Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4. Lægemiddelskader 6. Anmeldelser 7

Transkript

1

2 INDHOLD Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4 Lægemiddelskader 6 Anmeldelser 7 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på lægemiddelgrupper 7 Tabel 2: Beskrivelse af de forskellige lægemiddelgrupper 8 Afgørelser 9 Tabel 3: Anerkendelser og anerkendelsesprocenten efter lægemiddelgrupper 9 Tabel 4: Typer af afgørelser 11 Erstatning 12 Tabel 5: Erstatning efter lægemiddelgruppe 12 Tabel 6: Erstatning efter erstatningsposter 13 Tabel 7: Den gennemsnitlige og typiske erstatning PATIENTERSTATNINGEN

3 DIREKTØRENS BERETNING Flere faktorer har betydning for, om patienter og eventuelle pårørende, der har anmeldt en sag til Patienterstatningen, oplever at de har haft et tilfredsstillende forløb hos os. Afgørelsen har selvfølgelig stor betydning for deres vurdering. Hvis vi vurderer, ligesom de selv, at de har en erstatningeberettigende skade, så er den samlede tilfredshed nok større. Det er helt naturligt og forventeligt. Sagsbehandlingstiden Det, vi har brugt rigtig mange kræfter på de senere år, er dog sagsbehandlingstiden. For nogle betyder sagsbehandlingstiden måske ikke så meget; de anmelder en sag, og så går livet ellers videre. For andre fylder sagen det hele, fx fordi de er økonomisk presset eller dagligt bliver konfronteret med eftervirkninger psykiske som fysiske efter et forløb, som de ikke har været tilfredse med. For dem betyder sagsbehandlingstiden rigtig meget, så de kan komme videre med livet. Den måde vi opgør sagsbehandlingstiden på, er fra tidspunktet, hvor sagen er anmeldt, til man får vores afgørelse om, hvorvidt at der er sket en skade, der kan gives erstatning for. Ofte vil vi allerede her kunne tildele hele eller dele af erstatningen, det stræber vi i hvert fald efter. I 2016 var sagsbehandlingstiden i gennemsnit 196 dage. Det er et niveau, vi kan være rimeligt tilfredse med, selvom vi fortsat skal arbejde for at øge effektiviteten. Men da det er meget komplicerede sager, der også involverer flere parter end os selv, er der også grænser for, hvor langt ned sagsbehandlingstiden kan komme. Digitalisering En anden faktor, der har betydning for, hvor hurtigt vi kan afgøre en sag og for patienternes oplevelse af sagsforløbet, er digitaliseringen af stort set alle dele af sagsbehandlingen i forbindelse med, at Patienterstatningen er blevet omfattet af lov om digital post. Netservice, som er vores webportal, der bruges af patienter og sundhedsvæsenet, giver mulighed for digital kommunikaiton og adgang til alle dokumenter i en sag. Portalen er nu opdateret, så den kan tilgås fra alle mobile platforme. I 2016 har vi også indgået aftaler med flere regioner om at overgå til digital kommunikation, også når det gælder billeddiagnostisk materiale PATIENTERSTATNINGEN

4 Digitalt står vi derfor rigtig stærkt i forhold til fortsat at arbejde for en kundevenlig, åben og smidig sagsbehandling til gavn for patienterne, pårørende og sundhedsvæsenet. KORT OM TALLENE FOR BEHANDLINGS- OG LÆGEMIDLER I 2016 Anmeldelser: Vi fik anmeldelser (inklusive sager fra Færøerne). Det er en stigning på 5,9 procent i forhold til Af de sager vedrørte behandlingsskader og 991 lægemiddelskader. Antallet af anmeldelser er siden 2012 steget med i gennemsnit 2,3 procent om året. Afgørelser: Vi har truffet afgørelser behandlingsskader og lægemiddelskader (inklusive sager fra Færøerne). Det er en samlet stigning på 9 procent i forhold til Siden 2012 er antallet af afgjorte sager steget med 6,5 procent om året i gennemsnit. Erstatningsudbetalinger: Vi tilkendte 759 mio. kr. i erstatning (inklusive Færøerne). Heraf 712 mio. kr. for behandlingsskader og 46 mio.kr. for lægemiddelskader. Det er et fald på 1,6 procent i forhold til Siden 2012 er det samlede erstatningsbeløb faldet med i gennemsnit 1 procent om året. Anerkendelsesprocenten: I 2016 lå anerkendelsesprocenten på 26 procent for behandlingsskader, hvilket er et fald på 0,5 procentpoint i forhold til For lægemiddelskader er anerkendelsesprocenten steget til 51 procent. Det er en stigning på 13,8 procentpoint sammenlignet med 2015, og skyldes alene en voldsom stigning i vaccinationssager. Samlet set er anerkendelsesprocenten faldet i perioden Omgørelsesprocenten: Ankenævnet for Patienterstatningen omgjorde i alt 373 sager ud af de cirka afgørelser de traf i 2016, hvilket svarer til en omgørelsesprocent på 13,8 (omfatter både afgørelser til fordel og til skade for patienten). Det er en mindre stigning sammenlignet med 2015, hvor omgørelsesprocenten var PATIENTERSTATNINGEN

5 FORMANDEN HAR ORDET 2016 var et år, hvor især vaccinationer fyldte meget i medierne. Det afspejlede sig i antallet af anmeldte sager inden for lægemiddelområdet, hvor patienter kan få erstatning i de tilfælde, hvor der optræder alvorlige og sjældne bivirkninger. Det betyder, at Di-Te-Ki-Pol-Hib og HPV vaccinerne fylder en del i skadesanmeldelserne. Stort set alle skader anmeldt i forbindelse med Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinerne er blevet anerkendt, fordi børnene har udviklet reaktioner på aluminiummen i vaccinen. Heldigvis er det en reaktion, der optræder yderst sjældent, og hvor langt hovedparten af børnene vokser sig fra den. Risikoen for bivirkninger bør sættes op mod omfanget af de mén, et barn kan få, hvis det bliver smittet med eksempelvis polio, som vaccinen også beskytter mod. Indtil vaccinen blev udviklet tilbage i 1952, var Danmark hærget af polioepidemier cirka hvert andet år. I perioden mellem blev mennesker i landet ramt. Hovedparten af dem var børn, hvoraf mange udviklede alvorlige lammelser. Vi kan være stolte af, at Danmark var et af de første lande i verden, der vaccinerede alle skolebørn op til 5.klasse. Det har vi gjort siden Di- Te-Ki-Pol-Hib vaccinen beskytter mod en paraply af sygdomme, som vores børn tidligere døde af. Mange af dem har i en periode været betragtet som næsten udryddet netop på grund af verdensomspændende vaccinationsprogrammer, men i de senere år er nogle af sygdommene igen begyndt at dukke op i form af epidemier, eksempelvis polio, difteri og meningitis. HPV-vaccinerne trækker næsten dagligt overskrifter. I de etablerede medier og især på de sociale platforme. I takt med at den negative omtale af vaccinen breder sig, stiger antallet af anmeldelser til Patienterstatningen. HPV-sagerne er udfordrende på en anden måde end Di- Te-Ki-Pol-Hib-sagerne, fordi det drejer sig om unge kvinder, der udvikler uforklarlige og diffuse symptomer. Kvinderne er overbevist om, at symptomerne er koblet til vaccinen, men det er der intet fagligt belæg for at konkludere, og hver gang vi i sundhedsvæsenet forsøger at udtale os offentligt i forbindelse med disse piger, bliver vi sat i bås som nogle, der mangler empati, forståelse og går medicinalindustriens ærinde. Men faktum er, at ingen af de symptomer pigerne beskriver, kan tilskrives vaccinen. Ligesom det er et faktum, at vi har en vaccine, der påviseligt redder rigtig mange unge kvinder fra at udvikle livmoderhalskræft. Uden vaccinen vil omkring 400 kvinder i aldersgruppen år udvikle kræft i underlivet. Hver fjerde af dem vil dø af underlivskræft. De resterende 300 vil gennemgå operative indgreb måske suppleret med kemoterapi og strålebehandling. Altså indgreb, der på radikal vis vil påvirke kvindernes livskvalitet PATIENTERSTATNINGEN

6 Nu kan tal jo forføre og forvirre, alt efter, hvordan de bliver brugt. Alligevel må jeg understrege, at sundhedsvæsenet, siden HPV-vaccinen blev en del af børnevaccinationsprogrammet i 2009 har vaccineret mere end kvinder. I samme periode frem til 2016 har Lægemiddelstyrelsen modtaget indberetninger om alvorlige bivirkninger. Sundhedsmyndighederne vil blive ved med at indsamle data i forbindelse med HPVvaccinerne. Og Patienterstatningen er parat til at anerkende eventuelle skader, hvis der er påvist en sammenhæng mellem skader og selve HPV-vaccinen, men det er endnu ikke sket. Til gengæld er der stadig unge kvinder, der ikke er vaccineret og som vil udvikle underlivskræft. Det er svært at være vidne til, når vi faktisk har et middel, der kan forebygge det PATIENTERSTATNINGEN

7 LÆGEMIDDELSKADER Vi har opdelt tallene for lægemiddelområdet efter lægemidler/lægemiddelgruppe, og igen i år fylder anmeldelser vedrørende vaccinationer meget. Vi anerkender stort set alle anmeldte bivirkninger efter Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen, fordi børnene har fået allergiske reaktioner efter vaccinen. De allergiske reaktioner, der heldigvis kun rammer få børn ud af de mange, der hvert år bliver vaccineret, er ikke alvorlige og forsvinder typisk i løbet af nogle år. Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen beskytter mod alvorlige sygdomme som fx difteri, stivkrampe og polio. For så vidt angår HPV-vaccinen afviser vi fortsat sager, hvor pigerne er diagnosticeret med POTS. Vi følger her de danske myndigheders udmeldinger og den nyeste forskning på området, og pt er der ingen holdepunkter for, at der er årsagssammenhæng mellem vaccinen og de anmeldte bivirkninger. Der er i perioden sket en betydende stigning i det samlede antal anmeldelser på 26 procent om året, der skyldes vaccinationssagerne. Ser vi på antallet af anerkendte sager, er de også vokset markant, hvilket igen kan tilskrives vaccinationssagerne. Bortset fra et fald i anmeldte skader efter p-piller, så hænger stort set alle udsving på området sammen med bølgen af vaccinations-sager. P-piller skader Skader efter p-piller har altid fyldt meget blandt de lægemiddelskader, der bliver anmeldt til Patienterstatningen. Og de fylder stadig en del, men vi får færre anmeldelser sammenlignet med tidligere år. Det tyder på en positiv udvikling i ordinationsmønstret, hvor lægerne har fulgt Lægemiddelstyrelsens anbefalinger om at udskrive 2. generations p-piller frem for de nyere 3. og 4. generations p-piller, fordi risikoen for blodpropper er mindre. Om tallene og sagsbehandlingen generelt I alle tabeller har vi set på, om der er en signifikant faldende eller stigende tendens for hele perioden Det har vi gjort for de enkelte undergrupperinger og samlet. Vi har kommenteret tendenser og ændringer, hvis udviklingen er signifikant og/eller vedrører et aktuelt emne. Tendenser i antallet af anmeldelser afspejler til en hvis grad aktiviteten i sundhedsvæsenet, men kendskabet til erstatningsordningen spiller også ind. I forhold til kendskabet så afhænger det bl.a., at sundhedsvæsenet kender til erstatningsordningen og deres pligt til at informere patienten om erstatningsmuligheden, hvis de ser en potentiel skade. Også mediedækningen spiller ind i forhold til antallet af anmeldelser. Derimod vil tendenser i forhold til afgørelser og erstatninger for de enkelte år også afhænge af vores sagsbehandlingstid. I nogle sager bliver hele eller dele af erstatningen udbetalt samtidig med, at patienten får anerkendt sagen. I andre sager afventer dele af erstatningen fx at helbredstilstanden stabiliseres. Derfor kan anmeldelser, anerkendelser og erstatningsudbetalinger ske inden for samme år eller over flere af de efterfølgende år. Opgørelse over behandlingsskader på landsplan og regionsniveau findes i særskilte publikationer og kan downloades fra Patienterstatningens hjemmeside PATIENTERSTATNINGEN

8 ANMELDELSER Tabel 1: Anmeldelser fordelt på lægemiddelgrupper : Vacciner, antibiotika mv : P-piller : Psykofarmaka og epilepsimedicin : Kemoterapi, immunhæmmende midler mv : Kortikosteroider t. behandling af betændelsestilstande : Kortikosteroider t. behandling af sygdomme i fordøjelsesorganer : Kontrastmidler til fx røntgen, MR-scanning og ultralyd : Lægemidler til behandling af hjertekarsygdomme : Lægemidler til behandling af knogler, muskler og led : Lægemidler til behandling af hudsygdomme : Blodfortyndende medicin : Lægemidler til behandling af øjensygdomme : Lægemidler til behandling af sygdomme i luftvejene : Lægemidler mod parasitsygdomme, fx malaria Uoplyst* Anmeldelser i alt Personer i alt** Se oversigt over de respektive lægemiddelgrupper i tabel 2 *Uoplyst vedrører lægemiddelssager, som ikke har fået anført ATC-kode **En anmeldt lægemiddelskade kan ud over selve lægemidlet også vedrøre behandling på fx et hospital, derfor kan der godt være flere anmeldelser og afgørelser per patient. Der er sket en betydelig stigning i antallet af anmeldelser med gennemsnitlig 26 procent fra år til år. Den største stigning er i lægemiddelsgruppen, der vedrører midler mod infektionssygdomme herunder vaccinationer. Stigningen på gennemsnitligt 79 procent fra år til år skyldes anmeldelser vedrørende HPV- og Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinerne. Det er til gengæld sket et betydeligt fald i anmeldelser, der vedrører P-piller, kortikosteroider til behandling af betændelsestilstande, kortikosteroider til behandling af sygdomme i fordøjelsesorganer og lægemidler til behandling af hudsygdomme. Det største fald ses inden for kortikosteroider, der bruges til sygdomme i fordøjelsesorganer. Selvom p-piller-sagerne er steget en smule fra 2015 til 2016, så er der sket et betydeligt fald i hele perioden på i gennemsnit 23 procent fra år til år. Faldet hænger sandsynligvis sammen med, at der er sket et skifte i valg af præparater, hvor langt flere i dag får 2. generations p-piller, hvor risikoen for bivirkninger er mindre PATIENTERSTATNINGEN

9 Tabel 2: Beskrivelse af de forskellige lægemiddelgrupper Lægemiddelgrupper Typisk anvendelse 1: Midler mod infektionssygdomme Vacciner til immunisering mod infektionssygdomme. Antibiotika til behandling af bakterielle infektioner. 2: Urogenitalsystem og kønshormoner P-piller til forebyggelse af svangerskab. 3: Nervesystemet Antiepileptica til forebyggelse af epilepsianfald. Antidepressiva til behandling af depression. Antipsykotika til behandling af psykose eller mani. 4: Antineoplastiske Lægemidler til kræftbehandling - kaldes også for cytostatika eller kemoterapi. Immunosuppresiva der hæmmer immunsystemets reaktioner. 5: Systemiske hormonpræparater Lægemiddel m. kortikosteroider til behandling af inflammation. 6: Fordøjelsesorganer og stofskifte Lægemiddel m. kortikosteroider til behandling af sygdomme i fordøjelsesorganerne. 7: Kontrastmidler Bruges ved fx røntgen, MR-scanning og ultralyd. 8: Cardiovaskulære system Lægemidler til behandling af forstyrrelser i hjerterytmen (arytmi). Lipidsænkende midler til behandling af forhøjede niveauer af kolesterol i blodet. 9: Musculo-skeletal system Lægemidler til behandling af knogleskørhed /afkalkning af knogler. Lægemidler mod for højt indhold af calcium i blodet fx ved visse former for kræft. NSAID* til behandling af gigtsygdomme. Virker også mod feber og smerter. 10: Dermatologiske midler Hudmidler med kortikosteroider, der anvendes fx ved eksem og psoriasis. Lægemidler mod acne. Antibiotika til behandling af bakterieinfektioner i huden. 11: Blod og bloddannende organer Blodfortyndende lægemidler til behandling og forebyggelse af blodpropper. 12: Sanseorganer Lægemidler til behandling af øjensygdomme. 13: Respirationssystemet Lægemidler til behandling af sygdomme i luftveje og lunger, fx KOL og astma. 14: Antiparasitære Lægemidler mod parasitsygdomme, fx malaria. Lægemidlerne er i denne rapport inddelt efter det internationale Anatomical Therapeutic Chemical klassifikationssystem (ATC-grupperingen), som er en klassifikation af lægemidler efter deres indholdsstof og virkeområde. *Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug PATIENTERSTATNINGEN

10 AFGØRELSER Tabel 3: Anerkendelser og anerkendelsesprocenten efter lægemiddelgrupper : Vacciner; antibiotika Antal Pct. 41,4 37,7 43,3 67,8 74,1 2: P-piller Antal Pct. 64,4 65,0 66,7 68,6 54,1 3: Psykofarmaka og epilepsimedicin Antal Pct. 6,6 7,2 9,8 9,1 7,4 4: Kemoterapi, immunhæmmende lægemidler mv. Antal Pct. 34,4 22,1 27,1 14,1 21,7 5: Kortikosteroider til behandling af betændelsestilstande Antal Pct. 11,8 9,4 0,0 7,4 10,0 6: Kortikosteroider til behandling af sygdomme i fordøjelsesorganer Antal Pct. 20,7 23,8 22,2 22,2 22,2 7: Kontrastmidler til fx røntgen, MR-scanning og ultralyd Antal Pct. 37,5 28,6 40,0 71,4 45,5 8: Lægemidler til behandling af hjertekarsygdomme Antal Pct. 16,7 19,2 20,0 0,0 5,9 9: Lægemidler til behandling af knogler, muskler og led Antal Pct. 18,2 22,2 33,3 14,3 19,2 10: Lægemidler til behandling af hudsygdomme Antal Pct. 14,3 16,7 42,1 18,2 30,0 11: Blodfortyndende medicin Antal Pct. 33,3 50,0 25,0 50,0 41,7 12: Lægemidler til behandling af øjensygdomme Antal Pct. 50,0 50,0 40,0 0,0 50,0 13: Lægemidler til behandling af sygdomme i luftvejene Antal Pct. 0,0 0,0 25,0 0,0 0,0 14: Lægemidler mod parasitsygdomme, fx malaria Antal Pct. 0,0 50,0 50,0 100,0 0,0 Uoplyst* Antal PATIENTERSTATNINGEN

11 Pct. 25,3 14,7 16,9 15,7 12,0 Anerkendelser i alt Antal Pct. 30,1 25,2 30,9 37,1 50,9 Anerkendelser i alt eksl. vacciner; antibiotika Antal Pct. 29,2 23,7 25,9 19,3 17,8 Se oversigt over de respektive lægemiddelgrupper i tabel 2 *Uoplyst vedrører lægemiddelsager, som ikke har fået anført ATC-kode. Samlet set er der i perioden sket en stigning i antallet af anerkendte sager med gennemsnitlig 62 procent fra år til år. At antallet af anerkendelser generelt er stigende i perioden skyldes, at der er anerkendt betydeligt flere skader efter vaccinationer (Di-Te-Ki-Pol-Hib) procent fra år til år i den 5- årige periode. Der ses et stort stigning fra 2015 til Antallet af anerkendte p-pilleskader er faldet gennem hele perioden svarende til et gennemsnitligt fald på 19 procent fra år til år. Anerkendelsesprocenten Den samlede anerkendelsesprocent er steget betydeligt i perioden , hvilket er en udvikling, som alene skyldes Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinationerne. Hvis lægemiddelgruppen vacciner og antibiotika ekskluderes, er anerkendelsesprocenten faldet betydeligt i perioden med 10,4 procentpoint fra 2012 til Den lave anerkendelsesprocent for bl.a. bivirkninger efter psykofarmaka hænger sammen med, at en stor del af de patienter, der blive behandlet for psykiske sygdomme, er så syge, at de efter loven skal tåle væsentlige bivirkninger, uden at det giver dem ret til erstatning. Det gælder for alle patienter, der lider af alvorlige sygdomme, at de, for at modtage den nødvendige behandling, må acceptere en del bivirkninger. Fejldiagnose eller fejlmedicinering hvad så? Hvis en læge stiller en forkert diagnose eller ordinerer forkert eller for meget medicin, er der ikke tale om en lægemiddelskade men en behandlingsskade. De sager indgår derfor i rapporten om behandlingsskader PATIENTERSTATNINGEN

12 Tabel 4: Typer af afgørelser Anerkendelser Anerkendelser i alt Pct. 30,1 25,2 30,9 37,1 50,9 Afvisninger Erstatningsbetingelserne ikke opfyldt Pct. 43,2 44,6 35,6 29,1 19,7 Udenfor lovens dækningsområde Pct. 17,5 21,9 26,1 22,4 21,0 Forældet Pct. 6,9 4,4 5,6 8,2 7,2 Erstatninger under minimumsgrænsen på kr Pct. 1,5 2,3 1,6 1,7 0,8 Andre typer af afvisninger Pct. 0,8 1,7 0,2 1,5 0,3 Afvisninger i alt Pct. 69,9 74,8 69,1 62,9 49,1 Afgørelser i alt Det samlede antal afgørelser er i gennemsnit steget med 33 procent fra år til år i hele perioden. Der ses i sær et stort spring i antallet af afgørelser fra 2015 til Antallet af afvisninger er også steget betydeligt i perioden med gennemsnitligt 18 procent fra år til år, og afvisningsprocenten er faldet med ca. 21 procentpoint PATIENTERSTATNINGEN

13 ERSTATNING Tabel 5: Erstatning efter lægemiddelgruppe Lægemiddelgrupper (ATC-grupper) Mio. kr. 1: Vacciner, antibiotika 6,0 4,1 3,5 9,8 17,0 2: P-piller 4,8 12,8 11,7 23,2 5,2 3: Psykofarmaka og epilepsimedicin 1,4 2,2 1,7 4,0 2,5 4: Kemoterapi, immunhæmmende lægemidler mv. 18,5 6,5 18,3 13,2 7,8 5: Kortikosteroider til behandling af betændelsestilstande 2,1 2,3 0,0 0,2 0,6 6: Kortikosteroider til behandling af sygdomme i fordøjelsesorganer 1,5 5,8 3,2 0,1 0,2 7: Kontrastmidler til fx røntgen, MR-scanning og ultralyd 1,2 2,0 0,3 0,2 0,5 8: Lægemidler til behandling af hjertekarsygdomme 0,0 1,8 0,8 0,8 0,1 9: Lægemidler til behandling af knogler, muskler og led 0,1 0,1 1,0 0,3 0,7 10: Lægemidler til behandling af hudsygdomme 0,2 0,1 0,8 0,4 0,1 11: Blodfortyndende medicin 2,3 6,4 0,5 2,0 1,2 12: Lægemidler til behandling af øjensygdomme 0,0 0,1 0,4 0,0 2,7 13: Lægemidler til behandling af sygdomme i luftvejene 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14: Lægemidler mod parasitsygdomme fx malaria 0,0 0,1 0,2 0,5 0,0 Uoplyst* 5,5 2,1 2,1 1,0 8,0 Erstatninger i alt 43,7 46,3 44,5 55,7 46,4 Se oversigt over de respektive lægemiddelgrupper i tabel 2 *Uoplyst er lægemiddelsager, som ikke har fået anført ATC-kode Patienterstatningen beregner erstatninger efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Erstatningens størrelse afhænger af mange forhold, herunder skadens størrelse og konsekvenser. Der kan kun tildeles erstatning for lægemiddelskader, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger kroner. For behandlingsskader er minimumsgrænsen kroner. Beløbsgrænserne er fastsat i klage- og erstatningsloven PATIENTERSTATNINGEN

14 Erstatningsudbetalingerne er samlet set status quo i perioden Skader efter vacciner og antibiotika er den eneste lægemiddelgruppe, hvor der har været en betydende tendens i form af en stigning i erstatningsudbetalingerne. I 2016 udgjorde erstatninger for skader inden for denne lægemiddelgruppe klart den største andel af det samlede erstatningsbeløb for året (37 procent). Tabel 6: Erstatning efter erstatningsposter kr. Erhvervsevnetab Varigt mén Tabt arbejdsfortjeneste Svie og smerte Forsørgertab ægtefælle Forsørgertab børn Forsørgertab andre Overgangsbeløb Begravelsesomkostninger Udgifter og andet tab Gl. erstatningslov I alt I tilknytning til tabel 5 blev det nævnt, at erstatningsudbetalingerne samlet set er status quo i perioden Svie og smerte er den eneste erstatningspost, hvor der har været en betydende tendens i form af en stigning i erstatningsudbetalingerne. Stigningen hænger sammen med erstatningsudbetalinger i forbindelse med bivirkninger efter Di-Te-Ki-Pol-Hibvaccinen PATIENTERSTATNINGEN

15 Tabel 7: Den gennemsnitlige og typiske erstatning Kr. Gennemsnitlig tilkendt erstatning - total Typisk tilkendt erstatning (medianen)* - total Gennemsnitlig tilkendt erstatning ekskl. vaccinationsskader Typisk tilkendt erstatning (medianen)* ekskl. vaccinationsskader *50 procent af patienterne får en erstatning, der er lig med eller mindre end den typiske erstatning. Både den gennemsnitlige og den typiske erstatning for alle lægemiddelgrupper er faldet betydende i perioden. Den gennemsnitlige erstatning er faldet markant fra 2015 til 2016, hvilket primært skyldes de mange erstatningsudbetalinger i 2016 i forbindelse med behandlingen af Di-Te-Kib-Pol- Hib-vaccinationerne, hvor der typiske gives kr. for svie og smerte. Hvis denne lægemiddelgruppe ekskluderes, er både den gennemsnitlige og typiske erstatningsudbetaling status quo i perioden. Den typiske erstatning for alle lægemiddelgrupper er faldet betydeligt i perioden og reduceret til en tredjedel i forhold til den typiske erstatningsudbetaling i Der er stor forskel på den gennemsnitlige og typiske erstatning. Det skyldes, at den gennemsnitlige erstatning trækkes op af få enkeltsager, hvor patienter får forholdsvis store erstatninger PATIENTERSTATNINGEN