Handleplan 2016 under Handicappolitik

Transkript

1 Handleplan 2016 under Handicappolitik Indhold Indledning Årlige handleplaner Mål, opfølgning og evaluering Budget Målområder og udviklingsprojekter 1. Tilgængelighed, information og digital kommunikation 2. Uddannelse, børne- og ungeliv 3. Arbejdsliv 4. Sundhed og trivsel 5. Kultur-, fritids- og foreningsliv 6. Bolig og lokalsamfund Budgetoversigt sidste sider Indledning Danmark har tilsluttet sig FN s handicapkonvention og dermed forpligtet sig til at arbejde for at borgere med handicap har samme økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som alle andre. Konventionen stiller ikke krav om, at bestemte mål skal opfyldes til en bestemt tid. Arbejdet med at forbedre forholdene for borgere med handicap er en kontinuerlig proces, hvor alle sektorer og områder - private som offentlige - tager ansvar for, at der er lige adgang til arbejde, uddannelse, kultur- og fritidsliv for alle mennesker. I Gentofte Kommune er arbejdet for at forbedre forholdene for borgere med handicap forankret i Handicappolitik , hvor der blandt andet fremgår følgende om målene med det handicappolitiske arbejde i kommunen: Vi ønsker at nå bredere ud med politikken, så den får betydning for alle de fællesskaber, som borgere med handicap er en del af. Kommunens borgere skal opleve, at der er lige adgang til alle kommunale serviceområder og ydelser, og vi skal løse vores særlige opgaver over for borgere med handicap med samme kvalitet, som vi løser alle andre kommunale opgaver. Inklusion er det overordnede mål for handicappolitikken. Derfor fortsætter vi arbejdet med at styrke fællesskabers evne til at inkludere og menneskers mulighed for at deltage i og tilhøre fællesskaber. Det gælder alle fællesskaber: Dagtilbuddene, skolen, ungdoms- og erhvervsuddannelserne samt de sociale tilbud man er tilknyttet og ikke mindst arbejdspladsen. Der findes ingen facitliste for, hvordan vi når disse mål. Handicappolitik er en proces, hvor alle må engagere sig, og hvor alle må arbejde og samarbejde om at gennemføre forbedringer - skridt for skridt. Det gælder kommunens medarbejdere, borgere med handicap, deres pårørende og øvrige nært tilknyttede. Side 1 af 24

2 Årlige handleplaner Handicappolitik implementeres gennem årlige handleplaner, som vedtages af Handicaprådet og Kommunalbestyrelsen. Oplæg til de årlige handleplaner udarbejdes af et tværgående netværk med repræsentanter fra kommunens forskellige opgaveområder. Med de årlige handleplaner fastsættes konkrete indsatser på de forskellige opgaveområder, og herigennem omsættes handicappolitikkens mål til praksis ved at understøtte sektoransvaret i kommunens administration og institutioner. Mål, opfølgning og evaluering Målene i planen repræsenterer opgaveområdernes aktuelle fokus på implementering af handicappolitikken. Målene er forskelligartede, nogle er kortsigtede, konkrete og målbare mål andre er mere langsigtede og abstrakte, som kan være vanskeligere at evaluere og effektmåle på. Hvert halve år følges der op på handleplanen over for Handicaprådet, som dermed løbende har overblik over kontinuiteten og fremdriften i arbejdet. Budget I kommunens budget for 2016 er der afsat 1,767 mio. kr. til at finansiere projekterne og indsatserne i handleplanen for Budgetåret 2015 havde et mindre forbrug på 736 t.kr., som i følge politiske aftaler overføres til 2016, og det samlede budget for Handleplan 2016 vil således være på i alt 2,503 mio. kr. Budgettet anvendes således i 2016: 1. Der afsættes kr. til den Borgerrettede pulje. 2. Der afsættes kr. til strategiske projekter, konferencer og kommunikation mv. 3. Der afsættes kr. til tværgående projektstøtte og evaluering i forhold til inklusionsprojektet på skole, kultur og idrætsområdet 4. Det resterende budget afsættes til udviklingsprojekter på de forskellige sektorområder Fordelingen af midlerne på de forskellige udviklingsprojekter fremgår af de sidste to sider. For alle projekter i handleplanen for 2016 angivet budget for 2016, og for nogle projekter er der også angivet et tentativt budget for Dette for at tydeliggøre, at disse projekter vil strække sig over flere år, og at igangsætningen af dem må forventes at indebærer, at de vil være en del af den kommende handleplan for 2017, og at de dermed vil give et træk på handleplanbudgettet for 2017 på de her i handleplanen for 2016 angivne beløb. Det er imidlertid kun fordelingen af budgettet for 2016, som der tages stilling til med handleplanen for 2016, midlerne for 2017 fordeles først med vedtagelsen af handleplanen for Side 2 af 24

3 Målområder og udviklingsprojekter På de følgende sider beskrives målene for seks indsatsområder. Nogle af målene er tværgående, men står kun beskrevet under det af handicappolitikkens indsatsområder, hvor hovedvægten ligger. Beskrivelsen består for hvert indsatsområde af en indledende tekst, et skema med målsætninger og succeskriterier samt et skema med oversigt over udviklingsprojekter og økonomi. Side 3 af 24

4 1- Tilgængelighed, information og digital kommunikation Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelse. At noget er fuldt tilgængeligt vil sige, at personer med funktionsnedsættelse har adgang til samme informationer, ydelser, produkter, lokaler og fysisk færden, som personer uden funktionsnedsættelse. Tilgængelighed handler også om måden, hvorpå borgere og brugere tilgås kommunikativt. Opfattelsen af tilgængelighed ændres og udvides således hele tiden, og tilgængelighed er i dag et meget vidtspændende begreb, der dækker over adgang til fysiske ude- og indemiljøer, til offentlige transportmidler, til hjemmesider og it-systemer, til deltagelse i samfundets aktiviteter i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i kultur- og fritidslivet i det hele taget. Kommunen arbejder derfor med tilgængelighed inden for mange forskellige områder på mange forskellige måder. Det handler altså ikke kun om fysiske faciliteters tilgængelighed - det er et tværgående indsatsområde. Det vidtspændende tilgængelighedsbegreb afspejles også i denne handleplan, idet mål for tilgængelighed indgår på tværs af alle indsatsområderne. 1.1 Digital tilgængelighed Fokus på arbejdet med gentofte.dk og kommunikation er at fremme den digitale tilgængelighed og sikre et løbende kompetenceløft hos indholdsleverandørerne. Mål: Mål 1: 1. Alle borgere skal opleve god tilgængelighed på Gentofte Kommunes digitale platforme. 2. Alle lokale redaktører og de centrale tovholdere skal i videst mulig grad indarbejde tilgængelighed i de redaktionelle indholdsleverancer. 3. Den tekniske tilgængelighed til platformene skal være af en standard, så de understøtter gode brugeroplevelser. Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. Gentofte.dk evalueres i 2016 med henblik på at dokumentere de forbedringer, der er resultat af indsatsen i Dette gælder især teknisk tilgængelighed, men også hvorvidt redaktørernes udvidede kompetencer er slået igennem som forbedringer af det redaktionelle. Udviklingsprojekter: Indsatser Beløb Evalueringer af indsatser gennemført på gentofte.dk i kr. I alt kr. Ansvar: Kommunikation Portalteam Side 4 af 24

5 1.2 Kommunikation Det er ambitionen, at Gentofte Kommunes kommunikation til borgerne er tilgængelig og forståelig for alle uanset handicap, sygdom eller udsathed. Det betyder, at der løbende skal arbejdes med forskellige former for kommunikation og med forskellige understøttende metoder og teknologier. Mål: Mål 1: Videounderstøttelse af kommunikation til borgere om voksenudredningsmetoden i forbindelse med afdækning af funktionsevne Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. I et samarbejde med Job- og Aktivitetscenteret (JAC) og udvalgte borgere udarbejdes der to eller tre demovideoer. 2. Videoerne kvalificeres af både borgere og medarbejdere. 3. Videoerne skal understøtte både den borgerrettede sagsbehandling og den efterfølgende opfølgning i tilbuddene. 4. Der opsamles viden om anvendelse af video som kommunikationsmiddel, så den kan udbredes til andre områder og grupper. Udviklingsprojekter: Indsatser Beløb Videounderstøttet kommunikation om voksenudredningsmetoden kr. I alt kr. Ansvar: Jobcenter Gentofte og Social & Sundhed 1.3 Det tekniske område I arbejdet med bygninger, veje, parker og anlæg er det et fokusområde at sikre en løbende forbedring af tilgængeligheden i bred forstand - i samarbejde med borgere og brugere. Mål Mål 1: Gentofte Kommune vil forbedre tilgængeligheden i det offentlige rum ved at udarbejde en strategi for udpegede tilgængelige ruter centreret omkring bydelscentre, stationer og vigtige grønne/blå områder såsom parker, strande, havne og kirkegårde. Strategien skal gøre det nemmere at prioritere enkelte ruter og grønne/blå Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. I dialog med tilgængelighedsforum udarbejdes der en samlet strategi for tilgængelige ruter omkring bydelscentre og stationer og i tilknytning vigtige grønne/blå områder. 2. Strategien skal klarlægge, hvor Gentofte Kommune skal have sit fokus på tilgængelighed i det offentlige rum. Side 5 af 24

6 områder i forhold til tilgængelighed og sikre målrettet anvendelse af midlerne fra tilgængelighedspuljen. Mål 2: Som led i den løbende udvikling af kommunens arbejde med tilgængelighed, skal der gennemføres en afklaringsproces, der kan belyse mulighederne for mere systematisk at indarbejde universelt design i kommunens bygge- og anlægsprojekter. Mål 3: Styrke viden om lovkrav ved ombygningssager, så tilgængeligheden øges ved at kommunen stiller de rigtige krav på det rigtige tidspunkt til rådgivere i kommunens egne byggesager, og at dette kan indregnes i budgettet på et tidligt tidspunkt. Tilbyde nyt tilgængelighedskursus som udbydes til kommunens ansatte inden for anlæg i det 4-kommunale samarbejde Mål 4: Gentofte Kommune vil arbejde for øget tilgængelighed hos de private forretningsdrivende og sundhedsklinikker. Mål 5: Tilgængeligheden i forbindelse med krydsning af veje og cykelstier ved trafiklys ønskes forbedret. Succeskriterier for mål 2: 1. Der udarbejdes en analyse, som kan klarlægge de juridiske, økonomiske og forvaltningsmæssige aspekter ved en eventuel anvendelse af universelt design i kommunens bygge- og anlægspraksis. 2. Analysen forelægges Handicaprådet til drøftelse og perspektivering i forhold til den fremtidige handicappolitik. Succeskriterier for mål 3: 1. Der gennemføres et kursus for bygningsmyndighed (Plan og Byg) og byggestyrere i Gentofte Ejendomme med henblik øget tilgængelighed af byggeri. 2. Tilgængelighedsforum inddrages i planlægningen af kurset, som Tilgængelighedsforum også deltager i, så der opnås et fælles fundament for Tilgængelighedsforums arbejde medarbejdere gennemfører kurset. Succeskriterier for mål 4: 1. På grundlag af pjecen, som har været under udvikling i 2014 og 2015, gennemføres en informationsindsats for udvalgte forretningsdrivende i kommunen om gode tilgængelighedsløsninger. Succeskriterier for mål 5: 1. Der udarbejdes en analyse af mulige smart city løsninger, der kan øge tilgængeligheden for fysisk handicappede og gangbesværede, så de trygt og sikkert kan krydse veje og cykelstier ved eksisterende trafiklys (herunder ved krydsninger af supercykelstier). 2. Analysen skal belyse, hvilke løsninger, der er mest egnede, og som bedst og billigst giver sikre krydsninger. Side 6 af 24

7 Udviklingsprojekter: Indsatser Beløb Analyse og strategi for tilgængelige ruter omkring bydelscentre, kr kr. stationer og vigtige grønne/blå områder. 1.4 Afklaringsprojekt vedrørende muligheder for anvendelse af kr kr. universelt design i kommunens bygge- og anlægsprojekter 1.5 Uddannelse/kursus for bygningsmyndighed (Plan og Byg) og kr. byggestyrere i Gentofte Ejendomme om mere tilgængeligt byggeri 1.6 Kampagne for øget tilgængelighed hos de private kr. forretningsdrivende 1.7 Analyse af mulige smart city løsninger der kan øge kr. tilgængeligheden ved krydsning af veje og cykelstier ved trafiklys I alt kr kr. Ansvar: Teknik og Miljø Side 7 af 24

8 2 - Uddannelse, børne- og ungeliv Kommunen ønsker, at flere børn og unge oplever glæden ved at indgå i fællesskaber, og vi har arbejdet systematisk med fællesskab i en række år. Fællesskab er et gennemgående tema i de to visioner Tryghed, leg og læring børn forandrer verden og Læring uden grænser samt i Ledetråde for det gode ungeliv. Visionerne Tryghed, leg og læring - børn forandrer verden, Læring uden grænser udtrykker, ligesom visionerne i den kommende ungepolitik overordnede mål for arbejdet med børn og unge. Alle faglige mål retter sig mod følgende tre dimensioner i børns og unges liv: 1. Læring 2. Sociale og personlige kompetencer 3. Sundhed Det overordnede og gennemgående fokus er: 1. At alle børn og unge indgår i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. 2. På alle måder at udnytte teknologi- og digitaliseringsmuligheder i forhold til alle børn og unge. Kommunalbestyrelsen har i forlængelse af de to visioner besluttet at nedsætte et opgaveudvalg, der har til opgave at tydeliggøre en strategi for fællesskab. I perioden frem til september 2016, vil det igangværende arbejde med at afprøve og udvikle nye metoder til brug i tydeliggørelse af en strategi for fællesskaber for børn og unge, herunder at drøfte Gentofte Kommunes samlede ambitionsniveau og sammen med forældre, ledere og medarbejdere at forventningsafstemme. Mål Mål 1: Børn og unge oplever en inkluderende dagligdag på deres skole og institution. Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. Det igangværende inklusionsprojekt Ny vejledningskultur på skolernes kompetencecentre skal udvikle en ny vejledningspraksis, som understøtter det enkelte barn, de fællesskaber barnet indgår i og kompetencecentrenes virke. 2. Den nye vejlednings model øger kvaliteten af kompetencecentrenes vejledning. 3. Gennem prøvehandlinger afprøves og udbredes brugen af vejledning, og der opstilles rammer for skolers brug af vejledning fra kompetencecentrene 4. Alle børn skal opleve at være med i fællesskaber på egne præmisser og den Side 8 af 24

9 gode vejledning skal skabe rum for refleksion over egen praksis og stiller lærere og pædagoger endnu bedre ift. at møde hvert barn forskelligt. Mål 2: Gentofte Kommune understøtter børn og unges læring, sociale relationer og sundhed med indsatser inden for IT, digitalisering og velfærdsteknologi. Mål 3: Børn og unge i Gentofte Kommune skal opleve, at rammer, organisation og fysiske omgivelser understøtter, at der er plads til, at alle kan udfolde sig på deres egen måde. Mål 4: Alle børn og unge, uanset handicap, skal udvikles til toppen af deres potentiale. Succeskriterier for mål 2: 1. Der er gennemført konkrete læringsforløb, hvor der er blevet afprøvet konkrete velfærdsteknologier med børn og unge med særlige behov. 2. Læringsforløbene er beskrevet, vurderet og videndelt. 3. Projekt velfærdsteknologi for børn og unge med særlige behov evalueres i efteråret Succeskriterier for mål 3: 1. Mindst tre institutioner har justeret de fysiske rammer, så der er taget hensyn til alle børn ved udgangen af Børn og unge anbragt i plejefamilier understøttes i at udvikle større selvforståelse og evne til at indgå i sociale relationer uden for plejefamilien gennem er kompetenceudviklingsforløb for plejefamilier og plejefamiliekonsulenter med udgangspunkt i KAT-kassen Kognitiv Affektiv Træning 3. 5 plejefamilier gennemfører kompetenceudviklingsforløbet og efterfølgende kan anvende metoderne i deres pædagogiske arbejde med plejebarnet/børnene. 4. Familieplejekonsulenterne gennemfører kompetenceudviklingsforløbet og kan efterfølgende introducere og facilitere anvendelsen af metoden i nye familier. 5. Anvendelsen af metoden dokumenteres og evalueres systematisk for de enkelte familier. Succeskriterier for mål 4: 1. Individuelle læringsplaner er indført på samtlige skoler, og alle børn og unge har individuelle og dynamiske læringsmål. 2. Fra og med 6 klasse suppleres også med Side 9 af 24

10 en uddannelsesplan. 3. Metoden Barnets fortælling anvendes bl.a. for at styrke børn og unge i plejefamiliers sociale og personlige kompetencer i og uden for plejefamilien og har både et identitetsforstærkende og et udviklingsmæssigt perspektiv. Igennem et kompetenceudviklingsforløb trænes familieplejekonsulenterne i metoden og i rådgivning af plejefamilier til at anvende barnets fortælling. 4. Metoden integreres som en del af familieplejekonsulenternes vifte af metoder og tilbud og 5. Metoden anvendes ift. minimum 6 plejebørn med positiv effekt. 6. Brugen af metoden dokumenteres systematisk i konsulenterne referater af konsulentbesøg. Udviklingsprojekter: Indsatser Beløb Ny vejledningskultur kr. 2.2 Rum til tryghed, leg og læring kr. 2.3 KAT-kassen kr. 2.4 Barnets fortælling kr. Ansvar: Børn og Skole I alt kr. Side 10 af 24

11 3 - Arbejdsliv Et af de primære mål for kommunens beskæftigelsesindsats er at give alle borgere, der har en arbejdsevne, mulighed for at komme i beskæftigelse - det gælder borgere med og uden handicap. For borgere med handicap retter indsatsen sig mod at give ledige den hjælp og støtte, der er nødvendig for at kunne bestride et ordinært arbejde. Støtten kan være personlig assistance, mentorordninger eller hjælpemidler. Derudover er det en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen at informere virksomheder om de handicapkompenserende ordninger og muligheder. For borgere med væsentlige og varige funktionsnedsættelser er det ofte en god løsning at arbejde på mindre end fuld tid - f.eks. i en fleksjobansættelse. Fleksjob har ingen øvre eller nedre timegrænse, men tilrettelægges efter den enkelte. Fleksjob giver således mange borgere mulighed for at udnytte deres kompetencer og blive fagligt udfordret gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet. Gentofte Kommune samarbejder desuden med lokale virksomheder om at fastholde medarbejdere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke længere kan bestride deres hidtidige arbejdsfunktioner. Gentofte Kommune er selv en stor arbejdsplads. Undersøgelser viser, at medarbejdere med mindre funktionsnedsættelser i vidt omfang er ansat i kommunerne på ordinære vilkår eller i et fleksjob. Derfor rettes fokus mod en forbedring af mulighederne for beskæftigelse for personer med større funktionsnedsættelser - f.eks. større mobilitetsnedsættelser, syns- eller hørehandicaps eller personer med større psykiske funktionsnedsættelser. Det sker ved at øge opmærksomheden på muligheden for at ansætte medarbejdere med en større funktionsnedsættelse og på, hvordan evt. barrierer kan nedbrydes herunder, hvordan der kan kompenseres for handicappet eksempelvis ved hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Initiativerne retter sig mod personalerådgivere i centrale enheder, mod kommunens arbejdspladser og mod MED-organisationen. 3.1 Beskæftigelse Gentofte Kommune arbejder for, at alle, der har en arbejdsevne, skal have mulighed for at bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I forlængelse af dette mål igangsættes følgende indsatser for at understøtte handicappolitikkens mål for arbejdsliv. Side 11 af 24

12 Mål Mål 1: Der skabes flere job med fleksible arbejdsforhold og vilkår, som tilgodeser personer med handicap. Mål 2: Erhvervslivet skal have lettere ved at ansætte borgere med behov for særlige hjælpemidler. Mål 3: Virksomhederne i Gentofte Kommune skal kende mulighederne for at ansætte og fastholde medarbejdere med handicap. Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. Gentofte Kommune nedbringer antallet af borgere på ledighedsydelse i Antallet af borgere som er i fleksjob 1 måned efter afsluttet ledighedsydelsesforløb stiger. Succeskriterier for mål 2: 1. Jobcenter Gentofte behandler ansøgninger om særlige hjælpemidler inden for en arbejdsuge fra tidspunktet, hvor alle de relevante oplysninger foreligger. Hvis der er behov for at indhente yderligere informationer, gives borger besked herom inden for en uge. 2. Erhvervslivet skal opleve en effektiv sagsbehandling ved ansættelse af borgere med behov for særlige hjælpemidler. Succeskriterier for mål 3: 1. Kommunens virksomhedskonsulenter sikrer, at virksomhederne informeres om handicapkompenserende ordninger, når virksomhederne besøges. Informationen gives mundtligt, via informationsmateriale og/eller via kommunens hjemmeside. 3.2 Gentofte Kommune som arbejdsplads Muligheder for ansættelse af medarbejdere med en større funktionsnedsættelse fremmes ved initiativer, der skal øge opmærksomheden på muligheder for kompensation, arbejdspladsindretning og på, hvordan evt. barrierer kan nedbrydes. Mål Mål 1: Muligheder for ansættelse og jobforløb for personer med større funktionsnedsættelser drøftes af lederne og MED-organisationerne i opgaveområderne. Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. Fakta-hæftet om muligheder, regelsæt og barrierer i forhold til ansættelse af personer med en større funktionsnedsættelse, som i 2015 er udarbejdet i samarbejde med jobcenteret, er formidlet til ledere og MED-organisationer på de lokale Side 12 af 24

13 arbejdspladser. 2. Arbejdspladserne har talt om de lokale muligheder og eventuelle barrierer for at ansætte en medarbejder med et større handicap, og om hvad arbejdspladsen skal være opmærksom på i et eventuelt ansættelsesforløb. Mål 2: Der følges i MED-organisationerne op på drøftelserne om fakta-hæftet i forhold til muligheder og barrierer for ansættelse af borgere med større funktionsnedsættelser. Ansvar: Tværgående funktioner Succeskriterier for mål 2: 1. MED-udvalgene har taget stilling til, hvordan opgaveområdets arbejdspladser skal drøfte, hvilke eventuelle barrierer der er for at ansætte en medarbejder med en større funktionsnedsættelse, og hvordan barriererne kan mindskes. 2. MED-udvalgene sætter rammen for drøftelserne i MED-grupperne og følger i 2016 op på MED-gruppernes drøftelse. Side 13 af 24

14 4 - Sundhed og trivsel Borgernes forudsætninger og muligheder for at leve et sundt liv er meget forskellige. Borgere med en psykisk sygdom eller et handicap oplever i forhold til øvrige grupper i samfundet at have flere sundhedsudfordringer, lever oftere mere isoleret og bruger i mindre omfang de lokale og regionale kultur-, fritids- og sundhedstilbud. Initiativerne herunder skal fremme mere lighed i sundhed og trivsel i Gentofte Kommune. Udgangspunktet er, at alle skal have mulighed for et sundt liv med livskvalitet og trivsel, og at kommunen med hjælp fra Handicappolitikken skal være med til at sikre sunde og inkluderende rammer for borgere med en psykisk sygdom eller et handicap. Dette skal sikres gennem forskellige målrettede indsatser, der tager udgangspunkt i den enkeltes drømme, ønsker, ressourcer og behov. Mål: Mål 1: Borgere skal opleve rehabilitering som en sammenhængende indsats, og at der udover KRAM-faktorerne arbejdes med sundhedsfremme i hverdagslivet - med fokus på trivsel og det sunde liv. Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. Neuropædagogik og sundhedsfremme. For at fremme kommunikation, sundhed, og trivsel hos de unge beboere på Broen, gennemføres et udviklingsforløb for medarbejdergruppen med ekstern sundhedsinnovator. 2. Udviklings- og læringsforløbet resulterer i en metodeudvikling ift. at måle, vurdere og dokumentere de unges trivsel og udvikling. 3. Metoden til trivselsmåling og dokumentation heraf vil blive beskrevet og anvendt på Broen 4. Metoden vil på grundlag af dokumentationen kunne udbredes til øvrige tilbud. Mål 2: Succeskriterier for mål 2: Idet Oralmotorisk Team på Herlev Hospital 1. Et tværgående oralmotorisk team, nedlægges, mangler børn med oralmotoriske bestående af specialtandlæge, PPR vanskeligheder fremover et tilbud. For at kunne talepædagog, ergo- og fysioterapeut fra give børnene et professionelt tilbud, etableres Børneterapien, etableres. et tværfagligt team i Gentofte Kommune, hvor 2. De involverede gennemgår et de relevante fagspecifikke kompetencer er til uddannelsesforløb, der kvalificerer dem til stede. at tilbyde intensiv habiliterende og rehabiliterende indsatser for børn med oralmotoriske vanskeligheder. 3. Systematisk videnindsamling og udvikling af metoder til dokumentation af teamets indsatser skal sikre effekten af forløbene og Side 14 af 24

15 være med til at kvalificere de fremtidige indsatser for børn med oralmotoriske vanskeligheder. Mål 3: Etablering af netværksmøder for pårørende på tværs af børne-, unge- og voksenområdet til drøftelse, sparring og videndeling om relevante emner, tematikker og dilemmaer. Mål 4: Udvikling af metoder, der kan styrke borgernes netværk uden for de professionelle rammer Mål 5: Borgere med særlige behov tilbydes en fysisk aktivitet målrettet deres muligheder og behov, og som styrker den enkeltes mentale ressourcer og muligheder for at reducere stress. Mål 6: Styrke kommunikationen mellem pårørende og brugere gennem den strukturerede og billedbaserede spørgemetode Talking Mats. Succeskriterier for mål 3: 1. Netværksmøderne forsøges etableret i samarbejde med frivilligcentret. 2. Netværksmøderne faciliteres og evalueres af en konsulent i samarbejde med sociale institutioner, Social & Handicap Drift og Myndighed. 3. Over en to-årig periode har der været afholdt 6-8 møder med tilslutning på over 10 personer i gennemsnit 4. Netværksmøderne evalueres efter hvert møde med henblik på at sikre mødernes relevans. 5. Netværksmødernes deltagere skal afslutningsvis tage stilling til eventuel fortsættelse som selvbærende netværk. Succeskriterier for mål 4: 1. Via en metodegranskning, udvælges 1-2 metoder, der kan medvirke til, at også borgere med særlige sociale udfordringer eller funktionsnedsættelser kan skabe netværk med andre end det professionelle personale. 2. Den eller de udvalgte metoder afprøves, evalueres og implementeres på et eller flere sociale tilbud. Succeskriterier for mål 5: 1. Der etableres forsøgsvis et yogahold og afholdes en kursusrække med tilslutning fra mindst 10 borgere. 2. Der udarbejdes en kort evaluering med henblik på erfaringsopsamling som grundlag for beslutning em eventuel videreførelse. Succeskriterier for mål 6: 1. Der afholdes en kursusrække i Talking Mats tilpasset pårørende. 2. Pårørende har mulighed for at tage egne cases/situationer med til fælles dialog om Side 15 af 24

16 ideer og udfordringer i forbindelse med kommunikation med mennesker med funktionsnedsættelser. 3. Beboere og pårørende oplever en bedre kommunikation og oplevelse i forbindelse med besøg på Østerled. Mål 7: Gennem en borgerinddragende proces at udvikle bygningen og lokalerne på Stolpegårdsvej 24, så de bliver attraktive og spændende for målgruppens borgere. Succeskriterier for mål 7: 1. Gennem anvendelse af en kreativ aktør (kunstner e.l.) gennemføres en proces, hvor brugernes ideer bliver de bærende. 2. Der afholdes fernisering efter lokaliteten er blevet udsmykket. 3. Processen dokumenteres via film/fotografering med henblik på videndeling og opsamling på processen. Udviklingsprojekter: Indsatser Beløb Neuropædagogik og sundhedsfremme kr kr. 4.2 Oralmotorisk Team kr kr. 4.3 Netværk som social kapital kr. 4.4 Netværksmøder for pårørende kr kr. 4.5 Talking Mats struktureret og billedbaseret metode til at kr. understøtte samtaler mellem borger og pårørende 4.6 Yoga forløb kr. 4.7 Kunstnerisk udsmykning af Stolpegårdsvej kr. I alt kr kr. Ansvar: Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid samt Social & Sundhed Side 16 af 24

17 5 - Kultur-, fritids- og foreningsliv Alle borgere skal have mulighed for at deltage aktivt i kultur-, fritids- og foreningslivet på lige vilkår. Dette søges opnået ved at: 1. Øge tilgængeligheden til eksisterende tilbud - både den fysiske tilgængelighed og tilgængeligheden i form af tilgængelig viden om, hvad der findes. 2. Fremme dialogen mellem foreninger, kommunen og borgere med funktionsnedsættelser om, hvordan disse borgere i højere grad vil kunne deltage i kultur-, fritids- og foreningslivet. 3. Fremme en større variation og rummelighed i kommunens fritids- og kulturtilbud. 4. Skabe nye kultur-, fritids- og foreningstilbud. 5.1 Bibliotek Der videreføres en inklusionsindsats, som skal sikre større deltagelse af borgere med særlige behov i bibliotekets kulturaktiviteter. Dette vil ske gennem: 1. Fortsat opsøgende virksomhed, mere information og dialog med institutioner, personer og netværk, der kan formulere behov og idéer til større deltagelse. 2. Udvikling og tilpasning af tilbud og aktiviteter i forhold til aktuelle behov, udfordringer og ønsker hos målgruppen. 3. Skræddersyede kulturforløb tilpasset de enkelte institutioners børn. MÅL Mål 1: Borgere med ordblindhed gives mulighed for at få gode læseoplevelser og lyst til at læse videre. Mål 2: Unge studerende med læseproblemer gives muligheder for at øge deres handlekompetencer i forhold til at gennemføre et studie. Succeskriterier Succeskriterier for mål 1: 1. Der er etableret samarbejde med 2 lokale læsehunde, som gennem nærvær og ro skaber tryghed og tillid hos børn med læsevanskeligheder. 2. Børn fra klasse tilbydes i 2016 forløb på 6 gange på bibliotekerne i Dyssegård, Ordrup og Hovedbiblioteket for at styrke læsemotivation. 3. Der er skab positive og anderledes læseoplevelser, og givet øget læselyst og selvtillid. Succeskriterier for mål 2: 1. Netværket for unge studerende med læsevanskeligheder (oprettet september 2015 for 26 studerende fra kommunen med base på Gentofte Hovedbibliotek) videreføres og faciliteres fortsat i 2016, evt. i samarbejde med lignende netværk på Københavns Hovedbibliotek. 2. Netværket giver studerende med læsevanskeligheder mulighed for at møde andre i samme situation. Side 17 af 24

18 Mål 3: Forældre til børn med læse- og skrivevanskeligheder gives mulighed for at hente viden og inspiration, så de bedre kan hjælpe deres børn. Mål 4: 1. Inklusionsprojekt for unge og voksne med handicap fra 7 institutioner og tilbud fortsætter indtil medio Borgere med handicap gives mulighed for at deltage i Kultur- og Biblioteksarrangementer. 3. Kultur og bibliotek opsøger og inviterer flere borgere med handicap til at deltage i Kultur- og Biblioteksarrangementer og aktiviteter. 4. Børn med særlige behov gives mulighed for at opleve kultur som en integreret del af deres hverdag og fritidsliv. 3. De studerende har fået en partner og et netværk til sparring, støtte og videndeling. 4. De studerende oplever, at deres handlekompetencer er øget gennem en større viden om læse/skriveteknologi, studiestrategier og gennem større selvforståelse som ordblind. 5. Biblioteket fået en anderledes og større mulighed for at målrette tilbud til målgruppen. Succeskriterier for mål 3: 1. Biblioteket etablerer netværk til forældre og børn med læseskrivevanskeligheder. Netværket skal fungere som et forum for videndeling, inspiration, information og kulturelle tilbud, der understøtter læseglæde og motivation. Eksempler: forfatterbesøg, foredrag ved kendte, voksne ordblinde med vilje til succes, læse-camps, lektiecafé for forældre: hvordan hjælper jeg bedst mit barn, præsentation og afprøvning af nyeste tekniske hjælpemidler. Succeskriterier for mål 4: 1. Inden juli 2016 er der oprettet et minibibliotek på Bang Mikkelsens Vej, der er udbudt og gennemført et digitalt læringsforløb, og tilpassede arrangementer er tilbudt og gennemført for flere af grupperne, mens andre er begyndt at bruge Gentofte bibliotekernes tilbud på egen hånd. 2. Børnekulturkonsulenten skræddersyer - i nærmere samarbejde med personale fra institutionerne - forløb, der passer til de enkelte institutioners børn. 3. I 2016 udvides tilbuddet til at omfatte flere skoler, bygge videre på allerede indsamlede erfaringer fra lignende forløb i 2015, samt afprøve et samarbejde om forløb for og med børn med særlige behov på de øvrige kulturinstitutioner i Gentofte. Side 18 af 24

19 Udviklingsprojekter: De beskrevne indsatser indgår som en del af det større inklusionsprojekt med tre spor. Indsatser Beløb Netværksaktiviteter for forældre til børn med læse- og kr. skrivevanskeligheder 5.2 Skræddersyede forløb for institutioner og skoler kr. I alt kr. Ansvar: Kultur 5.2 Fritids- og foreningsområdet Der skal skabes bedre rammer og muligheder for, at børn, unge, voksne og ældre med handicap i højere grad kan deltage i idræts- og fritidslivet. Mål Mål 1: De Sociale Institutioners anvendelse af det bevægelsesklare område (BKO) ved Charlottenlund Fort skal fastholdes og udvikles ved at skabe fornyet opmærksomhed og viden om tilbuddet. Mål 2: Basecamp fastholdes som aktivitet under Aktiv Sommer i 2016, hvorefter der evalueres og tages stilling til tilbuddets videre fremtid. Mål 3: Foreningsspringbrættet Brobyggerne, som blev dannet i 2015 understøttes i sin videre udvikling mod at blive fast forankret ugentligt tilbud til børn og unge med særlige behov. Der skal etableres et nyt særtilbud til børn med særlige behov. Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. Der gennemføres opfølgende inspirations- og aktivitetsdage i foråret Anvendelsen af BKO'en registreres løbende fra efterår 2015 til sommer 2016, og som en del heraf registreres effekt på brugerne af deltagelsen. 3. Der afrapporteres til handicaprådet som en del af afrapporteringen vedr. inklusionsprojektet på skole, kultur og fritidsområdet. Succeskriterier for mål 2: 1. Målet er deltagere ved Aktiv Sommer Succeskriterier for mål 3: 1. Tilbuddet udbygges med nye aktiviteter og udstyr, som købes vinter/forår Deltagelsen i Brobyggerne registreres løbende fra efterår 2015 til sommer 2016, og som en del heraf registreres deltagelsens effekt på brugerne. 3. Der afrapporteres til handicaprådet som en del af afrapporteringen vedr. inklusionsprojektet på skole, kultur og fritidsområdet. Side 19 af 24

20 Mål 4: De almene foreningers evne og lyst til at inkludere borgere med særlige behov udvikles. Succeskriterier for mål 4: 1. Primo 2016 indledes en dialog med SIG om en indsats, som kan øge foreningernes lyst og evne til at inkludere borgere med særlige behov. 2. Indsatsen gennemføres i sidste halvdel af Der etableres mindst ét nyt tilbud i de almene foreninger i Udviklingsprojekter: Indsatser Beløb Forankring af SIFA institutioners anvendelse af BKO kr. Charlottenlund 5.4 Gennemførelse af Basecamps i forbindelse med Aktiv Sommer kr. 5.5 Forankring af Brobyggerne kr. 5.6 Udvikling af det almene foreningslivs lyst og evne til at inkludere kr. borgere med særlige behov I alt kr. Ansvar: Idræt & Fritid Side 20 af 24

21 6 - Bolig og lokalsamfund Boliger og øvrige tilbud - til såvel børn som voksne med særlige behov - skal være tidssvarende og fleksible i størrelse og indretning. Indsatsen tager afsæt i og skal supplere moderniseringsplanen Det gode liv - i nye rammer for udvikling af de fysiske rammer for sociale institutioner, bo- og dagtilbud, samt opførelsen af almene familieboliger på Bank-Mikkelsens Vej. De almene familieboliger skal etableres og drives af KAB og Gentofte Ejendomsselskab. I forbindelse med Gentofte-Plan 2014 og 2015 samt overslagsårene , er der afsat 140 mio. kr. til Det gode liv - i nye rammer. Midlerne er afsat til den kommunale del af finansieringen af et omfattende moderniserings- og udbygningsprojekt på Bank-Mikkelsens Vej. I byggeprojektet skabes nogle fysiske rammer. I tillæg til moderniseringsplanen, sættes der i et særskilt projekt fokus på, hvordan livet i området skal leves, og hvordan arbejdet skal gennemføres i det fremtidige byggeri med bl.a. mest mulig fleksibilitet, synergi og værdifulde fællesskaber. Projektets aktiviteter skal understøtte tilbuddenes og institutionernes personale og pårørende i, hvordan de udnytter de nye rammers mulighed for samvær, tværfaglige indsatser, nye samarbejdsformer mv. Derudover giver etablering af de almene familieboliger og ønsket om at åbne Bank-Mikkelsens Vejområdet mere op og skabe sammenhæng til lokalsamfundet anledning til andre initiativer, der rækker ud over moderniseringsplanen. Midlerne vil kunne understøtte den videre afklaring, præcisering og forberedelse til en ændret og tryg dagligdag for børn, unge og voksne (og deres pårørende) på Bank-Mikkelsens Vej. Indsatsen handler om: 1. Organisering, pædagogisk praksis, samarbejdsformer og arbejdsgange. 2. Særlige fagligheder: F.eks. autisme. 3. Tværfaglige indsatser, kulturelle forandringer og robusthed. 4. Samspilsinitiativer og -muligheder med lokalsamfundet med særlig fokus på de almene familieboliger, der skal bygges. Mål Mål 1: En række initiativer, der skal styrke forudsætningerne for et godt samliv i de nye fysiske rammer er igangsat. Initiativerne har fokus på, hvad de fremtidige fysiske rammer betyder for det liv, der skal leves og arbejdes i og hvordan de nye muligheder Succeskriterier: Succeskriterier for mål 1: 1. Der er i 2016 gennemført minimum to workshops for personale og pårørende. 2. Derudover vil en række andre initiativer omkring bl.a. tværgående indsatser og pædagogiske, kulturelle og organisatoriske forandringer blive sat i Side 21 af 24

22 udnyttes bedst muligt. Mål 2: 1. Gentofte Kommune skal i indsatsen omkring Bank-Mikkelsens Vej understøtte etablering af nye former for aktiviteter og samvær, gensidig inklusion, fællesskaber og naboskaber. 2. Indsatsen gennemføres i samarbejde med KAB, Gentofte Ejendomsselskab og Vangedes Venner. gang. 3. Personale og pårørende oplever god dialog, involvering og ejerskab i forhold til fastlæggelsen af de fysiske og organisatoriske rammer på fremtidens Bank- Mikkelsens Vej. Succeskriterier for mål 2: 1. I 2016 planlægges og gennemføres en række initiativer, der på sigt skal understøtte samspilsmulighederne med særligt fokus det nære naboskab på det fremtidige Bank-Mikkelsens Vej. Udviklingsprojekter: Indsatser 6.1 Synergier, samvær og fællesskaber på fremtidens Bank-Mikkelsens Vej I alt Ansvar: Social & Sundhed, Børn og Skole samt Gentofte Ejendomme. Beløb kr kr kr kr. Side 22 af 24

23 Samlet budgetoversigt: Den borgerrettede pulje Der afsættes hvert år en pulje, som borgere, brugere og pårørende kan ansøge om midler til gennemførelse af projekter, indsatser eller arrangementer, der forbedrer eller sætter fokus på forholdene for borgere med handicap Strategiske projekter, konferencer mv. Der afsættes årligt et beløb til afholdelse af borgermøder, konferencer samt optryk af handicappolitikken og andre kommunikative indsatser mv Tværgående projektstøtte og evaluering vedr. større inklusionsindsats I 2015 og 2016 gennemføres der en større, langsigtet og tværgående inklusionsindsats på skole-, kultur- og fritidsområdet. Der er indgået kontrakt med Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) om bistand i form af projektstøtte og udvikling af selvevaluering Udviklingsprojekter 1.1 Evaluering af indsatser som i 2015 blev gennemført på Videounderstøttet kommunikation om voksenudredningsmetoden Analyse og strategi for tilgængelige ruter omkring bydelscentre og stationer og i tilknytning vigtige grønne/blå områder. 1.4 Afklaringsprojekt vedrørende muligheder for anvendelse af universelt design i kommunens bygge- og anlægsprojekter. 1.5 Uddannelse/kursus for bygningsmyndighed (plan og Byg) og byggestyrere i GE med henblik på øget tilgængeligt byggeri Kampagne for øget tilgængelighed hos de private forretningsdrivende Analyse af mulige smart city løsninger der kan øge tilgængeligheden ved krydsning af veje og cykelstier ved trafiklys Ny vejledningskultur Rum til tryghed, leg og læring KAT-kassen Barnets fortælling Neuropædagogik og sundhedsfremme Oralmotorisk Team Side 23 af 24

24 4.3 Netværk som social kapital Netværksmøder for pårørende Talking Mats struktureret og billedbaseret metode til at understøtte samtaler mellem borger og pårørende Yogaforløb Kunstnerisk udsmykning af Stolpegårdsvej Netværksaktiviteter for forældre til børn med læseskrivevanskeligheder Skræddersyede forløb for institutioner og skoler Forankring af SIFA institutioners anvendelse af BKO Charlottenlund Gennemførelse af Basecamps i forbindelse med Aktiv Sommer Forankring af Brobyggerne Udvikling af det almene foreningslivs lyst og evne til at inkludere borgere med særlige behov Synergier, samvær og fællesskaber på fremtidens Bank-Mikkelsens Vej I alt Side 24 af 24