor tilfredse de overordnet set er med Stofindtagelsesrummet. Svaret er markant positivt, idet mere end halvdelen af brugerne er fuldt tilfredse og knap 36 % nogenlunde tilfredse. Kun 7 % af brugerne er direkte utilfredse: Fig. 4: Brugernes overordnede tilfredshed med Stofindtagelsesrummet 10 Socialforvaltningen 2012: 12

13 I denne sammenhæng er mændene dog mere splittede i deres tilfredshed end kvinderne, der oftere er nogenlunde tilfredse 11. Mens knap 65 % af mændene er fuldt tilfredse med Stofindtagelsesrummet, gælder det samme for 31 % af kvinderne. Til gengæld er flere kvindelige brugere nogenlunde tilfredse med Stofindtagelsesrummet end mandlige brugere (knap 63 % mod 27 %). Af direkte utilfredse brugere er der en smule flere mænd (8 %) end kvinder( 6 %). Men ellers har hverken brugernes alder, stofbrugets varighed, boformen eller stoftyperne betydning for brugernes tilfredshed med Stofindtagelsesrummet: For me who has been a drug addict in Sweden this is just fantastic. Only that you can use how many needles you want and time. You get some sort of human value with politics. Suddenly I feel like a human. Not like a dog. Viva Copenhagen (Fra spørgeskemaundersøgelsen). Det er også det tydelige billede fra interviewene, at brugerne overordnet set er meget glade for Stofindtagelsesrummets oprettelse, synes det fungerer godt for dem, og mener at det har sine klare fordele for hele samfundet: I love this place! Not only because it cleans up in the streets, but also because of the human contact. It feels like a little home here. We have a really good personal here that makes me feel like a human [brugeren fortsætter på svensk med at forklare, hvordan hun har følt sig set ned på alle andre steder, men at hun her føler sig virkelig velkommen, som hun er] (Fra brugerinterview). 11 Chi²=0,

14 Så på interviewspørgsmålet om, hvad Stofindtagelsesrummet har betydet for brugernes liv svares opsamlende: Respekt og tolerance fra det omgivende samfund, en mere fast dagligdagsrytme, tryghed, forbedret sundhed og hygiejne (brugerne kommer hurtigere til læge, får et bad m.m.), hjælp til sociale problemer og nogen, der lytter samt følelsen af at have et tilholdssted, hvor man kan være sig selv som sammenlignes med et hjem. 6 Brugernes tilfredshed med kapaciteten Efter spørgsmål om den overordnede tilfredshedsfølelse i forhold til Stofindtagelsesrummet er brugerne blevet spurgt til deres tilfredshed med forskellige dele af Stofindtagelsesrummet, og deres eventuelle idéer til forbedringer af rummet. Det første, der her vil blive belyst er rummets kapacitet i forhold til efterspørgslen og brugernes behov og det sker ved en analyse fra flere vinkler. Det skal i denne forbindelse huskes, at Stofindtagelsesrummet aldrig har været beregnet til at kunne rumme hele målgruppen i København. Man var netop ved brugertilfredshedsundersøgelsens gennemførelse ved at lægge sidste hånd på det nye permanente Stofindtagelsesrum i København, Skyen, som giver brugerne x antal flere pladser og plads til rygning af stoffer. Der er således to vigtige faktorer at have i mente, når kapaciteten skal beregnes: 1) Åbningstiden og 2) Antallet af indtagspladser. 6.1 Tilfredshed med åbningstiden Stofindtagelsesrummet har åbent fra kl til 23.30, og det er knap 52 % af brugerne fuldt tilfredse med. 37 % af brugerne er nogenlunde tilfredse, mens 11 % er utilfredse: Fig. 5: Brugernes tilfredshed med Stofindtagelsesrummets åbningstid 14

15 Seks af spørgeskemadeltagerne nævner som ekstra kommentarer til spørgeskemaet, at der burde være døgnåbent i Stofindtagelsesrummet. Interviewdeltagerne er generelt personligt tilfredse med åbningstiden, selvom de mener, at nogen måske kunne have glæde af, at der var døgnåbent: Jeg synes, det er rigtig godt. Det passer med, at det lige åbner en halv time, før folk får metadon udleveret kl. 9. Og så passer det lige med, at de kan nå herud ved 9.30 tiden og fixe deres metadon. Så det passer mig godt. Men jeg tror nok, det ville være bedre, hvis I kunne holde åbent lidt længere tid om aftenen, for der er da altså mange, der sidder og fixer rundt omkring i trappeopgangene her i området. Jeg vil faktisk sige, at det ville være bedst, hvis der var døgnåbent. Selvfølgelig kan I lukke nogle timer for at gøre rent (Fra brugerinterview). En interviewet bruger synes, at der blot behøver være døgnåbent fredag og lørdag, hvor han oplever, at der er mest tryk på. 6.2 Hvor ofte bruges Stofindtagelsesrummet i forhold til andre steder? Nedenstående figur sår ingen tvivl om, at Stofindtagelsesrummet er blevet det primære rum for de deltagende brugeres stofindtag. Selvom Stofindtagelsesrummet ikke har døgnåbent, står det alligevel gennemsnitligt for 52 % af brugernes daglige indtag, hvilket svarer til gennemsnitligt knap seks indtag pr. bruger pr. dag. Knap 22 % af indtagene foregår dog stadig i brugernes egne hjem, og ligeledes knap 22 % i det offentlige rum. Kun knap 4 % foregår andetsteds, som ifølge interviewene fx kan være der, hvor nogle brugere får udleveret deres metadon. 15

16 Det betyder altså, at Stofindtagelsesrummet er brugernes foretrukne indtagssted, og kan derfor samtidig indikere, at endnu flere af indtagene ville finde sted i Stofindtagelsesrummet, hvis der var åbent i længere tid: Fig. 6: Fordelingen af brugernes daglige indtag på steder samt, hvor mange indtag hver bruger gennemsnitligt har i døgnet de forskellige steder Interviewene peger på, at brugerne vælger Stofindtagelsesrummet til deres indtag frem for andre steder på grund af sikkerheden i, at der er et sundhedsfagligt personale til at hjælpe dem, hvis de skulle få det dårligt eller komme til at tage en overdosis: Jeg kan godt blive lidt bange for, hvad der kan ske ikke og der er det sgu rart at vide, at der er nogen til at samle én op, hvis det går galt ikke. Det er dygtige folk, der er her (Fra brugerinterview). Nogle kunne godt tænke sig, at Stofindtagelsesrummet også fik mulighed for at teste kvaliteten af stofferne. 6.3 Brugernes tilfredshed med ventetiden Brugerne er ikke udelt begejstrede, når det angår ventetiden i Stofindtagelsesrummet. Knap 20 % er direkte utilfredse, mens lidt over halvdelen af brugerne er nogenlunde tilfredse, og 23 % er fuldt tilfredse: Fig. 7: Brugernes tilfredshed med ventetiden i Stofindtagelsesrummet 16

17 Jo ældre brugerne er, jo mere utilfredse er de med ventetiden 12. Ved spørgeskemaets plads til øvrige kommentarer har kun to brugere dog nævnt, at ventetiden er for lang. Til gengæld nævner flere, at der burde være flere pladser end de otte samt, at der burde sættes tidsbegrænsning på i forhold til hvert indtag. Det samme gælder for brugerinterviewene: Det sker altså indimellem, at man skal vente længe, og så opstår der altså meget larm og sådan noget ikke. Så jeg tror, det ville være godt med 10 pladser flere. Men jeg ved ligesom, hvornår der er hul ikke også, så det er ikke så tit, at jeg venter, og jeg venter måske minutter. Men det kommer også an på, hvornår på måneden det er ikke. Sådan først på måneden er der altid flere (Fra brugerinterview) Observationer af ventetiden Medarbejderne i Stofindtagelsesrummets reception (som er placeret lige mellem det åbne venteværelse og udgangen/indgangen til Stofindtagelsesrummet) har som nævnt foretaget registreringer i uge 20 (dvs. fra d. 13. til d. 19. maj 2013) af ventende brugere og brugere, der må forlade rummet uden at få deres indtag. Observationsskemaet kan findes i bilag 2. Det ses nedenfor, at mellem 47 og 199 brugere om dagen har måtte vente på at få deres stofindtag i Stofindtagelsesrummet, fordi der var optaget. Af medarbejderne vurderes tallet at være endnu højere omkring penge-dagene ved månedsskiftet. Observationerne viser også, at der ikke er lige mange besøgende i Stofindtagelsesrummet hver ugedag. Besøgstallet kan ifølge medarbejderne svinge utroligt meget uden, at de altid selv kan se en forklaring derpå. Men det samlede 12 Chi²=0,020. Gamma=0,

18 antal ventende brugere i venteværelset på en dag hænger heller ikke altid sammen med dagens samlede antal brugere. Medarbejderne har kommenteret, at forskellige episoder med brugerne, travlhed og vagtskifte indimellem har bevirket, at de ikke har fået registreret alle ventende brugere (særligt meget om søndagen). Derudover kan fx en fest i gården og solskinsvejr betyde mange besøgende i Stofindtagelsesrummet generelt torsdag, mens regn en søndag formiddag kl. 10 kan betyde forholdsvist mange ventende i venteværelset, selvom der ikke er så mange brugere som andre dage. Ifølge brugerinterviewene afhænger antallet af besøgende i Stofindtagelsesrummet primært af, hvornår brugerne har penge. Alligevel viser tallene nedenfor, at antallet af ventende brugere på en dag ikke blot handler om det samlede antal besøgende, men lige så meget om det flow, der er i forhold til tidspunkterne. Der kan simpelthen komme store grupper af brugere på samme tid på ellers meget stille og rolige dage, og omvendt kan en dag med rigtig mange besøgende sagtens køre fint uden for meget ventetid, fordi de ikke kommer på samme tid: Fig. 8: Antallet af ventende brugere i forhold til antallet af besøgende fordelt på ugedage ( maj 2013) Figuren herunder viser de samme tal som ovenfor men fordelt på timer dvs. hvor mange brugere, der gennemsnitligt har siddet og ventet på at få deres stofindtag i venteværelset time for time alle ugens dage. Det bliver her tydeligt, at der stort set sidder brugere i venteværelset hele dagen, men der sker et markant ryk ind fra kl. 15 og frem til kl. 23. I dette eftermiddags- 18

19 /aftens-tidsrum har gennemsnitligt brugere siddet og ventet i venteværelset hver time kun afbrudt af aftensmaden kl , hvor gennemsnitligt otte brugere sidder og venter i venteværelset. Før kl. 15 venter gennemsnitligt 1-6 brugere i venteværelset hver time: Fig. 9: Det gennemsnitlige antal ventende brugere time for time (d maj 2013) Medarbejderne er desuden blevet bedt om at give et øjebliksbillede af, hvor mange brugere, der venter i venteværelset samtidig hver hele klokketime. Det fremgår nedenfor, at der gennemsnitligt sidder 0-3 brugere i venteværelset ad gangen, og der er egentlig ikke markante forskelle tidspunkterne imellem. Det maksimale antal ventende på samme tid har været otte, og det var fordi, det regnede på det tidspunkt: Fig. 10: Det gennemsnitlige antal brugere, der venter samtidig i venteværelset hver hele klokketime (d maj 2013) 19

20 Figuren nedenfor viser, at der heller ikke er den store forskel på ugedagene her, når man regner det gennemsnitlige antal ventende brugere på samme tid ud. Kun lørdagen skiller sig lidt ud ved at have markant færre ventende ad gangen end de øvrige dage: Fig. 11: Det gennemsnitlige antal ventende brugere hver hele klokketime fordelt på ugedagene (d maj 2013) 20

21 At der er så mange brugere, der må vente på at komme ind i Stofindtagelsesrummet for at kunne indtage deres stoffer, har faktisk den konsekvens, at nogle brugere forlader rummet uden at have fået deres indtag. Som det fremgår af nedenstående søjlediagram, må mellem 18 og 68 brugere om dagen forlade Stofindtagelsesrummet uden at have fået deres indtag for at finde et andet sted. Det betyder, at det daglige antal indtag i Stofindtagelsesrummet ville have ligget over 300, hvis det ikke havde været for ventetiden. Der er i øvrigt ca. tre gange så mange brugere, der må forlade rummet uden indtag midt på ugen som i weekenden: Fig. 12: Antal brugere, der må forlade Stofindtagelsesrummet uden indtag, sammenlignet med dagens samlede antal brugere (d maj 2013) Figuren nedenfor viser øverst gennemsnitstallet for hele ugen i forhold til, hvor mange brugere der har måtte forlade Stofindtagelsesrummet uden at have fået deres indtag time for time. I parenteserne under gennemsnitstallet ses minimum- og maksimumtallet for de brugere, der må give op for hver time. Sammenlagt er det mellem 0 og 14 brugere, der forlader Stofindtagelsesrummet hver time uden et indtag. Tallene hænger godt sammen med tallene for de ventende brugere i venteværelset ovenfor, idet der er flest, der må forlade rummet uden indtag fra kl. 15 og frem og igen afbrudt af en roligere time mellem kl. 18 og 19, hvor markant færre er nødt til at finde et andet sted til deres stofindtag: Fig. 13:Det gennemsnitlige antal brugere, der må forlade Stofindtagelsesrummet uden at få deres indtag time for time (d maj 2013) 21

22 Observationsugen efterlader altså ingen tvivl om, at Stofindtagelsesrummet har godt af at udvide kapaciteten med flere pladser hos Skyen. 7 Brugernes tilfredshed med indretningen Et andet forhold ved Stofindtagelsesrummet, brugerne er forholdsvis utilfredse med i lighed med ventetiden, er selve indretningen af rummet. Her er 21 % af brugerne utilfredse, 50 % nogenlunde tilfredse og 25 % fuldt tilfredse: Fig. 14: Brugernes tilfredshed med Stofindtagelsesrummets indretning 22

23 Brugere, der indtager heroin i øjeblikket, er signifikant mere tilfredse med Stofindtagelsesrummets indretning end de øvrige brugere 13. Derimod er brugere, der indtager metadon i øjeblikket, signifikant mere utilfredse med Stofindtagelsesrummets indretning end de øvrige brugere 14. Ifølge både kommentarerne fra spørgeskemaerne og interviewene hænger utilfredsheden med indretningen i høj grad sammen med utilfredsheden med ventetiden, men også om manglende ro og intimitet (hvilket til dels hænger sammen med typen af stof, der indtages): Flere savner mere indtagsplads og et større venteværelse Det foreslås af flere, at man laver adskilte båse, så man ikke forstyrres af de andre Der foreslås adskilte heroin- og kokain-rum, da der er stor forskel på behovet for ro og genen ved larm de to stoftyper imellem Det foreslås, at brugerne får lov til at gøre deres værktøj klar i venteværelset, så de ikke larmer og bruger så meget tid i indtagsrummet Det foreslås, at man gør mere for, at døren ikke knirker, og stolene ikke skramler inde i indtagsrummet Enkelte brugere kunne godt tænke sig, at personalet irettesatte de larmende brugere noget mere og de brugere, der roder i skraldespandene (det problem er der allerede blevet taget hånd om efterfølgende) 13 Chi²=0, Chi²=0,

24 Det foreslås, at der bliver oprettet en snakkezone og en stillezone med fx divaer og en masse ro til at nyde sit indtag Flere brugere påpeger et behov for mere udluftning (som man har lagt meget vægt på ved indretningen af Skyen) Bedre rengøring på badeværelset Der mangler mulighed for stoftest Der foreslås flere redskaber i form af vandfast plaster, flere håndklæder, 1 ml pumper, glasrør samt et bedre filter (da det er blevet skiftet ud til noget dårligt vat). Men indretningen er nu også bare okay for en del brugere: It s okay. I like how it looks. Of course it could be bigger, but I don t think there should be more than 9 people when you fix. It is pretty much only with that (Fra brugerinterview). - Og flere interviewede brugere sammenlignede ligefrem miljøet med et hyggeligt hjem, hvor der var rart at komme. 8 Brugernes tilfredshed med husordenen Husordenen hører med til snakken om Stofindtagelsesrummets indretning i forhold til at skabe mere ro og et behageligere flow af brugere. Husordenen er også noget af det, brugerne er mest utilfredse med ved Stofindtagelsesrummet. Her er 23 % utilfredse, knap 29 % nogenlunde tilfredse, mens 39 % er fuldt tilfredse: Fig. 15: Brugernes tilfredshed med husordenen 24

25 De brugere, der kommer meget ofte i Stofindtagelsesrummet (såsom flere gange om dagen, et par gange om ugen eller meget svingende), er signifikant mere utilfredse med husordenen end de øvrige brugere 15. Desuden er brugere, der indtager kokain i øjeblikket mere splittede i deres tilfredshed med husordenen end de øvrige brugere 16, som er mere enige om at være tilfredse med husordenen. Brugere, der indtager metadon for tiden, er signifikant mere negative overfor husordenen end de øvrige brugere 17. Kritikken går på, at der er for meget fnidder blandt brugerne, som tilsyneladende henviser til, at de går og roder i skraldespandene efter brugbare rester og samtidig forstyrrer de øvrige brugere, der gerne vil nyde deres indtag. Personalet har dog allerede strammet op på det punkt ved at tape skraldespandene til, så brugerne ikke længere kan rode i dem. Flere brugere nævner derudover, at det er irriterende, at der hele tiden bliver tysset i indtagslokalet, og foreslår, at personalet får nogle bedre sanktionsmuligheder i forhold til at irettesætte brugerne: 1. Ventetid/rum skulle bruges til at åbne værktøj og undgå plastiklarm i selve fixerummet=stilhed! 2. Mundtlig og skriftlig advarsel, karantæne. Indfør konsekvens efter 3 chancer. Indretning giver larm og forvirring med dør, stole (Fra spørgeskemaundersøgelsen). Det samme gælder i forhold til brugere, der er for lang tid inde i indtagsrummet og i nogle tilfælde sågar falder i søvn der. Her kunne personalet eller en fast klokke godt sættes mere ind ifølge brugerne: 15 Chi²=0, Chi²=0, Chi²=0,

26 Jeg er rimelig tilfreds, som det er, men folk (os) skal ikke have lov at sove i fixerummet. Der burde være et max tidsinterval, så der ikke opstår så mange propper (Fra spørgeskemaundersøgelsen). Jeg synes, nu hvor I kender folk, at dem, I kan se, der sidder for længe og fnidrer, burde man give en tid indenfor ca. op til 15 min., og dem, der har svært ved at ramme, burde man give tiderne, fra de har indtaget 10 min. Alle med blod på som roder i spandene burde få 2 henstillinger og så blive smidt ud [ ]Der kunne godt være lidt mere disciplin (Fra spørgeskemaundersøgelsen). En enkelt interviewet bruger mener også, at de udenlandske brugere har sværere ved at forstå husordenen og derfor er mere larmende og konfliktfyldte end de øvrige brugere. Men generelt giver brugerne udtryk for, at der ikke er mange konflikter i Stofindtagelsesrummet, og at det føles trygt, rart og sågar hjemligt at komme der. Når de bliver genereret af støj, hænger det i høj grad sammen med deres øgede sensibilitet efter stofindtagene: Altså det der med larmen, det hænger jo mange gange sammen med, at når folk har taget kokain, så kører der mange gange et godstog gennem én. Og så kan folk altså ikke finde ud af det med larmen, vel (Fra brugerinterview). Jeg er tryg her, fordi I er jo rimelig mange, så der altid sidder en her plus flere, man kan tilkalde, hvis der sker noget ikke. Og så er vi også selv rimelig gode til at sige, at det gider vi ikke det her (Fra brugerinterview). At brugerne føler sig trygge i Stofindtagelsesrummet er samtidig med til at få flere til at bruge det: Jeg var en af de første, der kom her ikke også. Jeg var sådan set med allerede fra, da de satte Fixelancen op. Og når jeg så fortalte de andre, at her var rart og sikkert at komme, så begyndte de andre også at komme. Det spredte sig som en løbeild. Der kommer flere og flere (Fra brugerinterview). 9 Brugernes tilfredshed med personalet Knap 86 % af brugerne er fuldt tilfredse med personalet, og kun knap 4 % er utilfredse. Det gør personalet til det, brugerne er mest tilfredse med ved Stofindtagelsesrummet: Fig. 16: Brugernes tilfredshed med personalet 26

27 Også interviewene viser, at brugerne er meget, meget glade for personalet og i flere tilfælde egentlig blot kommer for at få en sludder med dem. De føler sig hjemme her og mødt med respekt og åbenhed. Desuden er personalets faglige baggrund med til at skabe den tryghed, som I flere tilfælde er den direkte årsag til, at brugerne vælger Stofindtagelsesrummet til deres indtag frem for andre steder: Hvad er så årsagen til, at du har valgt at komme her frem for andre steder? Jamen, det er på grund af sikkerheden ved, at hvis nu der sker noget, så er der nogen til at hjælpe dig ikke. Hvis der nu er noget dårligt i stofferne (Fra brugerinterview). De folk, der er her, de er sgu gode. De formår ligesom at tale til os, som var vi en af dem. Det er ikke noget med, at vi er heroppe, og I er hernede. Det er ligesom jævnt Der er ikke så meget autoritet i forhold til, at de er uddannet, og vi ikke er uddannet. Det har et pænt niveau (Fra brugerinterview). Brugerne føler også, at personalet er udfarende og opmærksomme på brugernes behov, uden at de selv skal henvende sig til dem først. De kan fx hjælpe dem med at henvise til herberg: They are good, they are really good. Of course you can t be a friend with all of them, but I like the 99 %. They are always ready to help you with anything, asking you how you are and to give a ring to somewhere. And they make you feel like a human and not as an addict as who I am, and they see me. For instance if I have a problem with my psychiatrich they help me call and help me to go on with my team. And when my boyfriend had a bad infeccion they helped him with a taxi to the hospital. Or they help me to look for a place where I can go and eat, if there is nothing here (Fra brugerinterview). 27

28 10 Brugerinddragelse Begrebet brugerinddragelse har tilsyneladende været det, brugerne har kendt mindst til og derfor haft sværest ved at svare på i forhold til deres tilfredshed. Således har 21 % ikke svaret på spørgsmålet om deres tilfredshed med brugerinddragelsen, knap 18 % er utilfredse, 30 % nogenlunde tilfredse og 30 % fuldt tilfredse: Fig. 17: Brugernes tilfredshed med brugerinddragelsen I denne sammenhæng skiller de kvindelige brugere sig ud fra de mandlige brugere ved oftere at være nogenlunde tilfredse, mens mændene oftere er enten utilfredse eller fuldt tilfredse med brugerinddragelsen 18. Men interviewene viser også, at brugerne heller ikke forventer noget i forhold til brugerinddragelse og derfor bliver meget positivt overrasket over at kunne få lov til at give udtryk for deres meninger: Føler du, at du bliver inddraget i indretningen og udformningen af Stofindtagelsesrummet? Ja, egentlig talt. Men jeg bliver også kaldt den lille doktor, fordi jeg hjælper mange, der ikke kan fikse rigtigt (Fra brugerinterview). 11 Brugernes tilfredshed med brobygningstilbuddene Det fremgår nedenfor, at knap 63 % af brugerne er fuldt tilfredse med brobygningstilbuddene, 23 % nogenlunde tilfredse og knap 9 % utilfredse: 18 Chi²=0,

29 Fig. 18: Brugernes tilfredshed med brobygningstilbuddene i Stofindtagelsesrummet Her er det interessant, at brugere, der ikke har været stofbrugere så længe, er signifikant mere tilfredse med brobygningen end brugere, der har indtaget stoffer i mange år 19. Interviewene viser, at det er meget varieret, hvordan brugerne benytter sig af brobygningstilbuddene. Det kan være alt fra hjælp til kontakten med det sociale system, lægehjælp, et bad og også bare nogen, der gider lytte til ens tanker og bekymringer: Nå, men altså jeg bruger Sundhedsrummet en gang imellem, men det er så ikke så ofte. Og så kan jeg også gå ind og få et bad, for det er lidt svært som hjemløs. Så skal man gå oppe i DGI-byen. Det er vist det eneste sted, der er et offentligt bad efterhånden. Det er jo ikke ligesom i gamle dage, hvor der var offentlige badeanstalter, så det er nok primært det, jeg bruger det til. Vi kunne godt bruge nogle flere badefaciliteter til hjemløse, for Mændenes Hjem kan heller ikke tage meget. Her i Stofindtagelsesrummet er der kun et lille bad, som også er toilettet (Fra brugerinterview). 12 Konklusioner Der er i foråret 2013 foretaget en første brugertilfredshedsundersøgelse i Københavns Stofindtagelsesrum, som kun har eksisteret siden oktober Undersøgelsen bygger på et spørgeskema besvaret af 56 ud af 850 førstegangsregistrerede brugere, syv kvalitative brugerinterview og en observationsuge i forhold til ventetiden i Stofindtagelsesrummet. 19 Chi²=0,035. Gamma=0,

30 Resultaterne tegner et billede af nogle særdeles tilfredse brugere, der samtidig meget gerne deltager i videreudviklingen af tilbuddet med kommentarer og forslag. Oversigten nedenfor giver et overblik over brugernes tilfredshed med forskellige delelementer ved Stofindtagelsesrummet rangordnet efter den fulde tilfredshed. Det er dog lige så vigtigt at se på utilfredsheden og den nogenlunde tilfredshed: Brugernes tilfredshed med: Fuldt tilfreds Nogenlunde tilfreds Utilfreds Ubesvaret Personalet 85,7 % (48) 5,4 % (3) 3,6 % (2) 5,4 % (3) Brobygningstilbud 62,5 % (35) 23,2 % (13) 8,9 % (5) 5,4 % (3) Åbningstiden 51,9 % (28) 37 % (20) 11,1 % (6) 3,6 % (2) Overordnet 51,8 % (29) 35,7 % (20) 7,1 % (4) 5,4 % (3) Husordenen 39,3 % (22) 28,6 % (16) 23,2 % (13) 7,1 % (4) Brugerinddragelse 30,4 % (17) 30,4 % (17) 17,9 % (10) 21,4 % (12) Indretningen 25 % (14) 50 % (28) 21,4 % (12) 3,6 % (2) Ventetiden 23,2 % (13) 53,6 % (30) 19,6 % (11) 3,6 % (2) Der er ingen tvivl om, at Stofindtagelsesrummets personale scorer højest hos brugernes tilfredshed. Her er knap 86 % af brugerne fuldt tilfredse. De kvalitative interview forklarer dette med, at brugerne føler sig mødt i øjenhøjde med respekt og åbenhed samt, at personalet er udfarende i forhold til at tilbyde al den forskellige form for støtte, brugerne kunne have brug for. Derfor er brugerne også meget tilfredse med brobygningstilbuddene. Åbningstiden er lidt over halvdelen af brugerne fuldt tilfredse med, mens 37 % er nogenlunde tilfredse. Brugerne er derimod noget mere utilfredse, når det gælder husordenen, brugerinddragelsen, indretningen af rummet og ventetiden her er mellem 18 og 24 % utilfredse, mens stadig % er fuldt tilfredse. Det hænger sammen med, at der ret ofte er ventetid, mange besøgende til stede på samme tid med medfølgende larm og uro, som generer brugerne ekstra meget efter indtag, fordi stofferne øger sensibiliteten. Derfor kunne de godt tænke sig mere plads, bedre udluftning, mere afskærmning/intimitet/ro og en strengere husorden, der sætter larmende brugere på plads. Men her skal huskes, at der stadig er flere tilfredse brugere end utilfredse samt, at meget af det, der påpeges, allerede er tænkt ind i det nye Stofindtagelsesrum Skyen. 30

31 Overordnet set er knap 52 % af brugerne fuldt tilfredse med Stofindtagelsesrummet, knap 36 % nogenlunde tilfredse og kun 7 % utilfredse. Undersøgelsen viser også nogle af bevæggrundene for stofbruget samt for at vælge at indtage sine stoffer i Stofindtagelsesrummet frem for andre steder. De interviewede brugere nævner psykiske problemer, eksperimenter med medicinering mod ADHD, stress, hjemløshed, kærestesorger, arbejdsløshed og en opvækst eller senere tilstedeværelse i stofmiljøet på Vesterbro som årsager til stofbruget. Der er tale om brugere, der har været stofbrugere i mange år (gennemsnitligt 22 år), og som indtager 52 % af deres stoffer i Stofindtagelsesrummet. Mere end halvdelen af brugerne kommer flere gange om dagen i Stofindtagelsesrummet, så der er virkelig tale om en fast kerne. Ca. 1/3 af brugerne er hjemløse og benytter også Stofindtagelsesrummet til at få støtte til boligsøgningen, at tage bad m.m. For brugerne har oprettelsen af Stofindtagelsesrummet betydet tryghed, et hjemlignende tilholdssted, fagfolks opmærksomhed på deres behov, nogen at sludre med, en forbedret sundhed/hygiejne, en mere fast døgnrytme og en følelse af respekt og tolerance fra det omgivende samfund, som de sætter stor pris på. De interviewede brugere mener ikke, at brugernes køn, alder, udlændingebaggrund eller type af stofbrug gør nogen mærkbare forskelle i brugen af Stofindtagelsesrummet. 31

32 Bilag 1: Interviewguide Kort intro Vi er ved at foretage en undersøgelse om brugernes tilfredshed med Stofindtagelsesrummet, som kan være med til at tilpasse rummet brugernes behov. Du vil være fuldstændig anonym i undersøgelsen, men jeg vil høre, om det er i orden, at jeg optager samtalen, så jeg ikke behøver tage noter undervejs. Tilfredshed i store linjer 1. Hvad synes du om oprettelsen af Stofindtagelsesrummet generelt for samfundet? (Hvad er godt, hvad er skidt?) 2. Hvorfor kommer du selv i Stofindtagelsesrummet? 3. Har Stofindtagelsesrummet betydet nogen større ændringer i dit liv? 4. Hvornår og hvordan hørte du om Stofindtagelsesrummet? 5. Hvor ofte kommer du her? Og hvor ofte har du indtag i dit eget hjem eller i det offentlige rum? (Hvad er evt. fordelene og ulemperne ved hvert sted) 6. Hvad kunne få dig til at indtage en større del af dine stoffer i Stofindtagelsesrummet frem for andre steder? (Forslag til forbedringer) Tilfredshed med delelementer (Hvis ikke allerede nævnt) 7. Hvor tilfreds er du med åbningstiderne i Stofindtagelsesrummet? 8. Hvor tilfreds er du med pladsen og de fysiske rammer i Stofindtagelsesrummet? 9. Hvad synes du om personalets måde at omgås brugerne på? 10. Er der et rart og trygt miljø i Stofindtagelsesrummet? 11. Har du fået anden form for hjælp i Stofindtagelsesrummet af sundhedsfaglig eller social karakter? Og i så fald, hvad synes du om denne hjælp? (Mangler der noget, har personalet været udfarende nok?) 12. Synes du, at brugerne bliver inddraget tilstrækkeligt i udformningen af Stofindtagelsesrummet? Baggrund (Hvis ikke allerede nævnt) 13. Hvor gammel er du? 14. Hvor mange år har du været stofbruger? 15. Er du tilknyttet misbrugsbehandling? (Hvorfor/hvorfor ikke? Og hvad er evt. godt og svært ved det?) 16. Har du en bolig, eller er du hjemløs? 17. Oplever du bestemte årsager til, at Stofindtagelsesrummet tiltrækker udlændinge? 18. Oplever du en forskel på kvindelige og mandlige brugeres brug af Stofindtagelsesrummet? 19. Oplever du, at de unge har andre behov end de ældre i forhold til Stofindtagelsesrummet? 20. Oplever du, at behovene i forhold til Stofindtagelsesrummet afhænger af den type stof, man indtager? 32

33 Bilag 2: Observationsskema Mandag d. 13. maj 2013 Klokkeslæt Kl Sæt en streg hver gang en bruger sætter sig i venteværelset Sæt en streg, hvis en bruger må forlade Stofindtagelsesrummet uden at have fået sit indtag Skriv det antal brugere, der sidder i venteværelset hver hele time (dvs. kl. 9, kl. 10, kl. 11 osv) Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Eventuelle kommentarer til dagens observationer: 33

34 Bilag 3: Spørgeskema Et par vigtige spørgsmål om din mening om og brug af Stofindtagelsesrummet 1. Hvor tilfreds er du overordnet set med Stofindtagelsesrummet? (Sæt kun ét kryds) Utilfreds Nogenlunde tilfreds Fuldt tilfreds 2. Hvor tilfreds er du med nedenstående delelementer af Stofindtagelsesrummet? Sæt venligst ét kryds for hver række Utilfreds Nogenlunde tilfreds Fuldt tilfreds Åbningstiden Ventetiden i forhold til stofindtag Personalet Stofindtagelsesrummets øvrige sociale og sundhedsfaglige tilbud Stofindtagelsesrummets indretning Husorden Brugerinddragelse i udformningen af Stofindtagelsesrummet 3. Uddyb gerne med ord din tilfredshed eller forslag til forbedringer af Stofindtagelsesrummet her: 4. Hvor ofte kommer du i Stofindtagelsesrummet for tiden? (Sæt kun ét kryds) Flere gange om dagen En gang om dagen alle ugens dage Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældnere end et par gange om måneden Det er meget svingende 34

35 5. Hvor mange indtag har du typisk i løbet af et døgn hvert enkelt sted? Se venligst bagsiden Antal indtag i Stofindtagelsesrummet Antal indtag i dit eget hjem Antal indtag i det offentlige rum Antal indtag andetsteds 6. Hvor mange år har du været stofbruger? år 7. Hvor gammel er du? år 8. Er du? Kvinde Mand 9. Hvor bor du? I en dansk kommune I udlandet Hjemløs 10. Hvilke typer af stoffer indtager du i øjeblikket?(sæt gerne flere krydser) Kokain Heroin Metadon Speed/ Amfetam in Ketogan Ketamin Piller opioide gruppen Piller benzodiazepine gruppen Andet 11. Har du været i misbrugsbehandling? Ja, tidligere i mit liv Ja, det er jeg i øjeblikket Nej, aldrig Mange tak for hjælpen! 35