Omkostninger og gevinster ved Teknologisk fremtidssikring af MedCom-kommunikationen

Transkript

1 Omkostninger og gevinster ved Teknologisk fremtidssikring af MedCom-kommunikationen Indhold 1 Baggrund Oversigt Generelt om gevinsterne ved MedCom meddelelser Omkostninger og gevinster Meddelelseshotel Oversigt Centrale omkostninger Decentrale omkostninger Decentrale gevinster Omkostninger og gevinster NemInfo infrastruktur Oversigt Centrale omkostninger Decentrale omkostninger Decentrale gevinster Omkostninger og gevinster - Mere effektiv proces for udvikling og implementering af standarder Oversigt Centrale omkostninger Decentrale omkostninger Decentrale gevinster Omkostninger og gevinster Styrket driftssikkerhed med overvågning og support Oversigt Centrale omkostninger Decentrale omkostninger Decentrale gevinster Omkostninger og gevinster oversigt Samlede centrale omkostninger Samlede decentrale omkostninger og økonomiske gevinster

2 1 Baggrund Som en del af MedCom 8 programmet gennemføres projektet 8.3 Teknologisk fremtidssikring af MedCom kommunikationen. Projektet har til formål at kvalitetssikre og modernisere den eksisterende MedCom kommunikation. Der er udarbejdet et notat med forslag til denne fremtidssikring, og indeværende notat beskriver omkostninger og gevinster både centralt og decentralt ved de beskrevne forslag. Der er tale om skønnede omkostninger og gevinster ud fra de overordnede beskrivelser, der foreligger primo april Forslagene til modernisering af MedCom kommunikationen vedrører i det væsentlige den centrale, tværsektorielle kommunikation mellem regioners, kommuners og leverandøres egne net. De største udgifter til den foreslåede teknologiske fremtidssikring er derfor centrale mens de decentrale regionale og kommunale omkostninger er meget begrænsede. Omvendt må forventes en væsentlig gevinst for de decentrale parter, der i dag afholder langt hovedparten af udgifterne til den nuværende MedCom kommunikation. 2 Oversigt I dette notat er omkostninger og gevinster for de fire løsningselementer fra løsningsnotatet beskrevet: Et MedCom Meddelelseshotel, der skal gøre det muligt at sundhedspersonale og borgere kan se indholdet af alle meddelelser. En modernisering af MedCom infrastrukturen med NemInfo infrastruktur. Effektivisering af standardiseringsarbejdet Styrket driftssikkerhed med overvågning og support. 3 Generelt om gevinsterne ved MedCom meddelelser Omkostningerne til drift og udvikling af MedCom meddelelsesinfrastrukturen skal ses i forhold til, at den understøtter flere af de overordnede nationale målsætninger for samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter, sammenhæng i patientforløb og bedre brug af data (formuleringerne er lidt forskellige i de senere års strategien, men dækker samme mål). 2

3 Der er gennemført flere undersøgelser, der viser de økonomiske gevinster ved MedCom meddelelserne. I EU s store ehealth IMPACT 1 evaluering af større europæiske sundheds IT projekter er de årlige nettogevinster ved MedCom kommunikation i år 2008 opgjort til 80 mio. Euros svarende til 600 mio. kr. 4 Omkostninger og gevinster Meddelelseshotel 4.1 Oversigt Tabel 1 Meddelelseshotel. Oversigt over cost/benefit Centrale Decentrale S=Smal, L=Large etc. COST BEN COST BEN Leverancer: XL XXL 0 XXL Meddelelseshotel. Nationalt hotel for alle MedCom meddelelser. S XXL L XXL Browseradgang til 3-parter. Browseradgang for 3.part til at læse meddelelser, fx speciallæger, kommuner, terapeuter o.a. der ikke modtager meddelelsen direkte. S XL S XL WS adgang til 3-part it systemer XL XXL S XXL Browseradgang til at skrive meddelelser Ad hoc webservice adgang til udvalgte data fra datamodellen for IT systemer i sundhedssektoren. Browseradgang til at skrive meddelelser for sundhedsaktører uden integrerede systemer og for enkelpersoner. Notifikation og fremsending som sikker e- mail. M L S XXL Borgeradgang via sundhed.dk. Adgang til borgere til egne MedCom meddelelser. Notifikation og fremsending som sikker . M L S L Konvertering. Webservice konvertering mellem eksisterende OIOXML standarder og nye HL7/CDA standard 4.2 Centrale omkostninger For at etablere Meddelelseshotellet skal der etableres et Meddelelseshotel med snitflader. Tabel 2 Meddelelseshotel. Centrale omkostninger CENTRALE OMKOSTNINGER i alt Meddelelseshotel Etablering og drift af Meddelelseshotel Browser og WS adgange MedCom projektomkostninger I alt omkostninger Study on Economic Impact of ehealth: Developing an evidence-based context-adaptive method of evaluation for ehealth, Se 3

4 Det sidste år (2017) i opstillingen angiver samtidigt de fremtidige årlige omkostninger på i alt 2,5 mio. kr. om året. Denne udgift dækker over etablering og drift af Meddelelseshotel. Hvis der skal gennemføres et udbud vil der være yderligere ½-1 mio. kr. i projektomkostninger i Udgifterne omfatter Etablering og drift af Meddelelses hotel o Udvikles ved udbygning af Henvisningshotellet der i forvejen kan håndtere en del af funktionaliteten o Obligatorisk aflevering af kopi-meddelelser og kvitteringer fra alle godkendte end-punkt leverandører o Udstilling af samtlige meddelelser til brug for 3.part og sundhed.dk Etablering og drift af sikker portal o Kravspecifikation af portal for samtlige meddelelser o Udvikling Ibrugtagning og drift af portalen i samarbejde med sundhed.dk eller virk.dk Skønnet over udgifter bygger på MedComs udgifter til Henvisningshotellet. 4.3 Decentrale omkostninger De decentrale omkostninger afhænger af, om Meddelelseshotellet skal etableres i forbindelse med VANS-infrastrukturen eller som del af NemInfo-infrastrukturen. I forbindelse med VANS-infrastrukturen må det forventes, at VANS-leverandørerne vil kræve en betaling pr meddelelse, der skal afleveres til Meddelelseshotellet. Denne udgift lægges i denne beregning decentralt, men den kan også afholdes centralt. Det skønnes, at omkostningen vil være 25% af den nuværende VANS udgift, dvs 4½ mio. kr. pr år. Tabel 3 Meddelelseshotel. Decentrale omkostninger - VANS DECENTRALE OMKOSTNINGER i alt Meddelelseshotel VANS omkostninger Såfremt NemInfo-infrastrukturen vælges, forventes der ikke øvrige decentrale omkostninger til forsendelse af kopi af meddelelser til Meddelelseshotellet. 4.4 Decentrale gevinster Hotellet har flere funktioner 4

5 At dele data med 3.parter, herunder for speciallæger, terapeuter og kommuner der ikke får meddelelsen tilsendt direkte. Denne ad hoc kommunikationsform forventes at få stor betydning fremover, fordi der er stort og stigende behov for at andre kan hente MedCom meddelelser, fx speciallæger og sygehuse. Også borgeradgang er vigtig.: I ehealthimpact undersøgelsen har man i en række sundheds it projekter fundet at borger-benefit er af samme størrelse som benefit for sundhedsansatte. Det skønnes, at 3. partsadgang til meddelelser er relevant for 5% af den samlede kommunikation. Sygehuse behandler årligt 2,5 mio. patienter. Hvis der i 5 % af disse er behov for at indhente 1 MedCom brev vil det blive anvendt gange årligt. Speciallæger behandler årligt cirka patienter. Hvis der i 5% af disse er behov for at indhente 1 MedCom brev vil det blive anvendt gange årligt. MedComs meddelelser kan i dag kun afsendes af IT-systemer, der har implementeret hver enkelt meddelelse. På Fakturaportalen på virk.dk kan fakturaer indtastes manuelt og sendes elektronisk til modtageren. Denne metode forventes benyttet af små specialpraksis og behandlere i enkeltmandsvirksomheder uden itsystem eller i en periode indtil deres it-system kan understøtte NemInfo. Desuden kan mange sygehuse/læger/terapeuter/kommuner etc. indimellem godt bruge meddelelser, der ikke er implementeret i deres systemer. Fx henvisning til kommune, korrespondance til fodterapeut, genoptræning fra privathospitaler osv. 5 Omkostninger og gevinster NemInfo infrastruktur Til brug for vurderingen af NemInfo-løsningen er der i det følgende opstillet en første oversigt over centrale omkostninger og decentrale gevinster og omkostninger ved en omlægning fra Vans til NemInfo. De andre løsningsscenarier er ikke vurderet i forhold til økonomi. 5.1 Oversigt Tabel 4 NemInfo. Oversigt over cost/benefit Centrale Decentrale S=Smal, L=Large etc. COST BEN COST BEN Leverancer: L XXL L XL Online adresseregister. Online og opdateret modtagerregister til adressering og versionsstyring. Er en forudsætning for direkte kommunikation mellem knudepunkter. M XL S L VANS Gateways. Gateways mellem VANS netværk og NemInfo net. Muliggør sømløs migrering til ny infrastruktur S M S S RASP WebService profil. Genbrug af RASP transportstandard fra NemHandel M L S L Open source software/klient. Genbrug af software og klientsystem fra NemHandel 5

6 5.2 Centrale omkostninger Etableringen af NemHandel infrastrukturen indtil 2007 blev finansieret af UMTS midler og udgjorde cirka 90 mio. kr. Da det foreslås at genbruge NemHandel infrastrukturen i sundhedssektoren er der ikke medregnet tilsvarende etableringsomkostninger her. Det indgår i beregningen, at omlægningen fra den nuværende VANS baserede kommunikation til den kommende SOA infrastruktur i givet fald kan ske i fireårsperioden Med udgangspunkt i de enkelte omkostningsposter i NemHandel business casen og efter dialog med Digitaliseringsstyrelsen er nedenfor opstillet et budget for de centrale omkostninger for projektperioden Tabel 5 Forventede centrale omkostninger ved overgang til NemInfo infrastruktur OMKOSTNINGER i alt NemInfo infrastruktur Tilpasning af Nemhandelsløsningen til sundhedssektorens behov Drift af NemInfo AdresseRegister To VANS gateways Udvikling og vedligehold af OSS software NemInfo projekt- og driftsomkostninger NemInfo projektenhed NemInfo driftsenhed I alt omkostninger Det sidste år (2017) i opstillingen angiver samtidigt de fremtidige årlige omkostninger på i alt 4,5 mio. kr. om året. Denne udgift dækker over Drift og vedligeholdelse af NemHandel infrastrukturen til brug i sundhedssektoren (2 mio/år) Oprettelse af en NemInfo driftsenhed der skal varetage drift og vedligeholdelse fra 2017 og frem (2,5 mio/år) De enkelte udgiftsposter i tabellen omfatter NemInfo Tilpasning af Nemhandelsløsningen til sundhedssektorens behov o Eksisterende NemHandelsregister udvides teknisk til at kunne håndtere adresser og versioner for meddelelseskommunikationen, herunder on-line opdatering fra end-punkt leverandører. o Registeret udvikles til at kunne kommunikere med Meddelelseshotellet ved brug af IHE/XDS transport standarden. o Der tilpasses og udvikles eventuelle standarder 6

7 o Alle godkendte end-punkt leverandører opdaterer adresser on-line o Der er afsat 4,3 mio. kr. til dette fordelt over årene Drift af NemInfo AdresseRegister o De angivne beløb dækker sundhedssektorens andel af driftsudgiften til Nemhandelsregistret. Nemhandel håndterer 15 mio. fakturaer/år, mens MedCom håndterer 50 mio. meddelelser/år. Sundhedssektorens brug af Nemhandels-infrastrukturen vil derfor føre til øgede driftsudgifter på skønnet kr., lidt lavere i VANS gateways o Aftale med VANS leverandører KMD og Evenex om etablering og drift af gateways o VANS deltager i fælles demo- og pilotprojekter i 2014 Udvikling og vedligehold af OSS software o Tilpasning af NemHandel OSS software til brug i sundhedssektoren o Delprojekt for ibrugtagning af OSS software o NemHandels OSS klientsystem udvikles til at kunne håndtere sundhedssektorens meddelelser (såfremt det vurderes relevant) o Delprojekt for ibrugtagning af klientsystem hos interesserede leverandører. NemInfo projekt- og driftsomkostninger NemInfo projektenhed. o Udvikling, implementering og vedligeholdelse af NemInfo infrastrukturen vil være en omfattende aktivitet der berører alle dele af den nuværende MedCom kommunikation. Der etableres derfor en projektenhed med egen leder der skal varetage implementeringen NemInfo driftsenhed, der fra 2017 og frem skal stå for drift, vedligeholdelse og videreudvikling. 5.3 Decentrale omkostninger Prisen for overgang fra VANS til NemInfo, er meget afhængig af hvilken type installation institutionen har. Til sammenligning kan nævnes, at NemHandel er implementeret i Region SydDanmark, hvor en forholdsvis kompleks integration med et EBXI/SAP modul har kostet ca kr. Da sundhedssektoren stiller betydeligt højere krav til sikkerhed, forventes omkostningerne til tilslutning at være noget større, idet der kræves flere tests og flere ressourcer til at etablere eksterne forbindelser fra systemer. Der regnes med tilslutning fra et større antal endepunkter (130) i form af regioner, kommuner og leverandører hvor de enkelte kunder stadig vil kommunikere via disse. I princippet er egne kunder jo stadig uændret i eget net. Regionerne har etableret en gateway pr region til VANS, og denne skal omlægges til NemInfo. Det vil indebære udgifter til omlægning af tekniske integrationer fra VANS til NemInfo-teknik. 7

8 Med udgangspunkt i tallene for Nemhandel anslås det, at installationer i gennemsnit vil have engangsudgifter på til software (anskaffelse og installation) ved at skifte til NemInfo. De årlige driftsudgifter vil være 20% heraf til vedligehold af software og øvrig infrastruktur, dvs kr./år samt kr./år til serverdrift. I alle tilfælde anvendes internetforbindelsen (eller SDN) til transport, og udgifterne hertil regnes ikke med i de decentrale omkostninger. Der regnes med en trinvis indfasning. Tabel 6 Forventede decentrale omkostninger ved overgang til NemInfo OMKOSTNINGER DECENTRALT NemInfo i alt Antal nye installationer Antal installationer i alt i året Software og installation pris pr enhed Etableringsudgift installationer i alt Software driftsudgift pr enhed Hardware driftsudgift pr enhed Driftsudgift i alt Driftsudgiften i det sidste år (2017) i opstillingen angiver samtidigt de fremtidige årlige omkostninger på i alt 6 mio. kr. om året. 5.4 Decentrale gevinster Den grundlæggende gevinst ved omlægning af infrastrukturen er en tidssvarende, internetbaseret infrastruktur med direkte kommunikation mellem parterne, der dels kan håndtere det store og stigende antal meddelelser og anden kommunikation i sundhedsvæsenet, dels kan medvirke til at reducere omkostningerne gennem øget konkurrence og standard internet teknologi. Stigningen i antal meddelelser i MedCom er ca om året (baseret på de sidste 10 års udvikling). I forhold til i dag er omkostningerne mindre afhængige af antallet af meddelelser som i de nuværende betalingsaftaler med VANS-leverandørerne.. De gevinster, der beskrives i det følgende, udgøres af de lavere omkostninger til VANS samt en række gevinster, der ikke er søgt opgjort i kroner. I sundhedssektoren er de samlede VANS udgifter ca. 18 mio. kr. pr år. Disse udgifter vil helt forsvinde når VANS er udfaset. I beregningerne antages alle regioner, kommuner og leverandører er overgået til den nye infrastruktur i Udregningen bygger således på 8

9 en gradvis ibrugtagning over fire år startende med ingen SOA meddelelser i 2014 hvor teknikken opbygges og fuld ibrugtagning med 50 mio. meddelelser fra 2017 og frem. Tabel 7 Forventede gevinster ved udfasning af VANS Gevinster og fremover VANS besparelser Ud over besparelserne ved overgang til den nye infrastruktur, vil der være en række gevinster, som ikke er opgjort økonomisk: Online adresseregister MedCom s meddelelser sendes individuelt mellem alle 5000 sygehuse, læger, kommuner, terapeuter m.v. i Danmark hvoraf de fleste kan modtage flere forskellige standarder og benytter disse i forskellige versioner. Den eksisterende infrastruktur muliggør ikke sikker adressering af tekniske modtagerinformationer som adresse og version. Det er bl.a. derfor overordentligt omkostningskrævende og tager flere år at foretage større versionsændringer ligesom den manglende ajourføring giver anledning til fejl og i visse tilfælde bortkomst af meddelelser. i alt Et Online adresse-register vil gøre det muligt at styre og ændre modtageradresser, standarder og versioner øjeblikkeligt og individuelt til den enkelte modtager. Alle godkendte udbydere af end-punkter i infrastrukturen er forpligtiget til at opdatere disse oplysninger i adresseregisteret. OSS Software toolkit og klientsystem Ved indførelse af SOA kommunikation skal alle IT systemer have udviklet et nyt kommunikationsmodul til NemInfo kommunikationen. I NemHandel er udviklet et Open Source (OSS) software toolkit og et let-at-bruge klientsystem der håndterer afsendelse og modtagelse af SOA meddelelser. Systemet er desuden relevant som testsystem og referenceimplementering for leverandører. 6 Omkostninger og gevinster - Mere effektiv proces for udvikling og implementering af standarder 6.1 Oversigt Tabel 8 Standarder. Oversigt over cost/benefit Centrale Decentrale S=Smal, L=Large etc. COST BEN COST BEN Leverancer: S L XS L Fælles datamodel Fælles datamodel for nuværende og kommende MedCom meddelelser og - services. L M L S HL7/CDA International HL7/CDA dokumentation af 9

10 standarddokumentation konsoliderede MedCom meddelelser - flow. CDA muliggør læsning af nye standarder. L L XS L Online testsystem Avanceret leverandørrettet test- og certificeringssystem af konsoliderede standarder. L L XS L Effektiv pilotafprøvning Formaliseret og grundig afprøvning i samarbejde med faste pilotparter og pilotsystemer. M XL S L Formaliseret standard-årshjul. Formalisering af igangsætning og gennemførelse af standard-årshjul for versionsændringer og nye standarder. 6.2 Centrale omkostninger Tabel 9 Forventede centrale omkostninger til mere effektiv proces for udvikling og implementering af standarder OMKOSTNINGER i alt Nye standarder Fælles datamodel, Dokumentation af standarder Testsystem, referenceimplementeringer MedCom projektledelse I alt omkostninger Omkostningerne vedrører opbygning og vedligehold af fælles datamodel, dokumentation af standarder, testsystem og referenceimplementeringer samt projektledelse. 6.3 Decentrale omkostninger Effektiviseringen af arbejdet med standarder medfører ikke øgede udgifter decentralt. 6.4 Decentrale gevinster Et mere effektivt arbejde med standarder vil medføre en række gevinster, som ikke er opgjort økonomisk: En mere effektiv udvikling af standarder vil betyde, at de decentrale organisationers medvirken ved udvikling af standarder bliver mere effektivt En hurtigere udvikling af standarder helt frem til mere effektiv implementering vil betyde, at sundhedsaktørerne hurtigere vil kunne efterleve nationale målsætninger og lokale behov for samarbejde mellem aktørerne. Et effektivt testsystem og referenceimplementeringer vil lette leverandørerne arbejde med at implementere standarder En mere ensartet og sammenhængende dokumentation vil gøre arbejdet decentralt hos sundhedsaktører og leverandører lettere 10

11 7 Omkostninger og gevinster Styrket driftssikkerhed med overvågning og support 7.1 Oversigt Tabel 10 Styrket driftssikkerhed. Oversigt over cost/benefit Centrale Decentrale S=Smal, L=Large etc. COST BEN COST BEN Leverancer: S M L L SLA aftaler med knudepunkter. Indgåelse af SLA aftaler for support, hastighed, 7/24 åbning, kvittering o.l. med deltagende knudepunkter (VANS, 43 knude-leverandører, regioner, kommuner) S S XS S Tilgængelighed. SDN overvågning af knudepunkters tilgængelighed. XL XL XL XL Track- and trace. Løbende overvågning af MedCom kommunikationen på enkelt-meddelelses system. Proaktiv opfølgning på forsvundne og forsinkede meddelelser. L M L L Hastighedsovervågning. Løbende hastighedsovervågning af trafikken opdelt i knudepunkter. Proaktiv fejlopfølgning. XL XL L XL Second-level support. Second-level support i samarbejde med knudepunkter, VANS, regioner og kommuner. M M M M MedCom trafikstatistik Løbende trafikstatistik opdelt på parter og kommunikationstyper. 7.2 Centrale omkostninger Tabel 11 Forventede centrale omkostninger til styrket driftssikkerhed OMKOSTNINGER i alt Styrkelse af drift Overvågning og support (MedCom driftsenhed) I alt omkostninger Omkostningerne til styrket driftssikkerhed til overvågning og support i en MedCom driftsenhed er til indkøb, udvikling og drift af overvågnings- og supportsystem samt etablering af en overvågnings- og supportenhed. 7.3 Decentrale omkostninger Regioner. Kommuner og leverandør-net har allerede i dag overvågning af driften indernt i eget net. Derfor vil det for relativt små ekstra omkostninger kunne etablere et sammenhængende, tværsektorielt overvågningsnetværk i tæt samarbejde med de lokale net hos regioner, kommuner og leverandører. 11

12 7.4 Decentrale gevinster Etablering af MedCom overvågning og support vil betyde, at en række af de problemer, der nævnes i Deloitte rapporten i form af manglende effektiv tværsektor support, vanskelig fejlretning og ingen overordnet overvågning af kommunikationen vil blive løst. Overvågningen vil muligøre løbende kommunikationsstatistik, driftsovervågning og fejlsøgning på enkelt-meddelelsesniveau. Det er således muligt at finde frem til fejlkilder i det komplekse samspil mellem de mange systemer, der indgår i forsendelsen af en enkelt meddelelse. En MedCom support (2nd level) vil give bedre muligheder for sundhedsorganisationerne til at få afklaret problemer. 8 Omkostninger og gevinster oversigt 8.1 Samlede centrale omkostninger Tabel 12 Samlede centrale omkostninger SAMLEDE OMKOSTNINGER i alt Meddelelseshotel NemInfo infrastruktur Effektiv udvikling af standarder Styrket driftssikkerhed Centrale omkostninger i alt De samlede omkostninger til etablering og drift i perioden forventes at være 54 mio. kr. De årlige driftsomkostninger forventes at være de 12 mio. kr., som er tallet for Det foreslås at de 12 mio. kr. i årlige driftsudgifter finansieres således Meddelelseshotellet finansieres ligesom Henvisningshotellet efter forbrug (pr. meddelelse) NemInfo infrastruktur, standarder og styrkelse af MedCom s tekniske drift finansieres af stat, region og kommuner svarende til parternes andel af den samlede kommunikation 8.2 Samlede decentrale omkostninger og økonomiske gevinster Som nævnt forventes der ikke ekstra udgifter på decentralt niveau i forbindelse med Meddelelseshotellet, effektivisering af arbejdet med standarder og med styrket driftssikkerhed. 12

13 Tabel 13 Samlede decentrale omkostninger og økonomiske gevinster ved NemInfo i alt NemInfo infrastruktur - etablering NemInfo infrastruktur - driftsudgifter Udfasning af VANS Netto Der vil være ekstra udgifter i etableringsperioden decentralt til etablering af NemInfo infrastrukturen. Disse udgifter vil hurtigt kunne tjenes ind ved de lavere driftsomkostninger, som forventes at være betydeligt lavere end de nuværende omkostninger til VANSleverandørerne. De decentrale organisationer forventes derfor på sigt at have en gevinst ved omlægningen. Samlet set vil de årlige driftsomkostninger være lavere med den foreslåede teknologiske fremtidssikring af MedCom-kommunikationen. 13

14 EU ehealth evaluering af MedCom kommunikationen