Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn

Transkript

1 Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn - et læringsforløb for 10 kommuner i samarbejde med KL, finansieret af Bikubenfonden. I aftalepapiret mellem kommunerne og KL fremgår: Der er to centrale mål for de lokale projekter i kommunerne: at sikre en tidlig opsporing af behov for særlig støtte hos børn i dagtilbud og at skabe mere inkluderende dagtilbud i forhold til de børn, som har behov for særlig støtte. Deltagerkommunerne vil i projektet koncentrere fokus på to temaer, som kan bidrage til både tidlig opsporing og inklusion: 1. Pædagogiske faglighed og praksis 2. Tværfaglighed Der er enighed om, at de to temaer er helt afgørende for, at dagtilbuddene kan lykkes med en tidligere opsporing og bedre inklusion. Der er også enighed om, at der fortsat ligger et uforløst potentiale i dagtilbuddene i forhold til både opsporing og inklusion, som kan forløses gennem stærkere fokus på disse to temaer. Overordnet mål med læringsforløbet Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn er: at uddanne det pædagogiske personale i udvalgte institutioner i at bruge narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af børn, pædagogisk udvikling, forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde Konkrete mål med læringsforløbet: 1. Læringsforløbet vil styrke den pædagogiske refleksion og deltagernes evne til at formidle den pædagogiske indsats i skriftlige narrativer, som de træner i øvelser mellem modulerne. 2. Læringsforløbet vil styrke pædagogernes evne til at dokumentere deres indsats i forhold til det tværfaglige samarbejde, fordi deltagerne undervejs i forløbet vil træne det at formulere deres iagttagelser af og indsats over for barnet skriftligt, så samarbejdspartnere bedre kan se barnet for sig. 1

2 3. Læringsforløbet har tillige den sidegevinst, at det ruster pædagogerne til at indgå positivt i et forældresamarbejde: At kunne gengive over for barnets forældre præcis i hvilke situationer barnet har problemer, og hvornår det fungerer godt, vil styrke dialogen, fordi forældre vil opleve, at pædagogerne har dokumentation for den bekymring, de har for deres barn. Det vil styrke pædagogernes evne til at indgå i en ligeværdig dialog med forældre. Forløb: Læringsforløbet er på 4 moduler. Det løber fra oktober 2008 til oktober I 1. del af forløbet (modul 1-2) lærer mindst to (gerne flere) repræsentanter fra 0-6 års institutioner selv at arbejde med narrativer (praksisfortællinger) om børn, der vækker bekymring. I 2. del af forløbet (modul 3-4) tilrettelægger kommunernes institutioner selv et forløb, hvor praksisfortællinger er redskabet til at skabe pædagogisk refleksion, udvikling og dokumentation. Emne efter eget valg. Deltagerne fra de enkelte kommuner modtager undervejs i 2. del faglig sparring fra konsulenterne på deres individuelle forløb. Forudsætning & ansvar: Kommunerne deltager med to institutioner, repræsenteret af en leder og en medarbejder fra den enkelte institution samt en pædagogisk konsulent. Den pædagogiske konsulent skal være tovholder og understøtte den lokale del af læringsforløbet, 3 og 4. modul. Se også forudsætninger og arbejdsfordeling, der er uddybet side 6. Deltagere: 10 kommuner: fem fra Østdanmark, fem fra Vestdanmark. Udbytte konkret i forhold til projektbeskrivelsen og aftalepapiret: 1. Videndeling og gensidig inspiration mellem kommunerne er et af succeskriterierne i projektet. Det narrative læringsforløb for pædagoger og forvaltningsmedarbejdere kan bidrage til at videndele ved at klæde deltagerne på til at reflektere og formidle fortællinger (narrativer) fra deres praksis. Videndeling og gensidig inspiration mellem de deltagende kommuner sker under de enkelte moduler undervejs i projektforløbet, hvor deltagerne møder hinanden og arbejder sammen i grupper på tværs af kommunerne (fx opdelt i et Øst-hold på 5 kommuner og et Vesthold på 5 kommuner). Den skriftlige formidling sker ved, at deltagerne skriver narrativer under hele projektforløbet. De skrevne narrativer lægges løbende ind på det digitale forum, hvor kommunerne kan logge sig på og læse hinandens narrativer og ad den vej lade sig inspirere af hinanden. Ved afslutningen af forløbet er det planen at udgive en pamflet, bog eller pjece med gode fortællinger, som alle kan lade sig inspirere af. 2. Samarbejdsprojektet mellem kommunerne skulle gerne tilvejebringe gode eksempler/cases på metoder og forløb. Helt overordnet har vi i læringsforløbet meget fokus på barnet ressourcer. Det skulle gerne afspejle sig i de skriftlige cases, der kommer ud af forløbet, så man i narrativerne kan se betydningen af at arbejde ud fra et ressourcesyn på barnet. I første omgang har vi fokus på bekymringen, men i næste ombæring er det netop ressourcesynet (som metode), der kommer i centrum for narrativerne. Senere i forløbet bliver der mere frit slag for, hvad deltagerne vil arbejde med i deres narrativ. Dog skal de leve op til læringsforløbets overskrift: Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion. 2

3 3. Læringsforløbet skulle gerne styrke kommunernes kompetencer til at finde og formidle de gode cases vedr. udsathed, tværfagligt samarbejde og inklusion. At finde og formidle de gode cases vedr. udsathed, tværfagligt samarbejde og inklusion handler i første omgang om at arbejde med et udvalgt emne over længere tid fx inklusion. Derefter handler det om at finde dét, vi kalder for paradigmecases, som er fortællinger, der er gode, fordi der er meget klare læringspointer i dem. Vi vil lægge op til, at deltagerne får fokus på deres egen andel i at inkludere udsatte børn, så narrativerne kan bruges til gensidig inspiration blandt institutioner. Formidlingsmæssigt kan man fx vælge at offentliggøre månedens gode historie på institutionens hjemmeside, i et kvartalsskrift eller i en pamflet, hvor fortællingen illustrerer en pædagogisk praksis og betydningen heraf for det udsatte barn. Det kan fx være en illustration af en praksis, der er bevidst og i bevægelse, eksempelvis i en anerkendende retning. At arbejde med skriftlige narrativer er netop et redskab til at sætte gang i en pædagogisk udviklingsproces, der bevidstgør praksis, så den kan formidles. Formen på formidlingen vælger institutionen selv. 4. Læringsforløbet skulle gerne styrke kommunernes kompetencer til at dokumentere og evaluere deres arbejde med udsathed, tværfagligt samarbejde og inklusion. Læringsforløbet vil styrke pædagogernes evne til at dokumentere deres indsats over for tværfaglige samarbejdspartnere og til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med forældrene. Dét at arbejde med narrativer skærper pædagogers faglige bevidsthed, fordi narrativerne tvinger pædagoger til at blive mere bevidste, reflekterede og nuancerede i deres iagttagelse af og indsats over for barnet, og det er alfa og omega i det tværfaglige samarbejde om børn, der vækker bekymring. Med andre ord: 1. skridt fundamentet i læringsforløbet er at træne pædagogers præcise iagttagelser og refleksionen bag iagttagelserne. 2. skridt er at formulere iagttagelser og indsats på skrift. 3. skridt er at bruge de skriftlige narrativer som udgangspunkt for systematisk refleksion og diskussion af den pædagogiske praksis på personalemøder. 4. skridt er at inddrage de skrevne fortællinger i en formidling af det pædagogiske arbejde, hvad enten den foregår som led i det tværfaglige samarbejde, som formidling af den gode praksisfortælling over for forvaltning og politikere, som led i en evaluering af den pædagogiske praksis (hvor narrativerne kan give et kvalitativt billede af dagligdagen i institutionen, og hvad den pt er optaget af rent pædagogisk) eller som led i et systematisk pædagogisk udviklingsarbejde med et bestemt emne som fx inklusion. Vi vil lægge op til, at pædagogerne dagligt bruger 5-10 minutter til at notere episoder ned om børns gode og dårlige stunder for at styrke deres fokus på pædagogisk dokumentation. 5. Måling/indikatorer af effekten af arbejdet med narrativer som led i tidlig opsporing. Arbejde med narrativer er ikke et kvantitativt målingsapparat af pædagogisk arbejde. Men det medvirker til at ændre og udvikle praksis på sigt, og det skulle gerne kunne aflæses i de skriftlige narrativer. I sidste halvdel af forløbet forestiller vi os, at deltagerne opsætter nogle mål for, hvad det er, de ønsker at forandre/udvikle ved at arbejde med praksisfortællinger i egen institution, hvorefter de opstiller et eller to succeskriterier, når de skal til at vælge deres lokaleforløb, som har hovedoverskriften: tidlig opsporing og inklusion. Det sker under modul 3 og 4 på læringsforløbet. Afsluttende narrativer om forløbet vil give et fingerpeg om effekten af forløbet. 3

4 Metoder & teori: Læringsforløbet tager udgangspunkt i deltagernes praksis og veksler mellem teori og øvelser. På modulerne anvender vi narrative interview og David Epstons eksternaliseringsmodel til at skærpe ressourcesynet på barnet samt vi træner det at skrive narrativer som redskab til at skabe refleksion over den pædagogiske praksis i den enkelte institution. I konsulenternes teoretiske fundament indgår blandt andet følgende litteratur: Bent Madsens Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund fra 2005 (Hans Reitzels Forlag). Michael White: Kort over narrative Landskaber fra 2007 (Hans Reitzels Forlag). Søren Smidt og Henning Kopart: Iagttagelse og fortælling (Forlaget Børn og Unge). Den lærende pædagog pædagogiske kompetencer i praksis (Alinea): Alice Morgan: Narrative samtaler (Hans Reitzels Forlag), Susanne Idun Mørch: Pædagogiske praksisfortællinger (Systime Academic) fra 2004, Lisbeth Lenchler-Hübertz og Lene Bagger: Vi arbejder med forældresamarbejde fra 2008 (Dafolo). Opgaver: Deltagerne skriver narrativer som optakt til første modul og mellem første og andet modul. Som optakt til tredje modul udarbejder deltagerne en kort skitse over deres lokale, individuelle narrative forløb. Som afslutning på det samlede læringsforløb udarbejder deltagerne et evaluerende narrativ eksempelvis med en eller flere læringspointer. Indhold: fremgår af skemaet over de enkelte moduler, se side 7 & 8. 4

5 Skitse over læringsforløbets moduler og lokal sparring Rødt = Deltageropgaver. Grønt =individuelle kommunale narrative forløb. Blåt = Formidling ved KL. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec X X X X X X X X Narrativ skrives som optakt til modul 1 og sendes Modul 1 Fra tankegods til skriftlighed Narrativer skrives og sendes X Deadline 17/10 Lokale sparringsgrupper Digitalt forum for projekterne ved KL 2009 Modul Fra bekymring til handling Bearbejde Materiale Skitse til lokal forløb sendes Bearbejde Materiale Modul 3 Fra deltager til i gangsætter af lokale forløb Bearbejde Materiale Lokale narrative forløb begynder Formidle. Materiale Lokal sparring Lokale narrative forløb fortsætter Formidle Materiale Lokal sparring Narrativer om de lokale forløb sendes Publicere Slut X X Lokale narrativer som evaluering Narrativer skrives og sendes Modul 4 Praksisfortællinger om lokale forløb X X Deltagere: 50 personer fra de 9 deltagende kommuner (Aalborg deltager ikke i narrativforløbet). Der oprettes to hold a 25 personer, et i Østdanmark og et i Vestdanmark. De enkelte kommuner stiller hver med 5 personer: 1 tovholder (pædagogisk konsulent), 2 ledere og 2 medarbejdere (fra to institutioner). Vest: Øst: Faaborg - Midtfyn Albertslund Hjørring Herlev Randers Slagelse Fredericia Næstved Gribskov 5

6 Datoer for samling af deltagerne i læringsforløbet samt datoer for konsulenternes faglige sparring lokalt: Datoer for modul 1: Øst: Vest: Datoer for modul 2: Øst: Vest: Datoer for modul 3: Øst: Vest: Uger for lokal faglig sparring: Øst: uge 22 i 2009 Vest: uge 24 i 2009 Datoer for modul 4: Øst: Vest: Forudsætninger og arbejdsfordeling: Vedr. kommunerne: o Forudsætning for udbytte to deltagere fra hver institution (en leder og en medarbejder) fra de to deltagende institutioner i hver kommune o Hver kommune stiller med en tovholder (pædagogiske konsulent). Tovholderen indgår i den netværksgruppe der etableres på det første modul. Tovholderen følger hele forløbet og er ansvarlig for at følge op i forhold til at støtte op om de lokale narrative udviklingsforløb. o Inklusion i forhold til udsatte børn er det gennemgående tema for alle narrativer i hele læringsforløbet. Vedr. KL: o KL sørger for udsendelse af materiale i forbindelse med projektet og læringsforløbet og foretager og betaler kopiering af materiale til kursister, kursusmapper mm. ifølge aftale med konsulenterne o KL tager sig af logistik, i form deltagerlister, adresser, udsendelser, hjemmeside mm. (med cc. til konsulenterne). o KL indsamler narrativer: Sørger for overholdelse af deadline og sender remindere ud, og videresender de indkomne narrativer til konsulenterne. o KL sørger for lokaler, AV udstyr og forplejning ifølge aftale med konsulenterne o KL yder sekretærbistand til konsulenterne ifølge fælles aftaler ved indgåelse af den endelige kontrakt Vedr. konsulenterne: o Konsulenterne indgår løbende i tæt samarbejde med KL undervejs i læringsforløbet o Konsulenterne står for i alt 8 hele undervisningsdage (4 dage moduler x 2 hold = 8 dage) o Konsulenterne yder i alt 10 dages sparring (inklusiv tidsforbrug på rejseaktiviteter). Sparring ½ dag til hver netværksgruppe. De lokale netværksgrupper etableres på modul 1 i læringsforløbet. o Læser narrativer og forløbsbeskrivelser o Udarbejder 5-10 siders skrivelse til Bikubenfonden 6

7 7

8 Mål og indhold i læringsforløbets moduler Modul: Mål: Indhold: 1. Fra tankegods til skriftlighed o At arbejde med at dokumentere sine iagttagelser som fundament for et frugtbart, anerkendende forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde og ikke mindst som redskab til at udvikle pædagogisk praksis o At formulere og underbygge en bekymring, som første skridt i tidlig opsporing o At bruge situationsbeskrivelser som redskab til at sætte ord på iagttagelser af barnet o At komme i gang med at skrive og give redskaber til at dræbe den indre censor o Præsentation af konsulenter, læringsforløb og forventet udbytte o Præsentation af deltagerne o Sætte ord på deltagernes værdier, intentioner og erfaringer i arbejdet med udsatte børn (narrative interview) o Refleksion over det første narrativ med fokus på bekymringen (barnets problem) - og barnets ressourcer o Synliggøre forforståelsen og dens betydning for det, vi ser (ved hjælp af filmklip og dialog) o Træne iagttagelser og skriftlighed af episoder og oplevelser med fokus på barnets ressourcer o Etablering af sparringsgrupper i de enkelte kommuner o Skriveøvelser, oplæg til skriftlig hjemmeopgave 2. Fra bekymring til handling - med fokus på barnets ressourcer o At synliggøre barnets ressourcer og de fælles handlemuligheder i samarbejdet med forældre o At udarbejde strategier for, hvordan de voksne kan støtte barnet og skabe flere gode oplevelser o At evaluere deltagernes udbytte af at benytte narrativer som redskab i tidlig opsporing o Skærpe opmærksomheden på barnets ressourcer og mestringsstrategier samt de voksnes handlemuligheder (anvendelse af David Epstons eksternaliseringsmodel) o Præsentation af en samarbejdsmodel til samarbejde med forældre i relation til tidlig opsporing (cirkelmodellen) o Dialog om forskellige anvendelsesmuligheder af narrativer i forhold til tidlig opsporing o Introduktion til at udarbejde lokale skitser for det videre forløb i kommunerne o Etablering af studiegrupper, der inden modul 3 formulerer en skitse til de individuelle lokale forløb, som danner grundlag for resten af forløbet. 8

9 Modul: Mål: Indhold: 3 Fra deltager til igangsætter af lokale forløb o At deltagerne får indblik i forskellige modeller til at arbejde med praksisfortællinger o At formulere den endelige skitse til de individuelle lokale forløb o Oplæg om forskellige måder at anvende praksisfortællinger i de lokale forløb (anvendelse af narrativer om inkluderende praksis, forældreinddragelse, anerkendende relationer, individ/gruppe, tværfagligt samarbejde mm.) o Workshop: Gensidig tværkommunal sparring med henblik på at inspirere, justere og udvikle de narrative lokale forløb o Introduktion til lokal sparring fra konsulenterne 4 Praksisfortællinger om lokale forløb o Fremlæggelse af erfaringerne fra de lokale forløb o Drøfte muligheder og begrænsninger i anvendelsen af praksisfortællinger o Deltagerne udveksler evalueringer i form af praksisfortællinger o Narrative interview om de væsentligste læringspointer o Ideer og inspiration til formidling af resultaterne aflæringsforløbet 2008 Else Marie Andersen og Gitte Klitgaard 9

10 Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn Et læringsforløb for 10 kommuner & KL, finansieret af Bikubenfonden Hvem underviser? Organisationskonsulent Gitte Klitgaard. Tlf , [email protected] Organisationskonsulent med speciale i den offentlige sektor. Arbejder med ledelses og teamudvikling, pædagogisk udvikling og metoder til at sikre samarbejde på tværs af organisationer. Systemisk organisationskonsulent v. Gitte Haslebo; Coach v. Attractor og DISPUK. Oprindelig uddannet socialpædagog med mange års erfaring i at arbejde med narrativer som et redskab til pædagogisk udvikling. Forfatter til en række bøger om arbejde med praksisfortællinger, tværfagligt samarbejde, ungdomspolitik og pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge. Socialjournalist Else Marie Andersen, Tlf , [email protected] Socialjournalist med speciale i børn og unge, socialpolitik og kommunale forhold. Skriver artikler, udarbejder pjecer, inspirationskataloger, bøger og tekst til web, udfører PR- og kommunikationsopgaver samt underviser. Har læst voksenpædagogik på Københavns Universitet og har mange års erfaring i at undervise i skriftlighed, dokumentation og i narrativer (praksisfortællinger). Fast freelancer for pædagogers fagblad Børn og Unge. Forfatter til flere bøger om pædagogisk arbejde med udsatte børn og unge. Til efteråret 2008 udkommer: På vej til det professionelle klubarbejde, erfaringer fra Frederikssund Kommunes fritidsklubber. 10