Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4. Behandlingsskader 6

Transkript

1

2 INDHOLD Direktørens beretning 2 Formanden har ordet 4 Behandlingsskader 6 Anmeldte sager 8 Anerkendelser 10 Typer af afgørelser 12 Fordeling efter dækningsområder 14 Fordeling efter erstatningsposter 15 Erstatninger fordelt på regioner 17 Anerkendte dødsfald 19

3 DIREKTØRENS BERETNING Vi har igennem en årrække haft en målsætning om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke må overstige 200 dage. Vi har dog også måttet konstatere, at et stigende antal anmeldelser gennem årene har gjort det vanskeligt at nå og endnu sværere at fastholde de 200 dage. I 2013 fik vi kun lidt flere anmeldelser end året før, hvilket gjorde det muligt at holde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2014 på 200 dage. Til gengæld oplevede vi en uventet stigning i 2014, hvor antallet af anmeldelser steg med lidt over 11 procent for herefter kun at falde med 2,7 procent i De mange ekstra anmeldelser i 2014 påvirkede sagsbehandlingstiden i 2015, der landede på 211 dage. Det er ikke godt nok, og vi arbejder derfor fortsat målrettet med området. Vi håber, at vi i 2016 igen både kan nå og også fastholde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 200 dage. KORT OM TALLENE FOR BEHANDLINGS- OG LÆGEMIDLER I 2015 Anmeldelser: Vi fik anmeldelser (inklusive sager fra Færøerne). Heraf vedrørte behandlingsskader og 838 lægemiddelskader. Det er en stigning på 2,7 procent i forhold til Antallet af anmeldelser er siden 2011 steget med i gennemsnit 5,9 procent om året. Afgørelser: Vi har truffet afgørelser behandlingsskader og 658 lægemiddelskader (inklusive sager fra Færøerne). Det er en samlet stigning på 3 procent i forhold til Siden 2011 er antallet af afgjorte sager steget med 6,2 procent om året i gennemsnit. Erstatningsudbetalinger: Vi tilkendte 747 mio. kr. i erstatning (inklusive Færøerne). Heraf 691 mio. kr. for behandlingsskader og 56 mio.kr. for lægemiddelskader. Det er et fald på 3,4 procent i forhold til Siden 2011 er det samlede erstatningsbeløb faldet med i gennemsnit 2 procent om året. Anerkendelsesprocenten: I 2015 lå anerkendelsesprocenten på knap 28 procent for behandlingsskader, hvilket er et fald på 2,3 procentpoint i forhold til For lægemiddelskader er anerkendelsesprocent steget til 37 procent, hvilket er en stigning på 6 procentpoint sammenlignet med Samlet set er anerkendelsesprocenten faldet betydeligt i perioden Omgørelsesprocenten: Ankenævnet for Patienterstatningen omgjorde i 2015 i alt 368 sager ud af ankede sager svarende til en omgørelsesprocent på 13. Det er et mindre fald sammenlignet med 2014, hvor omgørelsesprocenten var 14,5. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

4 Psykiatrien Vi har i år adskilt somatik og psykiatri, fordi det er vigtigt, at psykiatrien får fokus både generelt og i relation til de skader, der sker på området. Anmeldelser vedrørende behandling i psykiatrien er steget betydeligt i de seneste 5 år, hvilket skyldes sager fra to psykiatere fra henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland. Siden 2013, hvor den første sag kom frem, har vi udover flere anmeldelser også oplevet en større efterspørgsel efter generel information om muligheden for at få erstatning i forbindelse med behandling af psykiske lidelser. Vi har af samme grund i 2015 lavet en pjece i samarbejde med Bedre Psykiatri henvendt til patienter og pårørende. Vi har også udgivet en mindre rapport, der har fokus på de selvmord, der hvert år bliver anmeldt til os, og som primært skyldes utilstrækkelig overvågning under indlæggelse eller umiddelbart efter udskrivelse. Skadeniveauet I forhold til antallet af anerkendte sager oplever vi i disse år, at skadeniveauet står stille. Der sker ifølge vores tal ikke de store ændringer i antallet af erstatningsberettigende skader i sundhedsvæsenet, og det på trods af at antallet af patienter, der behandles på landets hospitaler på to år er steget med At anerkendelssprocenten samtidig falder hænger sammen med, at vi får flere anmeldelser, som vi må afvise, fordi dét, som patienten anser for en skade, ikke er en skade i lovens forstand. Er det vi ser nu - og som vi har set gennem de senere år så normalbilledet for andelen af erstatningsberettigende skader i et sygehusvæsen af Danmarks størrelse; hvis vi accepterer, at hvor der handles, der spildes, og at der altid vil ske skader, uanset hvor meget vi anstrenger os? Det er vanskeligt at bedømme, men jeg ved, at der sker skader, der ikke bliver anmeldt, og dem vil vi rigtig gerne have, at sundhedspersonalet og i særlig grad almen praksis hjælper patienter og pårørende med at få anmeldt. Vi anser også patientforeningerne som en vigtig samarbejdspartner i forhold til at få informeret patienterne om deres erstatningsmuligheder, og det er et område, vi vil arbejde endnu mere med i de kommende år. Vi vil også gerne have nedbragt andelen af sager, som vi må afvise; og mange af de sager handler om at få forventningsafstemt, så patienten fx er forberedt på effekten af et indgreb og ikke tror, at det opnåede funktionsniveau er en skade. Helt generelt har patienterne brug for hjælp fra de parter, der i det daglige møder dem fx: den praktiserende læge, den sygehusansatte, patientvejlederen eller en ansat i en patientforening. Patienterne skal, hvis der er en potentiel skade, gøres opmærksom på erstatningsmuligheden; det har sundhedspersonalet pligt til. Vi ser også skader, der gentages år efter år. Dem vil vi gerne af med. Vi vil derfor arbejde mere målrettet på at få sundhedsvæsenet til at bruge vores data mere aktivt. 1 Fra nyhed på Danske Regioners hjemmeside 12. maj 2016: Regioner opfordrer til fokus på kernedrift på sundhedsområdet. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

5 FORMANDEN HAR ORDET I 2015 tildelte Patienterstatningen knap 685 mio. kr. i erstatning til patienter, der har fået en behandlingsskade og 56 mio. kr. til patienter, der har oplevet alvorlige bivirkninger efter et lægemiddel. Kunne skader for 685 mio.kr. være undgået, hvis sundhedsvæsenet havde handlet anderledes? Nej - men 19 procent af de anerkendte sager eller mere præcis behandlingsskader, der er anerkendt efter den såkaldte specialistregel, kunne i princippet være undgået. I de sager har Patienterstatningen nemlig vurderet, at skaderne ikke ville være sket, hvis der var handlet optimalt. Det er positivt, at skaderne er blevet anmeldt til Patienterstatningen, og patienterne har fået den erstatning, de berettiget til; men der er altså tale om forebyggelige skader, som udover de menneskelige omkostninger også kan føre til yderligere behandlingsomkostninger, og ved alvorlige skader skal der måske oveni lægges forskellige former for sociale og økonomiske ydelser. Der er altså mange gode grunde til at forebygge, at de samme skader gentager sig; den bedste grund er dog hensynet til patienterne. Er 685 mio. kr. mange penge, når man fx ser på det samlede regionale sundhedsbudget, der i 2015 var på over 100 milliarder? Ikke umiddelbart, men fx er der via satspuljemidler afsat knap 15 mio.kr. til over de næste 4 år at indføre screening af alle nyfødte for cystisk fibrose og 29 mio. kr. til i samme periode at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter, efter de er blevet udskrevet fra sygehuset. Så vi kan altså få en del sundhed for pengene, og af samme grund har bestyrelsen også bakket positivt op om Patienterstatningens ønske om at få en politik for videndeling. Politikken er retningsangivende for arbejdet med at øge brugen af Patienterstatningens database, der indeholder registreringer i over anmeldte sager. I fokus er dels skader med et stort forebyggelsespotentiale, de meget dyre og alvorlige skader og dels de skader, der sker igen og igen. Det er på de områder, at der kan være mest læring at hente for sundhedsvæsenets parter i relation til forskningsprojekter, men også som bidrag til kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet lokalt og på landsplan. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

6 Politikken, der er godkendt af en enig bestyrelse, blev i starten af året offentliggjort på hjemmesiden og distribueret via Patienterstatningens nyhedsbrev. Patienterstatningen er ikke en overvågnings- eller tilsynsmyndighed, ligesom man med data om skader heller ikke får det komplette billede af kvaliteten af ydelserne eller det komplette skadebillede for den sags skyld. Patienterstatningens database er en brik i et større puslespil, hvor viden og data fra andre aktører tilsammen kan give pejlemærker for nationale og regionale indsatser. Jeg vil derfor opfordre til, at sundhedsvæsenet - udover at forholde sig til de afgørelser, de modtager som part i sagerne også medtænker Patienterstatningens data som bidrag til både forskning og det daglige arbejde med at holde et højt patientsikkerhedsniveau. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

7 BEHANDLINGSSKADER Opgørelser for de enkelte regioner og lægemiddelskader kan downloades fra hjemmesiden. Færøerne Fra 1. januar 2012 blev lov om klage- og erstatningsadgang indført på Færøerne. I 2015 modtog vi 14 anmeldelser: 13 behandlingsskader og 1 lægemiddelskade. Vi har afgjort 15 sager, der alle var behandlingsskader. I 6 af sagerne fik patienterne anerkendt deres sag. Der blev i 2015 tildelt 6,3 mio. kr. i erstatning til patienter behandlet på Færøerne. Disse sager indgår ikke i tabellerne i denne rapport. Forsikringssager Fra 1. september 2013 trådte en lovændring i kraft, der betyder, at privathospitaler, privatklinikker og privatpraktiserende speciallæger selv skal tegne forsikring. Forsikringen dækker, hvis betalingen af behandlingen sker på en af følgende måder: Af patienten selv Af patientens sundhedsforsikring Af det offentlige via det udvidede frie sygehusvalg, når det offentlige ikke har kunnet overholde ventetidsgarantien I 2015 modtog vi 229 anmeldelser, der vedrørte forsikringssager, og det er 100 flere anmeldelser end året før. Vi afgjorde 175 sager, anerkendte 57 og tilkendte 5,5 mio. kr. i erstatning. Anerkendelsesprocenten endte på 32,7 procent, hvilket er betydeligt højere end den generelle anerkendelsesprocent for behandlingsskader, der i 2015 lå på knap 28 procent. Forskellen kan skyldes, at forsikringssagerne i højere grad vedrører kirurgi, der generelt har en højere anerkendelsesprocent end de øvrige specialer. 75 procent af de anerkendte forsikringssager er kirurgiske, hvor ortopædkirurgien og neurokirurgien alene står for 60 procent. Forskellen kan også skyldes, at behandler-patient-relationen muligvis er tættere i disse sager, fx fordi patienten enten selv betaler eller er blevet henvist via en firmabetalt sundhedsordning. Antagelsen er altså, at både sundhedspersonalet og patienterne er mere opmærksomme på, at går der noget galt, så er der en erstatningsmulighed. Sager, der er dækket af de private forsikringsordninger indgår i tabellerne i denne rapport. Psykiatrien Som noget nyt præsenterer vi tal for psykiatrien særskilt. Sagerne er udvalgt efter, om de er kodet med psykiatri som behandlende speciale og/eller om psyk indgår i behandlingsstedets navn. Det betyder, at der kan være sager, som vi ikke har fået med i vores søgning, ligesom psykiske skader sket i forbindelse med somatisk behandling heller ikke er med i tallene for psykiatri, ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

8 med mindre de altså er kodet med psykiatri som det behandlende speciale. Somatisk behandling af patienter med en psykisk sygdom hører til somatikken. Skader efter bivirkninger til psykofarmaka vil indgå i den landsdækkende rapport for lægemiddelskader. Hvis skaden derimod skyldes fejlordination fra lægens side (fx for meget medicin eller forkert medicin), så behandles sagen som en behandlingsskade, og sagen vil hvis sagen er kodet efter de føromtalte kriterier indgå i tallene for psykiatrien. Om tallene og sagsbehandlingen I alle tabeller har vi set på, om der er en signifikant faldende eller stigende tendens i hele perioden Vi har også set på, om der er signifikante ændringer fra 2014 til 2015 i tabel 1 og 2. Det har vi gjort for somatikken samlet, psykiatrien samlet og for de enkelte undergrupperinger på det somatiske område. Vi har kommenteret tendenser og ændringer, hvis udviklingen er fundet signifikant og/eller vedrører et aktuelt emne. Rapporten beskriver anmeldelser, afgørelser og erstatninger. Tendenser i antallet af anmeldelser afspejler til en hvis grad aktiviteten i sundhedsvæsenet, men kendskabet til erstatningsordningen spiller også ind. I forhold til kendskabet så afhænger det bl.a. af, at sundhedspersonalet kender til erstatningsordningen og til deres pligt til at informere patienten om erstatningsmuligheden, hvis de ser en potentiel skade. Også mediedækningen spiller ind i forhold til antallet af anmeldelser. Derimod vil tendenser i forhold til afgørelser og erstatninger for de enkelte afgørelses- og erstatningsår i mindre grad afspejle aktiviteten i sundhedsvæsenet, da de også afhænger af sagsbehandlingstiden i Patienterstatningen og forhold omkring den enkelte sag. I nogle sager bliver hele eller dele af erstatningen udbetalt samtidig med, at patienten får anerkendt sagen. I andre sager afventer dele af erstatningen fx, at patientens helbredstilstand stabiliseres, så skadens varige følger kan vurderes. Derfor kan anmeldelser, anerkendelser og erstatningsudbetalinger ske inden for samme år eller over flere af de efterfølgende år. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

9 ANMELDTE SAGER TABEL 1: FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDER OG ANMELDELSESÅR Somatik Offentlige hospitaler Private hospitaler Alment praktiserende læger Privatpraktiserende speciallæger Andre privatpraktiserende Vagtlæger Akuttelefon Ambulancetjeneste Uoplyst* Somatik i alt Psykiatri Offentlige hospitaler Alment praktiserende læger 2 1 Privatpraktiserende speciallæger Andre privatpraktiserende Psykologer Psykiatri i alt Anmeldelser i alt Personer i alt** *Uoplyst omfatter fx sager, der er afsluttet uden sagsbehandling og helt nye anmeldelser, der endnu ikke er kodet. Herudover kan gruppen omfatte anmeldelser, der vedrører manglende indkaldelse til screening (i disse sager betragtes regionen som skadevolder og ikke et konkret hospital) **Et patientforløb kan involvere flere hospitaler og fx patientens egen læge. Derfor kan der være flere anmeldelser og afgørelser per patient. Der er i perioden en trend for somatikken i retning af en generel gennemsnitlig stigning i antallet af anmeldelser på 5 procent om året. I 2014 modtog vi dog ekstraordinært mange anmeldelser, bl.a. vedrørende fejl i regionernes screeningsprogrammer, hvorfor året skiller sig ud fra de øvrige år. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

10 Psykiatrien I psykiatrien, som vi for første gang i forbindelse med helårstallene adskiller fra det somatiske område, er antallet af anmeldelser steget betydeligt i perioden med i gennemsnit cirka 30 procent per år. Også på dette område skiller 2014 sig ud med usædvanligt mange anmeldelser både vedrørende behandling på offentlige hospitaler og i særlig grad fra de privatpraktiserende speciallæger (se evt. mere side 3). Den markante stigning skyldes, at to privatpraktiserende psykiatriske speciallæger har afveget markant fra den kvalitet, som er kendetegnende for specialet. Der har været meget omtale af begge psykiatere, og vi har også selv været aktive i forhold til at nå ud med information til aktører på området, så erstatningsberettigende skader fra de to psykiatere blev anmeldt. De private hospitaler En undtagelse fra den generelt stigende trend i forhold til antallet af anmeldelser er de private hospitaler, hvor der i perioden er et fald på cirka 6 procent i gennemsnit per år. Aktiviteten og typen af aktivitet på de private hospitaler er i vid udstrækning politisk bestemt, hvilket man skal være opmærksom på, når man ser på tallene. Fx prægede det udvidede frie sygehusvalg branchen i 2009 og I 2013 kom den differentierede behandlingsgaranti og samme år retten til hurtig udredning. Ifølge Danske Regioners blad Regio 2 udførte de private hospitaler flere større operationer i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, mens aktiviteten nu primært er erstattet af udbud, der relaterer sig til retten til hurtig udredning: Dermed må det formodes, at tre ud af fire patienter har været sendt på privathospital, som del af et udredningsforløb, skriver Regio. Der er altså sket et skift i sammensætningen af behandlinger i privat regi og dermed også i risikoen for skader, der alt andet lige er mindre i forbindelse med udredningsforløb end ved operative indgreb. Igen, ifølge Regio, er antallet af patienter, der behandles eller udredes på private hospitaler, steget med 15 procent i 2015 sammenlignet med 2009 og At der på trods af denne stigning alligevel er sket et fald i antallet af anmeldelser kan skyldes en ændret opgavesammensætning, fordi regionerne sender flere patienter til udredning i det private, men til gengæld hjemtager andre typer af behandlinger. De øvrige områder inden for det somatiske område følger den generelle udvikling. Udviklingen fra 2014 til 2015 Antallet af anmeldelser fra det somatiske område er faldet med knap 5 procent fra 2014 til 2015, og med 25 procent på det psykiatriske område. 2 Regio nr. 12 / Årgang 3 / april 2015, side 12: Rekordmange behandles i det private. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

11 ANERKENDELSER TABEL 2: FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDER OG AFGØRELSESÅR Somatik Offentlige hospitaler Antal Pct.* 35,6 35,6 33,4 32,9 29,8 Private hospitaler Antal Pct. 43,8 39,9 35,9 31,4 30,3 Praktiserende læger Antal Pct. 27,4 26,3 26,9 23,6 23,7 Praktiserende speciallæger Antal Pct. 30,8 30,3 27,5 23,6 24,3 Andre privatpraktiserende Antal Pct. 14,9 16,0 8,2 15,0 12,3 Vagtlæger Antal Pct. 24,7 20,3 24,2 15,1 18,4 Akuttelefon Antal 6 Pct. 15,4 Ambulancetjenesten Antal Pct. 4,5 6,7 11,1 14,8 4,3 Uoplyst** Antal Pct. 7,2 7,3 9,6 9,0 20,0 Somatik i alt Antal Psykiatri Pct. 34,3 33,8 31,8 30,4 28,1 Offentlige hospitaler Antal Pct. 10,4 15,5 8,3 9,5 11,4 Praktiserende speciallæger Antal Pct. 18,2 33,3 36,4 39,3 27,0 Psykiatri i alt Antal Pct. 11,4 15,2 11,2 21,0 16,0 Anerkendelser i alt Antal Pct. 34,1 33,7 31,6 30,2 27,9 * Anerkendelsesprocenten **Uoplyst omfatter fx sager, der vedrører manglende indkaldelse til screening (i disse sager betragtes regionen som skadevolder og ikke et konkret hospital) På den somatiske område har vi anerkendt et stigende antal sager frem til 2013, hvorefter antallet er faldet. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

12 Anerkendelsesprocenten har været faldende i hele perioden, fordi vi har fået flere sager ind, som vi efterfølgende har afvist. Stigningen hænger sandsynligvis bl.a. sammen med et øget kendskab til erstatningsmuligheden, der bl.a. stimuleres af de såkaldte mediesager, som fx de tidligere omtalte psykiater-sager og regionernes udfordringer i forhold til at få indkaldt rettidigt til screening for brystkræft. Begge sagskomplekser har fyldt i medierne, og vi antager, at vi ud over anmeldelser, der vedrører de konkrete problemstillinger, også får andre typer af anmeldelser ind fra patienter, der via omtalen bliver opmærksom på erstatningsmuligheden og herefter anmelder en sag, uden at denne nødvendigvis berettiger dem til erstatning. Akuttelefonen Antallet af anmeldelser vedrørende akuttelefonen har været stigende gennem de seneste år 3, og i 2015 kom så de første anerkendelser. Seks sager, der alle vedrørte forsinket diagnostik og behandling blev anerkendt. Tre af patienterne døde som følge af den forsinkede behandling. Privathospitaler Antallet af anmeldelser fra privathospitalerne er faldet gennem perioden, hvilket også slår igennem i forhold til antallet af anerkendelser. Som beskrevet i tilknytning til tabel 1 er der sket en ændring i forhold til de opgaver, som de private hospitaler varetager. Det er i højere grad ydelser, der relaterer sig til udredningsretten, hvilket alt andet lige er mindre risikofyldte ydelser end komplicerede operative indgreb. Psykiatrien Antallet af anerkendelser fra det psykiatriske område er steget med i gennemsnit 49 procent om året i perioden fra 2011 til 2015, hvilket alene hænger sammen med de mange sager fra to psykiatere 4. Anerkendelsesprocenten er uændret, selvom vi anerkender flere sager, hvilket kan forklares med, at vi også har fået mange flere anmeldelser, som vi må afvise. Udviklingen fra 2014 til 2015 Antallet af anerkendelser på det somatiske område er faldet med 5 procent fra 2014 til 2015, faldet på det psykiatriske område er ikke betydende. 3 Se tabel 1 4 Se evt. side 3 og 9 ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

13 TYPER AF AFGØRELSER TABEL 3: SOMATISKE AFGØRELSER Anerkendelser somatik Ikke optimal diagnose/behandling Pct. 22,1 21,4 19,9 19,3 18,8 Sjælden og alvorlig skade Pct. 9,9 9,5 9,1 8,8 7,5 Donorer og forsøgspersoner Pct. 1,6 1,5 1,1 1,4 1,3 Svigt i udstyr/apparatur Pct. 0,4 1,3 1,4 0,6 0,4 Ulykkestilfælde Pct. 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 Skaden kunne være undgået ved anden metode Pct. 0,2 0,1 0,1 0,1 Anerkendelser somatik i alt Pct. 34,3 33,8 31,8 30,4 28,1 Afvisninger somatik Erstatningsbetingelser ikke opfyldt Pct. 52,8 53,3 54,5 56,6 60,4 Erstatning under minimumsgrænsen på kr Pct. 8,3 8,6 8,6 7,8 6,6 Forældelse Pct. 3,3 3,2 4,2 4,0 3,8 Andre typer af afvisninger Pct. 1,3 1,1 0,9 1,2 1,1 Afvisninger somatik i alt Pct. 65,7 66,2 68,2 69,6 71,9 Afgørelser somatik i alt Antallet af afgørelser på det somatiske område er i gennemsnit steget med 5 procent i perioden. For så vidt angår de afviste sager er der sket en stigning i antallet af afvisninger, hvor erstatningsbetingelserne ikke er opfyldt dvs. at der ikke er sket en skade, der kan anerkendes efter loven. Fordelingen blandt de øvrige typer af afgørelser har generelt ikke ændret sig betydeligt i perioden. Det gælder også for de anerkendte sager. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

14 TABEL 4: PSYKIATRISKE AFGØRELSER OG AFGØRELSER I ALT Anerkendelser psykiatri Ikke optimal diagnose/behandling Pct. 11,4 13,9 10,3 21,0 16,0 Anerkendte psykiatri i alt Pct. 11,4 13,9 10,3 21,0 16,0 Afvisninger psykiatri Erstatningsbetingelser ikke opfyldt Pct. 75,9 65,8 65,4 62,9 72,6 Erstatning under kr Pct. 2,5 6,3 5,6 4,9 2,4 Forældelse Pct. 8,9 7,6 15,9 9,8 4,2 Andre typer af afvisninger Pct. 1,3 6,3 2,8 1,3 4,7 Afvisninger psykiatri i alt Pct. 88,6 86,1 89,7 79,0 84,0 Afgørelser psykiatri i alt Psykiatri og somatik i alt Det samlede antal afgørelser på det psykiatriske område er i perioden steget med 36 procent årligt. Det er en stigning, der kan forklares med det store antal anmeldelser, der vedrører behandlinger foretaget af de to privat praktiserende psykiatere 5. 5 Se evt. side 3 og 9 vedrørende de to psykiatersager. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

15 FORDELING EFTER DÆKNINGSOMRÅDER TABEL 5: ERSTATNINGER TILDELT PER ÅR (MIO. KR.) Somatik Mio. kr. Offentlige hospitaler 601,81 548,17 540,67 561,70 512,63 Private hospitaler 78,38 92,14 73,72 53,24 54,97 Praktiserende læger 51,05 49,35 76,43 58,06 63,19 Praktiserende speciallæger 17,57 26,43 32,32 25,92 26,04 Andre privatpraktiserende 4,24 1,01 1,36 4,66 6,74 Vagtlæger 8,16 13,55 20,43 10,81 11,60 Akuttelefonen 1,59 Ambulancetjenesten 0,43 0,21 1,76 0,68 Uoplyst* 1,79 5,89 2,02 1,20 2,88 Somatik i alt 763,43 736,75 746,96 717,35 680,30 Psykiatri Offentlige hospitaler 0,71 1,65 2,80 4,12 3,60 Praktiserende speciallæger 0,16 0,03 0,04 1,73 0,81 Psykiatri i alt 0,87 1,67 2,84 5,85 4,41 Erstatninger i alt 764,30 738,42 749,79 723,21 684,71 *Uoplyst omfatter fx sager, der vedrører manglende indkaldelse til screening (i disse sager betragtes regionen som skadevolder og ikke et konkret hospital). På det somatiske område er der sket et fald i de samlede årlige erstatningsbeløb i perioden på omkring 2 procent om året. Det er kun for behandlinger på de offentlige og private hospitaler, at den faldende tendens er betydelig. På det psykiatriske område er erstatningerne i gennemsnit steget med 37 procent om året 6. Denne stigning hænger igen sammen med de to tidligere omtalte sagskomplekser 7 på området. 6 Se kommentarer til tabel 5 på næste side for så vidt angår erstatningerne i de to psykiatersager. 7 Se evt. side 3 og 9 for mere om de to psykiatersager. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

16 FORDELING EFTER ERSTATNINGSPOSTER TABEL 6: ERSTATNINGERNES FORDELING (1.000 KR.) kr. Somatik Erhvervsevnetab Varigt mén Tabt arbejdsfortjeneste Svie og smerte Forsørgertab ægtefælle Forsørgertab børn Forsørgertab andre Overgangsbeløb Begravelsesomkostninger Udgifter og andet tab Gl. erstatningslov Somatik i alt Psykiatri Erhvervsevnetab * Varigt mén Tabt arbejdsfortjeneste 297 Svie og smerte Forsørgertab ægtefælle Forsørgertab børn Forsørgertab andre 45 Overgangsbeløb** Begravelsesomkostninger Udgifter og andet tab Gl. erstatningslov 38 Psykiatri alt I alt *At der er tale om et negativt beløb hænger sammen med, at en region har anket en afgørelse og fået medhold af Ankenævnet for Patienterstatningen, hvorefter patienten skulle betale erstatningen tilbage. ** Overgangsbeløb dækker udgifter, der er forbundet med dødsfald. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

17 I forhold til hvordan erstatningsbeløbene bliver fordelt på de forskellige erstatningsposter, er der ingen udvikling af betydning for så vidt angår somatikken. I forhold til psykiatrien skyldes stigningen i udbetalingerne til udgifter og andet tab de omtalte sager fra de to psykiatere. Mange af sagerne er kendetegnet ved, at patienterne har fået og betalt for medicin, som de ikke burde have haft, hvis psykiateren havde ageret som den erfarne specialist på området. Erstatningerne er ikke særlig store, da få har fået deciderede skader efter behandlingen, hvilket også slår igennem på de samlede erstatningsudbetalinger, når man sammenligner de samlede erstatningsbeløb for skader sket i sygehuspsykiatrien med erstatninger for skader sket hos de privatpraktiserende speciallæger (jf. tabel 4). Det er også tydeligt, at erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste er poster, der sjældent bruges, når det drejer sig om skader i psykiatrien. Det hænger bl.a. sammen med, at forholdsvist få af de psykiatriske patienter, hvis sager vi har behandlet, havde en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor de ikke har et økonomisk tab, der skal dækkes. TABEL 7: DEN GENNEMSNITLIGE OG TYPISKE ERSTATNING kr. Somatik Gennemsnitlig tilkendt erstatning Typisk tilkendt erstatning (medianen)* Psykiatri Gennemsnitlig tilkendt erstatning Typisk tilkendt erstatning (medianen)* Total Gennemsnitlig tilkendt erstatning Typisk tilkendt erstatning (medianen)* Tabellen viser den gennemsnitlige og den typiske erstatning beregnet for anmeldelser afsluttet det pågældende år. *50 procent af alle patienter får en erstatning, der er lig med eller mindre end den typiske. På det somatiske område er der sket et fald i de gennemsnitlige erstatninger i perioden fra 2011 til 2015 på 3 procent i gennemsnit om året. Den typiske erstatning (medianen) har ikke ændret sig betydeligt i perioden. På det psykiatriske område er der i perioden ikke sket ændringer af betydning i hverken den gennemsnitlige eller typiske erstatning. Der er stor forskel på den gennemsnitlige og den typiske erstatning. Det skyldes, at den gennemsnitlige erstatning trækkes op af relativt få enkeltsager med erstatninger i millionklassen. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

18 ERSTATNINGER FORDELT PÅ REGIONER TABEL 8: ERSTATNINGERNES FORDELING EFTER REGIONER (MIO. KR.) Mio. kr. Region Hovedstaden 24,4 21,8 21,6 21,6 20,1 Region Midtjylland 16,5 17,4 15,8 19,8 16,5 Region Nordjylland 5,7 8,4 9,4 5,4 7,7 Region Sjælland 8,9 8,0 10,2 9,0 7,1 Region Syddanmark 20,1 18,1 17,5 16,4 16,3 I alt 75,5 73,6 74,6 72,1 67,8 Tabel 8 viser den samlede erstatning (somatik + psykiatri) fordelt per region. Tendenserne i perioden er beskrevet i de regionale rapporter. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

19 TABEL 9: DEN GENNEMSNITLIGE OG TYPISKE ERSTATNING PER REGION Region Hovedstaden, gennemsnit Typisk erstatning (median) Kr. Region Midtjylland, gennemsnit Typisk erstatning (median) Region Nordjylland, gennemsnit Typisk erstatning (median) Region Sjælland, gennemsnit Typisk erstatning (median) Region Syddanmark, gennemsnit Typisk erstatning (median) Hele landet, gennemsnit Hele landet, typisk Tabellen viser den gennemsnitlige og den typiske erstatning beregnet for anmeldelser afsluttet det pågældende år. *50 procent af alle patienter får en erstatning, der lig med eller mindre end den typiske. Tabel 9 viser den gennemsnitlige og typiske samlede erstatning (somatik + psykiatri) per region. Tendenserne i perioden for de enkelte regioner er beskrevet i de regionale rapporter. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

20 ANERKENDTE DØDSFALD TABEL 10: FØLGEDØD ANERKENDTE FOREBYGGELIGE DØDSFALD Fordelt på afslutningsår (dvs. det år, den fulde erstatning er opgjort og udbetalt) Afslutningsår Følgedød* Samlet erstatning Gennemsnitlig erstatning 2011** ** I alt *Dødsfald der skyldes ikke optimal behandling eller diagnose ** Et dødsfald i 2011 og et i 2012 skyldtes svigt i udstyr eller apparatur. I perioden har Patienterstatningen anerkendt 590 dødsfald, hvor dødsfaldet kunne være undgået, hvis behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard. Det svarer til ca. 120 anerkendte forebyggelige dødsfald om året. Der blev i perioden samlet tilkendt lidt over 385 mio.kr. det svarer til 77 mio.kr. årligt i gennemsnit. Skader med døden til følge er i perioden faldet med 15 procent årligt i gennemsnit. ERSTATNING VED FOREBYGGELIGE DØDSFALD Hvis en patient dør som følge af en skade, kan der fx blive udbetalt erstatning for forsørgertab til evt. efterladt ægtefælle/samlever og/eller til mindreårige børn. Herudover vil nogle erstatningsposter falde i arv til boet. Efter de generelle regler i erstatningsansvarsloven kan man, hvis en mindreårig dør som følge af en behandlingsskade, få udgifterne til begravelsen dækkes, hvis de overstiger kr. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN

21 TABEL 11: FØLGEDØD FORDELT PÅ ALDER ANERKENDTE FOREBYGGELIGE DØDSFALD Alder Følgedød Samlet erstatning Gennemsnitlig erstatning Ufødte I alt Gennemsnitsalderen for dødsfaldene er 56,8 år, men ovenstående viser også, at følgedød rammer alle aldersgrupper. De største gennemsnitlige erstatninger tildeles aldersgruppen år. Det skyldes, at gruppen er den mest erhvervsaktive og også ofte har forsørgerpligt. Når de gennemsnitlige erstatninger falder med alderen, skyldes det, at mange har forladt arbejdsmarkedet, ikke længere har den samme forsørgerpligt som i de yngre år og at der efter loven sker en aldersmæssig reduktion af erstatningerne. ÅRET I TAL: PATIENTERSTATNINGEN