Overenskomst. løn- og arbejdsforhold for servicemedarbejdere i Indendørsbeplantningsfirmaer. mellem. Danske Anlægsgartnere

Transkript

1

2

3 INDENDØRSBEPLANTNINGSFIRMAER Overenskomst løn- og arbejdsforhold for servicemedarbejdere i Indendørsbeplantningsfirmaer mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund (3F)

4 Organisationernes navn og adresse: Danske Anlægsgartnere Sankt Knuds Vej Frederiksberg Tlf.: Fax: Hjemmeside: Fagligt Fælles Forbund (3F) Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: den.groenne.gruppe@3f.dk Hjemmeside: Varenummer:

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Arbejdstid Løn Andre tillæg Pension Betaling for søgnehelligdage samt fridage og særlig opsparing Overarbejde Opsigelsesvarsel Ferie Seniorordning Sygdom/tilskadekomst/barsel og børns sygdom Arbejdstøj og værktøj Efteruddannelse og kompetenceudvikling Sikkerhed og miljø Sikkerhedsorganisation Tillidsrepræsentantbestemmelser Elever (Erhvervsuddannelse) Velfærdsforanstaltninger Organisationsbestemmelser Uddannelsesfonde ATP Faglig strid Overenskomstens varighed PROTOKOLLATER 1. Lokal forhandling om personlig løn Deltidsbeskæftigelse Omgåelse af overenskomsten Ansættelse på funktionærlignende vilkår Seniorpolitik Uddannelse

6 7. Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser Implementering af ligelønsloven Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold Udenlandske arbejdere Social dumping (protokollat nr. 17 af 9. marts 2010 og protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) Sundhedsordning Protokollat vedr. pension og pensionsindfasning Forslag til etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område Fornyelsesaftalens fortolkning Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden Protokollat om Anlægsgartnerfagets uddannelsesfond Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark Protokollat om elektroniske dokumenter Protokollat om tillidsrepræsentanter Erhvervsrettet efteruddannelse efter uddannelsesplan Anlægsgartnerkompetencefonden og finansiering Redaktionel gennemgang af overenskomsterne Udvalgsarbejde om ansættelsesbeviser Opmåling IMPLEMENTERING AF EU-DIREKTIVER 1. Implementering af forældreorlovsdirektivet Implementering af direktivet om deltidsbeskæftigelse Fagretlig behandling Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Generel implementering

7 1 Arbejdstid Stk. 1. Arbejdstiden beregnes fra det sted, hvor virksomheden har sit normale tilhørsforhold/- stilleplads eller andet aftalt mødested. Stk. 2. Ved start hos kunden, beregnes arbejdstidens begyndelse normalt fra det tidspunkt, hvor den første kunde besøges og indtil den sidste kunde er forladt. Det vil sige, at transporten til og fra kunderne ved arbejdstidens start og afslutning ikke medregnes i arbejdstiden. Hvis der opstår en situation, der nødvendiggør at virksomheden påfører medarbejderen en væsentlig ulempe udover det normale ved transporttidsudvidelsen uden for arbejdstiden, skal der i den konkrete situation optages forhandling mellem arbejdsgiveren og medarbejderen for kompensering for denne ulempe. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, skal denne deltage i forhandlingerne. Stk. 3. A. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på ugens 5-6 første dage. Den daglige arbejdstid kan lægges mellem kl og kl Fredag mellem kl og kl og fastsættes i øvrigt af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Arbejde på lørdage slutter senest kl B. Der kan indgås aftale om deltidsansættelse, dog min. 15 timer pr. uge. Der skal foreligge en skriftlig aftale om arbejdstiden. Se protokollat vedr. deltidsbeskæftigelse. C. Ved 4 timers arbejde har medarbejderen ret og pligt til 30 minutters spisepause uden løn. Stk. 4. Varierende ugentlig arbejdstid A. Der kan træffes aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderne om, at den ugentlige arbejdstid kan varieres således, at gennemsnittet over en 26 ugers periode ikke overstiger 37 timer. Dog kan den ugentlige arbejdstid ikke overskride 42 timer. Ugen kan øges til i alt 44 timer, hvis aftalen godkendes af tillidsmand eller lokal 3F-afdeling. B. Det er en forudsætning for anvendelse af varierende ugentlige arbejdstider, at der i virksomheden forefindes et opslag, hvoraf det fremgår, hvorledes arbejdstiden er fordelt over perioden, samt at 26 ugers planen udleveres til medarbejderne. C. Såfremt enighed ikke kan opnås lokalt kan spørgsmålet overgives organisationerne til behandling, og den eventuelle nye arbejdstid kan ikke træde i kraft, før behandlingen er afsluttet. D. Såfremt der i en fastlagt periode med varierende ugentlig arbejdstid placeres arbejdstimer på lørdage, afregnes der for disse timer, som for overarbejde på hverdage jf. 6 E. Ved arbejdsophør i virksomheden træffes aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om den opsparede afspadsering skal udbetales eller afspadseres. 5

8 Stk. 5. Forskudt tid Det er muligt for virksomheden at omlægge arbejdstiden. Omlægningen af arbejdstiden skal varsles med minimum 3 X 24 timers varsel. Normal omlægning af arbejdstiden udløser følgende tillæg: Pr. 1. marts 2014 Aftentillæg ( ) kr. 37,57 Nattillæg ( ) kr. 75,16 Weekend fra lørdag kl til søndag kl kr. 75,16 Akut omlægning af arbejdstiden (uden varsel) udløse et tillæg på kr. 129,58 Pr. 1. marts 2015 Aftentillæg ( ) kr. 38,16 Nattillæg ( ) kr. 76,36 Weekend fra lørdag kl til søndag kl kr. 76,36 Akut omlægning af arbejdstiden (uden varsel) udløse et tillæg på kr. 129,58 Pr. 1. marts 2016 Aftentillæg ( ) kr. 38,82 Nattillæg ( ) kr. 76,66 Weekend fra lørdag kl til søndag kl kr. 76,66 Akut omlægning af arbejdstiden (uden varsel) udløse et tillæg på kr. 129,58 2 Løn A. Timelønninger 1. Faglærte gartnere og blomsterbindere. a. faglærte gartnere og blomsterbindere. Normal Generelt Faglært Total timeløn tillæg tillæg timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 132,10 kr. 5,50 kr. 3,19 kr. 140,79 Pr. 1. marts 2015 kr. 134,35 kr. 5,50 kr. 3,19 kr. 143,04 Pr. 1. marts 2016 kr. 136,75 kr. 5,50 kr. 3,19 kr. 145,44 b. Medarbejdere som har gennemgået Blomster- og Havecenteruddannelsen til og med Blomsterbinding teknik B: 6

9 Normal Generelt Faglært Total timeløn tillæg tillæg timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 128,65 kr. 5,50 kr. 3,19 kr. 137,34 Pr. 1. marts 2015 kr. 130,90 kr. 5,50 kr. 3,19 kr. 139,59 Pr. 1. marts 2016 kr. 133,30 kr. 5,50 kr. 3,19 kr. 141,99 2. Øvrige medarbejdere. Normal Generelt Total timeløn tillæg timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 126,55 kr. 5,50 kr. 132,05 Pr. 1. marts 2015 kr. 128,80 kr. 5,50 kr. 134,30 Pr. 1. marts 2016 kr. 131,20 kr. 5,50 kr. 136,70 Beløbene er eksklusiv søgnehelligdagsgodtgørelse. B. Særlige tillæg (pr. time) Til faglærte gartnere og blomsterbindere og andre som har gennemført relevant faglig uddannelse, ydes et særligt kvalifikationstillæg på kr. 3,19 pr. time. Til alle voksne medarbejdere ydes et tillæg på kr. 5,50 pr. time Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne. 3 Andre tillæg Der udbetales parkeringsafgifter for de dokumenterede udgifter, dog ikke ved ulovlig parkering. Der kan stilles firmabil til rådighed efter nærmere angivne regler. 4 Pension Det samlede pensionsbidrag udgør 12 %. Heraf betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3. Beløbet indbetales månedsvis til Pension Danmark. Lønmodtagere med 2 måneders erhvervsarbejde er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 18. år. Lærlinge og elever er ikke berettiget til pensionsbidrag, men indtræder uanset alder i ordningen fra uddannelsens færdiggørelse (voksenelever se dog Anlægsgartneroverenskomstens 21, stk. 4) (se protokollat vedr. pensionsindfasning på side 29 i overenskomsten). 7

10 Forhøjet pensionsbidrag under barsel Under de 14 ugers overenskomstbestemt barselsorlov indbetales et ekstra bidrag til medarbejdere med 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder på det forventede fødselstidspunkt. Arbejdsgivers bidrag udgør kr. 7,00 pr. time, arbejdstager kr. 3,50 pr. time. For månedslønnede udgør disse beløb kr og 560/måned. Pr. 1. juli 2014 udgør arbejdsgivers bidrag kr. 8,50 pr. time, arbejdstagers kr. 4,25 pr. time. For månedslønnede udgør disse beløb pr. 1. juli 2014 kr og 680/måned. 5 Betaling for søgnehelligdage samt fridage og særlig opsparing Der indsættes nyt stk. 1: Til udbetaling på søgnehelligdage og fridage henlægger arbejdsgiver et beløb svarende til 8,35 % af den samlede ferieberettigede løn. Pr. 1. marts 2015 forhøjes dette til 8,75 % og pr. 1. marts 2016 til 9,05 % af den ferieberettigede løn. Pågældende beløb omfatter endvidere særlig opsparing på 1,3 % (pr. 1. marts ,7 % og 1. marts %). Feriegodtgørelse er indeholdt i beløbet. Forskudsbeløbene kommer til udbetaling sammen med lønnen i den periode, hvor søgnehelligdagene falder. Beløbet for 1. og 2. juledag og nytårsdag udbetales dog sammen med lønnen før jul. Der ydes ikke forskudsbetaling på dage, der falder på en søndag. Forskudsbeløbene andrager kr. 850,00 pr. dag for voksne og kr. 425,00 for ungarbejdere. Forskuddet modregnes efterfølgende på den ansattes søn- og helligdagskonto. Forskuddet må dog ikke andrage mere end det løntilgodehavende som er optjent i virksomheden Restbeløbet udbetales i forbindelse med feriepengerestbetaling. A. Ansatte optjener 5 årlige fridage. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte). B. 1. maj er fridag uden løn. C. En ekstra hel fridag er enten d. 24. december eller d. 31. december. Fastlæggelse af fridagen sker efter drøftelse med den enkelte medarbejder og under hensyntagen til virksomhedens tarv. For deltidsansatte ydes forholdsmæssig betaling. D. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. E. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden. F. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. G. Evt. restbeløb udbetales medarbejdere ved afslutning af den lønningsperiode, som ligger nærmest d. 31. december samt ved fratræden. 8

11 Fastlønnede herunder fastlønnede elever modtager sædvanlig løn på søgnehelligdage samt opsparede fridage. Disse betales ikke SH-betaling. I stedet beregnes til disse 1,9 % efter førstnævnte principper (pr. 1. marts ,3 % og 1. marts ,6 %). Pågældende beløb lægges til ferietillægget. I forbindelse med fratræden kan der som hovedregel ikke foretages modregning i den del af ferietillægget som overstiger ferielovens ene procent. Det optjente beløb udover ferielovens ene procentudbetales som særligt tillæg ved sidste lønudbetaling. 6 Overarbejde Stk. 1. Opstår der på en arbejdsplads en akut situation, kan overarbejde forlanges udført udover den daglige arbejdstid, og hvor ikke-tvingende grund forhindrer arbejderens forbliven på arbejdsstedet. Kontinuerligt overarbejde må ikke finde sted. Stk. 2. De første to timers overarbejde på hverdage i umiddelbar tilslutning til den normale arbejdstid beregnes med et tillæg på 50 procent af timelønnen i 2. For øvrige timer på hverdage samt lørdage og søgnehelligdage beregnes et tillæg på 100 % af timelønnen i 2. Stk. 3. Overarbejdstimer afspadseres almindeligvis i fuldt omfang. Henholdsvis 1:1 1/2 timer og 1:2 timer. Afspadsering sker inden for 6 måneder. l specielle tilfælde f.eks. ved langvarig sygdom kan afspadsering overføres til næstkommende periode. Stk. 4. Når overarbejde udføres uden tilslutning til normal arbejdstid, beregnes der overtid for den faktiske arbejdstid med tillæg af transporttid til og fra arbejdsstedet. Eventuelle overarbejdstimer som ikke kan afspadseres - udbetales. Stk. 5. Overarbejdstillæg kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. Se endvidere 1, stk. 5 Forskudt tid 9

12 7 Opsigelsesvarsel A. Inden de første 4 ugers beskæftigelse er der et gensidigt opsigelsesvarsel fra dag til dag. B. Efter 4 ugers beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 7 arbejdsdage fra arbejdsgiverside og 3 arbejdsdage fra arbejderside til en uges udgang. C. Efter 1 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet 1 måned fra arbejdsgiverside og 14 dage fra arbejderside. Opsigelsesperioden forlænges med 2 uger, såfremt ugerne bruges til uddannelse (jf. 12, stk. 10). D. Efter 3 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet 2 måneder fra arbejdsgiverside og 1 måned fra arbejderside. Opsigelsesperioden forlænges med 2 uger, såfremt ugerne bruges til uddannelse (jf. 12, stk. 10). E. Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virksomhedens adresse ved afskedigelse 8 Ferie Med hensyn til regler for afholdelse af ferie henvises til ferieloven. Endvidere henvises til ferieregulativet (se protokollat). Endvidere gælder følgende: Der er udarbejdet blanket til brug for aftale om overførsel af ferie. 1. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie. 2. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. 3. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end en overført ferieuge. 4. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 9 Seniorordning Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. 10

13 I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. 4, til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. 5. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. 5. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. 5. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales. Etableringen af seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf Sygdom/tilskadekomst/barsel og børns sygdom Stk. 1. Arbejdsgiveren yder løn i indtil 8 uger. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Maksimumbetalingen er kr. 142,00 pr. time. Pr. 1. marts 2015 stiger dette beløb til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. Endvidere er gældende: At den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge iht. sygedagpengelovens regler. Retten til betaling stopper, såfremt refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/- 11

14 sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i med-arbejderens løn. Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale iht. sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge. Feriegodtgørelsen beregnes iht. reglerne i ferieloven. Ved tilbagefald af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværsperiode. Stk. 2. Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgået aftalte i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge. Stk. 3. Løn under barsel Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under barsel/adoption i indtil 14 uger. Lønnen svarer til normal løn dog maksimalt kr. 140,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats (se endvidere 4: Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov). Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under Fædreorlov. Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der har ret til løn under barsel, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil fødslen. Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,50 pr. time, stigende til kr. 145,00 pr. 1. juli De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. 12

15 Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Stk. 4. Medarbejderen har ret til frihed med sygedagpenge fra arbejdsgiveren, når det er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Friheden gives indtil anden pasningsmulighed er etableret og kan højst omfatte barnets første sygedag. Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring / sygemeldingsblanket. Stk. 5. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år. Denne frihed gælder alene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. 11 Arbejdstøj og værktøj. Værktøj og arbejdstøj udleveres efter behov. 12 Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element for at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomheder i branchen. Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomhederne Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres når én af partnerne ønsker det. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F afdeling. 13

16 Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter med støtte Anlægsgartnerkompetencefonden Anlægsgartnerfonden yder støtte til kompetenceudvikling af medarbejdere til såvel selvvalgt som virksomhedspålagte kurser. Kompetencefondens bestyrelse udarbejder lister over kurser, der ydes tilskud til. På listen over tilskudsgivende kurser skal indgå: Individuel kompetencevurdering Forberedende voksenundervisning, ordblinde undervisning og dansk for indvandrere. Stk. 3. Medarbejderens ret til løn i forbindelse med kompetenceudvikling med støtte fra kompetencefonden Medarbejderen med 2 måneders ansættelse i virksomheden har ret til 4 ugers kompetenceudvikling pr. løbende år inklusiv det i stk. 7 nævnte virksomhedsrelevante efteruddannelse. Medarbejderen modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn ved såvel virksomhedspålagt og selvvalgt kompetenceudvikling. Virksomheden modtager den af kompetencefonden besluttede støtte til dækning af udgifterne til sædvanlig overenskomstmæssig løn (jf. stk. 6). Eventuel offentlig løntabsgodtgørelse, eksempelvis VEU-godtgørelse eller anden offentlig støtte på samme niveau, tilfalder virksomheden. Stk. 4. Erhvervsrettet efteruddannelse aftalt mellem virksomhed og medarbejder a. Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. b. Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomhedsuddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er desuden en betingelse, at kurserne er optaget på den af Anlægsgartnerkompetencefondens bestyrelse aftaler om kurser på positivlisten. Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. C3. c. For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra Anlægsgartner kompetence-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikkeerhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetencevurdering fører til en individuel uddannelsesplan, der beskriver de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Medarbejderens individuelle uddannelsesplan samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos fondensadministrator som forudsætning for bevilling af støtte fra Anlægsgartner-fonden. d. Der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde formular til brug for virksomhedsuddannelsesplanen. Udvalgsarbejdet skal være færdigt i 4. kvartal

17 Ændringerne træder i kraft for ansøgninger, der indgives efter 1. januar Stk. 5. Kursusgodtgørelse ved AMU-kurser Virksomheden kan desuden få refusion for kursusgodtgørelsen ved AMU-kurser. Stk. 6. Virksomhedens bidrag til Anlægskompetencefonden Virksomhedernes bidrag til Anlægsgartner kompetencefonden forhøjes pr. 1. april 2012 til 780 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder. Stk. 7. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder den løn som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og samme varighed som den på pågældende uddannelse. Heri indgår således pension og personlige tillæg. Stk. 8. Kursusgodtgørelse ved uddannelse uden tilskud fra kompetencefond Såfremt kompetencefondens midler er opbrugt, kan en medarbejder på virksomhedens foranledning deltage i et af organisationerne godkendte kurser. Arbejdsgiver udreder forskellen mellem den offentlige kursusgodtgørelse og den ansattes normale løn, dog maksimalt kr. 125,00 kr. pr. time. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge og pension. Desuden kan den ansatte efter aftale med virksomheden efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse deltage i indtil to ugers efter- eller videreuddannelse, der er relevant for virksomheden. Stk. 9. Ret til frihed under selvvalgt uddannelse Alle medarbejdere har efter 9 måneders beskæftigelse ret til, under fornødent hensyn til virksomheden forhold, yderligere at holde fri til deltagelse i selvvalgt uddannelse. Stk. 10. Uddannelse i opsigelsesperioden afskedigede medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse. 13 Sikkerhed og miljø Uanset om virksomheden har pligt til at udpege sikkerhedsrepræsentanter, henvises til følgende regler: Arbejdsmiljø loven med tilhørende bekendtgørelser Regler om faste arbejdssteders indretning Skiftende arbejdssteders indretning Byggepladsers indretning Skurvogne, arbejdstøj og værnemidler Brug af kemiske bekæmpelsesmidler Brug af maskiner m.v. 15

18 Love og bekendtgørelser skal være tilgængelige og skal løbende ajourføres. Relevant sikkerhedsudstyr som sikkerhedsfodtøj, arbejdshandsker m.v. udleveres af arbejdsgiveren. 14 Sikkerhedsorganisation I henhold til "Lov om arbejdsmiljø" angående intern sikkerhed er følgende gældende: Alle virksomheder skal udføre en form for sikkerhedsarbejde. Også virksomheder med 1 9 ansatte skal have en form for sikkerhedsarbejde. l virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres, det vil sige, at de ansatte blandt sig vælger en sikkerhedsrepræsentant, der sammen med virksomhedens arbejdsleder danner sikkerhedsgruppe. l virksomheder med 20 ansatte og derover, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg hvor sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og ledelse er repræsenteret. Efter tiltrædelse som sikkerhedsrepræsentant skal denne snarest muligt have lejlighed til at deltage i et kursus i henhold til Arbejdsmiljølovens 9. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretager af samtlige ansatte i virksomheden. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet med afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanten. 15 Tillidsrepræsentantbestemmelser Stk. 1. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dages varighed og har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder, efter vedkommende er valgt. Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. I virksomheder hvor beskæftigelsen er på mindst 4 medarbejdere har de ansatte ret til at vælge en tillidsrepræsentant (TR). Denne vælges blandt de arbejdere, der så vidt muligt har arbejdet i virksomheden det sidste år. I virksomheder med flere geografiske adskilte afdelinger er der adgang til at vælge TR i hver afdeling, når overnævnte er opfyldt. Til afløsning for en TR, når denne er fraværende i længere tid på grund af sygdom, ferie, kursus m.v. vælges samtidig stedfortræder, der nyder samme beskyttelse som TR, jf. stk. 5 i den tid vedkommende er i funktion som TR. Stk. 2. Valg af TR finder sted i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstidens begyndelse eller ophør på en sådan måde, at alle inden for det område, TR skal virke, for mulighed for at deltage i afstemning. Efter en funktionstid på 2 år foretages nyt valg, hvor genvalg kan finde sted. 16

19 Valget skal godkendes af den lokale 3F afdeling, ligesom arbejdsgiveren eller denne repræsentant på stedet skal have meddelelse om, hvem der er valgt til TR. Stk. 3. TR har ret og pligt til at sikre, at de i overenskomstens fastsatte bestemmelser overholdes. TR skal omgående optage forhandlinger med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, når der opstår uoverensstemmelser på arbejdspladsen. Stk. 4. TR virksomhed udøves uden løntab. TR har uhindret adgang til de forskellige arbejdssteder. TR har adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i arbejdstiden. Den lokale 3F afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør. På virksomheder, hvor der ikke er valgt TR, kan den lokale 3F afdeling i årets første eller andet kvartal afholde et møde med henblik på at få valgt en TR i henhold til stk. 1. Stk. 5. TR har ret til den nødvendige frihed i arbejdstiden, når denne bliver indkaldt til møder og forhandlinger af sin organisation. TR, dennes eller arbejdere med fagligt tillidshverv har efter afgivelse af et rimeligt varsel (min. 4 uger) ret til den fornødne frihed, når de skal deltage i faglige kurser eller anden oplysningsvirksomhed. Stk. 6. TR skal holdes orienteret om nyansættelser og afskedigelser. Stk. 7. Når det er nødvendigt, at TR for at opfylde sine forpligtelser som TR må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne meddele dette til arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant. Stk. 8. Såfremt, der lægges beslag på TR og/eller dennes stedfortræder i arbejdstiden i spørgsmål der angår arbejdsgiveren og arbejderne, skal denne for den tid, der medgår hertil, aflønnes med gennemsnitsfortjeneste. Parterne tilkendegiver, at man ikke vil modsætte sig, at der lokalt træffes aftale om hel eller delvis aflønning af TR. Stk. 9. Principielt må en TR ikke afskediges. Afskediges en TR, må afskedigelsen begrundes i tvingende årsager, og denne har da krav på 3 måneders varsel ud over sædvanlig overenskomstmæssig opsigelse, til ophør ved en lønningsperiodes afslutning. Skønner forbundet, at afskedigelsen er uberettiget, er arbejdsgiveren pligtig til at underkaste sig voldgiftretlig afgørelse af sagen. 17

20 Skyldes afskedigelsen arbejdsmangel, herunder afvikling af en fjerntliggende arbejdsplads, bortfalder varslingsfristen, dog således at TR under skyldig hensyntagen til anciennitet m.v., er den sidste der afskediges. Fællestillidsrepræsentant Stk. 1. På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie, fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant overfor ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. Stk. 2. Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det. Stk. 3 På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger. 16 Elever (Erhvervsuddannelse) For elever i virksomheder omfattet af nærværende overenskomst, henvises til bestemmelserne i erhvervsuddannelsesloven for den relevante uddannelse. 17 Velfærdsforanstaltninger Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning samt bekendtgørelse nr. 290 om skiftende arbejdssteders indretning. Arbejdsgiveren skal sikre, at frokost samt toiletbesøg kan foretages på aftalte steder. Medarbejderen kan på forlangende kræve listen over de aftalte steder udleveret. 18 Organisationsbestemmelser Stk. 1. Fagforeningerne har efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren ret til ved deres repræsentant at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, dog må kontrollen ikke hindre arbejdsgangen. Stk. 2. Oplysninger om navn og adresse på de i virksomheden beskæftigede arbejdere under 18

21 nærværende overenskomstområde skal på begæring af forbundet eller fagforeningens repræsentanter gives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 19 Uddannelsesfonde Stk. 1. Til FIU - Fonden indbetales 40 øre pr. beskæftigelsestime, der fordeles med 3/4 til LO og 1/4 til DA. Pr. 1. januar 2015 reguleres beløbet til 42 øre pr. arbejdstime. Stk. 2. Der indbetales 18 øre pr. præsteret arbejdstime pr. overenskomstansat til Anlægsgartnerfagets Uddannelsesfond. For virksomheder på tiltrædelsesoverenskomst er beløbet 47 øre. Lig med 0,3359 % af den pensionsgivende lønsum. Stk. 3. Der indbetales årligt kr. 520 pr. fuldtidsansat medarbejder til kompetenceudviklingsfond (stiger til 780 kr. pr. 1. april 2012). Stk. 4. Virksomheden betaler 25 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold herunder tillidsrepræsentantinstitutionen, inden for overenskomstens område. Pr. 1. marts 2015 stiger dette beløb til 30 øre pr. time og pr. 1. marts 2016 til 35 øre pr. time. 20 ATP Arbejdsgiveren betaler et bidrag, der er fastsat mellem LO og DA. 21 Faglig strid Som regel for behandling af faglig strid, gælder Hovedaftalen mellem SALA og LO af 1974 med ændringer af 1. marts 1982 og 1. marts 1991 samt den sidst vedtagne herom. 22 Overenskomstens varighed Ændringerne træder i kraft pr. 1. marts 2014, og overenskomsten gælder, indtil den af en af parterne opsiges til ophør med 3 måneders varsel til en første marts, dog tidligst den 1. marts København, den 7. april 2014 For Danske Anlægsgartnere: Ejvind Røge For Fagligt Fælles Forbund: Peter Kaae Holm 19

22 PROTOKOLLATER 1. Lokal forhandling om personlig løn Såfremt der sker faglig opkvalificering, ændring af arbejdsområde, forøgelse af ansvar eller andre væsentlige ændringer af medarbejderes arbejdsopgaver, kan medarbejderen kræve forhandling af særlige tillæg eller højere timelønninger. Aftaler indgås lokalt mellem virksomheden og medarbejderen. Tillidsrepræsentanten kan inddrages i disse forhandlinger. Tillæg og personlig løn fastsættes under hensyn til den pågældendes kvalifikation, anciennitet samt efter arbejdets karakter. Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet ikke videreføres. 2. Deltidsbeskæftigelse Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigelse aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommende normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbejdere. Organisationerne her i henhold til Regler for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af den bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigelse skønnes urimeligt. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere. Erhvervshæmmede 1. For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid. Delpension, delefterløn 2. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid. Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Norm for behandling af faglig strid. 20

23 3. Omgåelse af overenskomsten Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte arme og ben virksomheder ). Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet. 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår Parterne er enige om, at virksomhederne efter nærmere aftale med medarbejderen kan ansætte på funktionærlignende vilkår. Sådanne aftaler skal ske skriftligt. Det anbefales, at virksomheder, der ønsker at indføre sådanne ansættelsesforhold, gør det med henblik på at undgå afgrænsningstvister i forhold til funktionærloven: LØN Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det aftalte timetal. Eventuelle tillæg ydes ud over den faste månedsløn. FRATRÆDEN Funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende. FERIE Der henvises til funktionærloven og ferieloven, idet feriepenge afregnes via Anlægsgartnerfagets Feriekortordning. Såfremt der holdes ferie med løn, beregnes der tillige feriepenge af eventuelt merarbejde, som udbetales sammen med ferietillæg. SH-DAGE Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på SH-dage. Funktionærlignende ansatte skal for planlagt og udført arbejde på en SH-dag gives en erstatningsfridag, der afvikles på en planlagt arbejdsdag. SYGDOM Der ydes fuld løn under sygdom iht. funktionærlovens bestemmelser. 21

24 OPSIGELSE Funktionærlovens 2 er gældende. Evt. tvister om opsigelsens saglighed behandles efter hovedaftalens 3 stk. 4. Ovenstående vilkår gælder for aftaler om funktionærlignende ansættelse, som er indgået efter den 1. marts Seniorpolitik Danske Anlægsgartnere og 3F er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet. Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i overenskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde ældre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik. Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomheden ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af intentionerne i samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik. Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indførelse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site eller via rådgivning hos overenskomstparterne. Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik. København, den 9. marts Uddannelse Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i brancherne såvel ledere som medarbejdere betragter uddannelse som både en ret og en pligt. Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne -medlemmerne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst. 7. Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid i 1. 22

25 Formålet med at indgå lokale aftaler om fravigelser af reglerne om arbejdstiden, er at tilpasse reglerne, således at de passer ind lokale forhold. Nærværende protokollat er ikke til hinder for, at der indgås lokale aftaler om andre forhold end arbejdstiden. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en lokal 3F afdeling. Såfremt der ikke kan opnås enighed i forbindelse med indgåelse af lokal aftale, kan den ene af parterne begære sagen behandlet af organisationerne. Lokalaftaler kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet. Så vidt én af parterne skønner det nødvendigt, kan opsigelse af aftale behandles fagretligt. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden fire uger, og den fagretlige behandling skal så vidt det er muligt være gennemført inden opsigelsesvarslets udløb. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de her beskrevne regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret. 8. Implementering af ligelønsloven Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskomsterne. Parterne er på den baggrund blevet enige om følgende protokollattekst: 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. 1 a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. 23

26 stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 2 a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter 4, stk. 1. stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6- cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives. stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. 24

27 stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik. stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod. 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling. stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt. stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser. 9. Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler I aftaler, hvis gyldighed er betinget af den lokale afdelings medvirken, defineres den lokale 3f afdeling således: Det er arbejdspladsens beliggenhed i forhold til 3F-afdelingernes geografiske område, der er bestemmende for definitionen Den lokale afdeling. Som hovedregel er den lokale afdeling repræsenteret ved møder i den fagretslige behandling af sager. 25

28 10. Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold I forhold til barselsloven, skal ikke-barslende samlever i et ægteskabslignende forhold af minimum 2 års varighed, kunne sidestilles med den i lovens 7, stk. 3 nævnte fader. Dette således, at paragraffen også vil kunne omfatte kvinder i ovennævnte overenskomst. Parterne er enige om at denne aftale får virkning, såfremt der fra DA-barsel ydes refusion på lige fod med overenskomstens øvrige bestemmelser vedr. barsel. 11. Udenlandske arbejdere Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark Indledning Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst. Organisationsmøde Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Danske Anlægsgartnere. Tilsvarende retter Danske Anlægsgartnere omgående henvendelse til forbundet. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisationsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes inden 48 timer medmindre andet aftales. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisationsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. 26

29 Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrundsoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Faglig voldgift Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. For virksomheder, der ikke er medlem af Danske Anlægsgartnere, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmelser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalingskrav. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Danske Anlægsgartnere sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Danske Anlægsgartnere orienterer forbundet herom. Orientering af forbundene Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmødet eller den faglige voldgift. Fortrolighed Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten. Forskelsbehandling ved lønfastsættelsen Parterne er enige om at det er en forudsætning, at der ikke sker forskelsbehandling i lønniveau i den enkelte virksomhed på grund af nationalitet, køn eller lignende, dette gælder også i forbindelse med afskedigelse af personale, jf. Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Parterne henviser til anlægsgartneroverenskomstens 2 stk. 3 og 4 samt protokollat nr. 1 27

30 om lokal forhandling af personlig løn og protokollat nr. 25 om minutfaktoren. Ved mistanke om overenskomstbrud som følge af manglende overholdelse af nærværende bestemmelser, kan påtale ske og ved uenighed følges de fagretlige regler. Omgåelse (entrepriseforhold) Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes bestemmelser. Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, er en helhedsvurdering. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om en selskabsretlig eller kontraktmæssig konstruktion er lavet for at omgå de overenskomstmæssige forpligtelser, eller om entreprisekontrakternes økonomiske vilkår betyder, at den udførende underentreprenør skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det - ikke kan udføre arbejdet ved betaling af overenskomstmæssige lønninger og heller ikke gør det, eller om der er tale om et reelt forretningsforhold, f.eks. at der foreligger en entreprisekontrakt, at parterne i forretningsforholdet normalt virker som selvstændige virksomheder, at den udførende entreprenør selv leverer materialer eller, hvis hvervgiver efter at være blevet bekendt med, at en underentreprenør - som led i et entrepriseforhold eller samarbejdsforhold med samme hvervgiver - er blevet dømt for et overenskomstbrud af grov karakter (f.eks. ved anvendelse af falske lønsedler, snyd med timeregistrering m.v.) på trods heraf på ny indgår aftale med underentreprenøren om udførelse af et stykke arbejde, og underentreprenøren igen dømmes for et groft overenskomstbrud. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hvervgiver har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtelser er opfyldt. Der er dog enighed om, at såfremt der er gået mere end 2 år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagelsesvirkning. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger en omgåelse af overenskomsten, jf. ovenstående, kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse, dog med ligefrem bevisbyrde. Organisationerne er enige om at søge sagen oplyst bedst muligt under den fagretlige sagsbehandling, f.eks. ved fremlæggelse af entreprisekontrakter. Parterne er enige om, at voldgiftsretten tager stilling til, om der er sket omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiftsretten fastslår, at der er sket omgåelse af overenskomsten er parterne enige om, at voldgiftsretten tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod. 28

31 Lønsedler Lønsedlerne skal så vidt muligt afspejle, hvilke overenskomstmæssige løndele den enkelte rubrik på lønsedlen kommer fra med henblik på, at der er klarhed over f.eks. omfanget af timelønsarbejde, overarbejde, akkordarbejde/-overskud, ferie- og søgnehelligdagsbetaling m.v Social dumping (protokollat nr. 17 af 9. marts 2010 og protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) Parterne er enige om at nedsætte et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft på anlægsgartnerområdet. Udvalget skal følge de sager, der behandles efter nærværende aftale med henblik på en vurdering af, om reglerne opfylder formålet, og udvalget kan derudover tage initiativ til møder, oplysningskampagner eller andre aktiviteter vedrørende udenlandsk arbejdskraft. Udvalgets formål er: At have løbende dialog og erfaringsudveksling med henblik på at overvåge hvorvidt der sker en stigning eller et fald i udviklingen af løndumping. At have en koordineret interessevaretagelse overfor aktørerne. At drøfte muligheden for at lave fælles oplysningskampagner, herunder fælles analyser. At drøfte konkrete løsningsforslag der kan modvirke løndumping. 13. Sundhedsordning Der er enighed om, at virksomheder der ikke i forvejen har en sundhedsordning, etablerer pr. 1. januar 2011 en sundhedsordning gældende for ansatte med 3 måneders anciennitet i virksomheden. Sundhedsordningen skal mindst svare til den ordning, der gælder i PensionDanmark og betales af arbejdsgiveren. Det skal i virksomheden klart fremgå hvilken ordning man er tilsluttet og omfanget af den. Pr. 1. januar Gældende for ansatte med 3 måneders anciennitet i virksomheden. København, den 9. marts Protokollat vedr. pension og pensionsindfasning Pensionsindfasning Nyoptagne medlemmer af Danske Anlægsgartnere, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har etableret en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til Pension Danmark skal fastsættes således: 29

32 1. Fra tidspunktet fra virksomheden bliver omfattet af overenskomsten / bliver medlem, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aktuelle aftale pensionsbidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt således, at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer under gældende overenskomster, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indtrædelsestidspunktet ansatte medarbejdere, træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid svare til de overenskomstmæssige bidrag til PensionDanmark. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomheden bliver omfattet af Danske Anlægsgartneres overenskomster. Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen under overenskomsten. Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark, eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot. Medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark. 15. Forslag til etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område Parterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisationerne etablerer et ligelønsnævn, jf. aftale herom af 22. februar 2010 mellem DI Overenskomst I v/ DI og COindustri. Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om at optage forhandling om hvor kompetencen skal placeres. København, den 9. marts Fornyelsesaftalens fortolkning Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, 30

33 skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for hovedudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne. Udtalelser fra hovedudvalget er bindende for organisationerne. Nærværende enighed er gældende for såvel Anlægsgartneroverenskomsten som for andre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Anlægsgartneroverenskomsten. København, den 28. februar Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden Det aftales at bidraget til DA/LO-oplysningsfonden følger den til enhver tid gældende sats aftalt mellem DA og LO med virkning pr. 1. januar København, den 9. marts Protokollat om Anlægsgartnerfagets uddannelsesfond For virksomheder, der har tiltrådt overenskomster mellem parterne, og som ikke er medlem af Danske Anlægsgartnere eller omfattet af golf- indendørsbeplantnings overenskomsterne, indbetales med virkning fra og med 1. marts 2008 et bidrag på 44 øre pr. time til Anlægsgartnerfagets uddannelsesfond for de i virksomheden ansatte medarbejdere. Midlerne i Anlægsgartnerfagets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det Faglige Fællesudvalg for Anlægsgartneri. Fondens tilgang af opkrævede midler må ikke overstige 75 % af driftsomkostningerne til Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.). 19. Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark 1. Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, men feriegodtgørelse udbetales af Landsforeningen, når ferie skal holdes ved indsendelse af et af organisationerne godkendt standardkort. En arbejder, som i årets løb skifter arbejdsplads, får ved afgangen fra den pågældende arbejdsgiver udleveret/tilsendt det nævnte standardkort. Arbejdere, der er i vedvarende beskæftigelse, samt arbejdere, der ikke ved afgang i årets løb har afhentet feriekort, får dette tilsendt/udleveret i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår. Standard kortet angiver vedkommende arbejders navn, det tidsrum inden for ferieåret, i hvilket vedkommende har været beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, den løn vedkommende har fået udbetalt samt den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger vedkommende til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Feriekort taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. 31

34 2. Har vedkommende ikke ved afgangen haft hele den i det løbende ferieår tilkommende ferie, får vedkommende tillige af Landsforeningen udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer vedkommende for den del af ferie for det forudgående ferieår, vedkommende endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger, som standardferiekortet og herudover oplysning om den indtil nu udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. 3. Såvel standardkortet som restferiekortet udarbejdes på grundlag af de under hovedorganisationernes standardaftale A gældende kort. 4. Såfremt ferien andrager 18 dage eller derunder, skal den gives og holdes i sammenhæng i tiden 2. maj september (ferieperioden). Er feriedagenes antal større end 18 dage, kan de feriedage, der overstiger 18, gives samlet, fortrinsvis i tiden 15. december til 15. januar. l virksomheder med 5-dages arbejdsuge - indgår (bortset fra søgnehelligdage) fridage - sædvanligvis lørdage - i ferien. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der gives lønmodtagerne individuel ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, indhenter virksomheden senest den 15. april oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte lønmodtager ønsker hovedferie lagt f.eks. ved fremlæggelse af særlige tegningslister hertil. Ferietidspunktet fastsættes af arbejdsgiveren, der under hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagernes ønsker om ferieplaceringen og give dem meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 1 måned før feriens påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. 5. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen tilsendt af landsforeningen mod indsendelse af det eller de af arbejdsgiveren til vedkommende udleverede standard kort eller af Landsforeningen fremsendte restferiekort. Når arbejderen skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver feriekort og anfører antallet af feriedage, der nu skal holdes samt datoen for feriens begyndelse. Har arbejderen ikke beskæftigelse på det tidspunkt hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, af hvilken vedkommende er medlem. Hvis arbejderen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, meddeles attestation af det sociale udvalg. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen. 6. Skal arbejderen ikke have hele den tilkommende ferie i sammenhæng, giver vedkommendes nuværende arbejdsgiver - eller hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, den stedlige afdeling under SiD, kortet påtegning om, hvor mange dage vedkommende nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb, der svarer hertil. Landsforeningen udbetaler herefter vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de ovenanførte regler. 32

35 7. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, overgang til at være selvstændig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt, uden at ferien holdes. Ved den ferieberettigedes død tilfalder feriegodtgørelsen dennes bo. 8. Uhævet feriegodtgørelse skal indbetales til feriefonden, medmindre direktøren for Arbejdstilsynet har givet tilladelse til, at uhævet feriegodtgørelse anvendes i andet feriemæssigt formål. 9. Reglerne i Ferieloven af 4. juni 1970 lovbekendtgørelse nr. 365 af 30. juli 1971, med dertil hørende administrative bestemmelser er i øvrigt gældende. 10. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommendes løn, og derfor på samme måde som arbejdsløn kan gøres til genstand for retsforfølgelse over for den pågældende arbejdsgiver. For al indtjent feriegodtgørelse hæfter Landsforeningens medlemmer in solidum. 11. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid, jf. den mellem Landsforeningen og forbundet gældende hovedoverenskomst. København, den 1. februar For Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre Johannes Kortegård For Specialarbejderforbundet i Danmark Svend Aage Laursen 20. Protokollat om elektroniske dokumenter Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via . Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. 33

36 21. Protokollat om tillidsrepræsentanter Parterne er enige om følgende fælles forståelse af Indendørsbeplantningsoverenskomstens 14, stk. 5 og 8. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Der er mellem parterne enighed om, at tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af: Reglerne for behandling af faglig strid Hovedaftalen Arbejdsretsloven Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer. Der er enighed om, at de i bestemmelsen i øvrigt beskrevne rettigheder og pligter er uændrede i forhold til ovenstående fortolkningsbidrag. 22. Erhvervsrettet efteruddannelse efter uddannelsesplan Parterne er enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrenceevne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompetenceniveau. Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive kompetenceafklaret, således at det bliver tydeligt, hvad medarbejderen mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styrkelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden. Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæftigelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes. 23. Anlægsgartnerkompetencefonden og finansiering Parterne kan konstatere, at der aktuelt er større udbetalinger fra kompetencefonden, end der er indbetalinger til fonden. Parterne er derfor enige om, at der i overenskomstperioden om nødvendigt skal foretages en reduktion af fondens udgifter hidrørende fra lovpligtig efteruddannelse med henblik på at reducere ubalancen. Parterne er på denne baggrund enige om, at det kan komme på tale at reducere tilskudsgraden til lovpligtig efteruddannelse. 34

37 24. Redaktionel gennemgang af overenskomsterne Parterne nedsætter i umiddelbar forlængelse af overenskomstfornyelsen et udvalg som skal udarbejde et udkast til en redaktionel gennemskrivning af Anlægsgartneroverenskomsten, Indendørsbeplantningsoverenskomsten og overenskomsten for Golfbaner. Formålet med arbejdet er at udarbejde en modernisering og ensretning af teksterne i ovenstående overenskomster. Udvalget skal afrapportere senest i december Udvalgsarbejde om ansættelsesbeviser Parterne er enige om, at der nedsættes et udvalgsarbejde om udarbejdelse af fælles ansættelsesbeviser. Det nye ansættelsesbevis skal sikre, at intensionerne i overenskomstens 1, stk. 3 efterleves, inklusiv gældende lokalaftaler. Vedr. lønsedler udarbejder parterne anbefaling til en lønseddel som indeholder minimum følgende: Virksomhedens CVR-nummer Timelønsarbejde Akkordarbejde/overskud Overarbejde Løn under sygdom Ferie/Søgnehelligdagsopsparing Kørselsgodtgørelse ATP Pension Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Parterne er enige om at udvalgsarbejdet skal være færdiggjort inden udgangen af 4. kvartal Opmåling Overenskomstparterne er enige om at anvendelsen af produktivitetsfremmende lønsystemer kan benyttes ved arbejdet med indendørsbeplantning. Parterne er enige om at der på begæring af virksomheden eller tillidsrepræsentanten / 3F afdelingen kan foretages opmåling af arbejdet. Aftalen skal indeholde pris og betingelser for arbejdets udførelse både kvantitativt og kvalitativt, Aftale om akkord skal foregå under hensyn til arbejdsmiljøet. Kørsel mellem kunderne kan indgå i opmålingen. Med henblik på at finde et brugbart opmålingssystem er parterne enige om at der nedsættes et udvalg inden udgangen af 3. kvartal 2015, som udarbejder retningslinjerne for opmålingen. Organisationernes lønkonsulenter kan efter ønske fra hver af parterne medvirke i arbejdet. 35

38 IMPLEMENTERING AF EU-DIREKTIVER 1. Implementering af forældreorlovsdirektivet Overenskomstparterne er enige om, at de overenskomster, der er gældende mellem parterne, ikke er i strid med indholdet i EU-direktiv af 3. juni 1996 vedrørende forældreorlov. Parterne anser direktivets bestemmelser om forældreorlov for implementeret gennem den gældende overenskomst. 2. Implementering af direktivet om deltidsbeskæftigelse Overenskomstparterne er enige om, at de overenskomster, der er gældende mellem parterne, ikke er i strid med indholdet i EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde. Organisationerne betragter herved EU-direktivet om deltidsarbejde som implementeret i de mellem parterne gældende overenskomster. 3. Fagretlig behandling Uoverensstemmelser om nærværende aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige og arbejdsretlige regler. 4. Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Danske Anlægsgartnere og 3F Den Grønne Gruppe har under OK 2010 aftalt at søge vikardirektivet implementeret ved aftale mellem parterne i Anlægsgartneroverenskomsten. Implementeringen skal ske på en sådan måde, at den lægger sig så tæt op ad direktivteksten som muligt. Da der fortsat resterer en afklaring af enkelte begreber i direktivteksten, vil parterne snarest søge denne afklaring tilvejebragt, hvorefter implementeringsdrøftelserne kan påbegyndes. Det tilstræbes, at implementeringen er tilendebragt senest den 1. marts Generel implementering Overenskomstparterne er enige om i fornødent omfang at optage forhandling om implementering af tilkommende EU-direktiver med henblik på indpasning af disse i ovennævnte overenskomst. 36

39

40