Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen

Transkript

1 Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen

2 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug & Fødevarers undervisningsmaterialer om mælk, ost og smør. Materialet kan frit downloades som PDF-fil på Indhold Introduktion Lær med mælk og Fælles Mål 2009 for natur/teknik Gennemgang af forsøg formål, ideer og bemærkninger: 1. Tykmælk 2. Kærnemælksost 3. Ostefigurer 4. Fremstilling af smør i meljævner Nyttige links Produktliste Forsøgsark 1: Tykmælk Forsøgsark 2: Kærnemælksost Forsøgsark 3: Ostefigurer Forsøgsark 4: Fremstilling af smør i meljævner 2

3 Introduktion Mælk er et forunderligt produkt. Det dannes i pattedyrs mælkekirtler og er egentlig beregnet som føde for deres nyfødte unger. Mennesket har imidlertid fået øjnene op for mælkens unikke kvaliteter og taget den til sig som en væsentlig ernæringskilde. I den forbindelse har opfindsomheden været stor, når mælk er blevet omsat til forskellige mælkeprodukter. Som barn og ung kan det være svært at forstå, at mælk, ost og smør har været gennem en længere proces, inden det havner i supermarkedets kølediske. Dette undervisningsmateriale har derfor til formål at vække elevernes nysgerrighed og give lyst til at gå i gang med at fremstille, eksperimentere og blive klogere på mælk og mælkeprodukter. Formål med Lær med mælk Lær med mælk henvender sig til undervisningen i natur/ teknik i indskolingen. Undervisningsmaterialet skal således bidrage til at udvikle elevernes viden og oplevelser med mælk og mælkeprodukter. Herved ønsker Skolemælk at styrke elevernes indsigt i, hvad mælk er, hvilke bestanddele det består af, og hvad mælk kan bruges til. En lærervejledning og en materialepakke Undervisningsmaterialet Lær med mælk fokuserer på elevernes smags- og synssans. Det består af forsøg, hvor der fokuseres på fremstilling af forskellige spiselige produkter og et eksperimenterende forsøg, som ikke kan spises. En kok og en gryde angiver således, at der arbejdes med noget spiseligt, mens en professor og et reagensglas angiver forsøg, der er beregnet til iagttagelser og vurdering. Til materialet medfølger en materialepakke. Pakken indeholder specifikke produkter til enkelte forsøg samt supplerende lærermidler. Opbygning Forsøgene tager afsæt i elevernes faglige niveau i indskolingen. Hvert forsøgsark består af to sider. Første side forklarer, hvilke ting man skal bruge til arbejdet, mens anden side illustrerer processen. Materialepakke Materialepakken indeholder: 5 stk. ostelærred 5 stk. meljævnere et sæt af læremidlerne Koen og mælken, Mælk og syrnede mælkeprodukter, Ost samt Smør og anvendelse af mælkefedt. Med afsæt i pakkens produkter jf. ostelærred og meljævnere kan klassen inddeles i op til fem grupper. Ostelærred og meljævnere kan anvendes flere gange. Af produktlisten fremgår det, hvor yderligere mængder kan købes. Eleverne skal fremstille og eksperimentere Ideen med Lær med mælk er at lægge op til produktfremstillinger og eksperimenter med mælk og forskellige mælkeprodukter. Forsøgene kræver adgang til enten hjemkundskabslokalet eller til gængse redskaber såsom fx gryder, termometre, kogeplader, litermål og kaffefiltre, som forefindes i hjemkundskabs- eller naturfagslokalet. Materialet opfylder formål for natur/teknik og kan inddrages i tværfaglige undervisningsforløb med hjemkundskab. 3

4 Lær med mælk og Fælles Mål 2009 for natur/teknik Lær med mælk understøtter arbejdet med de centrale kundskabs- og færdighedsområder, Den nære omverden samt Arbejdsmåder og tankegange. Eleverne kommer derfor til at arbejde med følgende trinmål 1 : Trinmål efter 2. klasse Undervisningen tilsigter, at eleverne udvikler færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at sortere og navngive materialer og stoffer [jf. mælk, ost og smør] fra dagligdagen efter egne kriterier og enkelte givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge ændringer af stoffer og materialer [jf. mælk] fra dagligdagen formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting [jf. mælk, ost og smør] lavet af? opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter [med mælk og mælkeprodukter] Trinmål efter 4. klasse Undervisningen tilsigter, at eleverne udvikler færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at sortere og beskrive materialer [jf. mælk, ost og smør] efter faglige kriterier kende forskellige materialer og stoffers [jf. mælk, ost og smør] oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser [med mælk og mælkeprodukter] gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter [med mælk og mælkeprodukter] 1 Indholdet i [ ] er redaktørernes input i forhold til arbejdet med Lær med mælk. 4

5 Gennemgang af forsøg formål, ideer og bemærkninger De hjemmefremstillede madvarer skal normalt spises med det samme, og eventuelle rester kasseres. Nogle madvarer skal dog dræne natten over i køleskab. Ost må kun gemmes, hvis det er for at observere udviklingen under lagring. Tykmælk Forsøget viser processen fra sødmælk til tykmælk. Kærnemælk og sødmælk skal være så frisk som mulig. Jo friskere kærnemælk, jo flere aktive mælkesyrebakterier og dermed bedre syrning. Det er vigtigt at overholde temperaturen ved syrningen af tykmælken. Syrningen sker netop ved en ganske bestemt temperatur. Man kan derfor anvende en varmekasse fx termostatvarmeskab (flere skoler har dette skab i biologilokalet) eller en papkasse delvist overdækket med et tæppe på en radiator (vær dog opmærksom på, at metoden er mere usikker, da temperaturen kan svinge for meget, hvis radiatoren er termostatstyret). Temperaturen bør kontrolleres inden fremstillingen ved at anbringe et termomenter et døgn i vandbad i det valgte varmeskab. Det anbefales, at læreren tjekker, at ph er nede på 4,5. Tykmælk skal syrnes i bund. Brug specialindikatorpapir med et måleområde på ph = 2,0 9,0 eller ph = 0,0 6,0. Herefter stilles tykmælken i køleskabet 1 døgn. Mælken bliver under syrningen tyktflydende. Den koagulerer, fordi vandet bindes mekanisk på en særlig måde mellem kaseinkæder (proteinkæder). Når man rører i tykmælken, bliver den tynd, fordi proteinkæderne ødelægges. I gamle dage var kærnemælk et restprodukt i forbindelse med smørfremstilling. I dag fremstilles kærnemælk ved syrning af skummetmælk. Kærnemælksost I dette forsøg skal eleverne fremstille kærnemælksost. Eleverne får herved et indblik i, at ost er et produkt af mælk. Osten er syrlig og grynet i konsistensen, men kan spises eller bruges til smøreost. Hvis du ønsker at lave smøreost, så rør fx følgende sammen: 1 portion kærnemælksost, 1 ½ dl cremefraiche 18 %, 100 g skinketern, 200 g agurketern, 2 spsk. hakket purløg, ½ tsk. fint salt, friskkværnet peber. Ostefigurer Her oplever eleverne, at mælk skilles i ost og valle ved tilsætning af eddike. Af ostestoffet fremstiller eleverne ostefigurer, som efter tørring kan males. Ud af 1 liter skummetmælk vil der dannes ostemasse til ca. 2 små figurer. Fremstilling af smør i meljævner I gamle dage lavede man smør af fløde, som blev hældt i en smørkærne. En smørkærne er en slags træspand. Spanden har et låg med et hul, hvori der sidder en stok påmonteret en plade med huller for enden. Denne hulplade befinder sig nede i spanden. Når stokken trækkes op og ned, presses fløden gennem hullerne i pladen. Fortsættes denne proces, vil fløden langsomt omdannes til smør. På mejerierne har man i mange år kærnet smørret i en stor roterende rustfri beholder. I dag kærner man smør i en lang maskine, hvor fløden hældes på i den ene ende, mens smørret kontinuerligt kommer ud i den anden ende (kontinuerlig smørmaskine). Formålet med dette forsøg er at demonstrere processen fra piskefløde til smør. Herved opnår eleverne indsigt i, at smør oprinder af mælk. Under rystningen deler fløden sig i smør og en tynd væske, som er kærnemælk. Denne væske er ikke syrnet og smager derfor ikke syrligt, men nærmest sødeligt. Lad eventuelt eleverne smage på væsken. Man kan skylle smørklumperne (smørkornene) i koldt vand fx i en sigte efter kærningen, som man gør på mejerierne, men det er ikke nødvendigt. Ligesom mejerierne skal man huske at tilsætte 1,2 % salt til sidst (cirka ¼ til 2½ dl fløde 38 %). Al mejerifremstillet smør er syrnet, men ikke al smør er saltet. Kærgården er fx saltet, mens Lurpak kan fås som usaltet smør. Smørfremstilling ved rystning af piskefløde 38 % i meljævner er let at organisere og arbejde med for de mindste elever. Det vanskeligste i processen er, når fløden overgår fra at være stift flødeskum til adskillelse i smør og kærnemælk. Her skal der virkelig rystes i markante ryk for at slå fløden frem og tilbage i meljævneren. Det er derfor fint, hvis eleverne skiftes til at ryste meljævneren. Fremstillingstiden for rystning af piskefløde 38 % i meljævner er cirka 7-8 min. 5

6 Sådan laves kærnemælk 10 6

7 11 7

8 8 12

9 13 9

10 10 14

11 15 11

12 12 16

13 17 13

14 14

15 Nyttige links Book et gratis gårdbesøg hos en mælkeproducent. Tjek øvrige læremidler om landbrugs- og fødevareerhvervet. Læs om mælkens rolle i den menneskelige ernæring. Produktliste Ostelærred: Meljævner: Læremidler: 15

16 Hvem er vi? Mejeriernes Skolemælksordning administreres af Mejeriforeningen, som er brancheorganisation for de danske mejerier. Formålet er at fremme de sunde drikkevaner hos skolebørn i Danmark og skabe en ordning, der gør det både let og enkelt for skolen, forældrene og børnene. Vi leverer p.t. skolemælk til mere end skoler i hele Danmark, fra Arla Foods, Øllingegaard Mejeri, Naturmælk og Bornholms Andelsmejeri. Mejeriernes Skolemælksordning Sønderhøj Viby J Tlf Fax skolemaelk.dk skolemaelk@mejeri.dk