Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Transkript

1 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Dagsorden 9. oktober 2018 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Indkaldelse Søren P. Rasmussen Karsten Lomholt Henrik Bang Ib Carlsen Kasper Langberg Martin Vendel Nielsen Mette Schmidt Olsen I mødets start vil Anne Ginderskov Hansen fra DI-Hovedstaden og Jørgen Bang Petersen fra DA deltage vedr. rekruttering, navnlig indenfor områder, der mangler arbejdskraft. Deres deltagelse forventes at vare én time.

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Drøftelse med Dansk Industri: Rekruttering af medarbejdere inden for områder med mangel på arbejdskraft (Drøftelse) 3 2 Beskæftigelsesplan forslag til mål (Drøftelse) 4 3 Lukket punkt: Prisuddeling 5 4 Strategi for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune (Beslutning) 6 5 Kommende sager 7 6 Meddelelser 8 2

3 Punkt 1 Drøftelse med Dansk Industri: Rekruttering af medarbejdere inden for områder med mangel på arbejdskraft (Drøftelse) Sagsfremstilling Dansk Industri gæster Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for at drøfte muligheder for samarbejde. Jobcentret i Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder for at understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Samtidig arbejder Lyngby-Taarbæk Kommune på at opkvalificere ledige inden for områder, hvor der er mangel på arbejdsplads. Dansk Industris seneste erhvervsklima-undersøgelse viser, at godt 20 pct. af de adspurgte virksomheder mener, at kommunerne bør prioritere arbejdskraft, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet. Beskæftigelsesministeren har med udmeldingen af de nationale beskæftigelsespolitiske mål for 2019 fokus på at sikre, at virksomhederne får den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft og at jobcentrene understøtter dette. På møde den 9. oktober 2018 drøfter Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med Dansk Industri, hvordan Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med Dansk Industri og andre interesseorganisationer kan blive endnu bedre til at matche ledige med konkrete jobåbninger. Drøftelsen tager bl.a. udgangspunkt i DI s Erhvervsklima undersøgelse (bilag). Derudover kan følgende drøftes: Hvordan kan jobcentret understøtte virksomhedernes behov for rekruttering? Hvordan kan jobcentret målrette opkvalificeringen af ledige, så det matcher virksomhedernes behov? Hvordan kan Dansk Industri understøtte Lyngby-Taarbæk Kommune i forhold til at sikre, at flere åbne stillinger bliver besat? Ser Dansk Industri andre muligheder for at målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der er risiko for at opstå flaskehalse? Hvordan kan Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejde med Dansk Industri eller andre interesseorganisationer i forhold til at understøtte virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne? Beslutning Jf. protokol. Bilag DI Erhvervsklima oversigtsnotat - Lyngby-Taarbæk Kommune 3

4 Punkt 2 Beskæftigelsesplan forslag til mål (Drøftelse) Resumé Forvaltningen har udarbejdet forslag til mål, som skal indgå i Beskæftigelsesplan Forslaget forelægges til en indledende politisk drøftelse. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. forslag til mål for Beskæftigelsesplan 2019 drøftes 2. resultatniveauer for målene fastsættes primo 2019 på baggrund af ledighedsskøn fra december Sagsfremstilling Det er lovbestemt, at kommunerne hvert år skal udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver det kommende års beskæftigelsesindsats. Planen udarbejdes med afsæt i udmeldte indsatsområder fra Beskæftigelsesministeren og vedtages af Kommunalbestyrelsen inden den 31. december Herefter sendes den godkendte plan til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering. Forvaltningen har udarbejdet forslag til mål til Beskæftigelsesplan 2019 (bilag). Forvaltningens forslag til mål er udarbejdet på baggrund af følgende: Beskæftigelsesministerens udmeldinger, hvor der er fokus på at flere skal i beskæftigelse - herunder særligt fokus på kontanthjælpsmodtagere og flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Derudover har Beskæftigelsesministeren særlig fokus på at virksomhederne får den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft og at kommunernes bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes (bilag). Lokale udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. På den baggrund foreslås eksempelvis fokus på forebyggelse og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere samt fortsat fokus på unge ledige - herunder et særskilt fokus på udsatte unge. Mulighed for at benytte tilgængelige data til resultatopfølgning via jobindsats.dk, som drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Resultatniveauer for målene foreslås fastsat primo 2019, når der er et skøn over ledighedsudviklingen i 2019 i forbindelse med Finansministeriets økonomiske redegørelse i december Forvaltningen foreslår ligeledes at bibeholde den kvartalsvise opfølgning på målene til udvalget. Lovgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 4. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Jf. protokol. Bilag Udkast til mål i Beskæftigelsesplan

5 Punkt 3 Lukket Punkt: Prisuddeling 5

6 Punkt 4 Strategi for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune (Beslutning) Resumé Den 24. april 2018 drøftede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den fremadrettede strategi for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune i På baggrund af udvalgets input fremlægges hermed forslag til den fremadrettede strategi for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Strategi for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby- Taarbæk Kommune godkendes. Sagsfremstilling Kerneopgaven for Center for Arbejdsmarked er at understøtte kommunens borgere til selvforsørgelse samt at sørge for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Strategien for beskæftigelsesindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune (bilag) tager udgangspunkt i regeringens Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (bilag), Center for Arbejdsmarkeds kerneopgave, samt de fem fokusområder, som udvalget har udpeget som særlig vigtige: Fokusområde 1: Samarbejde med erhvervslivet Fokusområde 2: Udsatte borgere Fokusområde 3: Hurtig afklaring Fokusområde 4: Hjælp til selvhjælp Fokusområde 5: Unge Lovgrundlag Ikke relevant Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Jf. protokol. Bilag Strategi for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats 6

7 Punkt 5 Kommende sager Resumé Udvalget orienteres om kommende sager, der er planlagt til behandling. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Listen over sager på vej er et planlægningsredskab for kommende møder. Forvaltningen bemærker, at de nævnte sager kan flytte datoer, nye sager kan komme til og varslede sager kan blive uaktuelle og udgå. Følgende sager er planlagt til det kommende møde: Udkast til færdig beskæftigelsesplan med beskrivelse af indsatser mm. Beskrivelse af snitfladerne mellem Center for Arbejdsmarked og UU Nord Lovgrundlag Det er valgfrit for kommunerne, om udvalget skal orienteres om kommende sager. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Beslutning Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, den 9. oktober 2018 Jf. protokol. 7

8 Punkt 6 Meddelelser Sagsfremstilling 1. Ny lov vedtaget om forsøg med socialt frikort Folketinget har vedtaget lov om forsøg med socialt frikort, som træder i kraft 1. januar 2019, hvorefter udsatte borgere kan blive visiteret til et socialt frikort (bilag). Formålet med initiativet er, at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at modtage et socialt frikort. Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det er kommunerne, der skal visitere borgerne til ordningen med det sociale frikort. Virksomhederne skal indberette borgernes aktivitet, når de har ansat en borger med et frikort. Loven skal administreres af kommunerne via en fælleskommunal it-løsning, som Kommunernes Landsforening (KL) og KOMBIT har ansvaret for at udvikle. It-løsningen skal bruges af borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder. Lyngby-Taarbæk Kommuner arbejder målrettet på at konvertere praktik-timer til ordinære løntimer i form af eksempelvis mikrojobs eller småjobs. Når borgeren har ordinære løntimer, får de udbetalt supplerende kontanthjælp men da den supplerende kontanthjælp skal modregnes en ordinær indtægt, sker det, at den supplerende kontanthjælp bliver forsinket. Det giver en del usikkerhed og flere borgere vil derfor hellere forblive i praktik, da de på den måde er sikret en stabil indkomst (offentlig forsørgelse) og det er således svært at motivere borgeren til at tage imod tilbud om ordinært arbejde i få timer. Lyngby-Taarbæk Kommune ser derfor frem til den ny lov om socialt frikort og følger initiativet tæt. 2. Ekstra tilsagnsudmelding fra den regionale uddannelsespulje Lyngby-Taarbæk Kommune har den 26. september 2018 fået tilsagn om yderligere kr. som følge af genudmeldingen af midler fra den regionale uddannelsespulje (bilag). Ved genudmeldingen er beløbet fordelt således, at de kommuner som havde det største forbrug af puljen i 2017 vil få det relativt største tilsagn af genudmeldingen. Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder målrettet med opkvalificering via den regionale uddannelsespulje og i 2017 brugte Lyngby-Taarbæk Kommune alle puljemidlerne. Formålet med den regionale uddannelsespulje er at give mulighed for at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Tilskuddet kan anvendes til aktiviteter, der gennemføres i perioden frem til 31. december Det rummelige arbejdsmarked - kommunens egne arbejdspladser På Økonomiudvalgets møde den 27. september 2018 orienterede forvaltningen om de væsentligste statistiske oplysninger indenfor løn og personaleområdet i Lyngby- Taarbæk Kommune. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget gøres opmærksom på, at der i materialet indgik orientering om det rummelige arbejdsmarked i kommunen. Udklip af det samlede bilag til Økonomiudvalget er vedlagt (bilag). 8

9 4. Nyt beskæftigelsespolitisk mål for personer med handicap I en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet den 1. oktober lancerer regeringen et nyt udspil om, at flere mennesker med handicap skal i job. I pressemeddelelsen fremgår det, at der er afsat 120 millioner kroner til at realisere initiativerne. Med udspillet lancerer regeringen et nyt beskæftigelsespolitisk mål for personer med handicap. Regeringens mål er, at 15 pct. af personer med et større selvoplevet handicap og som er på midlertidig ydelse skal ind på arbejdsmarkedet frem til Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob. Det svarer til, at ca personer kommer i beskæftigelse. Regeringen har dog fortsat ikke udmeldt en målemetode, som kommunerne kan anvende til at følge udviklingen. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget havde på sidste udvalgsmøde d. 18. september 2018 inviteret Handicaprådet til en drøftelse af beskæftigelsesrettede indsatser for personer med handicap. På mødet blev det besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan i dialog med Handicaprådet, hvor fokus er på, hvordan flere personer med handicap kan komme i beskæftigelse. Det vil være oplagt at inddrage regeringens initiativer i handleplanen. Link til pressemeddelelse: (for at følge linket, skal dokumentet åbnes i pdf) 5. Brev fra Beskæftigelsesministeren vedr. opfølgning på manglende samtaler med ledige Den 29. januar 2018 skrev Beskæftigelsesministeren ud til alle landets kommuner, da en opgørelse fra november 2017 viste, at en stor del af landets kommuner kun i begrænset omfang overholdte de minimumsregler for samtaler med ledige og sygemeldte, der er fastsat ved lov. Ministeren har sendt endnu et brev den 26. september 2018, hvor han følger op på kommunernes manglende samtaler med ledige (bilag). Af opgørelsen fremgår det, at Lyngby-Taarbæk Kommune ligger både over og under landsgennemsnittet på de forskellige målgrupper (bilag). Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, som forventes at træde i kraft medio 2019, lægger op til et opgør med stramme proceskrav og fokuserer langt mere på effekt og resultater af beskæftigelsesindsatsen ude i kommunerne. Derfor undrer det forvaltningen, at Beskæftigelsesministeren netop nu er også er optaget af, at kommunerne lever op til reglerne for samtaler med ledige og sygemeldte. Denne undren deles også af Kommunernes Landsforening (KL), der har skrevet et svar til Beskæftigelsesministeren (bilag). Lyngby-Taarbæk Kommune har fortsat fokus på at sikre en tidlig og tæt opfølgning med alle ledige og sygemeldte, da der er evidens for, at hyppige samtaler har en positiv effekt i forhold til at få borgerne i selvforsørgelse. Beslutning Jf. protokol 9

10 Bilag Informationsbrev socialt frikort Brev fra STAR vedr Ekstra tilsagnsudmelding fra den regionale uddannelsespulje Det rummelige arbejdsmarked i Lyngby-Taarbæk Kommune_Løn og personale i tal Brev fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Opgørelse over antal afholdte samtaler Svar fra KL til beskæftigelsesministeren om afholdte samtaler 10

11 OVERSIGTSNOTAT Lyngby-Taarbæk - resultater SAMLET PLACERING 44 PLACERING I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 44 PLACERING I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 4 2. Arbejdskraft Uddannelse 4 4. Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysiske rammer Brug af private leverandører Kommunens image Information og dialog med kommunen 63 Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet. Den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden er ét enkelt spørgsmål i det spørgeskema, som virksomhederne besvarer. Spørgsmålet tæller en tredjedel af den enkelte kommunes samlede placering i undersøgelsen. Det er derfor af stor betydning, hvad virksomhederne svarer på dette spørgsmål. SPØRGSMÅL DER VÆGTER 1/3 I UNDERSØGELSEN PLACERING VÆRDI OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED ,39 3,61 Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed 3,9 3,7 3,5 3,3 3,1 2,9 Figuren viser virksomhedernes overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i kommunen og på landsplan. Skalaen går fra 1-5 med 5 som højeste score. 2,7 2, Lyngby-Taarbæk Hele landet Kilde: Lokalt Erhvervsklima

12 1. Infrastruktur og transport Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kommunal kollektiv trafik. Kategorien Infrastruktur og transport beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet og den kollektive trafik samt på otte statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser kommunens indsats for at sikre en god mobilitet. PLACERING VÆRDI INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT SPØRGSMÅL Det kommunale vejnet ,75 3,80 Kommunal kollektiv trafik ,52 3,74 STATISTISKE INDIKATORER Andel indpendlere, pct ,77 76,47 Andel indpendlere, pct., ændring over tre år ,39 0,93 Køreplanstimer pr. indbygger ,15 Køreplanstimer pr. indbygger, ændring over tre år* ,34 Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. indbygger Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. indbygger, ændring over tre år Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. km. kommunal vej Udgifter i kr. til det kommunale vejnet (i de sidste tre år) pr. km. kommunal vej, ændring over tre år , , , ,52 Note: Placering i kategorien afhænger både af spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der seks statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. Kun indikatoren indpendling har tidligere været en del af undersøgelsen. *Indikatoren er baseret på tilgængelige tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Busdrift finansieres af både kommuner og regioner. Opgørelsen tager ikke hensyn til ændringer i finansieringsmodellen mellem kommuner og regioner. 2

13 2. Arbejdskraft Adgang til kvalificerede medarbejdere er afgørende for virksomhedernes muligheder for vækst og udvikling. Kategorien Arbejdskraft beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne samt kommunens placering på 14 statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser adgangen til kvalificeret arbejdskraft. PLACERING VÆRDI ARBEJDSKRAFT SPØRGSMÅL Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere ,60 3,34 Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne ,52 3,38 STATISTISKE INDIKATORER Antal private arbejdspladser pr indb. i alderen år Antal private arbejdspladser pr indb. i alderen år, ændring over tre år Forskel i forhold til forventet erhvervsfrekvens for årige (på baggrund af indbyggersammensætning) , , ,69 Erhvervsfrekvens for årige, ændring over tre år ,20 Andel af jobparate på kontanthjælpslignende ydelser ,74 Andel af jobparate på kontanthjælpslignende ydelser, ændring over tre år ,47 Andel i beskæftigelse seks mdr. efter nyledighed ,90 Andel i beskæftigelse seks mdr. efter nyledighed, ændring over tre år Forskel i forventet antal fuldtidspersoner på kontanthjælpslignende ydelser pr indb. i alderen år (på baggrund af indbyggersammensætningen) Antal fuldtidspersoner på kontanthjælpslign. ydelser pr indb. i alderen år, ændring over tre år Andel af virksomheder i kommunen, som jobcentret har samarbejdet med om et konkret forløb Andel af virksomheder i kommunen, som jobcentret har samarbejdet med om et konkret forløb, ændring over tre år Forventet tilgang til førtidspension pr indb. i alderen år (på baggrund af indbyggersammensætning) Tilgang til førtidspension pr indb. i alderen år, ændring over tre år , , , , , , ,25 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er det alle 14 statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. 3

14 3. Uddannelse Det er vigtigt, at de fremtidige lokale medarbejdere får de rette uddannelsesmæssige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er bl.a. vigtigt, at fremtidens medarbejdere får de fornødne grundlæggende færdigheder som f.eks. at læse, skrive og regne. Kategorien Uddannelse beskriver kommunens placering på et spørgsmål om tilfredshed med skolernes samarbejde med virksomhederne og på seks statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser, i hvor høj grad det lykkes at give den fremtidige arbejdsstyrke en god uddannelsesmæssig ballast. PLACERING VÆRDI UDDANNELSE SPØRGSMÅL De kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne* (3) 14 (4,10) 3,48 STATISTISKE INDIKATORER Andel årige med en uddannelse efter grundskolen ,60 90,22 Andel årige med en uddannelse efter grundskolen, ændring over tre år Karakter ved folkeskolens afgangseksamen ift. baggrund (faktisk minus forventet) Karakter ved folkeskolens afgangseksamen ift. baggrund (faktisk minus forventet), ændring over tre år Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én erhvervsuddannelse inden for ti år efter 9. klasse Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én erhvervsuddannelse inden for ti år efter 9. klasse, ændring over tre år ,10 0, , , , ,60 Note: Kategorien Uddannelse er ny og afløser den tidligere kategori Kommunens velfærdsservice, der handlede om tilfredshed med folkeskolen og adgang til børnepasning. Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der fire statistiske indikatorer vedr. karakterer og andel elever, der forventes at fuldføre en erhvervsuddannelse, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. *I 2017 blev der spurgt til Tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen, mens der i 2018 er spurgt til tilfredshed med De kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne. Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra

15 4. Kommunal sagsbehandling Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Kategorien Kommunens sagsbehandling beskriver kommunens placering på tre spørgsmål om tilfredshed med sagsbehandlingen på forskellige områder samt på fem statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser, hvor effektiv sagsbehandlingen i kommunen er. PLACERING VÆRDI KOMMUNAL SAGSBEHANDLING SPØRGSMÅL Kompetent og hurtig sagsbehandling af din virksomheds miljøforhold Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager i den kommune, hvor virksomheden er placeret ,03 3, ,35 3,50 Kommunens digitale sagsbehandling* ,77 STATISTISKE INDIKATORER Andel af afsluttede sygedagpengeforløb af under to måneders varighed Andel af afsluttede sygedagpengeforløb af under to måneders varighed, ændring over tre år Sagsbehandlingstider på miljø (andel sager, der afsluttes inden for servicemålet)** Andelen af sygedagpengeforløb, hvor personen er delvis syge- eller raskmeldt Andelen af sygedagpengeforløb, hvor personen er delvis syge- eller raskmeldt, ændring over tre år , , , ,50 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er det alle fem statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. Der blev tidligere spurgt til tilfredshed med kommunens byggesagsbehandling. Kommunens tekniske byggesagsbehandling overgår til private rådgivere fra den 1. januar Derfor spørges ikke længere til tilfredshed med byggesagsbehandlingen. *Spørgsmålet om Kommunens digitale sagsbehandling er nyt i **Den statistiske indikator Sagsbehandlingstider på Miljø indgår alene for kommuner, hvor der har været miljøsager inden for det seneste år. Denne indikator er samtidig så ny, at det endnu ikke er muligt at se på ændring over tid. 5

16 5. Skatter, afgifter og gebyrer Lokale skatter, afgifter og gebyrer er vigtige parametre for virksomhedernes konkurrenceevne og kan være med til at afgøre, hvor de ønsker at placere sig. Kategorien Skatter, afgifter og gebyrer beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med den kommunale indkomstskat og de kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer, samt på seks statistiske indikatorer, der viser niveauet for skatter, afgifter og gebyrer i kommunen. PLACERING VÆRDI SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER SPØRGSMÅL Den kommunale indkomstskat set i forhold til serviceniveauet og kommunens økonomiske situation* (91) 66 (2,81) 3,12 Kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer (f.eks. dækningsafgift og affalds- og byggesagsgebyrer)** (91/ 90) 74 (2,74/ 2,74) 2,89 STATISTISKE INDIKATORER Kommunal udskrivningspct ,70 23,70 Ændring i kommunal udskrivningspct., ændring over tre år ,00 0,00 Grundskyldspromille ,48 21,49 Ændring i grundskyldspromille, ændring over tre år 5 4-1,50-1,00 Dækningsafgiftspromille ,00 10,00 Ændring i dækningsafgiftspromille, ændring over tre år ,00 0,00 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. *I 2017 blev der spurgt til Niveauet for kommunes personskatter, mens der i 2018 er spurgt til Den kommunale indkomstskat set i forhold til serviceniveauet og kommunens økonomiske situation. Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra **I 2017 blev der spurgt til Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) samt Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer), mens der i 2018 er spurgt til Kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer (f.eks. dækningsafgift og affalds- og byggesagsgebyrer). Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra Resultater for 2017 er for henholdsvis Kommunale erhvervsskatter og Kommunale afgifter og gebyrer. 6

17 6. Fysiske rammer Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe arbejdspladser. Det skal være muligt at udvide produktionen, og der skal være en god digital infrastruktur. Kategorien Fysiske rammer beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med tilgængeligheden af erhvervsgrunde, den lokale planlægning og kommunens indsats for at sikre en god digital infrastruktur samt placeringen på fire statistiske indikatorer, der på forskellig vis belyser kommunens indsats for at sikre gode fysiske rammer. PLACERING VÆRDI FYSISKE RAMMER SPØRGSMÅL Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling ,21 3,63 Den lokale planlægning tager tilstrækkelig hensyn til erhvervslivet* Kommunens indsats for at sikre bredbånd og mobildækning** (67) 27 (3,46) 3, ,37 STATISTISKE INDIKATORER Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse ,67 3,65 Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse, ændring over tre år Bredbåndsdækning, andel som har adgang til min. 100 Mbit/s download Bredbåndsdækning download, andel som har adgang til min. 100 Mbit/s download, ændring over to år ,17-0, , ,02 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der to statistiske indikatorer vedr. bredbåndsdækning, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. *I 2017 blev der spurgt til om Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling, mens der i 2018 er spurgt til om Den lokale planlægning tager tilstrækkeligt hensyn til erhvervslivet (f.eks. ved ikke at bygge boliger nær virksomheder. **Spørgsmålet er nyt i

18 7. Brug af private leverandører En attraktiv erhvervskommune er åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver, hvilket kan være med til at sikre større effektivitet og højne kvaliteten. Når private virksomheder udfører opgaver for kommunen, er det vigtigt med en god udbudsproces, og at betalingsfristerne er rimelige. Kategorien Brug af private leverandører beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens udbudsproces og betalingsfrister samt kommunens placering på fire statistiske indikatorer, der viser i hvor høj grad, kommunen konkurrenceudsætter borgernære velfærdsopgaver samt støttefunktioner og tekniske opgaver. PLACERING VÆRDI BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER SPØRGSMÅL Kommunens udbudsproces over for private leverandører ,00 3,04 Kommunens betalingsfrister (rettidighed, længde)* (52) 52 (3,54) 3,38 STATISTISKE INDIKATORER** Konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsopgaver ,63 Konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsopgaver, ændring over tre år Konkurrenceudsættelse af støttefunktioner og tekniske opgaver Konkurrenceudsættelse af støttefunktioner og tekniske opgaver, ændring over tre år , , ,21 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der fire statistiske indikatorer, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. Tidligere indgik et samlet mål for konkurrenceudsættelse i kommunen uden opdeling på opgavetyper. *I 2017 blev der spurgt til Kommunens overholdelse af betalingsfristen, mens der i 2018 er spurgt til Kommunens betalingsfrister (rettidighed, længde). Derfor er det ikke muligt direkte at sammenligne svarene på dette spørgsmål i 2018 med svarene fra **Værdierne angiver, hvor stor en andel af udgifterne til opgaver, som det er muligt at konkurrenceudsætte, der har været konkurrenceudsat. 8

19 8. Kommunens image Et godt image er afgørende for kommunens evne til at fastholde og tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere. Kategorien Kommunens image beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder til kommunen samt på fire statistiske indikatorer, der belyser, i hvor høj grad det lykkes at tiltrække nye borgere og virksomheder. PLACERING VÆRDI KOMMUNENS IMAGE SPØRGSMÅL Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen ,89 3, ,85 3,66 STATISTISKE INDIKATORER Nystartede virksomheder pr indbyggere 6 9 5,23 4,45 Nystartede virksomheder pr indbyggere, ændring over tre år 8 9 1,33 0,91 Nettotilflytning til kommunen pr indbyggere ,28 Nettotilflytning til kommunen pr indbyggere, ændring over tre år ,52 Note: Placering i kategorien afhænger af både spørgsmål og statistiske indikatorer, der hver vægter 50 pct. I denne kategori er der to statistiske indikatorer vedr. nettotilflytning, der ikke tidligere har indgået i Lokalt Erhvervsklima. 9

20 9. Information og dialog med kommunen En god dialog mellem erhvervslivet og kommunen kan være med til skabe forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter og kan bidrage til at finde løsninger. Det er også vigtigt, at væsentlig information fra kommunen formidles hurtigt og klart, så virksomhederne får relevante oplysninger om alt lige fra snerydning og vejarbejde til lokalplaner. Kategorien Information og dialog med kommunen beskriver kommunens placering på spørgsmål om tilfredshed med dialogen med kommunens embedsmænd og politikere samt kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne. PLACERING VÆRDI INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN SPØRGSMÅL Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere ,10 3,28 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed ,97 3, ,35 3,44 Note: Der er ingen statistiske indikatorer i denne kategori. Placeringen afhænger derfor alene af svarene på spørgsmålene. Alle spørgsmål er identiske med de spørgsmål, der blev stillet i For denne kategori er det derfor muligt at sammenligne med resultater fra

21 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Center for Arbejdsmarked Journalnr. : G Dato : Skrevet af : METRI N O T A T om Udkast til mål i Beskæftigelsesplan 2019 Nedenstående skema indeholder forslag til mål i Beskæftigelsesplan For hvert mål er indsat en kort begrundelse for målet. Målene følger de indsatsområder, som er udsendt af Beskæftigelsesministeren. Forvaltningen foreslår at resultatniveauerne fastsættes primo 2019 på baggrund af ledighedsskøn i december Endvidere fastsættes opgørelsesperiode for de enkelte mål endelig i forbindelse med fastsættelse af resultatniveauer, herunder om der måles på rullende år, år til dato eller måned til måned. Beskæftigelsesmål Mål 1: Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse skal falde med X pct. fra Indsatsområde: Beskæftigelse Begrundelse Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har fortsat fokus på at flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Følgemål: Antallet af personer der modtager offentlig forsørgelse i mere end 52 uger. For at sikre et fortsat fokus på at nedbringe andelen af borgere med langvarig forsørgelse suppleres mål 1 med en måling, som belyser udviklingen af langvarige forsørgelsesydelser fordelt på målgrupper. Beskæftigelsesmål Mål 2: Antallet af job- og uddannelsesparate unge under 30 år skal falde med x pct. fra Indsatsområde: Unge Begrundelse Lyngby-Taarbæk Kommune er en uddannelsesby og forvaltningen ønsker et særskilt fokus på unge. Mål 3: Antallet af aktivitetsparate unge under 30 år skal falde med x pct. fra Målet er nyt. For at sikre at endnu flere udsatte unge kommer i uddannelse eller job ønskes et særligt fokus på denne ungegruppe. Indsatsområde: Virksomhedssamarbejde Beskæftigelsesmål Begrundelse Mål 4: Andelen af personer i virksomhedsrettet tilbud ud af det samlede antal ledige borgere i tilbud skal minimum være X pct. i Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats Side 1 af 3

22 fjerner kravet om gentagne aktivering samt særreglerne for fremrykket aktivering for dagpengemodtagere under 30 år og over 50 år. Der er imidlertid evidens for at virksomhedsrettet aktivering virker for mange målgrupper og forvaltningen ønsker fortsat at have en aktivlinje i beskæftigelsesindsatsen og herunder særligt at borgerne skal i forløb på ordinære virksomheder (ex. via virksomhedspraktik eller løntilskud) med henblik på efterfølgende fastansættelse i virksomheden. Mål 5: Andelen af delvis raskmeldte sygedagpengemodtagere skal være x pct. i Målet er nyt. Forvaltningen har stort fokus på forebyggelse og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Ansættelsen af en ekstra fastholdelseskonsulent skal sikre en tidlig tilbagevenden til arbejdspladsen i samarbejde med den sygemeldte og arbejdspladsen. Beskæftigelsesmål Mål 6: X pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i beskæftigelse i december Indsatsområde: Integration Begrundelse Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har fortsat skærpet fokus på at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Følgemål: Overblik over virksomheder som jobcentret samarbejder med om integration. Følgemålet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Overblikket kan bruges som indikator for omfanget af jobcentrets samarbejde med virksomheder i og uden for Lyngby-Taarbæk Kommune om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Indsatsområde: Kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesmål Begrundelse Mål 7: Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal falde med X pct. fra december 2018 til december Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har fortsat et særskilt fokus på at flere jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse. Mål 8: X pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have supplerende indtægter i form af ordinære timer og småjobs i december Målet er nyt. Beskæftigelsesministeren har særskilt fokus på, at flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommer tættere på arbejdsmarkedet. Side 2 af 3

23 Indsatsområde: Bekæmpelse af socialt bedrageri Beskæftigelsesmål Begrundelse Mål 9: Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Målet foreslås videreført fra Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har fortsat et særskilt beskæftigelsespolitisk mål omkring bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Der er fortsat ikke udmeldt anden måling end den halvårlige effektmåling fra KL som forvaltningen følger op på. Indsatsområde: Udsatte borgere Beskæftigelsesmål Begrundelse Mål 10: X pct. af borgerne i ressourceforløb skal være i virksomhedsrettet tilbud i gennemsnit i Følgemål: Overblik over antal afholdte samtaler for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med over 6 måneders ledighed. Målet er nyt. Beskæftigelsesministeren har et særskilt fokus på at udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Med udspillet om afbureaukratiseringen af beskæftigelsesindsatsen frafalder kravet om samtaler efter 6 måneders ledighed. Mål 11: Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. Der er evidens for at hyppig og tæt opfølgning virker og forvaltningen ønsker derfor fokus på at udsatte borgere med lang ledighed ikke overlades til sig selv. Målet er nyt. Beskæftigelsesministeren bekendtgjorde i foråret, at der ville komme et særskilt beskæftigelsespolitisk mål om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Forvaltningen afventer fortsat det konkrete mål. Det forventes, at der på jobindsats.dk kommer en måling, som kan anvendes til at følge udviklingen. Side 3 af 3

24 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Center for Arbejdsmarked Journalnr. : G Dato : Skrevet af : METRI N O T A T om Strategi for beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune Vision og overordnede mål Lyngby-Taarbæk Kommunes vision er at understøtte alle kommunens borgere i at få en uddannelse eller et arbejde og blive økonomisk uafhængige. Derudover arbejder kommunen for at understøtte at virksomhederne får den arbejdskraft, som de efterspørger. De overordnede beskæftigelsespolitiske mål for Lyngby-Taarbæk Kommune er: At understøtte virksomhederne i at få den arbejdskraft, som de efterspørger At forebygge og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdspladsen At udsatte ledige ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse At alle unge får en kompetencegivende uddannelse Værdier Udgangspunkt i borgeren Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder ud fra kommunens fælles Principper for god borgerbetjening, som betyder at indsatser og initiativer planlægges i samarbejde med borgere og virksomheder. Borgerne inddrages i valg og tilrettelæggelse af de beskæftigelsesrettede indsatser med henblik på at skabe ejerskab og heraf størst effekt. Indsats som virker Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at benytte redskaber og indsatser, som har høj effekt i forhold til at ledige borgere kommer i beskæftigelse. Det betyder, at jobcentret har en aktiv tilgang i beskæftigelsesindsatsen med fokus på virksomhedsrettede forløb på ordinære virksomheder. Tilknytning til arbejdsmarkedet Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at afklare borgerne til arbejdsmarkedet ude på virksomhederne og arbejder for at udvikle borgernes arbejdsevne, så de kan blive hel eller delvis selvforsørgende. Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med virksomhederne om at udvikle småjobs og mikrojobs for at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet for borgere med begrænset arbejdsevne. Tidlig tværfaglig indsats for borgere med komplekse problemer Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på en tidlig forbyggende indsats på tværs af social-, sundheds-, familie- og beskæftigelsesområdet med det formål, at borgeren rehabiliteres til at deltage på arbejdsmarkedet. Professionel sagsbehandling Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på at borgerne mødes af professionelle og kompetente medarbejdere, der med grundig viden om arbejdsmarkedet vejleder og rådgiver borgerne i forhold til hurtigste vej til selvforsørgelse. Side 1 af 3

25 Målsætninger og fokusområder Lyngby-Taarbæk Kommune vil desuden arbejde efter følgende målsætninger på forskellige indsatsområder: Samarbejde med Erhvervslivet Lyngby-Taarbæk Kommune skal være en kommune, hvor virksomhederne oplever, at de kun behøver henvende sig et sted uanset om det handler om byggetilladelser eller rekruttering af arbejdskraft. Lyngby-Taarbæk Kommune skal understøtte det tværkommunale og regionale rekrutteringssamarbejde i forhold til at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Det er både i forhold til at formidle ledig arbejdskraft til jobåbninger og opkvalificere ledige, så de matcher virksomhedernes behov. Udsatte ledige Lyngby-Taarbæk Kommune skal understøtte, at udsatte borgere, herunder flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, bliver på arbejdsmarkedet, når de har fået ordinært arbejde og dermed afsluttes i jobcentret. Lyngby-Taarbæk Kommune skal sikre at udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Unge Lyngby-Taarbæk Kommune skal understøtte, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse. Lyngby-Taarbæk Kommune skal sikre, at sårbare unge får tilstrækkelig hjælp og støtte i forhold til at starte og gennemføre en uddannelse, alternativt at de unge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Sygemeldte borgere Lyngby-Taarbæk Kommune skal understøtte virksomhederne i at forebygge og fastholde sygemeldte medarbejdere. Lyngby-Taarbæk Kommune skal sikre en tidlig tilbagevenden til arbejdspladsen i samarbejde med den sygemeldte og arbejdspladsen. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Lyngby-Taarbæk Kommune skal sikre at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bliver selvforsørgende. Lyngby-Taarbæk Kommune skal møde alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med klare krav og forventninger til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hurtig afklaring Lyngby-Taarbæk Kommune skal sikre, at de borgere, der kan arbejde, skal tilbydes en hurtig og målrettet beskæftigelsesrettet indsats. Samtidig skal Lyngby-Taarbæk Kommune sikre, at de borgere, hvor der ikke er et udviklingspotentiale i forhold til arbejdsevne, får en hurtig afklaring i forhold til fx fleksjob eller pension. Hjælp til selvhjælp Lyngby-Taarbæk Kommune skal understøtte borgernes eget ansvar for at komme i arbejde herunder sikre borgernes ret og pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Opfølgning Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik fungerer som rammen for den daglige beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. De overordnede mål og fokusområder bliver Side 2 af 3

26 konkretiseret i den årlige beskæftigelsesplan, der opstiller specifikke resultatkrav og strategimål. Side 3 af 3

27 Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats August 2018 Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er enige om at gennemføre en gennemgribende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Det skal være til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed. Vi har et godt udgangspunkt. Det skal vi blive ved med at have. Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen for en effektiv beskæftigelsesindsats. Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og a-kasserne til effektivt at hjælpe ledige i beskæftigelse og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer, som ikke giver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsørgelse. I dag er der bl.a. mange snubletråde i lovgivningen som resultat af mange undtagelser og særregler på tværs af målgrupper. Det er med til at gøre loven unødig kompleks. Med den nye forenklede lov sikres det, at jobcentrene og a-kasserne skal bruge mere tid på det vigtigste at understøtte et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, blandt andet gennem en målrettet, opsøgende indsats over for virksomhederne. Der skal være større frihed og incitament til at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og virksomhederne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den aktive beskæftigelsesindsats gennem enkle regler og gode digitale løsninger. Når der stilles krav til ledige, er det om ting, vi ved, virker. Aftalepartierne er desuden enige om, at når kommunerne og a-kasserne får en større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, skal der samtidig være øget fokus på resultater og indsatser. Det er frihed under ansvar. Aftalen bygger på følgende grundelementer: Færre og mere enkle proceskrav Ens regler på tværs af målgrupper Flere digitale løsninger Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking. De enkelte elementer af aftalen er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag. Færre og mere enkle proceskrav Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal væk fra stive og ulogiske proceskrav, og der skal være større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Det skal understøtte, at lediges kontakt med jobcentret og a-kassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet. Jobcentrene og a-kasserne skal have fokus på at sikre et rigtigt match mellem de ledige og virksomhederne og understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er en del af jobcentrenes kerneopgave, at de skal opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger til de ledige. 1

28 Færre proceskrav til samtaleforløbet Kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper. Der stilles krav om fire samtaler i jobcentret de første 6 måneder. Der er evidens for, at tidlig og intensiv kontakt får ledige i arbejde, og der tages derfor udgangspunkt heri. Ved ydelsesskift, fx fra kontanthjælp til ressourceforløb, skal der igen afholdes fire samtaler inden for det første halve år på den nye ydelse. For at sikre en tidlig og koordineret indsats fastholdes konceptet om fællessamtaler for dagpengemodtagere - dog med færre proceskrav. Dagpengemodtagere skal derfor fortsat have to fællessamtaler med deltagelse af jobcenter og a-kasse det første halve år. Den første samtale kan frit tilrettelægges inden for de første tre måneder og den anden inden for de næste tre måneders ledighed. Den tredje fællessamtale for dagpengemodtagere, som skal holdes senest efter 16 måneders ledighed samt de øvrige samtaler med a-kassen fastholdes. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal fortsat have første samtale inden for en uge efter første henvendelse om hjælp med henblik på visitation. Sygedagpengemodtagere skal også fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden til job. Efter seks måneders ledighed aftales kontaktforløbet individuelt mellem jobcentret og borgeren. Borgeren har ret til samtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal kommunen holde samtaler med borgeren, når den vurderer, der er behov for det. Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det giver mening. Forenkling af reglerne for indhold i samtalerne De særlige regler om indhold i de individuelle samtaler forenkles, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og borgeren at fastlægge indholdet, så samtalen bliver meningsfuld og målrettet. Formålet med kontaktforløbet fastholdes, og der skal fortsat være fokus på jobsøgning. Kommunerne skal løbende understøtte, at borgeren får en aktiv indsats og har et fyldestgørende CV. Reglerne om indholdet i samtaler, som knytter sig til uddannelsespålægget til uddannelseshjælpsmodtagere, bibeholdes, da der i 2018 skal gennemføres en samlet analyse af ungeområdet. Mere ansvar til a-kasser For at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet får udvalgte a-kasser i en 4-årig periode ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. I dag er kontaktforløbet primært hos kommunerne, men a-kasserne deltager i fællessamtaler med den ledige og kommunen og står for CV-samtale og rådighedssamtaler. Initiativet forventes at omfatte ca forløb årligt, svarende til ca forløb over den aftalte periode. Dog skal initiativet omfatte mindst 25 pct. af de nyindplacerede på dagpenge årligt. A-kasserne skal som minimum afholde en CV-samtale, rådighedssamtaler og 1. fællessamtale. Derudover skal a-kasserne afholde kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse samtalers form og indhold skal tilpasses den enkelte lediges situation og behov. Danske A-kasser skal inddrages i implementeringen af initiativet. A-kasserne skal foretage en indledende afklaring af de ledige, der indgår i initiativet. Det skal ske med henblik på, at ledige med komplekse udfordringer, som derfor er i risiko for langtidsledighed, overgår til et kontaktforløb i jobcentret og får en tidlig indsats, der skal forebygge langtidsledighed. Unge under 25 år, der skal have et uddannelsespålæg, får ligeledes et kontaktforløb i jobcentret. A-kasserne skal til selve afklaringen af de ledige anvende et digitalt profilafklaringsværktøj. Værktøjet skal anvendes som et input til a-kassernes faglige vurdering af, hvornår en ledig er i risiko for langtidsledighed. Med beskæftigelsesreformen blev der udviklet et digitalt værktøj med henblik på at styrke den tidlige indsats for nyledige i risiko for at blive langtidsledige, som a-kasserne kan benytte. 2

29 Initiativet indebærer ikke, at jobcentret er udelukket fra at kontakte den ledige i perioden, men jobcentret deltager som udgangspunkt kun i fællessamtaler med a-kassen i perioden. A-kassen indkalder til 1. fællessamtale. Aftalepartierne fastsætter i september 2018 kriterier for udvælgelse af a-kasser, der kan deltage i initiativet. Alle a-kasser kan herefter søge om at deltage i initiativet. På baggrund af a-kassernes ansøgninger udpeger Beskæftigelsesministeriet de a-kasser, som lever op til de centralt fastsatte kriterier, samt geografisk udstrækning for den enkelte a-kasse (kommuner, regioner, landsdækkende 1 ). Derefter udvælger aftalepartierne et antal a-kasser blandt de, som lever op til kriterierne. Det er den politiske intention, at a- kasserne skal afspejle et repræsentativt udsnit af a-kasserne ift. faggrupper, størrelser, sektorer mv. Ved udvælgelsen skeles dels til initiativets volumen og antallet af a-kasser og dels til muligheden for en solid effektevaluering af initiativet. Herefter får de deltagende a-kasser en periode til den nødvendige forberedelse, herunder eventuelle ittilpasninger, hvorefter initiativet forventes at kunne træde i kraft medio Initiativet udmøntes med forsøgshjemmelen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og vil løbe i 4 år. Hvis ledigheden stiger markant, mødes aftalepartierne og drøfter initiativets omfang. Initiativet udformes, så det er muligt at foretage en solid effektevaluering, som kan afdække, om der er forskel på, hvor hurtigt ledige afgår til beskæftigelse i forhold til, om kontaktforløbet er fælles eller alene er i a-kassen. Det indebærer bl.a., at a-kasserne skal kunne dokumentere deres aktiviteter. Initiativet evalueres inden afslutningen af perioden. Aftalepartierne forpligter sig til løbende at drøfte initiativets fremdrift. Herudover vil Beskæftigelsesministeriet følge op på a-kassernes afholdelse af kontaktforløbet. Hvis ikke a-kasserne lever op til kravene til kontaktforløbet, vil de udgå af initiativet. Halvvejs i perioden gennemføres en midtvejsevaluering, som aftalepartierne skal drøfte. Derudover skal aftalepartierne inden udløbet af perioden drøfte evalueringen, og hvad evalueringen giver anledning til. Der gennemføres også en tilfredshedsmåling af ledige, der deltager i initiativet, ift. øvrige ledige. Der henvises til figur 1 i vedlagte bilag. Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen Den nuværende standby-ordning udvides, så alle, der er alvorligt syge, kan undtages fra kontakt med jobcentret. Sygedagpengemodtagere vil fortsat have deres egen standby-ordning. A-kasser kan deltage i videosamtaler For at fremme større fleksibilitet i kontaktforløbet er det aftalt, at a-kasser kan deltage i alle fællessamtaler med dagpengemodtagere ved brug af video. Borgeren kan dog stille krav om personligt fremmøde fra a- kassen. Jobcentret og borgeren skal fortsat deltage ved personligt fremmøde. Der udarbejdes en gennemgang af litteratur, som samler viden om effekten af personligt fremmøde ved samtaler. Et krav til ret og pligt-tilbud Reglerne om ret og pligttilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere forenkles og harmoniseres på tværs af ydelser. Kommunerne skal have større handlerum og ansvar for, at borgere får en indsats, der virker. Fremover skal alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere senest efter seks måneders ledighed have et ret og pligt-tilbud. Herefter giver jobcentret tilbud efter konkret behov. 1 Frikommuner, der gennemfører forsøg med kontaktforløbet, kan ikke indgå i initiativet, da de ikke skal efterleve samme regler som de øvrige kommuner 3

30 Reglerne om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere afskaffes. Særreglerne om fremrykket aktivering for dagpengemodtagere under 30 år og over 50 år afskaffes. Fremover kan jobparate kontanthjælpsmodtagere også få vejledning og opkvalificering som deres ret og pligt-tilbud, hvis det vurderes at være relevant. Lovteksten skærpes, så det tydeligt fremgår, at jobcentret er forpligtet til løbende at vurdere, om den enkelte ledige har behov for en aktiv indsats. Mentorstøtte bortfalder både som ret og pligt-tilbud og som tilbud. Mentorstøtte kan fortsat bruges til at understøtte indsatsen eller som en selvstændig indsats til, at borgeren bliver klar til en anden type indsats. For borgere, som ikke er i stand til at deltage i tilbud, vil jobcentret i særlige tilfælde få en mulighed for at udskyde tidspunktet for afgivelse af ret og pligt-tilbuddet. I så fald skal kommunen overveje, hvilke tiltag der skal til for at få borgeren i gang med en indsats, herunder mentorstøtte. Der gennemføres en analyse af mulighederne for at forenkle reglerne med fokus på indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere. Det er afgørende, at forenklingen har den tilsigtede virkning. Derfor er der afsat 2 mio. kr. til en evaluering af de nye regler for den aktive indsats 2 år efter, at reglerne er trådt i kraft. Registreringskrav til ledige lempes Der skal ikke stilles unødvendige krav til ledige. Derfor afskaffes reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag, da lediges jobsøgning i forvejen dokumenteres gennem Joblog. Systematisk henvisningsforløb afskaffes Reglerne om systematisk henvisningsforløb afskaffes. I dag skal ledige, der ikke får et job, som de er blevet henvist til af jobcentret, hurtigst muligt og løbende henvises til andre job de næste tre måneder. Hvis personen herefter ikke er kommet i job, skal jobcentret give et aktivt tilbud til den ledige. Jobcentret har fortsat mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed. Særskilt mentorkontrakt afskaffes De oplysninger, der fremgår af mentorkontrakten, skal også fremgå af borgerens Min Plan. Der er dermed dobbeltregistrering, som er administrativ tung, og som derfor afskaffes. Udvidelse af reglen for mindre intensiv indsats Reglerne om en mindre intensiv aktiv indsats udvides. Fremover kan alle ledige fritages fra pligten til at møde personligt til samtaler og deltage i tilbud, hvis de inden for 6 uger skal i fuldtidsjob, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension. Det samme gælder personer, der er omfattet af en arbejdsfordeling eller er hjemsendte på grund af vejrlig eller materialemangel. Det vil sige, at reglerne om mindre intensiv indsats udvides til at omfatte alle relevante målgrupper. Derudover skal personer, der er omfattet af mindre intensiv indsats, fremover ikke selv aktivt søge arbejde. For personer, der er omfattet af arbejdsfordeling, gælder fritagelsen for pligten til at søge arbejde i de første 6 uger af arbejdsfordelingen. Ens regler om indsatsen på tværs af målgrupper Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på tværs af målgrupper. Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob Varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob forenkles, så der gælder én varighedsbegrænsning for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én varighedsbegrænsning for borgere længere fra arbejdsmarkedet. 4

31 Borgere tæt på arbejdsmarkedsmarkedet, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (ekskl. åbenlyst uddannelsesparate), får en varighedsbegrænsning på seks måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og fire måneder hos offentlige arbejdsgivere. Målgrupper, der er længere fra arbejdsmarkedet, omfattes af en varighedsbegrænsning på seks måneder for både private og offentlige løntilskudsjob. Løntilskudsjobbet kan efter konkret vurdering forlænges i op til seks måneder. Det drejer sig om aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere (ikke i et ansættelsesforhold), personer i jobafklaringsforløb (ikke i et ansættelsesforhold), samt personer i ressourceforløb og i revalidering. Mulighed for at fortsætte i løntilskudsjob ved målgruppeskift Borgere får mulighed for at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter ydelse undervejs. Det sker uden, at jobcentret skal lave en ny vurdering af rimelighedskrav og merbeskæftigelse. Jobcentret skal dog fortsat vurdere, om tilbuddet er den rette indsats for borgeren, og om reglerne for den nye målgruppe, som personen er omfattet af, er overholdt. Derudover skal fx lønnen genberegnes for offentlige løntilskudsjob. Den samlede varighed af ansættelsen må ikke overstige den maksimale varighed, som gælder for den nye målgruppe. Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik Varighedsbegrænsningerne for virksomhedspraktik forenkles. Fremover gælder kun to varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet. For borgere tæt på arbejdsmarkedet, dvs. dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (herunder åbenlyst uddannelsesparate), er varigheden på maksimalt 4 uger. Målgrupper, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, får en varighedsbegrænsning på 13 uger med mulighed for forlængelse op til 26 uger efter en konkret vurdering. Herefter er der i særlige tilfælde mulighed for yderligere forlængelse. Det drejer sig om aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering, samt fleksjobvisiterede, førtidspensionister samt unge under 18 år uden ydelse med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats. Udsatte skal have mulighed for virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted Udsatte borgere får mulighed for efter en konkret vurdering at få virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de senest har været ansat forudsat, at praktikken ligger inden for en ny arbejdsfunktion. Målgruppen er borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, jf. definitionen ovenfor under ensretning af varighedsbegrænsningen for virksomhedspraktik. Afgrænsningen skal understøtte, at der ikke sker misbrug, fx i form af, at en borger, der er i stand til at arbejde ordinært, bliver afskediget for bagefter at vende tilbage til samme sted i støttet beskæftigelse. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik Formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik skærpes, så der stilles mere direkte krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktikken. Formålet med virksomhedspraktik er at afdække eller optræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål. En virksomhedspraktik skal desuden tilrettelægges, så den har en retning og et indhold, der hjælper borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver mulighed for opnåelse af ordinære løntimer. Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering Den eksisterende varighedsbegrænsning på 6 uger for vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige selvforsørgende fjernes. Varighedsbegrænsningen gælder ikke andre målgrupper i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). 5

32 Mulighed for ordinær uddannelse til ledige fleksjobvisiterede Ledige fleksjobvisiterede (ledighedsydelsesmodtagere) kan i dag alene tilbydes øvrig vejledning og opkvalificering. De får nu også mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse. Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år Ledige under 30 år kan i dag som hovedregel ikke få tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som en del af beskæftigelsesindsatsen, da uddannelse som udgangspunkt skal tages på ordinære vilkår i uddannelsessystemet. Der findes dog i dag undtagelser, som gør det muligt for nogle ufaglærte unge at få et tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som led i beskæftigelsesindsatsen. Kriterierne for, hvem der kan få tilbuddet, varierer på tværs af målgrupper. Undtagelsesbestemmelsen harmoniseres, så tilbuddet kan gives til ledige under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse. Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test Reglerne om læse-, skrive- og regnekursus og test forenkles, så alle ledige, herunder også sygedagpengemodtagere, uanset uddannelsesbaggrund, får ret til en test, medmindre jobcentret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Hvis testen viser, at der er behov for læse-, skrive- og regnekursus, får den ledige ret til det. Ændringen gælder dog ikke uddannelseshjælpsmodtagere og dagpengemodtagere med et uddannelsespålæg, hvis de ikke har en ungdomsuddannelse. Disse grupper skal fortsat testes inden for en måned. Forenkling af voksenlærlingeordningen Voksenlærlingeordningen forenkles og styrkes for ledige, hvor ordningen har bedst effekt. Fremover vil der være tre målgrupper: 1. Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse fra dag 1 2. Ledige faglærte med mere end seks måneders ledighed 3. Ufaglærte beskæftigede For alle ledige bliver reglerne forenklet og ens for målgrupperne med undtagelse af, at ledige faglærte først kan få adgang til ordningen efter 6 måneders ledighed, med mindre deres uddannelse er forældet. Personer, der kommer fra ledighed, vil have én tilskudssats på 45 kr. i timen, som gives i hele uddannelsesperioden. Uddannelsesaftalen kan ikke indgås med en virksomhed, hvor den ledige har været ansat inden for de seneste 6 måneder. Positivlisten fjernes for ledige. Til ufaglærte, der kommer fra beskæftigelse, vil arbejdsgiveren få en sats på 30 kr. i timen, som gives i op til 2 år. Den pågældende uddannelse skal fremgå af en landsdækkende positivliste. Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på 25 år, men kravet skal fremover være opfyldt ved uddannelsesaftalens indgåelse og ikke ved uddannelsens påbegyndelse. Derudover skal kravet om 6 måneders forudgående ledighed for ledige faglærte fremadrettet være opfyldt, når det nuværende uddannelsesforløb, som arbejdsgiveren søger tilskud til, begynder. Kun én varslingspulje Indsatsen for borgere, der rammes af større afskedigelser, skal forenkles. Dvs. at de to eksisterende varslingspuljer - dels den ordinære varslingspulje og den supplerende varslingspulje - slås sammen. Målgruppen for varslingsindsatsen vil gælde for varslede/opsagte personer både i og efter opsigelsesperioden for virksomheder med ned til 20 ansatte, når mindst halvdelen af de ansatte afskediges. Det gældende forsøg 6

33 med udvidet varslingsindsats for afskedigelse af mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mellem 20 og 99 ansatte bliver dermed permanentgjort. Jobrotationsordningen udvides til flere målgrupper Flere borgere skal have mulighed for at komme i jobrotation. Derfor udvides ordningen, så også ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold, fremover kan ansættes som jobrotationsvikarer. De øvrige betingelser for jobrotation skal være opfyldt. Ansættelsen sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Der er eksempelvis ikke mulighed for ved lønfastsættelsen af tage hensyn til personens nedsatte arbejdsevne, herunder nedsat arbejdsintensitet. Opfølgning Det er vigtigt for aftalepartierne, at kommunerne anvender og administrerer de forskellige ordninger i beskæftigelsesindsatsen på hensigtsmæssig vis og i overensstemmelse med intentionerne. Det gælder ikke mindst, når kommunerne får mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. Aftalepartierne mødes derfor 1 år efter ikrafttrædelse og herefter årligt for at følge op på kommunernes anvendelse og administration af de forskellige ordninger i bred forstand, herunder løntilskudsjob og virksomhedspraktik, bl.a. med fokus på at der ikke sker misbrug og fortrængning af ordinært beskæftigede. Det vil ske på baggrund af de seneste tal på området. Flere digitale løsninger Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Det skal blive nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Forenkling og automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte For at minimere den tid virksomhederne bruger på at indtaste oplysninger, automatiseres opgørelsen af ordinært ansatte ved ansøgning om virksomhedspraktik og løntilskudsjob på baggrund af oplysninger fra e- Indkomst. Forenklingen indebærer, at: Det digitale ansøgningssystem, VITAS, trækker automatisk data fra e-indkomst over alle ordinært ansatte i virksomheden. Når data trækkes fra e-indkomst betyder det, at personer i tidsbegrænsede stillinger og stillinger med konkrete arbejdsbeskrivelser, som i dag ikke tæller med, vil indgå i opgørelsen af ordinært ansatte. Opgørelsen af ordinært ansatte bruges blandt andet til at opgøre rimelighedskravet, der også fortsat skal sikre et rimeligt forhold mellem personer i ordinær beskæftigelse og personer i løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Derfor drøftes den konkrete udmøntning af rimelighedskravet med DA, LO og KL, der skal bidrage med at finde en løsning, så rimelighedskravet fortsat afspejler et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og personer i støttet beskæftigelse. Aftalepartierne mødes efterfølgende for at godkende den endelige udmøntning. Høring af tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant ved etablering af virksomhedsrettet indsats En medarbejderrepræsentant skal i dag inddrages forud for etablering af en løntilskudsansættelse eller en virksomhedspraktik. Den arbejdsgruppe, som nedsættes til at drøfte udmøntningen af forslag om forenkling og automatisering af opgørelsen af ordinært ansatte (DA, LO og KL), skal også drøfte, hvorvidt det skal være en tillidsrepræsentant, der skal høres, hvis en sådan findes på virksomheden, eller om kommunerne selv kan vælge, om de vil bruge en medarbejderrepræsentant eller tillidsrepræsentant i deres kommune. Ensretning af merbeskæftigelseskravet Ansættelse med løntilskud skal medføre merbeskæftigelse i virksomheden. Med en harmonisering af reglerne vil merbeskæftigelseskravet for offentlige virksomheder fremover opgøres på samme måde som for 7

34 private virksomheder. Det betyder, at der skal være tale om en nettoudvidelse i forhold til det gennemsnitlige antal ordinært ansatte i de seneste 12 måneder, og at ansættelsen ikke må ske i en stilling, der inden for de sidste tre måneder er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ordinært ansat. Foranalyse til Det Virtuelle Jobcenter De mange data på beskæftigelsesområdet skal bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere og virksomheder. Derfor er der i 2018 afsat 3 mio. kr. til en foranalyse, der skal undersøge mulighederne for at udbygge og samle de allerede eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger til én digital indgang til beskæftigelsesindsatsen - Det Virtuelle Jobcenter. Hovedelementerne i Det Virtuelle Jobcenter vil være: Én digital kontakt i beskæftigelsesindsatsen, datadrevet beslutningsstøtte og en åben platform for deling af data, hvilket blandt andet giver mulighed for målrettet selvbetjeningsløsninger. Foranalysen skal belyse de økonomiske, administrative og adfærdsmæssige konsekvenser og skal kunne lægges til grund for en eventuel beslutning om at påbegynde arbejdet med udvikling af Det Virtuelle Jobcenter. Regeringen vil drøfte Det Virtuelle Jobcenter med blandt andet KL. Det digitale ansøgningssystem for virksomhederne rulles ud til flere områder (Fleksjob, jobrotation mv.) Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansøger mange af landets virksomheder allerede i dag om virksomhedsrettede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen og virksomhedspraktik). Muligheden for at ansøge gennem VITAS udvides, så virksomheder også kan søge om jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig assistance. Fra 1. januar 2018 er det blevet obligatorisk for arbejdsgivere at indsende ansøgninger gennem VITAS. Alle skal have et CV på Jobnet Alle ledige skal fremover udarbejde et CV på Jobnet. Udsatte borgere kan have gavn af et CV på Jobnet, hvis de for eksempel søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borgere. I den forbindelse udarbejdes der et CV, som er målrettet udsatte grupper dog er der ikke krav om, hvornår det skal være udfyldt for de mest udsatte. Det er muligt at blive fritaget fra at udfylde CV, hvis man fx har meget ringe it-kundskaber eller betydelige sprogbarrierer. Der arbejdes pt. på et CV målrettet udsatte i forbindelse med et satspuljeprojekt i samarbejde med Cabi. Det CV vil kunne anvendes som en form for pilot for et kommende supplerende Jobnet-CV til udsatte. Alle skal bruge Min Plan på Jobnet Det bliver obligatorisk for alle, der modtager en indsats i jobcentret, at modtage Min Plan med tilbud mv. digitalt på Jobnet. Det forenkler jobcentrenes kommunikation med borgerne. Borgere, der er undtaget fra digital post og/eller digital selvbetjening, skal fortsat have Min Plan og tilbud mv. i et fysisk brev, og jobcentret kan efter konkret individuel vurdering også undtage borgere, som ikke kan mestre brugen af den digitale Min Plan på Jobnet. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper Selvbooking bliver fremover obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på dagpengeområdet. Hvis borgeren ikke booker inden for en fastsat frist, får det betydning for borgerens ydelse. Det er dog muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis man fx har meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse. 8

35 Fokus på kommunernes resultater Aftalepartierne er enige om, at ingen borgere skal overlades til sig selv på passiv forsørgelse. Det er vigtigt, at de ledige hjælpes tættere på arbejdsmarkedet eller i beskæftigelse. Ledige skal modtage en effektiv beskæftigelsesindsats uanset, hvor de befinder sig i landet, og hvilke forudsætninger de har. Aftalepartierne er derfor enige om, at kommunernes øgede frihedsgrader skal følges op af gennemsigtighed og åbenhed omkring kommunernes resultater. Med Aftale om kommunernes økonomi for 2019 er regeringen og KL enige om at afdække mulighederne for at understøtte incitamentet til at investere i en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder sammenhængen mellem investering og afkast. Løbende opfølgning med benchmark-rapporter Der udvikles en udvidet benchmark-rapport, der løbende giver indsigt i kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet. Rapporterne vil blandt andet indeholde målinger på andelen af offentligt forsørgede borgere i kommunen sammenholdt med den andel, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. Benchmark-rapporterne skal danne grundlag for møder med KL, hvor kommunernes resultater drøftes, ligesom de er grundlaget for opfølgning over for de kommuner, der ikke har tilfredsstillende resultater. Skærpet opfølgning på kommunernes indsats Det skal i højere grad være muligt at skride ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i beskæftigelsesindsatsen og den frihed, kommunerne får med regelforenklingen. Derfor indføres skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater. Kommuner, der har en højere andel personer på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår, og samtidig ikke lever op til fastsatte fokusmål omkring den aktive indsats, udpeges til skærpet tilsyn. Herefter igangsættes trinvis skærpet opfølgning. Her vil kommunerne blive sat under et skærpet politisk tilsyn, hvor de skal levere en redegørelse og genopretningsplan, så borgerne fremadrettet får en indsats i overensstemmelse med lovgivningens intentioner. Kommunerne får derefter en genopretningsperiode til at rette op på indsatsen. Den skærpede opfølgning kan i sidste ende og i helt særlige tilfælde betyde, at kommuner, der ikke lever op til deres ansvar, sættes under administration med faste krav til indsatsen. Kommunerne kan komme ud af den skærpede opfølgning med centralt fastsatte krav, hvis de et år efter lever op til de centralt fastsatte krav. Aftalepartierne præsenteres for og godkender, hvilke fokusmål der anvendes i den skærpede opfølgning. Aftalepartierne følger desuden den nye benchmark og implementeringen af konceptet for skærpet opfølgning. Gennemskrivning af lovgivningen Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og a-kasser. Den nye hovedlov udformes under hensyntagen til ambitionen i Aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven bl.a. i videst muligt omfang kan understøttes digitalt. Loven skal have en mere logisk opbygning. Derfor gennemskrives selve lovteksten, og bemærkningerne til loven vil dermed fremgå af lovforslaget til den kommende nye hovedlov. Aftalepartierne inddrages i lovudmøntning af aftalen, herunder gennemskrivningen af den nye hovedlov. 9

36 Enklere registrering af kommunernes økonomi Aftalepartierne er enige om, at det skal være lettere for kommunerne at registrere udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats. De nuværende registreringer den såkaldte kontoplan skal derfor gennemgås for at vurdere, om antallet kan begrænses. Støtte i overgangen til arbejdsmarkedet Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt at understøtte overgangen til arbejdsmarkedet for ledige, som har afsluttet en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Regeringen vil derfor præsentere mulige forslag herom. Drøftelserne skal tage udgangspunkt i relevante erfaringer fx fra tidligere projekter. Ikrafttrædelse Elementerne i aftalen træder i kraft den 1. juli 2019 med følgende undtagelser: Forenkling af opgørelsen af antallet af ordinært ansatte Harmonisering af merbeskæftigelseskrav for offentlige og private arbejdsgivere De to initiativer forventes at træde i kraft den 1. januar Initiativet om at lempe registreringskravet til ledige forventes at træde i kraft den 1. oktober Der er løbende ikrafttrædelse ved bekendtgørelse af initiativerne om Min Plan, CV, selvbooking til flere målgrupper samt udvidelse af VITAS til flere områder. I udmøntningen undersøges muligheden for at implementere en række af initiativerne på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Det vil betyde yderligere forenklinger til gavn for kommuner, virksomheder og borgere. Aftalepartierne vil blive inddraget i udmøntningen af evt. ændringer på Udlændinge- og Integrationsministeriets område. Aftalepartierne er enige om at følge op på evalueringen af forenklingen af ret og pligt-tilbud samt på analysen af mulighederne for at forenkle reglerne for uddannelseshjælpsmodtagere. Desuden vil aftalepartierne mødes, når litteraturgennemgangen om effekten af personligt fremmøde i kontaktforløbet er færdig, og den såkaldte kontoplan er gennemgået. Aftalepartierne mødes endvidere for at drøfte eventuelle nye frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet. Forligsbinding En række af initiativerne i aftalen er forligsbelagt i forskellige forligskredse, og andre initiativer er ikke omfattet af forlig. Initiativerne rummer elementer, der har betydning for følgende forligskredse: Beskæftigelsesreformen (S, DF, V, LA, RV og K) Sygedagpengereformen (S, DF, V, LA, RV, SF og K) Reformen af førtidspension og fleksjob (S, V, LA, RV, SF og K) Aftalen indebærer, at: Partierne bag aftalen er forpligtede til at gennemføre de aftalte initiativer og stemme for de lovforslag, der udmønter de aftalte ændringer. Aftalen er dermed en stemmeaftale. Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats giver ikke adgang til allerede indgåede forlig, hvis man ikke allerede er en del af forliget. Hvis der efterfølgende ønskes ændringer af initiativer, som indgår i aftalen, skal der søges tilslutning hertil i de relevante forligskredse. Initiativer, som ikke er dækket af eksisterende forlig, vil heller ikke fremadrettet, når aftalen er udmøntet, være forligsbelagt. Aftalen forhindrer ikke, at der på et senere tidspunkt kan indgås aftaler om de forenklingsforslag, der ikke på nuværende tidspunkt kan opnås enighed om. Hvis forslaget er forligsbelagt, vil det således kræve opbakning i forligskredsen at gennemføre forslaget. 10

37 Der henvises til figur 2 i vedlagte bilag. Økonomi Aftalen skønnes at være fuldt finansieret over årene. 11

38 Holmens Kanal København K Telefon sm@sm.dk Sagsnr. Doknr Dato Kære kommunaldirektøren Folketinget har vedtaget lov om forsøg med socialt frikort, som træder i kraft 1. januar 2019, hvorefter udsatte borgere kan blive visiteret til et socialt frikort. Formålet med initiativet er, at borgere med særlige sociale problemer i en forsøgsperiode i 2019 og 2020 har ret til at modtage et socialt frikort. Frikortet skal give udsatte borgere mulighed for at tjene op til kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det sociale frikort skal således give de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Målgruppen for det sociale frikort er personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder, der er i målgruppen for afsnit V i lov om social service. Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse, således at man hverken har været under uddannelse eller har haft arbejdsindkomst over kr. inden for det seneste år. Det er kommunerne, der skal visitere borgerne til ordningen med det sociale frikort. Virksomhederne skal indberette borgernes aktivitet, når de har ansat en borger med et frikort. Borgerne kommer til at kunne identificere sig selv ved hjælp af en form for identifikationsnummer for det pågældende sociale frikort. Via frikortet vil både borger og virksomhed kunne danne sig et overblik over det optjente beløb. Loven skal administreres af kommunerne via en fælleskommunal it-løsning, som KL og KOMBIT har ansvaret for at udvikle. It-løsningen skal bruges af borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder. Det er kommunernes opgave at sikre en god sammenhæng mellem frikortet og eksisterende kommunale tilbud til målgruppen. Børne- og Socialministeriet understøtter dette med en række implementeringsaktiviteter, ligesom Børneog Socialministeriet vil etablere samarbejde med virksomheder, frivillige foreninger og organisationer, der i forvejen har kontakt til målgruppen, for at understøtte brugen af frikortet. 1

39 Vejledning og mere information Børne- og Socialministeriet samarbejder med KL om implementeringen af det sociale frikort. Børne- og Socialministeriet. Kommunerne vil blive løbende orienteret og modtage vejledningsmateriale før forsøgsordningen træder i kraft 1. januar I er velkomne til at kontakte Malene Damgaard via mald@sm.dk eller på telefon , såfremt I måtte have yderligere spørgsmål vedr. forsøgsordningen for socialt frikort. Med venlig hilsen Ellen Klarskov Afdelingen for Analyse og Datastrategi 2

40 Lyngby-Taarbæk Kommune Ekstra tilsagnsudmelding fra den regionale uddannelsespulje Beskæftigelsesministen har med tilslutning fra forligskredsen bag beskæftigelsesreformen besluttet, at genudmelde mindreforbruget fra den regionale uddannelsespulje i Mindreforbruget på ca. 15 mio. kr. genudmeldes således til brug frem til udgangen af Ved genudmeldingen er beløbet fordelt således, at de kommuner som havde det største forbrug på puljen i 2017, vil få det relativt største tilsagn af genudmeldingen. Fordelingen af genudmeldte tilskud fremgår af bilag 1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk CVR Ane Wraae Nielsen APOL Tilskudsperioden Tilskuddet skal anvendes til aktiviteter, der gennemføres i perioden frem til 31. december Formålet med puljen Formålet med den regionale uddannelsespulje er at give mulighed for at flere dag-pengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb - specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbning inden for de næste 6 måneder. Anvendelsesområde Kommunen kan efter reglerne i 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb til dagpengemodtagere fra første ledighedsdag. Kommunerne kan med midlerne fra den regionale uddannelsespulje få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af den regionale positivliste i det regionale arbejdsmarkedsråds område, hvor kommunen er beliggende. Den regionale positivliste udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og drøftes og godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale positivlister for den regionale uddannelsespulje findes på: Ekstra tilsagnsudmelding Genudmeldingen af mindreforbruget fra 2017, er fordelt således, at de kommuner som havde det største forbrug i forhold til det samlede forbrug i 2017 (opgjort på baggrund af de afsluttede regnskaber), har fået det relativt største tilsagnsbeløb for genudmeldingen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ekstra udmelding til kommunen fremgår af vedlagte bilag.

41 Kommuner der ikke har haft et forbrug i 2017, vil ikke blive tildelt midler fra genudmeldingen af mindreforbruget. Regnskabsaflæggelse Frist for indsendelse af regnskab til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er senest den l. april Der skal aflægges samlet regnskab for det genudmeldte beløb samt årets bevilling udmeldt i januar STAR henviser til bekendtgørelse nr af 31/10/2016 om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering, 23. Stk. 2, hvor af det fremgår at: Ved tilskud til offentlige institutioner på over kr. stilles krav om aflæggelse af endeligt projektregnskab påtegnet af en registreret eller en statsautoriseret revisor (jf. dog 20). Ved tilskud til offentlige tilskudsmodtagere på under kr. er det tilstrækkeligt, at det endelige projektregnskab er påtegnet af den økonomisk ansvarlige i den organisation, som modtager tilskuddet. Det endelige tilskud udbetales når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har godkendelse af det endelige projektregnskab. Regnskab og revision m.v. skal følge de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelse nr 1276 af 31/10/2016 om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering. Se bilag 2. Administrationsgrundlag Puljen skal anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 23. december 2014 om den regionale uddannelsespulje. Se bilag 3. Ved afgivelse af tilsagn om tilskud udmelder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en maksimal tilskudsramme, som kommunen kan gennemføre en indsats for inden for tilskudsperioden. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at: Kommuner, der får tilsagn om tilskud, skal gennemføre indsatsen inden for tilskudsperioden. Kommuner skal kunne oplyse om antallet af personer, der har modtaget tilbud, der er finansieret med midler fra den regionale uddannelsespulje. Der henvises til "Vejledning om afholdelseskategorier, jobordretyper, bevillingsrammer og aktiveringspuljer" til jobplanen på Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Kommunen kan fra primo 2016 tilgå aktivitetsoplysninger på SharePoint-platformen (SHP). 2

42 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan indhente oplysninger om, hvilke uddannelsesforløb kommunerne har ydet støtte til. Kommuner der modtager tilsagn om tilskud, skal foretage en fuldstændig og løbende bogføring i kommunens regnskab af samtlige udgifter og indtægter, der afholdes eller modtages. Kontering af indtægter og udgifter skal ske på funktion på gruppering 100 (udgifterne og tilskuddet skal registreres korrekt på art) og i øvrigt følge de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter i det kommunale budget- og regnskabssystem. Spørgsmål til dette brev kan rettes til fuldmægtig Ane Wraae Nielsen, awn@star.dk. Venlig hilsen Kontorchef Arbejdsmarkedspolitik Christian Solgaard Tel: E cso@star.dk 3

43 Bilag 1 Genudmelding af mindreforbrug på den regionale uddannelsespulje 2017 fordeling i 2018 FL Kommune Genudmelding Albertslund Kommune kr ,00 Allerød Kommune kr ,00 Assens Kommune kr ,00 Ballerup Kommune kr ,00 Billund Kommune kr ,00 Bornholms Kommune kr ,00 Brøndby Kommune kr ,00 Brønderslev Kommune kr ,00 Dragør Kommune kr ,00 Egedal Kommune kr ,00 Esbjerg Kommune kr ,00 Fanø Kommune kr ,00 Favrskov Kommune kr ,00 Faxe Kommune kr ,00 Fredensborg Kommune kr ,00 Fredericia Kommune kr ,00 Frederiksberg Kommune kr ,00 Frederikshavn Kommune kr ,00 Frederikssund Kommune kr ,00 Furesø Kommune kr ,00 Faaborg-Midtfyn Kommune kr ,00 Gentofte Kommune kr ,00 Gladsaxe Kommune kr ,00 Glostrup Kommune kr ,00 Greve Kommune kr ,00 Gribskov Kommune kr ,00 Guldborgsund Kommune kr ,00 Haderslev Kommune kr ,00 Halsnæs Kommune kr ,00 Hedensted Kommune kr ,00 Helsingør Kommune kr ,00 Herlev Kommune kr ,00 Herning Kommune kr ,00 Hillerød Kommune kr ,00 Hjørring Kommune kr ,00 Holbæk Kommune kr ,00 Holstebro Kommune kr ,00 Horsens Kommune kr ,00 Hvidovre Kommune kr ,00 Høje Taastrup Kommune kr ,00 4

44 Hørsholm Kommune kr ,00 Ikast-Brande Kommune kr ,00 Ishøj Kommune kr ,00 Jammerbugt Kommune kr ,00 Kalundborg Kommune kr ,00 Kerteminde Kommune kr ,00 Kolding Kommune kr ,00 Københavns Kommune kr ,00 Køge Kommune kr ,00 Langeland Kommune kr ,00 Lejre Kommune kr ,00 Lemvig Kommune kr ,00 Lolland Kommune kr ,00 Lyngby-Taarbæk Kommune kr ,00 Læsø Kommune kr. 0,00 Mariagerfjord Kommune kr ,00 Middelfart Kommune kr ,00 Morsø Kommune kr ,00 Norddjurs Kommune kr ,00 Nordfyns Kommune kr ,00 Nyborg Kommune kr ,00 Næstved Kommune kr ,00 Odder Kommune kr ,00 Odense Kommune kr ,00 Odsherred Kommune kr ,00 Randers Kommune kr ,00 Rebild Kommune kr ,00 Ringkøbing-Skjern Kommune kr ,00 Ringsted Kommune kr ,00 Roskilde Kommune kr ,00 Rudersdal Kommune kr ,00 Rødovre Kommune kr ,00 Samsø Kommune kr. 0,00 Silkeborg Kommune kr ,00 Skanderborg Kommune kr ,00 Skive Kommune kr ,00 Slagelse Kommune kr ,00 Solrød Kommune kr. 0,00 Sorø Kommune kr ,00 Stevns Kommune kr ,00 Struer Kommune kr ,00 Svendborg Kommune kr ,00 Syddjurs Kommune kr ,00 Sønderborg Kommune kr ,00 Thisted Kommune kr ,00 Tønder Kommune kr ,00 Tårnby Kommune kr ,00 Vallensbæk Kommune kr ,00 Varde Kommune kr ,00 Vejen Kommune kr ,00 5

45 Vejle Kommune kr ,00 Vesthimmerland Kommune kr ,00 Viborg Kommune kr ,00 Vordingborg Kommune kr ,00 Ærø Kommune kr ,00 Aabenraa Kommune kr ,00 Aalborg Kommune kr ,00 Aarhus Kommune kr ,00 I alt kr ,00 6

46 Det rummelige arbejdsmarked i Lyngby-Taarbæk Kommune I Lyngby-Taarbæk Kommune er der ansat et stort antal personer i forskellige former for ekstraordinær ansættelse på et bredt udsnit af kommunens arbejdspladser. Nedenfor gennemgås de enkelte typer af ansættelser: Ledige A-kasse medlemmer (ansatte med løntilskud) Servicejob Seniorjob Ansatte i fleksjob Løntilskudsjob til førtidspensionister. Virksomhedspraktik Jobrotation Nyttejob Ledige A-kasse medlemmer i ansættelse med løntilskud Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, har ved ledighed som hovedregel ret til arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på 2 år. Personerne skal have været ledige i mindst 6 måneder, inden de kan komme i løntilskudsjob. Der er dog en undtagelse. Enlige forsørgere, personer over 50 år og handicappede kan komme i løntilskudsjob fra første ledighedsdag. Løntilskud i offentlig virksomhed er i op til 4 måneder. Ansættelserne med løntilskud i 2017 fordelte sig på følgende områder: Ansættelse m. løntilskud Center for Arealer og Ejendomme 3 Center for Sundhed og omsorg 1 Center for Uddannelse og Pædagogik 2 Center for Politik, Kultur og Strategi 2 I alt 8 41

47 Kommunen var tidligere forpligtet til at ansætte et bestemt antal (kvote) ledige a-kasse medlemmer i job med løntilskud. Fra 2015 er kommunen ikke længere forpligtet til at ansætte en bestemt kvote. Job med løntilskud i Lyngby-Taarbæk Kommune er ikke forbeholdt kommunens egne borgere, men kan tilbydes alle ledige a-kasse medlemmer uanset bopælskommune. Løntilskudsordningen har til formål at give den ledige mulighed for at genopfriske de faglige kvalifikationer, anvende nyerhvervede kompetencer eller vænne sig til arbejdsmarkedet. Der er også mulighed for at blive optrænet til helt nyt arbejdsområde. Støtteordninger er meget ofte et springbræt til, at den enkelte får beskæftigelse og bliver fastholdt på arbejdsmarkedet. Ansatte i servicejob Servicejob har indtil den (hvor ordningen er ophævet, og der ikke længere kan etableres nye job) kunnet oprettes til personer, der er: dagpengeberettigede a-kasse medlemmer fyldt 48 år og havde været ledig i 1½ år eller mere. Servicejobs er varige stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelsen kan være på såvel fuld tid som deltid. Arbejdsgiveren oppebærer et årligt tilskud på kr. til ansættelsen. Dette beløb nedtrappes ved deltidsansættelse og ved ansættelse i mindre end 12 måneder. I år 2017 var 1 person fortsat omfattet af en ansættelse i servicejob i Lyngby-Taarbæk Kommune. Seniorjob Loven tråde i kraft 1. januar Retten til ansættelse i seniorjob er betinget af: medlemskab af arbejdsløshedskasse personen er ledig at den fulde dagpengeret er opbrugt personens dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen personen skal ved fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til arbejdsløshedskasse kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når pågældende når efterlønsalderen. 42

48 Kommunen har pligt til at ansætte personer, der bor i kommunen, og som opfylder de nævnte betingelser, i et seniorjob. Det er en forudsætning, at personen selv ansøger om det. Anmodningen om ansættelse kan ske tidligst 3 mdr. før og skal være modtaget senest 2 mdr. efter den dag, hvor dagpengeperioden udløber. Ansættelse skal ske senest 2 måneder efter anmodningen er modtaget, dog tidligst ved udløbet af dagpengeperioden. Ansættelsen skal tilbydes på fuld overenskomstmæssig arbejdstid og skal aflønnes med overenskomstmæssig løn på området. Kommunen får et årligt statsligt tilskud til ansættelsen på kr ,- (2018). Ved oprettelse af stilling skal der være tale om merbeskæftigelse. Ansættelsen i seniorjob skal ophøre: På den dato hvor personen når efterlønsalderen Hvis personen på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til sin arbejdsløshedskasse eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen ikke længere vil kunne gå på efterløn. Hvis en person afslår et rimeligt tilbud om ordinært arbejde (lov om aktiv beskæftigelsesindsats) Antal ansatte i seniorjob i kommunen 2012 ansatte kommunen 3 personer i seniorjob 2013 var der ansat 30 personer i seniorjob 2014 var der ansat 23 personer i seniorjob 2015 var der ansat 24 personer i seniorjob 2016 var der ansat 26 personer i seniorjob 2017 er der i februar 21 personer i seniorjob 2018 er der i juli 22 personer i seniorjob Der er i perioden tiltrådt nye i seniorjob og andre er ophørt, fordi de har nået efterlønsalderen. Ansatte i fleksjob Fleksjob er stillinger på særlige vilkår og tager hensyn til den enkelte persons specielle forhold. Fleksjob kan oprettes til personer, der er: under 65 år (følger folkepensionsalderen og forhøjes derfor gradvist op til 68 år) ikke modtager social pension har varige begrænsninger i arbejdsevnen ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår og hvor mulighederne for revalidering er udtømte i forhold til ethvert erhverv. 43

49 Arbejdsvilkårene fastsættes med udgangspunkt i de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet herunder også de sociale kapitler. Der udarbejdes i hvert enkelt tilfælde en ansættelsesaftale, hvor de særlige skånehensyn er nedfældet. Lønnen aftales mellem arbejdsgiver og den fleksjobansatte og følger de kollektive overenskomster. Den faglige organisation skal inddrages ved fastsættelsen af såvel løn- som arbejdsvilkår. Løntilskuddet kan maksimalt udgøre ½ eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, der sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Vedr. reform af fleksjob lovgivning pr. 1. januar 2013 Den nye lov om fleksjob gælder for alle fleksjob tilkendt fra 1.januar 2013 og gælder tillige, hvis en person ophører i sit hidtidige fleksjob og skal søge et nyt. De fleksjob, der er i gang efter den tidligere ordning fortsætter på hidtidige vilkår. Reformen ændrer ikke på kriterierne for at få fleksjob. Det er fortsat et krav, at man har så væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen, at man ikke kan få eller fastholde et arbejde på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob, der bliver bevilliget fra 1. januar 2013, hvor reformen er trådt i kraft, kan få et fleksjob i op til fem år, derefter skal bopælskommunen vurdere, om vedkommende stadig opfylder betingelserne for fleksjob. Hvis vedkommende fortsat skønnes berettiget, kan bevillingen fortsætte. (vurderes igen hvert 5 år). Er den ansatte i fleksjob over 40 år, kan bevillingen gøres permanent efter første periode, hvis hjemkommunen vurderer, at der slet ikke er udsigt til, at vedkommende bliver i stand til at varetage et arbejde på ordinære vilkår. Efter de nye regler ansættes personen, der er berettiget til fleksjob, kun i det timetal, vedkommende er i stand til at arbejde. Arbejdsgiver skal kun betale løn for den effektive arbejdstid. Fleksløntilskud udbetales direkte til den fleksjobberettigede fra bopælskommunen. I år 2017 har der i Lyngby-Taarbæk Kommune i alt været beskæftiget 34 personer i fleksjob på den gamle ordning og 37 personer i fleksjob på ny ordning. Pr var der i alt 71 personer ansat i fleksjob på kommunale arbejdspladser. Til sammenligning var der pr ansat 56 personer i fleksjob. Job med løntilskud til førtidspensionister Der er her tale om stillinger på særlige vilkår, der tager hensyn til den enkelte persons specielle forhold. 44

50 Disse jobs kan oprettes til personer, der er under 65 år (følger folkepensionsalderen og forhøjes gradvist op til 68 år) modtager social pension og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på deltid på normale vilkår. Lønnen aftales mellem pensionisten og arbejdsgiveren i samarbejde med den relevante faglige organisation. Kommunen yder pr. 1. januar 2018 et tilskud på 28,00 kr. pr. time til arbejdsgiver. (For ansættelser startet før 1. juli 1998 ydes fortsat tilskud efter tidligere ordning, men der er meget få ansættelser tilbage) I år 2017 har der i alt været ansat 12 førtidspensionister i job med løntilskud ved Lyngby-Taarbæk Kommune. Til sammenligning var der pr ansat 11 førtidspensionister i job med løntilskud. Virksomhedspraktik Personer, der er i virksomhedspraktik, har behov for enten en afklaring af beskæftigelsesmål eller grundet mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår. Det kan være personer, som med henblik på afprøvning af personens rådighed kan få tilbud om virksomhedspraktik i normalt 4 uger. Kommunen har i 2017 haft borgere i virksomhedspraktik på de kommunale arbejdspladser. Forsørgelsesgrundlaget for disse borgere har været: kontanthjælp (største antal), dagpenge, ydelser efter integrationsloven, sygedagpengemodtagere, revalidender samt borgere visiteret til fleksjob. Jobrotationsordning Når en arbejdsgiver sender en medarbejder på (efter)uddannelse og ansætter en ledig som vikar, er der tale om jobrotation. Jobrotation er godt redskab til at få opkvalificeret faste medarbejdere i en virksomhed, uden at virksomheden behøver at mangle arbejdskraft, og det er samtidig en mulighed for ledige for at komme godt ind på en arbejdsplads. Nyttejob (nytteindsatsen) Tilbud om nytteindsats gives til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Formålet med nytte- indsatsen er, at den ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. Nytteindsatsen omfatter alle de ting, som der normalt ikke udføres. Der må således ikke være tale om, at den ledige indsættes som erstatning for ordinært ansatte. Tilbuddet er underlagt de almindelige rimelighedskrav, som gælder for virksomhedspraktik 45

51 og løntilskud. Som udgangspunkt må der være en person i nyttejob pr. 5 ordinært ansatte. Hvis virksomheden har over 50 ansatte, må der maksimalt være ansat en pr. 10 ansatte. Ledige kontanthjælpsmodtagere skal påbegynde nytteindsats efter senest 3 måneder svarende til 30 timer pr. uge i 13 uger. Det er omkostningsfrit for arbejdsgiver at have ledige i nyttejob. Jobcentret sørger for at indhente straffeattest samt børneattest (hvor det kræves). Jobcentret kan dække udgifter til evt. arbejdstøj og sikkerhedssko og lign har der været 143 borgere i nytteindsats på kommunens arbejdspladser. Antallet af ekstraordinært ansatte i forhold til antallet af ansatte i ordinære stillinger En aktuel optælling i juli 2018 viser følgende, idet det bemærkes, at der er tale om et øjebliksbillede: personer i alt oppebar løn i juli (kun månedslønnede og ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede) Heraf er 256 elever/studerende 8 i løntilskud 34 i fleksjob (gl.ordning) 37 i fleksjob (ny ordning) 12 i skånejob 0 i revalidering 1 i servicejob. 22 i seniorjob 0 vikarer/jobrotation (på kommunale arbejdspladser) Når der ses bort fra elever, udgør de ansatte på særlige vilkår 2,49 % af det totale antal personer i løn (månedsløn) i april Særligt funktionsområde vedrørende det rummelige arbejdsmarked CØP har siden 1. april 2017 omlagt indsatsen vedrørende det rummelige arbejdsmarked, så det ikke længere varetages af en enkelt medarbejder, men håndteres bredt i forbindelse med sager om ansattes sygdom og sygefravær, sager omkring fleksjob og andre problemstillinger som fx spørgsmål omkring dagpengerefusion, når dagpengerefusion standses af medarbejderens hjemkommune. Pr. 1. april 2018 er der i CØP ansat en juridisk medarbejder i en tidsbegrænset periode på tre år, der blandt andet har særligt fokus på at bistå de lokale ledere med at gennemføre en professionel og systematisk sygefraværsopfølgning og øge kendskabet i kommunen til de fastholdelsesmuligheder, som ligger i fx jobcenterregi. 46

52 CØP rådgiver også arbejdspladserne om indgåelse af de såkaldte 56 aftaler, som er aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, hvorefter arbejdsgiver modtager refusion fra 1. sygedag fra den ansattes hjemkommune ved fravær iht. aftalen. Aftalen kan godkendes ved en langvarig eller kronisk lidelse eller ved indlæggelse eller ambulant behandling (sidstnævnte for nyansættelser). Indgåelse af 56- aftaler forbedrer arbejdspladsens økonomiske muligheder for vikardækning samtidig med, at den kronisk/langvarigt syge kan opleve en lettelse ved at være fraværende på grund af sygdommen, når arbejdspladsen kan få refusion. En måde at fastholde en medarbejder, der har et handicap, er at søge om personlig assistance gennem Jobcentret i den pågældendes hjemkommune. Tilskud kan gives i indtil 20 timer pr. uge i henhold til bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv. Tilskud er bevilget med fra 20 timer pr. uge og ned til 3 timer pr. uge. Bevillingen løber som regel for et år, og der er mulighed for forlængelse. Timelønnen som arbejdsgiver bevilges til personlig assistance er pr. 1. april ,59 kr. pr. time. Arbejdspladserne kan få besøg af en af kommunes ergoterapeuter for at få hjælp til rigtige arbejdsstillinger. Ergoterapeuten kan også bedømme, om der er behov for at søge hjælpemidler og beskrive hvilke der er brug for. Til ansatte i ældreplejen bruges Safe. Alle nyansatte er på kursus på Safe på genoptræningscentret. Hvis en ansat får problemer med ryg eller skuldre/arme drøftes det, om de bør komme på (rygskolen) Safe igen og evt. få en ergoterapeut til at se på arbejdsstillinger. Ergoterapeuten har også mulighed for at følge vedkommende på arbejdspladsen, hvilket ofte bruges efter sygeperiode grundet problemer med bevægeapparatet. Arbejdspladserne/lederne har også mulighed for vejledning i situationer, hvor stressrelaterede problemstillinger/udfordringer opstår. CØP kan rådgive om, hvorvidt der i enkelte sager er behov for visitation til psykologhjælp gennem Falck Healthcare og visitere til hjælpen. 47

53 Borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk Vedr. opfølgning på manglende samtaler med ledige CVR Kære borgmester, beskæftigelsesudvalgsformand og jobcenterchef Den 29. januar 2018 sendte jeg et brev til jeres kommune, da en opgørelse fra november 2017 viste, at en stor del af landets kommuner kun i begrænset omfang overholder de minimumsregler for samtaler med ledige og sygemeldte, der er fastsat ved lov. I brevet blev I bedt om at rette op på jeres indsats, så ledige får det antal samtaler, de har krav på. Det bad jeg samtlige danske kommuner om. 26. september 2018 J.nr. 18/09096 Jeg vil gerne understrege, at ledige borgere skal have tilbudt en tidlig og intensiv indsats. Sådan er reglerne. Derfor er jeg stærkt forundret over, at alt for mange borgere stadig ikke får det antal samtaler, de har krav på. Data for juni er nu offentliggjort. Her står det klart, at landets kommuner kun har forbedret sig marginalt på samtaler, siden jeg sidst skrev ud i januar. Det finder jeg stærkt bekymrende. For nogle kommuner er det gået fremad, mens andre i dag leverer dårligere end sidst i forhold til at overholde minimumskravene for samtaler. Ingen borgere skal overlades til passiv offentlig forsørgelse, hvilket er og bliver kommunernes opgave at sikre. Tidligere undersøgelser har vist, at der er evidens for, at et tidligt og intensivt kontaktforløb har god effekt på at bringe borgere i job. Der er således ikke bare tale om regler for reglernes skyld, men om at det intensive kontaktforløb er et vigtigt redskab til at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Det er samtidig kommunernes ansvar at afholde det lovpligtige antal samtaler. Jeg følger tallene for det intensive kontaktforløb tæt. Samtidig har vi med Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats taget de første skridt til en styrket kontrolindsats over for de kommuner, der ikke giver de ledige en aktiv indsats. Der vil med aftalen fortsat være krav om et intensivt kontaktforløb i de første 6 måneders ledighed og krav om et aktivt tilbud senest efter 6 måneders ledighed for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Herefter får kommunerne frie rammer til at tilrettelægge en aktiv indsats efter den enkeltes behov og forudsætninger.