Overenskomst. mellem. Danske Anlægsgartnere. Fagligt Fælles Forbund (3F)

Transkript

1 Golfbaner Overenskomst mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund (3F)

2 Organisationernes navn og adresse: Danske Anlægsgartnere Sankt Knuds Vej Frederiksberg C Tlf.: [email protected] Hjemmeside: Fagligt Fælles Forbund (3F) Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: Hjemmeside: 2

3 Indhold 1 Arbejdstid og fridage Løn Seniorordning Overarbejde Lønudbetaling Sikkerhed og arbejdsmiljø Ferie Sygdom, tilskadekomst, barsel og børns sygdom Opsigelse Vejrlig og hjemsendelse Ansættelse Tillidsrepræsentanter Uddannelsesfonde Kompetenceudvikling og uddannelse Elever ATP Hovedaftale Faglig strid Overenskomstens varighed PROTOKOLLATER Lokal forhandling om personlig løn Deltidsbeskæftigelse Omgåelse af overenskomsten Kodeks vedr. aftaler om bolig for udenlandske arbejdere Kodeks vedr. ansættelse af servicemedarbejdere Seniorpolitik Uddannelse Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold Mulighed for ansættelse på funktionærlignende vilkår Ansatte med nedsat arbejdsevne Udenlandske arbejdere Social dumping (protokollat nr. 17 af 9. marts 2010 og protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) A Protokollat om udenlandske arbejdere (Nr. 9 af 10. Marts 2014)

4 15. Sundhedsordning Pensionsindfasning og firmapensionsordning Forenkling af opkrævning til og administration af fonde Implementering af ligelønsloven i overenskomsterne Forslag til etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område Fornyelsesaftalens fortolkning Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark Elektroniske dokumenter Tillidsrepræsentanter Nr. 25. Udvalgsarbejde om ansættelsesbeviser og lønsedler (protokollat nr. 17 af 10. marts 2014) Nr. 26. Fornyelsens fortolkning (protokollat nr. 15 af 13. marts 2014) Nr. 27. Redaktionel gennemgang af overenskomsterne Nr. 28. Kompetencefonden og finansiering IMPLEMENTERING AF EU-DIREKTIVER Tilrettelæggelse af arbejdstiden Implementering af forældreorlovsdirektivet Implementering af direktivet om deltidsbeskæftigelse Fagretlig behandling Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Generel implementering

5 Overenskomstens dækningsområde. Denne aftale er gældende for alment forefaldende gartnerisk arbejde på golfbaner. 1 Arbejdstid og fridage Stk. 1 Den ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer. Der er dog mulighed for at indgå skriftlig aftale om deltidsansættelse på minimum 15 timer pr. uge. (Se protokollat. nr. 2). Stk. 2 Den daglige arbejdstid lægges mandag til fredag mellem kl og kl Der kan på lørdage lægges normaltimer mellem og Parterne er enige om, at den daglige arbejdstid 8 gange pr. sæson (april/april) kan fraviges, således at arbejdstiden kan lægges mellem kl og kl (dvs. mødetid 1 time før), uden overtidsbetaling. Stk. 3 Der kan lokalt træffes aftale mellem golfbanen og den enkelte medarbejder eller en gruppe af medarbejdere om, at den ugentlige arbejdstid kan varieres, således at gennemsnittet over en 52 ugers periode ikke overstiger 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 42 timer. Ud over 42 timer, kan der med tillidsrepræsentantens eller den lokale 3F-afdelings mellemkomst indgås aftale om op til 44 timers ugentlig beskæftigelse. Stk. 4 Det er en forudsætning for anvendelse af varierende ugentlige arbejdstider, at der på golfbanen findes et opslag, hvoraf det fremgår, hvorledes arbejdstiden er fordelt over perioden - eller at der er udleveret en plan til medarbejderen over arbejdstiden. Der er endvidere ved lokal aftale adgang til at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid. (Se protokollat nr. 9). Stk. 5 Udover de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj en hel fridag uden løn. Medarbejderen har en ekstra fridag pr. år og denne aflønnes med fuld individuel løn for 7,4 timer (+ evt. tillæg). Afviklingen aftales lokalt efter medarbejderens ønske. Stk. 6 Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående regler: A. Ansatte optjener 5 årlige fridage. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte. Aflønning sker i henhold til 2, stk. 7. B. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. C. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden. D. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. 5

6 2 Løn Der kan under visse omstændigheder kræves lokal forhandling om personlig løn. Se protokollat nr. 1. Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisationerne. Stk. 1 Timeløn: Greenkeepere / Greenkeeperassistenter/anlægsgartnere / Groundsmen / anden faglært uddannelse: Voksentimeløn Golftillæg Timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 131,15 kr. 8,70 kr. 7,74 kr. 147,59 Pr. 1. marts 2015 kr. 133,40 kr. 8,70 kr. 7,74 kr. 149,84 Pr. 1. marts 2016 kr. 135,80 kr.8,70 kr. 7,74 kr. 152,24 Faglært og voksentillæg Banemedhjælpere / Servicemedarbejdere: Voksentimeløtillæg Voksen- Golftillæg Timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 125,80 kr. 5,50 kr. 7,74 kr. 139,04 Pr. 1. marts 2015 kr. 128,05 kr. 5,50 kr. 7,74 kr. 141,29 Pr. 1. marts 2016 kr. 130,45 kr.5,50 kr.7,74 kr. 143,69 Vedr. servicemedarbejdere: Se endvidere protokollat 5. Stk. 2 Til servicemedarbejdere udbetales følgende timetillæg på: Aften (17-22) Nat (22 06) Weekend (lør. 06 man. 06) Pr. 1. marts 2014 kr. 21,61 kr. 27,02 kr. 43,32 Pr. 1. marts 2015 kr. 21,96 kr. 27,45 kr. 44,01 Pr. 1. marts 2016 kr. 22,33 kr. 27,92 kr. 44,76 Stk. 3 Der ydes et golftillæg på kr. 7, 74 pr. time. 6

7 Stk. 4 Til faglærtes timeløn ydes et særligt kvalifikationstillæg på kr. 3,20 pr. time. Til alle voksne medarbejdere ydes et tillæg (ekstraordinært funktionstillæg og generelt tillæg på kr. 5,50. Pr. 1. marts 2014 kr. 5,50 Stk. 5 Timeløn pr. for ungarbejdere: 17-årige 16-årige 15-årige Pr. 1. marts 2014 kr. 100,26 kr. 88,44 kr. 70,69 Pr. 1. marts 2015 kr. 102,05 kr. 90,02 kr. 71,96 Pr. 1. marts 2016 kr. 103,96 kr. 91,70 kr. 73,30 Der ydes ikke golftillæg til ungarbejdere. Stk. 6 Elevlønninger i praktik- og skoleperiode pr. uge: Se 13, stk. 3. Stk. 7 Arbejdsgiver henlægger 8,35% af den samlede ferieberettigede løn til udbetaling på søgnehelligdage m.v. Forhøjes Pr. 1. marts 2015 til 8,75 % og pr. 1. marts 2016 til 9,05 % Beløbet indeholder feriegodtgørelse og omfatter herefter de opsparede fridage, som er optjent jf. fridagsordning, overenskomstmæssige betalte fridage (se 1. stk ) samt årets søgnehelligdage og grundlovsdag efter 12.00, hvor der udbetales et halvt forskud. Beløbet omfatter også særlig opsparing på 1,3 %. Forhøjes pr. 1. marts 2015 til 1,7 % og pr. 1. marts 2016 til 2,0 %. Funktionærlignende ansatte og månedslønnede, herunder elever opsparer ikke søgnehelligdagsbetaling, men modtager sædvanlig løn på søgnehelligdage og opsparede fridage. Disse opsparer i stedet 1,9% af den samlede ferieberettigede løn. De 1,9% kan evt. tillægges ferietillægget. Forhøjes pr. 1. marts 2015 til 2,3 % og pr. 1. marts 2016 til 2,6 %. Udbetalingen finder sted dels som et forskudsbeløb og dels i form af en restbetaling i forbindelse med feriepengenes udbetaling. Forskudsbeløbene kommer til udbetaling sammen med lønnen i den periode, hvor søgnehelligdagene falder. Beløbet for 1. og 2. juledag og nytårsdag udbetales dog sammen med lønnen før jul. Der ydes ikke forskudsbetaling på dage, der falder på en søndag. Forskudsbeløbene andrager kr. 850,00 pr. dag for voksne og kr. 425,00 for ungarbejdere. Forskuddet modregnes efterfølgende på den ansattes søn- og helligdagskonto. Parterne kan aftale andre beløb end ovennævnte. 7

8 Forskuddet må dog ikke andrage mere end det løntilgodehavende, som er optjent i virksomheden. Kontoen opgøres hvert år ved den lønningsperiode, der ligger nærmest 31. december. Evt. overskud udbetales sammen med sidste decemberløn, senest sammen med første lønudbetaling i januar. Nytårsdag henregnes til kontoen for foregående kalenderår. Der kan lokalt indgås aftale om overflytning af ikke afholdte fridage til efter nytår. Dette forudsætter dog lokal enighed eller aftale med tillidsrepræsentanten. I forbindelse med fratrædelse kan der som hovedregel ikke foretages modregning i den del af ferietillægget som overstiger ferielovens ene procent. Det optjente beløb udover ferielovens ene procent udbetales som særligt tillæg ved sidste lønudbetaling. Stk Deltager en ansat på virksomhedens foranledning i et kursus godkendt af organisationerne, udbetales forskellen mellem kursusgodtgørelse og medarbejderens løn, dog maksimalt kr. 128,85 pr. time. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge og pension. 2. Den ansatte kan efter aftale med virksomheden efter ni måneders uafbrudt beskæftigelse deltage i indtil to ugers efter- eller virksomhedsuddannelse, der er relevant for virksomheden, uden løn. 3. Overenskomstparterne er enige om at anbefale, at der herudover gives den ansatte frihed - uden løn - til at deltage i ønskede uddannelsesforløb under den forudsætning, at uddannelsen kan tilrettelægges under hensyn til virksomhedens forhold. 4. Alle ansatte har ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA), herunder ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive-, eller regnefærdigheder. Ansatte med 9 måneders anciennitet i virksomheden har under fornødent hensyn til virksomhedens forhold - ret til deltagelse i selvvalgt og virksomhedspålagt kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse. Den ansatte udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden. Det er en betingelse for at udnytte denne ret, at kompetenceudviklingsfonden, jf. nedenstående, afholder omkostningerne. Såfremt fondens midler er opbrugt, har den ansatte mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse ifølge 11, stk Organisationerne anbefaler, at der lokalt gennemføres en uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Stk. 9 Pensionsbidraget udgør i alt 12 %. Af det samlede bidrag betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3. Bidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark. Lønmodtagere med 2 måneders erhvervsarbejde er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 18. år. Lærlinge og elever er ikke berettiget til pensionsbidrag, men indtræder uanset alder i ordningen fra uddannelsens færdiggørelse (se dog "forsikringsydelser" under 12). 8

9 Personer som går fra almindelig beskæftigelse af over 2 måneders varighed over i et læreforhold som voksenelev (VEU) har ret til arbejdsmarkedspension. Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelse inden for overenskomstens område - eller som fra sit tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning. Der henvises endvidere til protokollat om pensionsindfasning og firmapensionsordning. Under de 14 ugers overenskomstbestemt barselsorlov indbetales et ekstra bidrag til ansatte med 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder på det forventede fødselstidspunkt. Arbejdsgivers bidrag kr. 7,00, arbejdstagers 3,50 (pr. måned kr /560). Pr. 1. juli 2014 udgør arbejdsgivers bidrag kr. 8,50, arbejdstagers 4,25 (pr. måned kr /680). For deltidsansatte beregnes bidraget på samme måde som det allerede gældende pensionsbidrag. 3 Seniorordning Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. 2, stk. 9 til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. 2, stk. 7. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. 2, stk. 7. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. 2, stk. 7. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling 9

10 svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales. Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. 2, stk Overarbejde Stk. 1 For overarbejde ydes overarbejdstillæg på 100 % pr. time. Stk. 2 For overarbejde på lørdage og søndage samt søgne-/helligdage ydes overarbejdstillæg på 100 % pr. time. Der ydes overarbejdstillæg for mindst 3 timer på søndage samt søgne-/helligdage. Stk. 3 Overarbejdet skal afspadseres i forholdet 2:1, og det afspadseres inden for 12 måneder fra det tidspunkt, overarbejdet er præsteret. Afspadsering sker efter lokal aftale. Stk. 4 Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. 5 Lønudbetaling Stk dags lønnede: Lønningsperioden er 2 uger. Afregningsdagen fastlægges som sidste dag i lønningsperioden. Lønudbetalingen finder sted senest en uge efter afregningsdagen til en torsdag. Falder lønudbetalingsdagen på en helligdag, udbetales den sidste bankdag forud. Stk. 2 Månedsvis lønudbetaling: Under forudsætning af lokal enighed, kan der indføres månedsvis lønudbetaling. Lønperioden er fra den 21. i måneden til den 20. i næste måned. Lønudbetalingen finder sted den sidste bankdag i måneden. I forbindelse med overgang fra 14 dages løn til månedsvis lønudbetaling, skal der på begæring udbetales et acontobeløb, svarende til en halv måneds løn. Der aftales en afdragsordning for acontobeløbet. Stk. 3 Hvis lønnen ikke udbetales rettidigt, betales der under forudsætning af, at ugeseddel er rettidigt afleveret, almindelig løn + 50 % for de første to timer, hvor medarbejderen må undvære sin løn, derudover almindelig timeløn % tillæg. Dog må medarbejderen først henvende sig på arbejdsgiverens bopæl enten personligt eller pr. telefon. Skyldes manglende rådighed over lønudbetaling misligholdelse fra et pengeinstituts side, bortfalder foranstående regler. 10

11 Stk. 4 Såfremt lønnen ikke er til rådighed på lønudbetalingsdagen på grund af edb fejl udbetales et rimeligt acontobeløb. 6 Sikkerhed og arbejdsmiljø Stk. 1 Uanset om virksomheden har pligt til at udpege en sikkerhedsrepræsentant, henvises til følgende regler: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, regler om faste arbejdssteders indretning, byggepladsers indretning, skurvogne, arbejdstøj og værnemidler, brug af kemiske bekæmpelsesmidler, brug af maskiner, er gældende. Stk. 2 Vinterbeklædning/termotøj samt relevant sikkerhedsudstyr som regntøj, sikkerhedsfodtøj, knæbeskyttere, beskyttelsesbriller, arbejdshandsker m.v. udleveres af arbejdsgiveren. Stk. 3 Vedrørende opholdsrum m.v. henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning og til nr. 290 af 5. juli 1993 om skiftende arbejdssteders indretning samt nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende. 7 Ferie Med hensyn til regler for afholdelse af ferie henvises til ferieloven. Endvidere henvises til ferieregulativet. Endvidere gælder følgende: 1. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie. 2. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. 3. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end en overført ferieuge. 4. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 8 Sygdom, tilskadekomst, barsel og børns sygdom Stk. 1 Kommer en medarbejder til skade i virksomheden og må forlade arbejdspladsen efter aftale med arbejdsgiveren, erholder medarbejderen normal løn. Stk. 2 Til medarbejdere med 6 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder i virksomheden yder arbejdsgiveren normal løn under sygdom i op til 8 uger ved rettidig anmeldt sygdom. (Timeløn + evt. tillæg dog max. pr. time kr Pr. 1. Marts ,50 og pr. 1. Marts kr). 11

12 Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Endvidere er gældende, at lønmodtageren under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpengelovens regler. Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge. Ved tilbagefald af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i første fraværsperiode. Endvidere er gældende: At den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge iht. sygedagpengelovens regler. Retten til betaling stopper, såfremt refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Stk. 3 Barsel og forældreorlov. Arbejdsgiveren betaler til ansatte, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder løn i indtil 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, 14 uger efter fødslen samt 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014: 11 uger) oven på udløbet af de 14 uger. Løn under barsel betales som følger: I tidspunktet fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. I perioden fra fødselspunktet og indtil udløbet af den 14. uge efter fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte dagpengesats. Gennem de 14 uger betales moderen forhøjet pensionsbidrag i henhold til 4, stk. 3. I samme periode ydes fædre, der opfylder betingelserne herfor, normal løn i 2 uger, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger). Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 4 uger). Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. 12

13 Betalingen i disse 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,50 pr. time, stigende til kr. 145,00 pr. 1. juli De 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. Forhøjet pensionsbidrag Se 2, stk.9. Stk. 4 Ansatte med 4 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med dagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge hjemmeværende barn/børn under 12 år. Frihed gives kun til anden pasningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag. Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket. Stk. 5 Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år. Denne frihed gælder alene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. Stk. 6 Medarbejdere har ret til frihed til pasning af alvorligt syge slægtninge i hjemmet i overensstemmelse med gældende lovgivning herom. 9 Opsigelse Stk. 1 Indenfor de første tre måneders beskæftigelse er der et gensidigt opsigelsesvarsel fra dag til dag. Stk. 2 Efter tre måneders beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 14 dage fra 13

14 arbejdsgiverside og 7 dage fra medarbejderen. Stk. 3 Efter et års beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 30 dage fra arbejdsgiverside og 14 dage fra medarbejderen. Stk. 4 Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virksomhedens adresse ved afskedigelse. Bestemmelsen træder i kraft den 1. Maj Stk. 5 Medarbejdere, der afskediges efter at have opnået ret til de i 9 stk. 1, 2, og 3 nævnte opsigelsesvarsler, eller som afbrydes i arbejdet, jf. 10, stk. 2, men som genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem efter et tidsrum af 6 måneder, genindtræder i tidligere opnået anciennitet. Stk. 6 Afskedigede medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse. 10 Vejrlig og hjemsendelse 1. Vejrligsstop I tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrlig, og denne har forlangt, at den ansatte skal blive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med timeløn i henhold til Hjemsendelse Grundlag for hjemsendelse jf. 9, stk. 5. a. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden som f.eks. anlægsarbejde, brolægning, og lignende kan virksomheden hjemsende ansatte i en periode. Herudover kan de ansatte i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordremangel og lignende. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgiverens hjemsendelse af de ansatte. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren - så vidt muligt - bør orientere den ansatte i så god tid som muligt inden hjemsendelsen. 14

15 b. Løn Når den ansatte er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden. c. Andet arbejde Såfremt den ansatte under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at den ansatte ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Den ansatte er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give arbejdsgiveren et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten. d. Orientering om genoptagelse Efter ca. tre måneders hjemsendelse, kontakter virksomheden den ansatte med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår den ansatte skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for den følgende måned. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes den ansatte som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden. e. Genoptagelse af arbejdet Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal den ansatte tilbydes arbejde igen. Hjemsendte ansatte skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde. Den ansatte er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen. 11 Ansættelse Oplysninger om de i en virksomhed beskæftigede medarbejdere under denne overenskomst skal på begæring af 3F s lokalafdelingens repræsentanter gives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 12 Tillidsrepræsentanter Stk. 1 I virksomheder hvor beskæftigelsen er på mindst 4 medarbejdere har de ansatte ret til at vælge en tillidsrepræsentant (TR). Denne vælges blandt de arbejdere, der så vidt muligt har arbejdet i virksomheden det sidste år. I virksomheder med flere geografiske adskilte afdelinger er der adgang til at vælge TR i hver afdeling, når ovennævnte er opfyldt. Til afløsning for en TR, når denne er fraværende i længere tid på grund af sygdom, ferie, kursus m.v. vælges samtidig stedfortræder, der nyder samme beskyttelse som TR, jf. 15

16 stk. 5 i den tid vedkommende er i funktion som TR. Stk. 2 Valg af TR finder sted i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstidens begyndelse eller ophør på en sådan måde, at alle inden for det område, TR skal virke, for mulighed for at deltage i afstemning. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dages varighed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter, vedkommende er valgt. Arbejdsgiveren yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens deltagelse en betaling herfor, svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt. Efter en funktionstid på 2 år foretages nyt valg, hvor genvalg kan finde sted. Valget skal godkendes af den lokale 3F afdeling, ligesom arbejdsgiveren eller dennes repræsentant på stedet skal have meddelelse om, hvem der er valgt til TR. Stk. 3 TR har ret og pligt til at sikre, at de i overenskomstens fastsatte bestemmelser overholdes. TR skal omgående optage forhandlinger med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, når der opstår uoverensstemmelser på arbejdspladsen. Stk. 4 TR virksomhed udøves uden løntab. TR har uhindret adgang til de forskellige arbejdssteder. TR har adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i arbejdstiden. Den lokale 3F afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør. På virksomheder, hvor der ikke er valgt TR, kan den lokale 3F afdeling i årets første eller andet kvartal afholde et møde med henblik på at få valgt en TR i henhold til stk.1. Stk. 5 TR har ret til den nødvendige frihed i arbejdstiden, når denne bliver indkaldt til møder og forhandlinger af sin organisation. TR, dennes stedfortræder i arbejdstiden eller arbejdere med fagligt tillidshverv har efter afgivelse af et rimeligt varsel (min. 4 uger) ret til den fornødne frihed, når de skal deltage i faglige kurser eller anden oplysningsvirksomhed. Stk. 6 TR skal holdes orienteret om nyansættelser og afskedigelser. Stk. 7 Når det er nødvendigt, at TR, for at opfylde sine forpligtelser som TR, må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne meddele dette til arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant. 16

17 Stk. 8 Såfremt, der lægges beslag på TR og/eller dennes stedfortræder i arbejdstiden i spørgsmål der angår arbejdsgiveren og arbejderne, skal denne for den tid, der medgår hertil, aflønnes med gennemsnitsfortjeneste. Parterne tilkendegiver, at man ikke vil modsætte sig, at der lokalt træffes aftale om hel eller delvis aflønning af TR (se i øvrigt protokollat nr. 24) Stk. 9 Principielt må en TR ikke afskediges. Afskediges en TR, må afskedigelsen begrundes i tvingende årsager, og denne har da krav på 3 måneders varsel ud over sædvanlig overenskomstmæssig opsigelse, til ophør ved en lønningsperiodes afslutning. Skønner forbundet, at afskedigelsen er uberettiget, er arbejdsgiveren pligtig til at underkaste sig voldgiftretlig afgørelse af sagen. Skyldes afskedigelsen arbejdsmangel, herunder afvikling af en fjerntliggende arbejdsplads, bortfalder varslingsfristen, dog således at TR under skyldig hensyntagen til anciennitet m.v., er den sidste der afskediges. Stk. 10 På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie, fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant overfor ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det. På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger. 13 Uddannelsesfonde Stk. 1 Til DA / LO Udviklingsfond - indbetales 40 øre pr. beskæftigelsestime, der fordeles med 3/4 til LO og 1/4 til DA. Pr. 1. januar 2015 reguleres beløbet til 42 øre pr. arbejdstime. Stk. 2 Der indbetales 18 øre pr. præsteret arbejdstime pr. overenskomstansat til Anlægsgartnerfagets Uddannelsesfond. Stk. 3 Der indbetales årligt kr. 780 pr. fuldtidsansat medarbejder til kompetenceudviklingsfond. Stk. 4 Virksomheden afsætter 25 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold herunder 17

18 tillidsrepræsentantinstitutionen, inden for overenskomstens område. Beløbet hæves pr. 1. mars 2015 til 30 øre pr. time og pr. 1. marts 2016 til 35 øre pr. time. 14 Kompetenceudvikling og uddannelse Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvikling vil være et element for at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomheder i branchen. Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomhederne Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres når én af partnerne ønsker det. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F afdeling. Stk. 2. Uddannelsesaktiviteter med støtte Anlægsgartnerkompetencefonden Anlægsgartnerfonden yder støtte til kompetenceudvikling af medarbejdere til såvel selvvalgt som virksomhedspålagte kurser. Kompetencefondens bestyrelse udarbejder lister over kurser, der ydes tilskud til. På listen over tilskudsgivende kurser skal indgå: Individuel kompetencevurdering Forberedende voksenundervisning, ordblinde undervisning og dansk for indvandrere. Stk. 3. Medarbejderens ret til løn i forbindelse med kompetenceudvikling med støtte fra kompetencefonden Medarbejderen med 2 måneders ansættelse i virksomheden har ret til 4 ugers kompetenceudvikling pr. løbende år inklusiv det i stk. 7 nævnte virksomhedsrelevante efteruddannelse. Medarbejderen modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn ved såvel virksomhedspålagt og selvvalgt kompetenceudvikling. Virksomheden modtager den af kompetencefonden besluttede støtte til dækning af udgifterne til sædvanlig overenskomstmæssig løn (jf. stk. 6). Eventuel offentlig løntabsgodtgørelse, eksempelvis VEU-godtgørelse eller anden offentlig støtte på samme niveau, tilfalder virksomheden. Stk. 4. Kursusgodtgørelse ved AMU-kurser Virksomheden kan desuden få refusion for kursusgodtgørelsen ved AMU-kurser. Stk. 5. Virksomhedens bidrag til Anlægskompetencefonden Virksomhedernes bidrag til Anlægsgartner kompetencefonden forhøjes pr. 1. april 2012 til 780 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder. Stk. 6. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder den løn som medarbejderen ville have 18

19 optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og samme varighed som den på pågældende uddannelse. Heri indgår således pension og personlige tillæg. Stk. 7. Kursusgodtgørelse ved uddannelse uden tilskud fra kompetencefond Såfremt kompetencefondens midler er opbrugt, kan en medarbejder på virksomhedens foranledning deltage i et af organisationerne godkendte kurser. Arbejdsgiver udreder forskellen mellem den offentlige kursusgodtgørelse og den ansattes normale løn, dog maksimalt kr. 125,00 kr. pr. time. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge og pension. Desuden kan den ansatte efter aftale med virksomheden efter 9 måneders uafbrudt beskæftigelse deltage i indtil to ugers efter- eller videreuddannelse, der er relevant for virksomheden. Stk. 8. Ret til frihed under selvvalgt uddannelse Alle medarbejdere har efter 9 måneders beskæftigelse ret til, under fornødent hensyn til virksomheden forhold, yderligere at holde fri til deltagelse i selvvalgt uddannelse. Stk. 9. Uddannelse i opsigelsesperioden afskedigede medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse. Stk. 10 Erhvervsrettet efteruddannelse efter uddannelsesplan) a. Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. b. Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomhedsuddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er desuden en betingelse, at kurserne er optaget på den af Anlægsgartnerkompetencefondens bestyrelse aftaler om kurser på positivlisten. Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. C3. c. For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra Anlægsgartner kompetence-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikkeerhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetencevurdering fører til en individuel uddannelsesplan, der beskriver de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Medarbejderens individuelle uddannelsesplan samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos fondens-administrator som forudsætning for bevilling af støtte fra Anlægsgartner-fonden. d. Der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde formular til brug for virksomhedsuddannelsesplanen. Udvalgsarbejdet skal være færdigt i 4. kvartal

20 Ændringerne træder i kraft for ansøgninger der indgives eftere 1. Januar Elever Stk. 1 Uddannelsesaftale a. Senest ved uddannelsesforholdets start i praktikpladsen skal der oprettes en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser samt de af Det faglige Fællesudvalg fastsatte regler. b. Uddannelsesaftalen skal altid omfatte hele læretiden eller den resterende del af denne inkl. skoleophold. Stk. 2 Læretid, prøvetid Prøvetiden er 3 måneder i første praktikplads. Prøvetiden kan under ganske særlige omstændigheder forlænges efter godkendelse af Det Faglige Udvalg. Stk. 3 Løn, almindelige EUD elever Almindelige EUD-elever aflønnes med nedenstående lønninger pr. uge inkl. søgnehelligdags- og fridagsbetaling, idet ugelønnen også betales i uger med søgnehelligdage og overenskomstbestemte fridage. Elever indrangeres lønmæssigt således, at der tælles baglæns, idet de sidste 12 måneder før uddannelsens afslutning, som er beskrevet i uddannelsesaftalen, tæller som 4. uddannelsesår a. Ugeløn under skole- og praktikophold (almindelige EUD-elever): 1. marts marts marts Uddannelsesår Uddannelsesår Uddannelsesår Uddannelsesår Undervisningsmaterialer Virksomheden stiller undervisningsmaterialer til rådighed for elever under erhvervsuddannelse. Parterne udarbejder en liste for litteratur og materialer, der stilles til rådighed. Denne liste opdateres årligt EUD-elever på greenkeeperassistentuddannelsen samt anlægsplejere 1. marts marts marts Uddannelsesår Uddannelsesår Elever over 25 år, hvor uddannelsesaftalen sker i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforhold, aflønnes som hidtil. Endvidere henvises til protokollat om greenkeeperassistenter samt anlægsplejere. 20

21 Stk. 4 Løn, voksenelever En voksenelev er en elev, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år, og til hvem ydes overenskomstmæssig voksenløn med deraf følgende forhøjede tilskud fra AER. For disse gælder endvidere: Elever, som fortsætter et ansættelsesforhold med en uddannelsesaftale aflønnes med den løn pågældende hidtil har oppebåret. Elever, som indgår uddannelsesaftale med en ny virksomhed, aflønnes med løn i henhold til 2, stk. 1.b. Der ydes pension og skurpenge i henhold til bestemmelser gældende for øvrige voksne ansatte. Det anbefales at aflønne alle elever, som ved aftalens indgåelse er fyldt 25 år og som gennemgår en faglig oplæring i henhold til erhvervsuddannelsesloven som voksne arbejdere. Stk. 5 Elever under erhvervsgrunduddannelse (EGU) Elever under erhvervsgrunduddannelse aflønnes under praktikophold således: 1. år - 1. års elevløn. 2. år - 2. års elevløn. De to uddannelser varer hhv. 1,5 år for greenkeeperassistenter samt 2 år for anlægsplejere. For begge gælder, at aflønning sker i henhold til bestemmelserne vedrørende aflønning af anlægsgartnerelever som beskrevet i nærværende paragraf. Elever over 25 år, hvor uddannelsesaftalen sker i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforhold, aflønnes som hidtil. For begge uddannelser omfattet af nærværende aftale gælder, at højeste uddannelsesår er det 2. år. Lønmæssig indplacering sker da i forhold til afsluttende eksamen. 12 måneder før eksamenstidspunktet begynder 2. uddannelsesår. Alt forud herfor er 1. uddannelsesår. Ved overskridelse af den beregnede uddannelsestid ud over den afsluttende eksamen, betales fortsat løn som for 2. uddannelsesår. Stk. 6 Overarbejde Overskridelse af den i overenskomsten fastsatte arbejdstid vil kunne tillades, når ganske særlige forhold taler derfor. Sådant ekstra arbejde betales i henhold til overenskomstens 3. Stk. 7 Arbejdstid Arbejdstiden er den for øvrige arbejdere til enhver tid gældende i henhold til overenskomsten. Når andre ansatte er hjemsendt på grund af vejrlig, kan elever ikke fortsætte det vejrligsramte arbejde, medmindre der sker ændringer i vejrsituationen. Stk. 8 Sygdom og graviditet Elever henhører under sygedagpengeloven og modtager dagpenge i henhold hertil 21

22 under fravær på grund af sygdom, tilskadekomst og graviditet. I øvrigt henvises til denne overenskomst 14. Stk.9 Sikkerhed Af sikkerhedsmæssige grunde må elever i 1. uddannelsesår ikke beskæftige sig med motorsave, motoriserede plantebor eller andre beslægtede maskiner medmindre kurser i redskabernes sikkerhedsmæssige betjening er gennemgået. Ligeledes må elever i 1. uddannelsesår ikke arbejde selvstændigt med sprøjtning. I øvrigt er elever omfattet af de til enhver tid gældende sikkerhedsbestemmelser. Stk. 10 Ferie a. Elever, henhører under ferieloven. Elever optjener feriegodtgørelse af den i optjeningsåret udbetalte løn inkl. løn under skoleophold beregnet til dækning af ferien i det efterfølgende ferieår (1. maj april). b. Elever har ret til ferie i 25 dage i såvel det første som det andet hele ferieår efter læreforholdet er påbegyndt. c. Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven ret til 25 dages ferie allerede i dette ferieår. d. Har en elev ikke optjent feriegodtgørelse til alle feriedage, betaler den arbejdsgiver, hos hvem ferien afholdes, løn for de resterende feriedage. Optjent feriegodtgørelse skal anvendes først. e. Påbegyndes 1. uddannelsesår den 1. juli eller senere, ydes der 2 ugers ferie med fuld løn i forbindelse med jul og nytår. f. Ferien lægges efter samme regler som gælder for voksne arbejdere. Eksempel 1: Er lærekontrakten oprettet pr. 1. august 2012, holder eleven første gang fuld ferie i ferieåret 1. maj april Eleven vil i dette tilfælde på grundlag af beskæftigelsen i kalenderåret 2012 have optjent ret til ferie i 10,5 dage (2,08 dage pr. måned), men pågældende har ret til 25 dages ferie i ferieåret Praktikværten skal således supplere op med 14,5 dages ferie med løn, så det samlede antal feriedage bliver 25 (se dog særlige regler om ferie i forbindelse med jul og nytår). Eksempel 2: Er eleven tiltrådt 1. juni 2012, vil pågældende allerede i ferieåret 1. maj april 2013 være berettiget til ferie i 25 dage, selvom eleven overhovedet ikke har været i beskæftigelse i 2011 og dermed ikke har optjent nogen feriegodtgørelse i Praktikværten skal således i dette tilfælde betale eleven løn i alle 25 feriedage. Stk. 11 Befordringsgodtgørelse under skoleophold a. Virksomheden bestemmer efter drøftelse med eleven på hvilken skole, undervisningen skal følges, og godtgør herefter elevens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested. b. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige transportmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordringsmiddel anvendes. c. Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter mod dokumentation. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgiveren 22

23 foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måder, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.lign. Arbejdsgiver refunderer ved aflevering af bilag afholdte udgifter til elevers befordring med billigste offentlige transportmiddel under skoleophold. Snarest efter skoleopholdet afleveres originalbilag til arbejdsgiveren. d. Anvendes eget befordringsmiddel jf. stk. b bydes en befordringsgodtgørelse på 50 øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, dog maksimalt svarende til taksten for billigste offentlige transportmiddel. e. Til indkvarterede elever/lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. a er opfyldt. Bestemmelserne i stk. b finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette punkt. f. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand jf. stk. a. g. Arbejdsgiver yder befordringsgodtgørelse til elever, såfremt ydelsen helt eller delvist refunderes af AER. Stk. 12 Medarbejdersamtaler Der gennemføres 2 årlige medarbejdersamtaler i arbejdstiden, under hvilke man gennemgår praktikhåndbogen. Stk. 13 Skolehjem Arbejdsgiver refunderer elevers udgifter til skolehjem. 23

24 Stk. 14 Parterne er enige om, at elever/lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: Invalidepension (maksimalt ,- kr. pr. år) Invalidesum (maksimalt ,- kr.) Forsikring ved kritisk sygdom ( kr.) Dødsfaldssum ( kr.) Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved ordningen. Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for PensionDanmark. Såfremt eleverne i henhold til disse retningslinjer har mulighed for at foretage alternative sammensætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel omkostningsforøgelse afholdes af eleven. Såfremt eleven overgår til at være omfattet af PensionDanmark ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse. Ordningen indføres med virkning for elev-forhold, der indgås efter 1. marts ATP Arbejdsgiveren betaler ATP-bidrag som fastsat at ATP's bestyrelse. 17 Hovedaftale Hovedaftalen mellem SALA og LO er gældende. 18 Faglig strid "Normen" for behandling af faglig strid er gældende. 19 Overenskomstens varighed Ændringerne træder i kraft pr. 1. marts 2014, og overenskomsten gælder indtil den af en af parterne opsiges til ophør med 3 måneders varsel til en første marts, dog tidligst den 1. marts København, den 11. april 2014 For Danske Anlægsgartnere Ejvind Røge For Fagligt Fælles Forbund Peter Kaae Holm 24

25 PROTOKOLLATER 1. Lokal forhandling om personlig løn Såfremt der sker faglig opkvalificering, ændring af arbejdsområde, forøgelse af ansvar eller andre væsentlige ændringer af medarbejderes arbejdsopgaver, kan medarbejderen kræve forhandling af særlige tillæg eller højere timelønninger. Aftaler indgås lokalt mellem virksomheden og medarbejderen. Tillidsrepræsentanten kan inddrages i disse forhandlinger. Tillæg og personlig løn fastsættes under hensyn til den pågældendes kvalifikation, anciennitet samt efter arbejdets karakter. Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet ikke videreføres. Denne aftale er gældende fra den 1. marts Deltidsbeskæftigelse 1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. 2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigelse aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). 3. Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommende normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbejdere. 4. Organisationerne har i henhold til Regler for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af den bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigelse skønnes urimeligt. 5. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere. Erhvervshæmmede 6. For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid. Delpension, delefterløn 7. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid. 25

26 3. Omgåelse af overenskomsten Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte arme og ben virksomheder ). Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet. København, den 9. marts Kodeks vedr. aftaler om bolig for udenlandske arbejdere Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for udenlandske medarbejdere under opholdet i Danmark. Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale. I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et andet kortere varsel er aftalt. Såfremt Danske Anlægsgartneres medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen. Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Norm for behandling af faglig Strid. Denne aftale er gældende fra den 1. marts Kodeks vedr. ansættelse af servicemedarbejdere Til udførelse af opgaver af ikke - greenkeeper - art, kan ansættes servicemedarbejdere. Ved "ikke - greenkeeper - art" menes opgaver som f.eks. rengøring, vedligeholdelse og andet forefaldende arbejde i - og omkring - klubhus og bane, som ikke omfattes af anden overenskomst. Det er en forudsætning, at ansættelse af servicemedarbejdere ikke sker med det formål at forringe de øvrige medarbejderes vilkår. 26

27 Servicemedarbejdere aflønnes med normalsatsen for banemedhjælpere + golftillæg, samt evt. tillæg for arbejde på forskudt tid. Denne aftale er gældende fra den 1. marts Seniorpolitik Danske Anlægsgartnere og 3F er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som muligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet. Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i overenskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik. Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde ældre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik. Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomheden ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af intentionerne i samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik. Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indførelse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site eller via rådgivning hos overenskomstparterne. Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik. København, den 9. marts Uddannelse Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i brancherne - såvel ledere som medarbejdere - betragter uddannelse som både en ret og en pligt. Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne/medlemmerne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst. Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet vedrørende fornyelsen af branchernes erhvervsuddannelser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere - både unge og voksne - medarbejdere til brancherne via lærlingekontrakter. Parterne fortsætter samarbejdet om at opnå, at så mange medarbejdere som muligt, der ikke har gennemført en af branchernes erhvervsuddannelser, tilbydes deltagelse i en individuel kompetenceafklaring med henblik på efterfølgende deltagelse i et meritvejsforløb. Parterne fortsætter samarbejdet om at oprette flest mulige EUD-Iærepladser i virksomhederne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder. Parterne er enige om at 21 i anlægsgartneroverenskomsten indføjes i nærværende 27

28 overenskomst. Denne aftale er gældende fra den 1. marts Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid i 1. Formålet med indgå lokal aftale om fravigelse af reglerne om arbejdstiden, er at tilpasse reglerne, således at de passer ind i lokale forhold. Nærværende protokollat er ikke til hinder for, at der indgås lokale aftaler om andre forhold end arbejdstiden. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en lokal 3F afdeling. Såfremt der ikke kan opnås enighed i forbindelse med indgåelse af lokal aftale, kan den ene af parterne begære sagen behandlet af organisationerne. Lokalaftaler kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet. så vidt en af parterne skønner det nødvendigt, kan opsigelse af aftale behandles fagretligt. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden fire uger, og den fagretlige behandling skal så vidt det er muligt være gennemført inden opsigelsesvarslets udløb. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de her beskrevne regler er iagttaget, selvom udløbsdatoen er passeret. Denne aftale er gældende fra den 1. marts Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler I aftaler, hvis gyldighed er betinget af den lokale afdelings medvirken, defineres den lokale 3F afdeling således: Det er arbejdspladsens beliggenhed i forhold til 3F-afdelingens geografiske område, der er bestemmende for definitionen "Den lokale afdeling". Som hovedregel er den lokale afdeling repræsenteret ved møder i den fagretslige behandling af sager. Denne aftale er gældende fra den 1. marts Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold I forhold til barselsloven, skal ikke-barslende samlever i et ægteskabslignende forhold af minimum 2 års varighed, kunne sidestilles med den i lovens 7, stk. 3 nævnte fader. Dette således, at paragraffen også vil kunne omfatte kvinder i ovennævnte overenskomst. Parterne er enige om, at denne aftale får virkning, såfremt der fra DA-barsel ydes refusion på lige fod med overenskomstens øvrige bestemmelser vedr. barsel. Denne aftale er gældende fra den 1. marts

29 11. Mulighed for ansættelse på funktionærlignende vilkår Parterne er enige om, at virksomhederne efter nærmere aftale med medarbejderen, kan ansætte på funktionærlignende vilkår. Sådanne aftaler skal ske skriftligt. Det anbefales, at virksomheder, der ønsker at indføre sådanne ansættelsesforhold, gør det efter følgende retningslinjer med henblik på at undgå afgrænsningstvister i forhold til funktionærloven: LØN Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det aftalte timetal. Eventuelle tillæg ydes ud over den faste månedsløn. FRATRÆDEN Funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende. FERIE Der henvises til funktionærloven og ferieloven, idet feriepenge afregnes via Anlægsgartnerfagets Feriekortordning. Såfremt der holdes ferie med løn, beregnes der tillige feriepenge af eventuelt merarbejde, som udbetales samtidig med ferietillæg. SH-dage Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår, modtager fuld løn på SH-dage. Funktionærlignende ansatte skal for planlagt og udført arbejde på en SH-dag, gives en erstatningsfridag, der afvikles på en planlagt arbejdsdag. SYGDOM Der ydes fuld løn under sygdom iht. funktionærlovens bestemmelser. OPSIGELSE Funktionærlovens 2 er gældende. Evt. tvister om opsigelsens saglighed behandles efter hovedaftales 3, stk. 4. Ovenstående vilkår gælder for aftaler om funktionærlignende ansættelse, som er indgået efter den 1. marts Ansatte med nedsat arbejdsevne Aftale om Ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat arbejdsevne mv. er gældende. 13. Udenlandske arbejdere Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark Indledning Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. 29

30 Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst. Organisationsmøde Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Danske Anlægsgartnere. Tilsvarende retter Danske Anlægsgartnere omgående henvendelse til forbundet. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisationsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes inden 48 timer medmindre andet aftales. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisationsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrundsoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Faglig voldgift Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt. 30

31 For virksomheder, der ikke er medlem af Danske Anlægsgartnere, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmelser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalingskrav. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Danske Anlægsgartnere sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Danske Anlægsgartnere orienterer forbundet herom. Orientering af forbundene Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmødet eller den faglige voldgift. Fortrolighed Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten. København, den 9. marts Social dumping (protokollat nr. 17 af 9. marts 2010 og protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) Parterne er enige om at nedsætte et udvalg til løbende at overvåge og drøfte anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft på anlægsgartnerområdet. Udvalget skal følge de sager, der behandles efter nærværende aftale med henblik på en vurdering af, om reglerne opfylder formålet, og udvalget kan derudover tage initiativ til møder, oplysningskampagner eller andre aktiviteter vedrørende udenlandsk arbejdskraft. Udvalgets formål er endvidere: At have løbende dialog og erfaringsudveksling med henblik på at overvåge hvorvidt der sker en stigning eller et fald i udviklingen af løndumping. At have en koordineret interessevaretagelse overfor aktørerne. At drøfte muligheden for at lave fælles oplysningskampagner, herunder fælles analyser. At drøfte konkrete løsningsforslag der kan modvirke løndumping. 14 A Protokollat om udenlandske arbejdere (Nr. 9 af 10. Marts 2014) Bestemmelsen bortfalder ved periodens udløb, med mindre andet aftales. Parterne er enige om at nærværende bestemmelse ikke ændrer de øvrige bestemmelser i denne overenskomst. Forskelsbehandling ved lønfastsættelsen 31

32 Parterne er enige om at det er en forudsætning, at der ikke sker forskelsbehandling i lønniveau i den enkelte virksomhed på grund af nationalitet, køn eller lignende, dette gælder også i forbindelse med afskedigelse af personale, jf. Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Parterne henviser til overenskomstens 2 stk. 3 og 4 samt protokollat nr. 1 om lokal forhandling af personlig løn og protokollat nr. 25 om minutfaktoren. Ved mistanke om overenskomstbrud som følge af manglende overholdelse af nærværende bestemmelser, kan påtale ske og ved uenighed følges de fagretlige regler. Omgåelse (entrepriseforhold) Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes bestemmelser. Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, er en helhedsvurdering. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om en selskabsretlig eller kontraktmæssig konstruktion er lavet for at omgå de overenskomstmæssige forpligtelser, eller om entreprisekontrakternes økonomiske vilkår betyder, at den udførende underentreprenør skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det - ikke kan udføre arbejdet ved betaling af overenskomstmæssige lønninger og heller ikke gør det, eller om der er tale om et reelt forretningsforhold, f.eks. at der foreligger en entreprisekontrakt, at parterne i forretningsforholdet normalt virker som selvstændige virksomheder, at den udførende entreprenør selv leverer materialer eller, hvis hvervgiver efter at være blevet bekendt med, at en underentreprenør - som led i et entrepriseforhold eller samarbejdsforhold med samme hvervgiver - er blevet dømt for et overenskomstbrud af grov karakter (f.eks. ved anvendelse af falske lønsedler, snyd med timeregistrering m.v.) på trods heraf på ny indgår aftale med underentreprenøren om udførelse af et stykke arbejde, og underentreprenøren igen dømmes for et groft overenskomstbrud. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hvervgiver har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtelser er opfyldt. Der er dog enighed om, at såfremt der er gået mere end 2 år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagelsesvirkning. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger en omgåelse af overenskomsten, jf. ovenstående, kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse, dog med ligefrem bevisbyrde. Organisationerne er enige om at søge sagen oplyst bedst muligt under den fagretlige sagsbehandling, f.eks. ved fremlæggelse af entreprisekontrakter. Parterne er enige om, at voldgiftsretten tager stilling til, om der er sket omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiftsretten fastslår, at der er sket omgåelse af overenskomsten er parterne enige om, at voldgiftsretten tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod. 32

33 Lønsedler Lønsedlerne skal så vidt muligt afspejle, hvilke overenskomstmæssige løndele den enkelte rubrik på lønsedlen kommer fra med henblik på, at der er klarhed over f.eks. omfanget af timelønsarbejde, overarbejde, akkordarbejde/-overskud, ferie- og søgnehelligdagsbetaling m.v Sundhedsordning Der er enighed om, at virksomheder der ikke i forvejen har en sundhedsordning, etablerer pr. 1. januar 2011 en sådan, der omfatter ansatte med 3 måneders anciennitet i virksomheden. Sundhedsordningen skal mindst svare til den ordning, der gælder i PensionDanmark og betales af arbejdsgiveren.med virkning fra 1. Marts 2012 indgår hurtig diagnose i sundhedsordningen. Der skal i virksomheden klart fremgå hvilken ordning man er tilsluttet og omfanget af den. København, den 24. Maj Pensionsindfasning og firmapensionsordning 1. Pensionsindfasning Nyoptagene medlemmer af Danske Anlægsgartnere, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har etableret en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således: 1. Fra tidspunktet fra virksomheden bliver omfattet af overenskomsten / bliver medlem, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aktuelle aftalte pensionsbidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt således, at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. 2. Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer under gældende overenskomster, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indtrædelsestidspunktet ansatte medarbejdere, træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid svare til de overenskomstmæssige bidrag til PensionDanmark. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter 33

34 virksomheden bliver omfattet af Danske Anlægsgartneres overenskomster. Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen under overenskomsten. Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark, eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot. Medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark. 17. Forenkling af opkrævning til og administration af fonde Der er enighed om, at parterne inden udgangen af oktober 2010 udvikler en model, der sigter på en forenkling af opkrævning til og administration af fonde. Drøftelserne tager udgangspunkt i følgende: Parterne er enige om at rette henvendelse til PensionDanmark med henblik på en nærmere drøftelse af den praktiske gennemførelse af opkrævning til fondene. Opkrævningerne baseres på en omregning af de overenskomstbestemte bidrag til en promille af den pensionsgivende løn. Medmindre andet aftales, skal ændringerne senest træde i kraft den 1. januar Som udgangspunkt for promillefastsættelse anvendes ørebeløb kontra arbejdstimer. Det er hensigten at omlægningen er omkostningsneutral og parterne vil drøfte muligheder for faktisk opgørelse i forhold til ansatte kontra arbejdstimer. København, den 9. marts Implementering af ligelønsloven i overenskomsterne. 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med reglerne i denne aftale. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. stk. 2. Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Især når et fagligt kvalifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige lønmodtagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn. stk. 3. Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer. 1a. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Enhver form for dårligere behandling af en 34

35 kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. stk. 3. Løn er den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som lønmodtageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier. 2. En lønmodtager, hvis løn i strid med 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. stk. 2. En lønmodtager, hvis rettigheder er krænket som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grundlag af køn, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 2a. En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver. 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerrepræsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, eller fordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder lige lønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter 4, stk. 1. stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reglerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat krav om lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1. stk. 3. En afskediget lønmodtager kan nedlægge påstand om en godtgørelse eller genansættelse. Eventuel genansættelse sker i overensstemmelse med principperne i Hovedaftalen. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. 4. En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6- cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Hvis den kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives. 35

36 stk. 2. Den kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres for medarbejdergrupper med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. stk. 3. Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks Statistik. stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i Samarbejdsaftalen. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af det kalenderår, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod. 5. En lønmodtager, som ikke mener, at arbejdsgiveren overholder pligten til at yde lige løn, herunder lige lønvilkår, efter denne aftale, kan søge kravet fastslået ved fagretlig behandling. stk. 2. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 6. Hvor forbundene finder baggrund for at rejse en fagretlig sag i henhold til ovenstående regler, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt. stk. 2. Ved fagretlige sager om ligeløn aftales på mæglingsmødet, eller forud for dette, hvilke oplysninger, der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagen Parterne er enige om, at ligelønsloven herefter ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold omfattet af overenskomsterne imellem dem, og at tvister vedrørende ligeløn skal løses i det fagretlige system. Parterne er endvidere enige om i denne aftale at indarbejde ændringer i ligelønsloven, som følge af eventuelle ændringer af EU-retlige forpligtelser. København, den 9. marts Forslag til etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område 36

37 Parterne er enige om at indstille til DA og LO, at hovedorganisationerne etablerer et ligelønsnævn, jf. aftale herom af 22. februar 2010 mellem DI Overenskomst I v/ DI og CO-industri. Såfremt det inden 1. oktober 2010 ikke har vist sig muligt at træffe beslutning om at etablere et ligelønsnævn i regi af DA og LO, er parterne enige om at optage forhandling om hvor kompetencen skal placeres. København, den 9. marts Fornyelsesaftalens fortolkning Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for hovedudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne. Udtalelser fra hovedudvalget er bindende for organisationerne. Nærværende enighed er gældende for såvel Anlægsgartneroverenskomsten som for andre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Anlægsgartneroverenskomsten. København, den 28. februar Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden Det aftales at bidraget til DA/LO-oplysningsfonden følger den til enhver tid gældende sats aftalt mellem DA og LO med virkning pr. 1. januar København, den 9. marts Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark 1. Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, men feriegodtgørelse udbetales af Landsforeningen, når ferie skal holdes ved indsendelse af et af organisationerne godkendt standardkort. En arbejder, som i årets løb skifter arbejdsplads, får ved afgangen fra den pågældende arbejdsgiver udleveret/tilsendt det nævnte standardkort. Arbejdere, der er i vedvarende beskæftigelse, samt arbejdere, der ikke ved afgang i årets løb har afhentet feriekort, får dette tilsendt/udleveret i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår. Standardkortet angiver vedkommende arbejders navn, det tidsrum inden for ferieåret, i hvilket vedkommende har været beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, den løn vedkommende har fået udbetalt samt den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger vedkommende til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Feriekort taber 37

38 sin gyldighed ved ferieårets udløb. 2. Har vedkommende ikke ved afgangen haft hele den i det løbende ferieår tilkommende ferie, får vedkommende tillige af Landsforeningen udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer vedkommende for den del af ferie for det forudgående ferieår, vedkommende endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger, som standardferiekortet og herudover oplysning om den indtil nu udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. 3. Såvel standardkortet som restferiekortet udarbejdes på grundlag af de under hovedorganisationernes standardaftale A gældende kort. 4. Såfremt ferien andrager 18 dage eller derunder, skal den gives og holdes i sammenhæng i tiden 2. maj september (ferieperioden). Er feriedagenes antal større end 18 dage, kan de feriedage, der overstiger 18, gives samlet, fortrinsvis i tiden 15. december til 15. januar. l virksomheder med 5-dages arbejdsuge - indgår (bortset fra søgnehelligdage) fridage - sædvanligvis lørdage - i ferien. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der gives lønmodtagerne individuel ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, indhenter virksomheden senest den 15. april oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte lønmodtager ønsker hovedferie lagt f.eks. ved fremlæggelse af særlige tegningslister hertil. Ferietidspunktet fastsættes af arbejdsgiveren, der under hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagernes ønsker om ferieplaceringen og give dem meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 1 måned før feriens påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. 5. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen tilsendt af landsforeningen mod indsendelse af det eller de af arbejdsgiveren til vedkommende udleverede standard kort eller af Landsforeningen fremsendte restferiekort. Når arbejderen skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver feriekort og anfører antallet af feriedage, der nu skal holdes samt datoen for feriens begyndelse. Har arbejderen ikke beskæftigelse på det tidspunkt hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, af hvilken vedkommende er medlem. Hvis arbejderen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, meddeles attestation af det sociale udvalg. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen. 6. Skal arbejderen ikke have hele den tilkommende ferie i sammenhæng, giver vedkommendes nuværende arbejdsgiver - eller hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, den stedlige afdeling under SiD, kortet påtegning om, hvor mange dage vedkommende nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb, der svarer hertil. Landsforeningen 38

39 udbetaler herefter vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de ovenanførte regler. 7. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, overgang til at være selvstændig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt, uden at ferien holdes. Ved den ferieberettigedes død tilfalder feriegodtgørelsen dennes bo. 8. Uhævet feriegodtgørelse skal indbetales til feriefonden, medmindre direktøren for Arbejdstilsynet har givet tilladelse til, at uhævet feriegodtgørelse anvendes i andet feriemæssigt formål. 9. Reglerne i Ferieloven af 4. juni 1970 lovbekendtgørelse nr. 365 af 30. juli 1971, med dertil hørende administrative bestemmelser er i øvrigt gældende. 10. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommendes løn, og derfor på samme måde som arbejdsløn kan gøres til genstand for retsforfølgelse over for den pågældende arbejdsgiver. For al indtjent feriegodtgørelse hæfter Landsforeningens medlemmer in solidum. 11. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid, jf. den mellem Landsforeningen og forbundet gældende hovedoverenskomst. København, den 1. februar For Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre Johannes Kortegård Specialarbejderforbundet i Danmark Svend Aage Laursen 23. Elektroniske dokumenter Parterne er enige om, at der i overenskomsten indføres mulighed for, at virksomhederne med frigørende virkning kan aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via . Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de 39

40 pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden. 24. Tillidsrepræsentanter Parterne er enige om følgende fælles forståelse af golfoverenskomstens 11, stk. 5 og 10. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Der er mellem parterne enighed om, at tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af: - Reglerne for behandling af faglig strid - Hovedaftalen - Arbejdsretsloven Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer. Der er enighed om, at de i bestemmelsen i øvrigt beskrevne rettigheder og pligter er uændrede i forhold til ovenstående fortolkningsbidrag. Nr. 25. Udvalgsarbejde om ansættelsesbeviser og lønsedler (protokollat nr. 17 af 10. marts 2014) Parterne er enige om, at der nedsættes et udvalgsarbejde om udarbejdelse af fælles ansættelsesbeviser. Det nye ansættelsesbevis skal sikre, at intensionerne i overenskomstens 1, stk. 3 efterleves, inklusiv gældende lokalaftaler. Vedr. lønsedler udarbejder parterne anbefaling til en lønseddel som indeholder minimum følgende: Virksomhedens CVR-nummer Timelønsarbejde Akkordarbejde/overskud Overarbejde Løn under sygdom Ferie/Søgnehelligdagsopsparing Kørselsgodtgørelse ATP Pension Godtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Parterne er enige om at udvalgsarbejdet skal være færdiggjort inden udgangen af 4. kvartal Nr. 26. Fornyelsens fortolkning (protokollat nr. 15 af 13. marts 2014) Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler 40

41 indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i den overenskomstperiode, som følger overenskomstfornyelsen, skal være adgang til at forelægge sådanne tvister for hovedudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvisterne. Udtalelser fra hovedudvalget er bindende for organisationerne. Nærværende enighed er gældende for såvel Anlægsgartneroverenskomsten som for andre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stammer fra Anlægsgartneroverenskomsten. Nr. 27. Redaktionel gennemgang af overenskomsterne Parterne nedsætter i umiddelbar forlængelse af overenskomstfornyelsen et udvalg som skal udarbejde et udkast til en redaktionel gennemskrivning af Anlægsgartneroverenskomsten, Indendørsbeplantningsoverenskomsten og overenskomsten for Golfbaner. Formålet med arbejdet er at udarbejde en modernisering og ensretning af teksterne i ovenstående overenskomster. Udvalget skal afrapportere senest i december Nr. 28. Kompetencefonden og finansiering Parterne kan konstatere, der der aktuelt er større udbetalinger fra kompetencefonden, end der er indbetalinger til fonden. Parterne er derfor enige om, at der i overenskomstperioden om nødvendigt skal foretages en reduktion af fondens udgifter hidrørende fra en lovpligtoig efteruddannelse med henblik på at reducere ubelancen. Parterne er på denne baggrund enige om, at der kan komme på tale at reducere tilskudsgraden til lovpligtig efteruddannelse. 41

42 IMPLEMENTERING AF EU-DIREKTIVER 1. Tilrettelæggelse af arbejdstiden Det imellem parterne gældende protokollat om "Gennemførelse af direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden" er gældende. 2. Implementering af forældreorlovsdirektivet Overenskomstparterne er enige om, at de overenskomster, der er gældende mellem parterne, ikke er i strid med indholdet i EU-direktiv af 3. juni 1996 vedrørende forældreorlov. Parterne anser direktivets bestemmelser om forældreorlov for implementeret gennem den gældende overenskomst. 3. Implementering af direktivet om deltidsbeskæftigelse Overenskomstparterne er enige om, at de overenskomster, der er gældende mellem parterne, ikke er i strid med indholdet i EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde. Organisationerne betragter herved EU-direktivet om deltidsarbejde som implementeret i de mellem parterne gældende overenskomster. 4. Fagretlig behandling Uoverensstemmelser om nærværende aftale behandles efter de sædvanlige fagretlige og arbejdsretlige regler. 5. Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Danske Anlægsgartnere og 3F Den Grønne Gruppe har under OK 2010 aftalt at søge vikardirektivet implementeret ved aftale mellem parterne i Anlægsgartneroverenskomsten. Implementeringen skal ske på en sådan måde, at den lægger sig så tæt op ad direktivteksten som muligt. Da der fortsat resterer en afklaring af enkelte begreber i direktivteksten, vil parterne snarest søge denne afklaring tilvejebragt, hvorefter implementeringsdrøftelserne kan påbegyndes. Det tilstræbes, at implementeringen er tilendebragt senest den 1. marts Generel implementering Overenskomstparterne er enige om i fornødent omfang at optage forhandling om implementering af tilkommende EU-direktiver med henblik på indpasning af disse i ovennævnte overenskomst. 42