Ejendomsmæssig forundersøgelse af etablering af P-Vådområde Vigersdal Å Ringsted kommune

Transkript

1 Ejendomsmæssig forundersøgelse af etablering af P-Vådområde Vigersdal Å Ringsted kommune

2 Rekvirent Projektnavn Projektleder Rådgiver Ringsted Kommune Ejendomsmæssig forundersøgelse Vigersdal Å Kresten K. Skrumsager Konsulenthuset Allégade 24 ApS Revisionsnr. 2 Review Udgivet November

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG BAGGRUND UNDERSØGELSESOMRÅDET Områdebeskrivelse Reguleringer Naturbeskyttelse Eksisterende tilskudsordninger i undersøgelsesområdet Tilskud til pleje af græs- og naturarealer i 5 år Ejendomsstrukturen Ejendomsstørrelser, ejerforhold og beliggenhed Arealanvendelse Tinglyste rettigheder PROJEKTET Formålet med projektet Projektindhold KOMPENSATION AF LODSEJERENE Salg af projektjord til staten Tilskud til fastholdelse af vådområder Jordfordeling Fremtidige bindinger på arealet LODSEJERINTERESSEN Deltagelse i projektet Erstatningsønsker og behovet for erstatningsjord Behovet for jordfordeling SAMMENFATNING OG KONKLUSION BEHOV FOR RESERVATION AF TILSKUDSMIDLER REFERENCER

4 Ejendomsmæssig forundersøgelse 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Ringsted Kommune har ønsket at undersøge mulighederne for at gennemføre et naturprojekt i Vigersdal Ådal. Formålet med projektet er, at reducere fosforbelastningen af Haraldsted Sø. Ringsted Kommune har anmodet Rambøll om at gennemføre forundersøgelsen. Rambøll forestår den tekniske forundersøgelse og har engageret Konsulenthuset Allégade 24 ApS, til at gennemføre den ejendomsmæssig forundersøgelse. 2. UNDERSØGELSESOMRÅDET Figur 1 Undersøgelsesområdet Vigersdal Å (skraveret) 2.1.Områdebeskrivelse Undersøgelsesområdet udgør i alt 34,1 ha. Arealet består primært af naturarealer omkring en strækning på 2400 meter af Vigersdal Å, beliggende øst for Roskildevej. Undersøgelsesområdet indeholder en række infrastrukturelle anlæg. Dels gennemskæres ådalen af den i 1936 nedlagte Sjællandske Midtbane, der blev ført over Vigersdal Å på en jernbanedæmning. Dels har Københavns Vand (HOFOR) ført vandledninger gennem ådalen. På ortofotos fra 1954 ses at der på nordsiden af ådalen har der været gravet grus. I forbindelse med opstemning af Haraldsted Sø, der påvirkede vandstanden i den nedre del af Vigersdal Å, blev de vandløbs nære arealer eksproprieret, og der blev bygget dæmninger og drængrøfter på begge sider af åen, som afværgeforanstaltning for den øgede vandstand. Der blev etableret en pumpestation på nordsiden af åen. Vandstanden i Haraldsted Sø er senere sænket, pumpningen er ophørt og dæmningen på nordsiden af åen er fjernet. 3

5 Figur 2 Vigersdal Å set fra parkeringsplads ved Roskildevej Reguleringer Naturbeskyttelse Figur 3 Arealer registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3. 4

6 Over halvdelen af undersøgelsesområdet (63,1 %) er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig primært om eng (29,0 %). Desuden er der registreret 7 områder med moser (19,1 %) og 4 søer (5,0 %). En del af søerne er områder, hvor der tidligere er blevet gravet grus. Moserne er under tilgroning med pil og birk. Tabel 1 Beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3 Antal Ha Procent Eng 6 9,9 29,0 Mose 7 6,5 19,1 Overdrev 5 3,4 10,0 Sø 4 1,7 5,0 Registreret natur i alt 21,5 63,1 Ej registreret 12,6 36,9 I alt 34,1 100, Eksisterende tilskudsordninger i undersøgelsesområdet Tilskud til pleje af græs- og naturarealer i 5 år Der er ikke nogen af arealerne i undersøgelsesområdet, der modtager tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Der er 9,2 ha inden for undersøgelsesområdet, der anmeldes som permanent græs i Fællesskemaet, hvor der er betingelse om landbrugsmæssig aktivitet i form af min. et årligt slæt. Det ville dog være muligt at søge tilskud til pleje af græs- og naturarealer til en del af arealet, enten i form af afgræsning eller i form af høslæt. Fra 2015 og frem tilbydes ordningen med tilskud til pleje af græs- og naturarealer, dels til særligt udpegede dele af Natura-2000 områderne, dels til arealer uden for Natura-2000, der har et højt naturindhold. Projektområdet er ikke et Natura-2000 område, der er derfor alene mulighed for tilsagn til pleje af græs- og naturarealer for marker, der har et højt naturindhold. Naturindholdet måles med det såkaldte HNV-indeks. HNVindekset spænder fra 0 til 12, og der kan alene søges om tilskud for marker, der helt eller delvist har et HNV-indeks på 5 eller derover. Det er kun 1,4 ha inden for undersøgelsesområdet, der har et HNV-indeks på 5 eller derover. Det svarer til 4,1 % af arealet. Arealerne med et HNV-indeks på 5 eller derover ligger imidlertid spredt i området, og da der ikke er behov for at arealer med det kvalificerende HNV, skal udgøre en vis andel af tilsagnsarealet, kan langt større arealer i undersøgelsesområdet komme i betragtning til plejetilskuddet. 5

7 Figur 4 Arealer med HNV indeks på 5 eller derover indenfor undersøgelsesområdet 2.4. Ejendomsstrukturen Ejendomsstørrelser, ejerforhold og beliggenhed Det matrikulerede areal inden for undersøgelsesområdet udgør 34,1 ha. Jorden er fordelt på 19 forskellige ejendomme. Heraf tilhører de fire ejendomme Ringsted Kommune og består dels af selve Vigersdal Å og dels af randarealer omkring den vestlige del af åen, som oprindeligt blev eksproprieret til Københavns Vand (HOFOR) og inddiget i forbindelse med opstemning af Haraldsted Å. En ejendom (27 kvm.) tilhører Ringsted Spildevand og ligger i kanten af undersøgelsesområdet ud mod Roskildevej. HOFOR ejer en pumpestation, hvoraf en mindre del af ejendommen (142 kvm.) ligger i undersøgelsesområdet. Desuden ejer HOFOR et system af vandledninger, der løber i jorden langs Vigersdal Å. Rørledningerne er sikrede med tinglyste servitutter på de berørte ejendomme. To parcelhuse ligger helt eller delvist inden for undersøgelsesområdet. Vigersted Skytteforening ejer en ejendom vest for den gamle jernbaneviadukt og en mindre del af Kværkeby Fuglereservat ligger i undersøgelsesområdet. Hovedparten af jorden 81,8 % er fordelt på 9 landbrugsejendomme, hvoraf de to har samme ejer, således at der er 8 lodsejere med landbrugsjord, der bliver påvirket af projektet. 6

8 Hektar Tabel 2 Ejendomme opdelt på ejerkategori Ejerkategori Antal ejendomme Areal ha Procent Ringsted Kommune 4 4, ,5 Ringsted Spildevand A/S 1 0,0027 0,0 HOFOR 1 0,0142 0,0 Parcelhuse 2 0,2196 0,6 Skytteforening 1 0,9881 2,9 Fuglereservat 1 0,0675 0,2 Landbrugsejendomme 9 27, , , ,0 De 8 lodsejere med landbrug i undersøgelsesområdet ejer i gennemsnit 3,5 ha indenfor området. Der er en stor variation i ejerandelen i området. Således ejer en lodsejer knap 12 ha i undersøgelsesområdet. Tre lodsejer ejer mellem 2 og 5 ha, mens fire lodsejere ejer under 2 ha. Antal ha pr. landbrugsbedrift Landbrugsbedrift Figur 5 Arealstørrelsen pr. landbrugsbedrift i undersøgelsesområdet Figur 6 Lodsejerkort 7

9 Arealanvendelse Den største del af undersøgelsesområdet ligger som naturområde. I randområderne med vest og mod øst indgår der mindre områder, som i dag anvendes til kornproduktion, men som forventes påvirket af projektet. Det drejer sig om 2,8 ha eller 8,2 % af undersøgelsesområdet. To områder i henholdsvis den sydvestlige og den østlige del af undersøgelsesområdet er anmeldt som græs i omdrift. De øvrige del af de i Fællesskemaet anmeldte arealer, ligger som permanent græs eller som udyrkede landbrugsarealer. I alt 54.0 % af undersøgelsesområdet ligger som natur eller er anmeldt som udyrkede landbrugsarealer. Der er dog ca. 1 ha af det ikke anmeldte areal, der anvendes landbrugsmæssigt til afgræsning med heste. En stor del af naturområdet består af søer, der er dannet ved råstofgravning. Tabel 3 Arealanvendelse 2014 Afgrøde Ha % Græs og kløvergræs 7,6 22,3 Græs (omdrift) 5,3 15,5 Udyrkede landbrugsarealer 2,1 6,2 Kornafgrøder 2,8 8,2 Ikke anmeldt 16,3 47,8 I alt 34,1 100,0 Figur 7 Arealer anmeldt i Fællesskema Tinglyste rettigheder Københavns Vand, der i dag hedder HOFOR VAND KØBENHAVN A/S, ønskede i midten af 70 erne at have mulighed for at indvinde vand fra Haraldsted Sø til produktion af drikkevand til København. Til det formål blev vandstanden i Haraldsted Sø hævet med 1½ -2 meter. Det ville påvirke vandstanden i Vigersdal Å på strækningen mellem Roskildevej og jernbanedæmningen. For at undgå at påvirke de omkringliggende engarealer, blev der eksproprieret et bælte langs åen og åen blev inddiget. Samtidig blev der opført en pumpestation, således at drænvandet kunne pumpes op i åen. 8

10 Transporten af åvand skulle ske gennem rørledninger i dalen. Anvendelse af vand fra søen til drikkevand er siden opgivet. Rørledningerne bruges nu til transport af søvand til stabilisering af vandføringen i Køge Å, der er påvirket af oppumpning af drikkevand. Sammen med rørledningen til transport af søvand løber en rørledning til transport af råvand fra kildepladser i området. Rørledningerne er sikrede med en servitut på de berørte ejendomme, hvorefter der skal opretholdes et jordlag på min. 130 cm over rørene og arealerne kan alene anvendes til landbrugsformål. Rørledningerne krydser Vigersdal Å på to steder og på en strækning på ca. 900 meter løber de under undersøgelsesområdet. 3. PROJEKTET 3.1. Formålet med projektet Formålet med projektet er at reducere fosforbelastningen af Haraldsted Sø. Det skal ske ved at fremme deponeringen af fosfor på engarealer langs Vigersdal Å på en 2,6 km lang strækning opstrøms viadukten under Roskildevej. Af vandoplandsplanen for VP2 perioden fremgår at projektet Vigersdal Å skal reducere fosfor-belastningen af Haraldsted Sø med 145 kg. fosfor Projektindhold Projektet tager udgangspunkt i en genslyngning af Vigersdal Å, hvilket vil skabe en mere naturlig dynamik mellem vandløb og de vandløbsnære arealer, som vil fremme deponeringen af fosfor i projektområdet. En genslyngning af Vigersdal Å vil samtidig bidrage til at sikre en forbedret miljøtilstand i vandløbet. Samtidig nedlægges de eksisterende diger langs Vigersdal Å på strækningen fra jernbanedæmningen til Roskildevej. I forbindelse med etablering af det nye forløb af Vigersdal Å, sikres det at alle dræn i projektområdet får frit udløb i vandløbet. Den gamle pumpestation fjernes. 4. KOMPENSATION AF LODSEJERENE 4.1. Salg af projektjord til staten Ejere af jord i projektområdet kan vælge at sælge sin jord til staten (Landbrugsstyrelsen). Projektejer (Ringsted Kommune) vil herefter gennemføre de nødvendige projektarbejder og samtidig pålægge arealerne en deklaration om rådighedsindskrænkninger. Efter realisering af projektet vil staten udbyde arealerne til salg. I forbindelse med opkøbet kan sælger indrømmes en forkøbsret, således at sælger kan købe arealet tilbage, såfremt han måtte ønske det Tilskud til fastholdelse af vådområder Lodsejeren kan vælge at beholde sin projektjord, og i stedet for salg, kan man søge om tilskud til fastholdelse af vådområdet i 20 år. Der udbetales et tilskud på kr./ha/år for omdriftsarealer, kr./ha/år 9

11 for vedvarende græsarealer og 300 kr./ha/år for naturarealer. Tilskuddet til fastholdelse af vådområder udbetales oveni grundbetaling og grøn støtte. Såfremt gennemførelse af projektet medfører, at arealet bliver så vådt, at det under normale forhold ville miste rettet til grundbetaling, sker det ikke, idet der er indført en undtagelsesbestemmelse i den pågældende forordning. Hertil kommer, at der evt. opnås tilskud til pleje af græs- og naturarealer. 4.3 Jordfordeling Et vådområdeprojekt medfører at jorden ekstensiveres og landmandens dyrkningsmuligheder indskrænkes. Der kan derfor ofte være behov for erstatningsjord. Der kan derfor i forbindelse med gennemførelse af vådområdeprojekter rejses en jordfordeling, hvor der opkøbes jord fra ejendomme, der ønsker at sælge, der videregives til ejendomme, der har afgivet jord til projektet. Deltagelse i en jordfordeling kan ske hvad enten man ønsker at sælge projektjord, eller beholder projektjorden med dyrkningsrestriktioner Fremtidige bindinger på arealet I forbindelse med gennemførelse af et projekt bliver der tinglyst en servitut på ejendommen. Landbrugsstyrelsen skal være anført som påtaleberettiget i servitutten. Af servitutten skal det fremgå, at arealerne indenfor projektområdet permanent skal henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. Desuden skal følgende bestemmelser fremgå af servitutten: Arealerne må ikke anvendes til etablering af skov eller energi-, lav- eller stævningsskov. Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt og juletræer, hvilket dog ikke er til hinder for, at græs og anden plantevækst på arealerne kan anvendes til græsning, slæt, rørskær eller lignende. Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. Arealerne må ikke tilføres gødning, bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr. Arealerne må ikke tilføres jordforbedringsmidler. Arealerne må ikke omlægges. Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod at tilskudsfodre på arealerne. Aktiviteter, som ejere og forpagtere iværksætter eller tillader på den del af arealerne, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m² og kystlinjer, skal udføres på en måde, der ikke medfører erosion af nævnte del af arealerne. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller for så vidt angår kystlinjer fra årets normale højeste vandstandslinje. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i 1. pkt. Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol. Der skal være den adgang til projektområdet, der er nødvendig for at kunne opfylde betingelser vedrørende vedligeholdelse af anlæg. Den naturtype og tilstand, der dannes som følge af de bestemmelser, der tinglyses i medfør af nærværende bekendtgørelse, er ikke omfattet af undtagelsesreglen (1-årsreglen) i 2, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om beskyttede naturtyper eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. 10

12 Den, Landbrugsstyrelsen bemyndiger dertil, skal have adgang til udendørs arealer i projektområdet i forbindelse med målinger af effekten af projektet på naturen, herunder til at udtage prøver. 5. LODSEJERINTERESSEN 5.1. Deltagelse i projektet Undersøgelsesområdet består af 34,0 ha matrikulært areal. Området er fordelt på 19 ejendomme, heraf 9 landbrugsejendomme der ejer 81,8 % af undersøgelsesområdet. De øvrige er ejendomme med meget små arealer i undersøgelsesområdet. Det drejer sig om Ringsted Kommune, Ringsted Vand, Kværkeby Fuglereservat, Vigersted Skytteforening og to parcelhuse. Lodsejerne har været inviteret af Ringsted Kommune til et informationsmøde om projektet den 7. marts Den ejendomsmæssige forundersøgelse har bestået i, at samtlige lodsejere er blevet interviewet på deres ejendomme i perioden oktober/november Under interviewrunden har lodsejerne fået forelagt de registreringer, der er foretaget i forbindelse med den tekniske forundersøgelse, og har herunder givet supplerende oplysninger om dræn og andre afvandingsforhold. Lodsejerne er blevet orienteret om de foreslåede projekttiltag, og de er blevet forelagt kort der viser, hvilke konsekvenser projektet forventes at medføre. De er endvidere blevet orienteret om hvorledes de kan blive kompenseret, som det fremgår ovenfor under punkt 4. Dernæst er lodsejerne blevet orienteret om, at gennemførelse af projektet skal ske ved frivillighed og at såfremt der er arealer, der ikke ønskes inddraget i projektet, vil man forsøge at tilrette projektet, således at disse arealer ikke bliver påvirket. Dernæst er lodsejerne blevet spurgt om deres holdning til projektet. Samtlige lodsejere udtrykte positiv interesse for projektet. To lodsejere fremsatte forslag om terrænreguleringer, der kunne afhjælpe eventuelle gener ved projektet Erstatningsønsker og behovet for erstatningsjord To lodsejere har tilkendegivet at de ønsker at sælge deres jord i projektområdet, uden at gøre krav på erstatningsjord. Disse lodsejere ejer i alt 5,2 ha i projektområdet. Den ene lodsejer er Ringsted Kommune. Kommunens jord består af arealer, der tidligere tilhørte HOFOR og som ligger som en bræmme omkring Vigersdal Å. Ni lodsejere har tilkendegivet at de ønsker at beholde deres jord og søge tilskud til fastholdelse i 20 år. Fire lodsejere ejer bebyggede arealer i undersøgelsesområder, som ikke forventes at blive påvirket af projektet og som ikke kan omfattes af tilskud til fastholdelse. Det drejer sig alene om i alt 0,2 ha. 11

13 Tabel 4 Lodsejernes erstatningsønsker Antal lodsejere Antal hektar Sælge projektjord 2 5,3 Få tilskud til fastholdelse 9 28,6 Bebygget (parcelhuse, pumpestationer) 4 0,2 I alt 15 34, Behovet for jordfordeling Der er ikke nogen lodsejer, der har ønsket erstatningsjord. Der er derfor ikke behov for at rejse en jordfordeling i området. 6. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Undersøgelsesområdet udgør et areal på 34,1 ha. Området ejes af 15 lodsejere, der alle har udtrykt positiv indstilling til projektet. 7. BEHOV FOR RESERVATION AF TILSKUDSMIDLER Som nævnt i afsnit 5.2., ønsker to lodsejer at afhænde jorden. I det følgende er projektjorden grupperet som enten omdriftsareal, bebygget areal eller som restareal, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet og derfor må betegnes som naturareal. Opgørelsen er foretaget ud fra den angivelse af afgrødekode, som ejere/forpagtere har angivet i ansøgningen om arealtilskud i 2014 (Fællesskemaet). Ikke-anmeldte arealer består af bevoksede arealer, der er rester af den oprindelige mose og tidligere tørvegrave, veje, og vandløb. Tabel 5 Jorden i undersøgelsesområdet, fordelt på afgrødetype og erstatningsform Afgrødetyper 2014 Areal med tilskud til fastholdelse Areal til salg Afgrødenavn Areal i alt, ha Ha Ha Agerjord i omdrift 8,0 8,0 0,0 Bebygget areal 0,2 Vedvarende græs/miljøgræs m.v. 9,7 9,2 0,3 Ikke anmeldt i Fællesskema 16,4 11,4 5,0 Areal i alt 1 34,1 28,6 5,3 Ved opgørelse af behovet for tilskudsmidler til erhvervelse af projektjord, er der anvendt en pris på kr pr. ha permanent græsjord og kr pr. ha for ikke-anmeldt jord. Prisen på omdriftsjord er sat til kr pr. ha. 12

14 Værdien af jorden ved salg efter projektgennemførelse er skønsmæssigt ansat til kr./ha. Tabel 6 Behov for reservation af tilskudsmidler Arealtype Areal Årligt tilskud/pris pr. ha Samlede omkostninger Tilskud til fastholdelse i 20 år, 8,0 ha kr kr. omdrift Tilskud til fastholdelse i 20 år 9,2 ha kr kr. permanent græs Tilskud til fastholdelse i 20 år 11,4 ha 300 kr kr. naturområder Erhvervelse af permanent 0,3 ha kr kr. græsjord Erhvervelse af naturarealer 5,0 ha kr kr. Bebygget areal 0,2 ha I alt 34.1 ha kr. Salg af projektjord 5,3 ha kr kr. Nettoomkostning kr. 9. REFERENCER Geodatastyrelsen Landbrugsstyrelsen Landbrugsstyrelsen naturerhverv.fvm.dk/tilskudsguide.aspx?id=47003 Landbrugsstyrelsens geodata download: ttps://kortdata.fvm.dk/download/index.html Rambøll A/S Projektbeskrivelse notat af 4. oktober