Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Sundheds- og Kulturudvalget Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Introduktion til Sundheds- og Kulturforvaltningen 2 3 Samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval 3 4 Orientering om rådmandsansøgninger til kulturpuljen Orientering om udkast til strategi for det rytmiske musikmiljø 8 6 Godkendelse af Aktivitetsrapport 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen 12 7 Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen 9 Godkendelse af forslag til den fremadrettede antidopingindsats Orientering Eventuelt Godkendelse af referat 37 Lukket 10 Godkendelse af Aalborg Kommunes udpegning til Rådet for Etniske Minoriteter

3 Tid Onsdag 11. april 2018, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Evald Lange Rise Ole Risager, Nuuradiin Hussein, Anna Kirsten Olesen, Mads Sølver Pedersen, Lars Peter Frisk, Rose Sloth Hansen Bente Graversen, Erik Kristensen, Lis Rom Andersen, Mikkel Grimmeshave (referent), Kresten Thomsen, Aalborg Karneval (pkt. 3), Anders Dalsgaard Hansen (pkt. 4), Mads Borgstrøm-Hansen (pkt. 7), Torben Krogh Kjeldgaard (pkt. 7-9), Anders Vinther (pkt. 9), Jan Øhlenschlæger (pkt. 11) Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 1 af 137

5 Punkt 2. Introduktion til Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager introduktionen til Sundheds- og Kulturforvaltningen til efterretning. Sagsbeskrivelse: Der introduceres på mødet til følgende emner: Strukturen på sundhedsområdet Sundhedsopgaver i Sundheds- og Kulturforvaltningen Administration Beslutning: Til orientering. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 12 af 137

6 Punkt 3. Samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval. Beslutning: Godkendt. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 13 af 37

7 Sagsbeskrivelse Sundheds- og Kulturforvaltningen og Aalborg Karneval har udarbejdet en samarbejdsaftale for perioden 1. april december Aftalen definerer relationen mellem Aalborg Karneval og Aalborg Kommune og fungerer som et styringsværktøj i samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval. Aalborg Kommune yder tilskud til Aalborg Karneval og har pligt til at føre tilsyn med, at det kommunale tilskud anvendes til det formål, hvortil det er udbetalt. Aftalen tager afsæt i Aalborg Kommunes kulturpolitik og i institutionens formål, som det er beskrevet i vedtægterne. Aftalen skal være med til at fremme og udvikle kulturlivet i Aalborg Kommune og understøtte Institutionens tilbud. Aftalen giver således Aalborg Kommune samt ledelse og bestyrelse i institutionen et fælles afsæt for strategisk planlægning, langsigtede beslutninger og målrettede indsatser på de områder, aftalen omfatter. Indeværende aftale er en videreudvikling af et mangeårigt samarbejde mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval, og på denne baggrund bygger aftale på følgende fælles strategiske mål: Det er fortsat et mål at konsolidere økonomien, således at de kunstneriske aktiviteter kan udvikles, og hovedparaden kan få et visuelt løft, så publikum oplever andet og mere end en fest for unge. Aalborg Karneval vil stadig fokusere på loyalitetsskabende initiativer som del af udviklingen. Samarbejdet med partnere, sponsorer og andre foreninger udvikles. Dels for at sikre økonomien og dels for at stimulere interessen for Aalborg Karneval. Samarbejdet med egne frivillige intensiveres. Det er en målsætning, at mængden af medlemmer i karnevalsforeningen øges, og mængden af egne frivillige øges, så karnevalet i højere grad selv kan varetage diverse opgaver. Der arbejdes løbende med en offensiv og positiv fortællestrategi, således at Aalborg Karneval i stigende grad bliver kendt som en væsentlig kunstnerisk, involverende og værdifuld nordjysk event med international rækkevidde. Aftalens fælles strategiske mål er suppleret i følgende udviklingsmål for aftaleperioden : Det er Aalborg Karnevals mål, at værditilbuddet i loyalitetsarmbåndet udvikles løbende, så der hele tiden kommer mere incitament til at købe loyalitetsarmbånd. Det er Aalborg Karnevals mål, at 63% af deltagerne i karnevallet har købt et loyalitetsarmbånd når karnevallet afvikles i Konceptet for Kildeparken gentænkes, og der udvikles og defineres nye, værdiskabende aktiviteter. Ligeledes arbejdes der for at udvikle og udvide de områder, der tages i brug til det stigende antal karnevalsdeltagere. Aalborg Karneval undersøger muligheden for at inddrage parkeringsplads og Parkeringshus ved AKKC, Aalborg Hallen, Græsplænen ved Rustenborg og måske Atletik Stadion. For at kunne imødekomme de stigende forventninger til egenindtjeningen går Aalborg Karneval i gang med at overveje ændringer i afviklingen af karnevalsugen. Det er en klar målsætning for Aalborg Karneval, at økonomien omkring Aalborg Karneval løftes, så foreningen kan skabe en samlet omsætning på DKK 20 mio. i 2022, hvor 50% stammer fra de eksisterende arrangementer, og resten stammer fra nye aktiviteter, som enten er egne eller andres. Børnekarnevalet er en central del af Aalborg Karnevals virke og vil kontinuerligt blive udviklet i samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører og gennem et øget samarbejde med skoler og foreninger. Der arbejdes løbende med tiltag i lokale miljøer i form af workshops for lærere, karnevalstema i undervisningen og i DUS-ordninger mm. Der forsøges opstartet et nyt langvarigt initiativ i samarbejde med Kulturskolerne i Nordjylland, hvor der til Børnekarnevallet etableres en talentscene for kulturskolernes elever. I tæt dialog med Beredskab og Politi vil der løbende blive arbejdet på at styrke sikkerheden ved Aalborg Karnevals forskellige aktiviteter. De kunstneriske aktiviteter holdes under løbende udvikling, bl.a. med et nyt tema hvert år. I kontraktperioden er det endvidere et mål at udvikle og afprøve sideaktiviteter som en maskerade, et karnevalsløb, koncerter mm. kl Side 24 af 37

8 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Samarbejdsaftale mellem Aalborg Kommune og Aalborg Karneval for perioden Aalborg Karneval. Handlingsplan kl Side 35 af 37

9 Punkt 4. Orientering om rådmandsansøgninger til kulturpuljen Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering oversigt over rådmandsansøgninger til Kulturpuljen Beslutning: Til orientering. Anna Kirsten Olesen og Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 16 af 237

10 Sagsbeskrivelse KULTURPULJEN 2018 I 2018 har forvaltningen modtaget og sagsbehandlet 22 rådmandsansøgninger. Nedenstående skema beskriver kort, hvad der er givet tilskud til, hvor meget det er ansøgt om og hvor meget, der er bevilget. Rådmanden har i 2018 indtil 21. marts 2018 bevilliget i alt kr. Ansøger Projekt Ansøgt Bevilliget aniel Dahl Filmprojekt ,00 Caroline Fomsgaard Indspilning og koncerter Aalborg Teater Improteater Ny Musik Sommerkoncerter Ung Aalborg Seksualitetsprojekt Godthåb Borgerforening Koncert Sammenhold i Øst Byfest i Aalborg Øst Filmkraft Filmkraft Art Dreams Opera for børn Bruno Kjær Kunstudstilling Det Hem lige Teater Jubilæum Kongerslev Skole Foredrag om forældrerollen Foreninger I Hals Musikarrangement Festihuset Koncert om1IMCC Velgørenhedsarrangement Kulturnat Nibe Kulturnat Nibe Tadas Pasaravicius Internatonal Jazz day celebration Blue Blitz Music Digte og Lyd Dokkedaldagene Dokkedaldagene Sundheds- og Kulturforvaltningen 100% fremmed Cherry Music Japansk lydkunst og musik KUL Improteater I alt ,00 kl Side 27 af 237

11 Punkt 5. Orientering om udkast til strategi for det rytmiske musikmiljø Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering udkast til strategi for udviklingen af det rytmiske musikmiljø i Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Anna Kirsten Olesen og Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 18 af 437

12 Sagsbeskrivelse Sundheds- og Kulturforvaltningen har udarbejdet et forslag til en strategi for udviklingen af den rytmiske musik i Aalborg Kommune. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med den nedsatte styregruppe og arbejdsgruppe, og er resultatet af dels en bred og involverede proces, hvor musikmiljøets mange aktører har fremsat forslag, overvejelser og ideer på workshops og dels af analyser og kortlægning af det rytmiske musikmiljø samt studietur og andre eksterne oplæg. Forslaget til en strategi for den rytmiske musik i Aalborg Kommune angiver en retning og fem valgte strategiske spor som grundlag for området udvikling. Styregruppens forslag til den strategiske retning for den rytmisk musik i Aalborg Kommune kan sammenfattes med følgende: Samarbejde - Mangfoldighed Anerkendelse Fokus. Styregruppen anbefaler fem strategiske spor for at sikre udviklingen af den rytmiske musik i Aalborg Kommune: 1. En strategi for den rytmiske musik Den rytmiske musik behøver en politisk vedtaget strategi med klar retning og prioritering. En strategi har betydning for fokus og samarbejde internt i Aalborg Kommune og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. 2. Understøttelse af det mangfoldige lokale musikliv Aalborg Kommune har et rigt og mangfoldigt musikmiljø, der er masser af musikere og gode muligheder for undervisning både for børn og unge på alle niveauer. Der et stort vækstlag, masser af koncerter for byens borgere afholdt af lokale spillesteder, festivaller og koncertforeninger. Aalborg Kommune vil fortsat understøtte de lokalt forankrede spillesteder, musikere, koncertarrangører og festivaler. 3. Strategiske samarbejder og dialogfora Det strategiske samarbejde omkring den rytmiske musik kan generelt set styrkes. Musikmiljøet har ikke et fælles talerør, dialogen mellem musikmiljø og politikerne er sporadisk og det samme gælder det rytmiske musikmiljøs dialog og samarbejde med andre interessenter på musikområdet med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Samarbejde og dialog er vigtig i forhold til at skabe sammenhæng, fremdrift og vækst for den rytmiske musik. Erfaringer fra andre kommuner viser, at samarbejdet med fordel kan organiseres i fora med både rådgivende, koordinerende og eksekverende funktion. 4. Et kompetencecenter og et udviklingsmiljø Aalborg kommune har flere kreative uddannelser, mange scener mv., men har ikke et skabende produktions- og udviklingsmiljø, hvor unge ambitiøse kunsterne kan mødes, inspireres og udvikle sig alene og sammen. Der er mange kompetencer og talenter inden for den rytmiske musik - og også inden for andre kunstneriske genrer. Kompetencer og kreativitet kan samles i en relevant (tværkreativ) ramme med relevante faciliteter for at styrke den enkeltes udvikling, udviklingen af de professionelle scener mv. og af Aalborg Kommune som kulturby. kl Side 29 af 437

13 5. Publikumsudvikling og nye målgrupper Der er behov for at udvikle nye tilbud til fremtidens målgrupper og at understøtte, at det lokale musikliv har et nysgerrigt og opsøgende publikum. Det skyldes bl.a. behovet for at imødekomme den demografiske udvikling i Aalborg kommune og at øge indtjeningsmulighederne. Mandag den 16. april 2018 præsenterer og drøfter styregruppen forslaget til strategi for den rytmiske musik i Aalborg Kommune med miljøets aktører på en konference på Studenterhuset med deltagelse af blandt andet musikere, arrangører, uddannelsesinstitutioner, branchefolk og politikere. Sundheds- og Kulturudvalget skal behandle strategien igen på mødet den 9. maj kl Side 310 af af 437

14 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Strategi, Rytmisk Musik. Forslag til drøftelse, april 2018.docx kl Side 411 af af 437

15 Punkt 6. Godkendelse af Aktivitetsrapport 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender Aktivitetsrapport 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen. Beslutning: Godkendt. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 12 af af 437

16 Sagsbeskrivelse Godkendelse af aktivitetsrapport 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen arbejder med at skabe tættere sammenhæng mellem forvaltningens mål, dokumentation og økonomi/budget. Som led heri udarbejdes aktivitetsrapporter for forvaltningen. Aktivitetsrapporterne fokuserer på de aktiviteter, der findes inden for de enkelte forvaltningsområder. Der laves en halvårlig aktivitetsrapport udelukkende med fokus på de aktiviteter, som forvaltningen vurderes at kunne justere på i løbet af året, hvis tallene tilsiger et behov for det, samt en årlig rapport indeholdende et bredere udvalg af aktiviteter inden for de enkelte forvaltningsområder. I den foreliggende aktivitetsrapport er der således præsenteret aktiviteten i hele Sundheds- og Kulturforvaltningen for året Kultur og Biblioteker Inden for kultur og biblioteker viser opgørelsen, at det samlede antal besøgende er steget hvert år fra 2015 til 2017 for de selvejende kulturinstitutioner. Besøgstallet for de kommunale kulturinstitutioner med over 0,5 mio. kr. årligt i tilskud er faldet hvert år, hvilket bl.a. skal tilskrives mindre aktivitet hos Trekanten som følge af ny opgørelsesmetode i 2016 og byggeri i For de faste tilskudsmodtagere har der det seneste år været en mindre stigning i Besøgstallet i 2017 er steget til omtrent samme niveau som i Kulturpuljen har haft færre ansøgninger i 2017 end sidste år. Dette betyder, at der har været færre støttede projekter. Andelen af støttede projekter er dog større i For bibliotekerne har der været flere besøgende i 2017 i forhold til de to forrige år. Derimod har det ikke været muligt at opgøre antal udlån af fysiske eller digitale materialer som følge af et nyt nationalt bibliotekssystem, hvorfor brugbare tal for 2017 først forventes tilgængelige ultimo Der afventes tal for bogbus aktivitet som følge af nyt bibliotekssystem. Sundhed, Fritid og Landdistrikt På Aalborg Sundhedscenter er der for patientrettet rehabilitering af kronisk syge borgere sket en mindre nedgang i antal henviste og en mindre stigning i antal gennemførte. For de borgerrettede aktiviteter på Aalborg Sundhedscenter har der samlet set været en fremgang i antal borgere, der er i direkte kontakt med sundhedscentreret i Dette resultat viser sig primært som følge af de mange sundhedssamtaler i boligområder. Ligeledes har der været flere forebyggende hjemmebesøg i 2017 og andelen af besøgte borgere i målgruppen er steget til 42%, da der er færre borgere, der afviser tilbuddet. Aktiviteten for rygestoptilbud i Aalborg Kommune viser en mindre stigning hos Aalborg Sundhedscenter, imens det især er E-kvit, der har oplevet en stor vækst. E-kvit er et gratis online rygestop-program. Center for Mental Sundhed har det seneste år haft et større antal henviste og gennemførte for de forskellige tilbud. Inden for fritidsområdet viser opgørelserne, at der er et stigende antal foreningsmedlemskaber, hvilket især er til idrætsforeningerne. Besøgstallene til de forskellige svømmehaller er samlet set steget det seneste år for de kommunale svømmehaller, imens Nørresundby Idrætscenter har haft et mindre fald i For aftenskoler og daghøjskoler har der været en mindre aktivitet det seneste år forårsaget af bl.a. færre aftenskoler og undervisningstimer samt færre årselever på daghøjskolerne. I 2017 har der været god søgning til landdistriktspuljerne. I alt 7 projekter til puljen til forskønnelse og Udvikling har motaget støtte og alle projekter er stor set gennemført i I forhold til AKA-puljen har 45 projekter modtaget støtte, hvoraf 12 projekter til projekter i forsamlingshuse. Derudover er der givet tilskud til 16 projekter vedr. KVIKpuljen. I 2017 er der ydet støtte til frivilligt socialt arbejde for kr. fordelt på 150 foreninger, hvilket er et fald fra Der er flest foreninger med ældre som målgruppe, der har modtaget økonomisk støtte. Kollektiv Trafik, Sundhedsfinansiering og Administration En opgørelse af aktiviteten for kørselskontoret viser, at både aktiviteten og udgifterne har været lavere i 2017 end Der har været færre unikke borgere og færre ture, og som følge af dette er den samlede udgift cirka en million kroner mindre. De seneste tal for aktiviteten for de enkelte buslinjer i Aalborg Kommune er først tilgængelige til marts. kl Side 213 af af 437

17 Sundhedsfinansieringen viser de seneste år, at der har været stigende udgifter til medfinansiering på sygesikringsområdet som følge af en mindre stigning af udgifter til speciallæger. Inden for finansieringsområdet over færdigbehandlede patienter har der været færre sengedage og udgifter inden for både somatikken, psykiatrien og hospice-området. Der ses et væsentlig fald ved især somatikken. Udviklingen i specialiseret genoptræning viser det seneste år et fald antal modtagere og kontakter, hvilket resulterer i færre udgifter i 2017 end Der ses et fald på over en halv million kroner. Ved vederlagsfri fysioterapi viser det seneste år en mindre stigning i modtagere og ydelser. På trods af dette er udgifterne faldet med cirka en halv million kroner. Der foreligger kun tal for antal genoptræningsplaner for 1. kvartal 2017, hvorledes disse tal er en gentagelse fra seneste rapport. Forvaltningsledelsen i Sundheds- og Kulturforvaltningen har for 2017 fremsat en målsætning om sygefraværet i forvaltningen, som lyder, at sygefraværet ikke må overskride 3,35%. Tabellen viser, at det samlede sygefraværstal for 2017 er 3,63%. kl Side 314 af af 437

18 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Aktivitetsrapport 2017 for Sundheds- og Kulturforvaltningen kl Side 415 af af 437

19 Punkt 7. Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017 for Aalborg Kommune. Beslutning: Til orientering. Sundheds- og Kulturudvalget tager løbende delelementer af sundhedsprofilen op til drøftelse. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 16 af af 737

20 Sagsbeskrivelse Resultaterne af Sundhedsprofilundersøgelsen 2017 blev offentliggjort for Region Nordjylland og dermed også for Aalborg Kommune den 12. marts Ud over sundhedsprofilundersøgelsen, som afdækker voksne (borgere over 16 år) borgeres sundhed, er der for første gang lavet en sundhedsprofil for børn og unge. Profilen omfatter børnehavebørn og elever i 1., 5. og 8. klasse. Der er lavet en oversigt over svarene på de enkelte spørgsmål i kommunerne mens det mere dybdegående analysearbejde på både kommuneog regionsniveau vil ske i efteråret Den samlede sundhedsprofil for Region Nordjylland kan ses på Sundhedsprofilundersøgelsen giver mulighed for at få et bilede af folkesundheden i Aalborg Kommune. Derfor giver undersøgelsen et unikt afsæt for at kunne iværksætte indsatser, der tager hånd om de sundhedsudfordringer som borgerne i Aalborg Kommune har. Aalborg Kommune har i skrivende stund ikke modtaget de kommunale data, og det er derfor endnu ikke muligt at gennemføre analyser på kommuneniveau som er opdelt på aldersfordeling, køn, social ulighed mv. Nedenstående resultater baserer sig således på rapporterne Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Nordjylland 2017, Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017, samt Sundhedsprofil for børn unge Aalborg Kommune. I nedenstående tabel er negativ udvikling fra 2013 til 2017 angivet med rød farve, neutral udvikling uden farve og positiv udvikling angivet med grøn farve. Væsentlige resultater i Sundhedsprofilen Procent Antal borgere Udvikling i 2017 Vækst i 2017 Vækst procent procentpoint Dårligt selvvurderet helbred 14,3% 16,5% 2,2 Ca Ca % flere Daglige rygere 15,2% 15,2% 0,0 Ca Storrygere 6,4% 6,9% 0,5 Ca Ca % flere Fysisk Inaktivitet 16,5% 21,9% 5,4 Ca Ca % flere Svær overvægt 14,6% 17,8% 3,2 Ca Ca % flere Højrisiko alkoholforbrug 8,3% 7,5% -0,8 Ca Ca % færre Dårligt mentalt helbred 11,6% 13,8% 2,2 Ca Ca % flere Uønsket alene, ofte 5,5% 6,7% 1,2 Ca Ca % flere Højt stressniveau 20,9% 23,7% 2,8 Ca Ca % flere Dårligt selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en god indikator for borgerens overordnede sundhedstilstand, og forskning har vist at selvvurderet helbred kan anvendes til at forudsige dødelighed og forekomsten af en række sygdomme hos borgeren. Derfor er det bekymrende, når der er en stigning i antallet af borgere (ca borgere), der vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. Der må forventes en større sygelighed i befolkningen på sigt. Aalborg Kommunes andel af borgere med dårligt selvvurderet helbred ligger lidt under regionsgennemsnittet, som er 17,7%. Dette vil primært kunne forklares med en generelt yngre og bedre uddannet befolkning. Den sociale ulighed slår tydeligt igennem på selvvurderet, idet niveauet for dårligt selvvurderet helbred for borgere med grundskoleuddannelse er ca. 30%, mens det er ca. 10% for borgere med lang videregående uddannelse. Forskning har også peget på, at selvvurderet helbred har betydning for, hvor stor sandsynlighed en borger, der er ledig, har for at komme i beskæftigelse igen. Det er derfor bekymrende, når over 30% af de ledige har et dårligt selvvurderet helbred. kl Side 217 af af 737

21 Rygning: Rygning er den sundhedsadfærd, der har størst betydning for folkesundheden i Danmark, og i Aalborg Kommune er udviklingen mod færre rygere bremset op. Andelen af borgere, der ryger dagligt i Aalborg Kommune, er ikke vokset fra 2013 til 2017, og der er således stadig 15,2% daglige rygere i Aalborg Kommune. Andelen af rygere er lavere i Aalborg end i regionen. Både på landsplan og i regionen generelt er der imidlertid et fald i andel af borgere, der ryger dagligt. Andelen af storrygere er tilmed vokset i Aalborg Kommune, mens det modsatte gør sig gældende i Danmark og regionen som helhed. De regionale tal viser, at der er et fald i antallet af rygere i de ældre aldersgrupper (55 år og ældre), mens der er kommet flere rygere i yngre aldersgrupper, særligt blandt unge mænd fra år, men også blandt kvinder i aldersgruppen år. Der ser således ud til at være vækst i nye rygere blandt de yngre målgrupper. Dette er bekymrende, da unge er dem, der kan tage mest skade af daglig rygning. Fysisk inaktivitet: Fysisk aktivitet kan være med til forebygge en række livsstilssygdomme og har samtidig en selvstændig positiv effekt ved anden uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, eksempelvis usund kost. Derudover kan fysisk aktivitet forebygge forekomsten af muskel/skelet-lidelser, som er de mest fremherskende lidelser i den danske befolkning. Samtidig har muskel/skelet-lidelser stor betydning for de kommunale omkostninger til fx genoptræning og ledighed. Derfor er det alarmerende, når der kan ses en kraftig stigning i antallet af borgere, der er fysisk inaktive. Aalborg Kommune er således gået fra 16,5% inaktive i 2013 til 21,4% i Dette svarer til, at der i 2017 er ca flere borgere, der er fysisk inaktive i Aalborg Kommune end i Udviklingen kan ses inden for alle aldersgrupper og på tværs af køn. Svær overvægt: Svær overvægt (BMI over 30) har negativ indflydelse på muligheden for at være fysik aktiv og har negativ indflydelse på mental sundhed. Svær overvægt leder samtidig til større sygdomsforekomst, herunder muskel/skeletlidelser og kroniske lidelser som hjertekarsygdomme og diabetes. Der har været en meget stor vækst i antallet af svært overvægtige i Aalborg Kommune, således er der ca flere borgere med svær overvægt i 2017 end i Andelen af svært overvægtige er således steget fra 14,6% i 2013 til 17,8% i Aalborg Kommune nærmer sig dermed regionsgennemsnittet, som i 2017 er på 19,4%. Stigningen i andel af svær overvægt fordeler sig på begge køn og alle aldersgrupper, og der er en klar social ulighed. Således er forekomsten af svær overvægt blandt borgere med grundskoleuddannelse som højeste uddannelsesniveau 25%, mens forekomsten blandt borgere med en lang videregående uddannelse er under 10%. Højrisiko alkoholforbrug: Alkoholforbrug er Sundhedsprofilens positive historie. Både på landsplan, regionalt og i Aalborg Kommune er højrisiko alkoholforbruget faldet. I Aalborg Kommune er faldet dog noget mindre end både regionalt og nationalt, således er andelen af borgere med et højrisiko alkoholforbrug nationalt faldet med 1,6 procentpoint, regionalt er det faldet med 1,4 procentpoint, mens det det i Aalborg er faldet med 0,8 procentpoint. Det betyder med andre ord, at faldet kun er det halve i Aalborg i forhold til faldet på landsplan. Dette kan måske forklares med, at der er en stor andel af unge i Aalborg Kommune. Da alkoholforbruget er højere blandt unge, kan dette influere på kommune resultatet. Det generelle fald kan ses i de fleste aldersgrupper og på tværs af køn. De unge (16-24 år) har haft det klart største fald, men er dog stadig den aldersgruppe, hvor der er flest med et højrisiko alkoholforbrug. Den sociale ulighed har på dette område hidtil vendt omvendt af, hvad man ellers ser. Nemlig at borgere med højere uddannelse drikker mere end borgere med lavere uddannelse. Dette ser ud til at være ved at ændre sig, således at der er en mere lige fordeling på tværs af uddannelse. Dårligt mentalt helbred: Aalborg Kommune kender om nogen problematikken omkring mental sundhed, i og med det er et politisk pejlemærke i Sundhedspolitikken og der er sat mange tiltag i gang for et bedre den mentale sundhed. Der er en stigning i antallet af borgere, der har et dårligt mentalt helbred både på landsplan, regionalt og i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune lå i 2013 klart over de andre kommuner i andelen af borgere med mentalt dårligt helbred og har i dag stadig den største andel, men flere kommuner i Nordjylland har oplevet en noget større vækst. I 6-byerne er det kun Århus og Randers, der har en lavere vækst i andelen af borgere med kl Side 318 af af 737

22 dårligt mentalt helbred. Generelt er det de yngste aldersgrupper (16-44 år), hvor andelen af borgere med dårligt medtalt helbred er størst, og der er en markant større andel af kvinder med dårligt mentalt helbred. Udviklingen har været størst hos den yngste målgruppe og særligt kvinder. Samtidig er der en markant ulighed, således er der klart flere borgere med dårligt mentalt helbred blandt borgere med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Uønsket alene: I sundhedsprofilen spørges ind til ensomhed. Der spørges ind til, om man har været uønsket alene. Vi ved fra sygdomsbyrderapporterne, at ensomhed hænger sammen med en række af de øvrige risikofaktorer. Således er der langt højere forekomst af storrygere, borgere der er fysisk inaktive, borgere med højt alkoholforbrug og borgere med overvægt blandt borgere, der angiver at være uønsket alene. Ligeledes er det at være en del af et social fællesskab med til at forebygge dårligt mentalt helbred. Der er således god grund til at tage udviklingen i ensomhed alvorligt. I Aalborg Kommune angiver 6,7% at de ofte er uønsket alene, det er på niveau med regionsgennemsnittet, men er dog en stigning på 1,2 procentpoint, set i forhold til Det svarer til, at ca flere borgere føler sig uønsket alene. Den største andel er at finde blandt de yngre kvinder i alderen år, men også blandt de årige mænd er der en relativ høj andel. Den sociale ulighed afspejler sig også på denne parameter. Der er dobbelt så mange med grundskole som højeste uddannelsesniveau, der angiver at være uønsket alene (10%) sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse (4,5%). Højt stressniveau: Et langvarigt højt stressniveau kan øge risikoen for udvikling af en række sygdomme som hjertekarsygdomme, øge risikoen for udvikling af egentlig mental sygdom samt medføre generel svækkelse af immunforsvaret. Aalborg Kommune er blandt de førende i indsatsen mod stress, men det til trods følger Aalborg Kommune den generelle tendens på landsplan og i regionen, hvor der også ses en stigning af borgere med et højt stressniveau. I Aalborg Kommune er der sket en stigning fra 20,7% i 2013 til 23,7% i Det svarer til, at ca flere borgere oplever at have et højt stressniveau. Næsten hver fjerde borger over 16 år i Aalborg Kommune har således et højt stressniveau. Tallet dækker dog over store variationer, således er der en markant ulighed i forekomsten, idet der er langt flere borgere med dårligt mentalt helbred blandt borgere med grundskole som højeste uddannelsesniveau end blandt borgere med lang videregående uddannelse. Ligeledes er der markant flere borgere med højt stressniveau uden for beskæftigelse (43,7%) end blandt borgere i beskæftigelse (17,7%). Endelig ser vi samme mønster som ved mental sundhed, idet det særligt er kvinderne, især de yngre kvinder, der bliver ramt af stress. Væsentlige resultater fra Børn og Ungeprofilen Nedenstående er baseret på de data, der foreligger på nuværende tidspunkt. Regionens fokus har i første omgang været at lave analyser på voksenprofillen. Analysearbejdet på børne- og ungeprofilen på både kommune- og regionsniveau vil ske i efteråret Overordnet kan det siges, at resultaterne fra Aalborg Kommune ligner tallene på regionsniveau. Trivsel og relationer Det overordnede billede er, at mere end 9 ud af 10 børn har det godt og trives i deres hverdag. Næsten alle oplyser, at de har en ven eller en voksen at tale med, når noget er svært. Mellem 4% og 6% af børnene i 5. og 8. klasse føler sig imidlertid ofte ensomme og/eller isoleret fra andre, og lige så mange bliver ofte mobbet. Ca. samme andel har inden for de seneste to måneder modtaget grimme beskeder på SMS, eller sociale medier. De nærmere analyser vil vise, om det er de samme børn og unge, der udtrykker problemstillinger på alle spørgsmålene. En større gruppe oplever periodevise udfordringer i forhold til relationer med andre. I 8. klasse svarer næsten halvdelen af pigerne og en fjerdedel af drengene, at de indimellem føler sig isoleret fra andre, og lige så mange svarer, at de ofte eller en gang imellem savner nogle at være sammen med. Blandt pigerne giver hver tredje i både 5. og 8. klasse udtryk for, at de af og til føler sig ensomme. kl Side 419 af af 737

23 Søvn 17% af børnene i 5. klasse og 24% i 8. klasse sover mindre end anbefalet. En tredjedel af eleverne i 8. klasse svarer, at de mindst én gang om ugen er så søvnige, at de har svært ved at koncentrere sig i skolen. Godt 10% af børnehavebørnene og børnene i 1. klasse bruger hver dag eller flere gange om ugen smartphones eller tablets i sengen, inden de skal sove. Dette stiger til ca. 40% i 5. klasse og mere end 70% i 8. klasse. Dette er bekymrende, da man ved at lyspåvirkning inden man skal sove medvirker til dårligere søvnkvalitet. Kost Andelen af børn og unge, der generelt spiser sundt, falder med alderen. Allerede i 5. klasse er det kun halvdelen af børnene, der spiser frugt og grøntsager dagligt, og i 8. klasse gælder det kun hver tredje. Selv om de fleste normalt spiser morgenmad, falder andelen også her med alderen. I 8. klasse spiser 16% sjældent eller aldrig morgenmad, og yderligere 10% gør det kun nogle dage. Bevægelse Kun 55% af børnene i 8. klasse og 66% i 5. klasse bevæger sig dagligt eller næsten hver dag så meget, at de bliver svedige eller forpustede. Omkring hver tiende kan betegnes som fysisk inaktive. Rygning De fleste rygere får deres rygedebut efter 8 klasse. Svarene viser, at i 8. klasse er det 3%, der ryger cigaretter, mens 2% ryger e-cigaretter. Samme andel ryger vandpibe, og 1% bruger snus. De nærmere analyser vil vise, i hvilken grad det er de samme unge, der anvender flere rygeformer. Alkohol Omkring hver tiende elev i 8. klasse drikker alkohol to eller flere gange om måneden, og mindst én gang om måneden drikker de mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Udfordringsbilledet og indsatser Som det fremgår, tegner Sundhedsprofilen 2017 et mere negativt billede af sundhedstilstanden og sundhedsadfærden blandt Aalborg Kommunes borgere i forhold til 2013, et billede der også er at finde på nationalt og regionalt niveau. Der er i den foregående udvalgsperiode sat mange initiativer i gang, hvor resultaterne sandsynligvis ikke er slået igennem i Sundhedsprofilen Som eksempler kan nævnes: Etableringen af Center for Mental Sundhed, hvor der nu er en bred tilbudsvifte til både unge og voksne med symptomer på stress. Kulturvitaminer viser gode resultater, og den strukturelle forebyggelsesindsats ABC for mental sundhed viser ligeledes lovende takter. Der et etableret et langt tættere samarbejde mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet. Dels gennem de lovpligtige rehabiliteringssamtaler mellem borger, sagsbehandler på jobcenteret og sundhedsfaglige personer fra Aalborg Sundhedscenter og dels gennem et tættere samarbejde mellem sundhedsområdet og jobcenteret om anvendelse af sundhedsindsatser som led i beskæftigelsesindsatsen. Der blev i 2017 på tværs af forvaltningerne igangsat en række indsatser målrettet ulighed i sundhed. Her er fokus på sundhed i beskæftigelsesindsatsen, styrkelse af de eksisterende indsatser i de boligsociale områder og en styrket sundhedsindsats over for unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Aalborg Kommune har i samarbejde med DGI og DIF indgået aftale om at blive Visionskommune i Bevæg dig for livet. Her har Aalborg Kommune forpligtiget sig på nogle særdeles ambitiøse mål for andel fysisk aktive borgere og antallet af medlemmer i det frivillige foreningsliv i Ovenstående er eksempler, der sammen med en lang række øvrige indsatser på tværs af forvaltningerne, må forventes at have en positiv effekt på folkesundheden i Aalborg Kommune, og som bør fastholdes og evt. forstærkes. Resultaterne fra Sundhedsprofilen 2017 giver dog anledning til en kritisk gennemgang af de kl Side 520 af af 737

24 nuværende tilbud. Forvaltningen vil således sammenholde resultaterne fra sundhedsprofilen med nuværende praksis, og på den baggrund vurdere behov for revision af den eksisterende tilbudsvifte. Derudover anbefaler Forvaltningen jf. punkt på Sundheds- og Kulturudvalgets møde d , at den nuværende sundhedspolitik forlænges. Men at der blandt andet med udgangspunkt i resultaterne fra Sundhedsprofilen udarbejdes nye handleplaner inden for politikkens rammer. Dette skal ske i tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger i kommunen og med aktører i civilsamfundet. Når Aalborg Kommune får adgang til de kommunale data fra sundhedsprofilen er det muligt at målrette indsatserne mere specifikt. Men på baggrund af de foreliggende resultater tegner der sig et billede af de kommende års indsatsområder. Ulighed i sundhed der er fortsat stor forskel på social position, risikoadfærd og sygdomsbillede. Der er etableret gode samarbejder med jobcenteret, og der er gode erfaringer med indsatserne i boligområderne man kan bygges videre på. KRAM Der er forstsat store udfordringer med de traditionelle risikofaktorer Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM), og udfordringerne er forskellige afhængig af alder, køn og social baggrund. Disse udfordringer manifesterer sig i overvægt og en høj frekvens af livstilsrelaterede sygdomme blandt særlige grupper af borgere. Kommunen har som arbejdsplads og som myndighed store muligheder for at påvirke disse faktorer, men for at nå ud til alle borgere er man nødt til udbygge samarbejdet med fx uddannelsesinstitutionerne og civilsamfundet, herunder det frivillige foreningsliv. Mental Sundhed Der er rigtigt mange i Aalborg Kommune, der angiver at have dårligt mentalt helbred og stress. Sundheds- og Kulturforvaltningen har gennem Center for Mental Sundhed en række gode tilbud målrettet de relevante grupper, men man bør undersøge mulighederne for kapacitetsudvikling evt. gennem digitale løsninger eller inden for udvalgte målgrupper. Trods en kapacitetsudvidelse vil det være vanskeligt, at imødekomme den store efterspørgsel. Derfor er man også nødt til at tænke i forebyggende foranstaltninger. Her har Sundheds- og Kulturforvaltningen gennem fritids-, biblioteks- og kulturtilbud selv en række redskabert, der kan gøre en forskel på såvel mental sundhed som ensomhed. Børn og unge på baggrund af de foreliggende data på børne- og ungeområdet er det særligt resultaterne vedrørende søvnvaner og fysisk inaktivitet, der er grund til at være opmærksomme på. Når data på kommuneniveau foreligger, vil Forvaltningen søge samarbejde med alle relevante parter om at finde virkningsfulde indsatser. Videre proces Som beskrevet vil sundhedsprofilundersøgelsens resultater blive brugt til dels at vurdere de eksisterende indsatser, og dels vurdere behovet og planlægning af nye indsatser. Dette arbejde vil falde naturligt inden for rammerne af det forestående arbejde med at udarbejde nye handleplaner i relation til Sundhedspolitikken. Arbejde vil ske i samarbejde med de øvrige forvaltninger i Aalborg Kommune og samt bred involvering af aktører fra civilsamfundet. Sundheds og Kulturudvalget vil blive præsenteret for en plan for dette arbejde senere på foråret. Den 23. april 2018 bliver resultaterne fra Sundhedsprofilen 2017 drøftet på temamøde for Aalborg Byråd. Sundheds- og Kulturudvalgets drøftelser og drøftelserne på Byrådets temadag vil indgå i forvaltningens forslag til indsatsområder. kl Side 621 af af 737

25 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge. Aalborg Kommune 2017 kl Side 722 af af 737

26 Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sundhedspolitikken og Strategi for det nære sundhedsvæsen forlænges. Beslutning: Udsat. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 123 af af 537

27 Sagsbeskrivelse Baggrund Retningen for udviklingen af sundhedsområdet internt i Aalborg Kommune er overordnet tegnet af to dokumenter. Sundhedspolitikken og Strategi for det nære sundhedsvæsen. Begge dokumenter tager afsæt i generelle problemstillinger på sundhedsområdet, som Aalborg Kommune forholder sig til ved at igangsætte indsatser inden for politikkens og strategiens rammer. Både Sundhedspolitikken og Strategien for det nære sundhedsvæsen står til at skulle revideres i den nuværende valgperiode. Det er Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at de grundlæggende problemstillinger som ligger bag politikken og strategien ikke har ændret sig, siden de blev vedtaget. Derfor er det forvaltningens vurdering, at der ikke er behov for at ændre på de grundlæggende elementer i hverken Sundhedspolitikken eller Strategi for det nære sundhedsvæsen. Ligeledes har retningen for arbejdet heller ikke ændret sig. Der er til gengæld et behov for yderligere at styrke og fokusere indsatserne i Sundhedspolitikken. For så vidt angår forlængelse af Strategien for det nære sundhedsvæsen er der behov for at formulere en række principper for opgaveoverdragelse fra sygehus til kommune. Med andre ord er der ikke behov for at ændre på retningen, men der er et behov handling og for politisk stillingtagen til, hvad der specifikt skal prioriteres for at adressere de aktuelle problemstillinger. Nedenfor uddybes baggrunden for anbefalingen om forlængelse af Sundhedspolitikken og Strategi for det nære sundhedsvæsen. Sundhedspolitikken Sundhedsprofilundersøgelsen er netop blevet offentliggjort. Profilen tegner et billede af, at folkesundheden i Danmark kun på få områder har udviklet sig i positiv retning siden sidste måling i 2013, og det samme billede tegner sig for Aalborg Kommune. Det betyder, at udfordringsbilledet i forhold til borgernes sundhed er skærpet, og at der et behov for at der bliver handlet yderligere på de udfordringsbilleder, der viser sig. Sundhedsprofilen viser også at, vi i høj grad kender problemstillingerne, idet sundhedsvanerne ikke er blevet bedre inden for Kost, Rygning, Alkohol, Motion (KRAM), og flere oplever at de har et dårligt mentalt helbred. Derudover er uligheden i dårlige sundhedsvaner stadig markant. Ser vi på udfordringsbilledet i Sundhedsprofilen i sammenhæng med vores nuværende sundhedspolitik, vurderer vi, at Sundhedspolitikkens tilgang og politiske pejlemærker stadig er den rette vej at gå i forhold til at adressere sundhedsudforingerne i Aalborg Kommune. Den vurdering beror på: Sundhedsvisionen er: I Aalborg Kommune har vi de bedste rammer og betingelser for, at flest mulige borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv. Visionen sætter stadig en ramme for alle forvaltningers arbejde og er med al tydelighed skærpet med Sundhedsprofilens resultater. Forebyggelsespakkerene Alkohol, Tobak, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider og Mental Sundhed skal implementeres på grundniveau i alle forvaltninger. Det betyder, at der sikres et grundniveau i sundhedsindsatsen i alle forvaltninger som er underbygget med stærk faglig viden om at indsatsen virker. Sundhedsstyrelsen er på vej med reviderede forebyggelsespakker, og derfor skal der fortsat være fokus på implementering af de nyeste anbefalinger i de reviderede forebyggelsespakker og på at få indsatserne ud i alle led af kommunen. De valgte forebyggelsespakker vedrører desuden KRAM og mental sundhed, som er de områder, hvor der er udfordringer i følge sundhedsprofilen. Pejlemærker o Sunde rammer: Sunde rammer i sundhedspolitikken betyder både gode fysiske rammer for et sundt liv og rammer i hverdagen, der beskytter børn og unge mod røg og alkohol. Vi ved fra Sundhedsprofilen, at flere unge starter med at ryge, og at alkoholforbruget blandt unge stadig er stort. Derfor er strukturelle indsatser stadig meget relevante. Derudover ved vi at de fysiske rammer har betydning for både KRAM og mental sundhed, og sundhedsprofilen viser at der er en negativ udvikling på begge områder. o Lighed i sundhed: Uligheden i sundhed er ikke blevet mindre siden 2010, hvor man første gang lavede sundhedsprofilundersøgelsen. TV-udsendelsen En syg forskel viste med al tydelighed, at der var ulighed i sundhed i Aalborg Kommune, og sundhedsprofilen kl Side 24 af af 537

28 o o underbygger dette billede. Derfor er der forsat et behov for at arbejde med at sikre, at kommunens sundhedsindsatser understøtter mere lighed i sundhed. Mental Sundhed: Det er et landsdækkende fænomen, at dårlig mental sundhed rammer flere og flere, og Aalborg Kommune er ingen undtagelse. Særligt de unge har dårligere mentalt helbred, end vi tidligere har set, men også flere voksne har et højt stressniveau og et dårligere mentalt helbred. Derfor er forsat fokus på dette område helt centralt. Sundhed i fællesskab: Sundhedsprofilen illustrerer med alt tydelighed, hvor stor en opgave det er at ændre på folkesundheden. Vi har som kommune en række muligheder for at påvirke folkesundheden, men der er også grænser, hvor langt vi kan komme med egne initiativer. Derfor er der i endnu højere grad behov for at arbejde sammen med borgere og det øvrige civilsamfund for at opnå det fælles mål at det gode liv, hvilket også knytter an til Aalborg Kommunes fokus på samskabelse. Det forhold at Sundhedspolitikkens tilgang og politisk pejlemærker passer til det aktuelle udfordringsbillede, betyder også, at de indsatser, som forvaltningerne har sat i gang i indeværende politikperiode, forventes at have effekt netop der, hvor udfordringerne er. Eksempelvis kan nævnes Center for Mental Sundheds arbejde med mental sundhed på ungdomsuddannelserne og indsatsen mod ulighed i sundhed i Jobcenteret. Derfor er det forvaltningens vurdering, at der skal bygges videre på den platform, som allerede er skabt, og at der primært er behov for fornyet og intensiveret handleplan målrettet KRAM-faktorerne og mental sundhed. Dette kan ske inden for rammerne af den eksisterende sundhedspolitik. Strategi for det nære sundhedsvæsen Omdrejningspunktet for det nære sundhedsvæsen er det sammenhængende patientforløb på tværs af de tre aktører, som udgør det samlede sundhedsvæsen: Kommune, almen praksis og sygehus. Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner indeholder en række aftaler, som regulerer arbejdsdeling og kommunikation i sektorovergangen mellem de tre aktører i sundhedsvæsenet. Sundhedsaftalens formål er således at skabe grundlag for det sammenhængende patientforløb. Strategien for det nære sundhedsvæsen udgør Aalborg Kommunes grundlag for, hvordan det sammenhængende patientforløb kan sikres og styrkes i Aalborg Kommune. Strategien for det nære sundhedsvæsen er en udviklingsstrategi forstået på den måde, at kommunen udbygger det nære sundhedsvæsen i disse år. Det gælder både i form af nye indsatser og ydelser, mere sundhedsfagligt personale og i det hele taget større økonomi som følge af økonomiaftalerne og intern prioritering. Udbygningen af kommunens del af det nære sundhedsvæsen sker på baggrund af et udfordringsbillede karakteriseret af en række strukturelle forhold: Aktiviteten på sygehusene omlægges til færre og korte indlæggelsesforløb og mere ambulant behandling. Det kommer blandt andet til udtryk ved reduktion i antallet senge på sygehusene. Øget aktivitet i behandlingspsykiatrien. Den øgede aktivitet på det psykiatriske område indikerer nødvendigheden af et styrket samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien og sikring af, at relevante tilbud og kompetencer er til stede i den kommunale socialpsykiatri. Flere og mere komplekse opgaver løses i regi af det nære sundhedsvæsen herunder kommunen. Det betyder, at der er stigende krav til, hvad kommunen kan løse af opgaver og til kommunens sundhedsfaglige viden og til kommunens koordinerende rolle. Flere ældre borgere og et uændret antal primært erhvervsaktive. Den demografiske udvikling viser, at der bliver markant flere ældre borgere, særligt andelen af borgere over 85 år er stigende. Andelen af borgere med en eller flere kroniske sygdomme stiger i takt med alderen samtidig overlever flere en alvorlig sygdom, hvilket samlet set medvirker til en stigende andel af befolkningen med én eller flere kroniske sygdomme. Manglende rekruttering af almen praktiserende læger uden for Aalborg by. Gennemsnitsalderen blandt de alment praktiserende læger er høj, og det må forventes at en stor del vil gå på pension inden for nær fremtid. Samtidig synes det vanskeligt at rekruttere almen praktiserende læger til at overtage de ledige ydernumre. Dette gør sig særligt gældende uden for Aalborg by. Disse strukturelle forhold skaber tilsammen et pres på kommunen og på det serviceniveau for sundhedsydelser, som kommunen har. Det gælder både, at flere borgere skal have de eksisterende tilbud, kl Side 325 af af 537

29 og at der er pres for, at kommunen påtager sig opgaver, som traditionelt er varetaget af f. eks. sygehuset. Dette udfordringsbillede har ikke ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af strategien. Udfordringsbilledet er på flere områder skærpet f. eks. i forhold til opgaveoverdragelse fra sygehuset. Det er derfor forvaltningens vurdering, at de nuværende strategiske pejlemærker bør bibeholdes, da det er vejen til at finde holdbare løsninger. De strategiske pejlemærker er: Udbygning af tilbud og styrket samarbejde internt i Aalborg Kommune. Styrket samarbejde mellem almen praksis og Aalborg Kommune. Styrket samarbejde mellem sygehuset og Aalborg Kommune Borgerinddragelse Der skal indgås ny sundhedsaftale i foråret 2019, hvilket betyder at rammen for arbejdsdeling og kommunikation i sektorovergangen mellem kommune, almen praksis og sygehus ændres. Derfor er der i forlængelse af strategien for det nære sundhedsvæsen brug for, at Aalborg Kommune får vedtaget politisk prioriterede principper for kommunens rolle i det nære sundhedsvæsen. Herunder principper for serviceniveauet for sundhedsydelser, som traditionelt er varetaget på sygehuset. På baggrund af ovenstående indstiller forvaltningen at Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen forlænges. Det indstilles desuden, at der udarbejdes handleplaner for imødekomme udfordringerne i sundhedsprofilen, og at der udarbejdes politisk prioriterede principper for Aalborg Kommunes rolle i det nære sundhedsvæsen. kl Side 426 af af 537

30 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Sundhedspolitik Aalborg Kommune Strategi for Det nære sundhedsvæsen i Aalborg Kommune frem mod 2020 kl Side 527 af af 537

31 Punkt 9. Godkendelse af forslag til den fremadrettede antidopingindsats Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender forslag til den fremadrettede antidopingindsats. Beslutning: Godkendt. Evald Lange Rise var fraværende. kl Side 128 af af 637

32 Sagsbeskrivelse Baggrund I 2011 igangsatte Aalborg Kommune et arbejde med det formål at øge opmærksomheden på brug af dopingstoffer i motions- og fitnesscentre (motionsdoping). Arbejdet bestod dels i at etablere et partnerskabssamarbejde mellem en række af kommunens centrale aktører, dels i at oparbejde viden om, hvordan motionsdoping blandt unge kan forebygges. Partnerskabet Aalborg Antidoping består af repræsentanter fra: SIFA DGI Nordjylland Folkeoplysningsudvalget FitnessØ Fitnessdk Fitness World Nordjyllands Politi Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen Partnerskabet sikrer en bred repræsentation i og opbakning til antidopingindsatsen, samt at den forebyggende indsats tager udgangspunkt i lokale forhold. Erfaringerne fra Aalborg Kommunes indledende arbejde udgjorde den primære inspiration og motivation til det 3-årige satspuljeprojekt Antidoping-kommune i Danmark, hvor fire kommuner (inklusiv Aalborg) i december 2014 blev udvalgt til at igangsætte og afprøve indsatser og aktiviteter med henblik på at forebygge brug af motionsdopingstoffer blandt børn og unge. I kommunal forebyggelsessammenhæng er motionsdoping en problemstilling, der går på tværs af sektorer og fagområder, herunder den kriminalpræventive indsats, rusmiddelforebyggelse, socialpædagogiske indsatser og alment sundhedsfremmende indsatser. Foreningslivet og de kommercielle motions- og fitnesscentre spiller desuden en afgørende rolle, da disse aktører har mulighed for at skabe sunde rammer i form af gode træningsmiljøer, der beskytter unge mod at påbegynde dopingbrug. Udfordringsbillede Motionsdoping er særligt udbredt blandt unge med interesse for fitness og styrketræning, som bliver påvirket og inspireret af bl.a. fitnessidoler i reklamer, magasiner og på sociale medier. I den forbindelse kan dopingstoffer være et middel til at opnå, hvad der opfattes som idealkroppen. De unge spejler sig desuden i hinanden og sammenligner deres egen krop med deres jævnaldrendes kroppe med det resultat, at nogle føler sig utilstrækkelige og forkerte. Motionsdoping er på den måde også symptomatisk for en generation af unge, der i stigende grad føler sig pressede på mange områder, herunder hvordan man skal se ud. Muskelopbyggende dopingstoffer som fx anabole steroider er mest udbredt blandt drenge, mens slankestoffer i højere grad anvendes af piger. Således viser lokale tal fra Aalborg Kommune, der er baseret på Ungeprofilundersøgelsen fra 2017, at 1,4 % af drengene angiver at have erfaring med anabole steroider, mens 4,5 % af pigerne angiver at have erfaring med slankestoffer. Siden 2015 har der været et fald i andelen af unge, der bruger disse dopingstoffer. Der er flere ligheder mellem brug af motionsdopingstoffer og brug af rusmidler. Foruden de skadelige helbredseffekter på både kort og lang sigt og forbindelsen til organiseret kriminalitet, kan brug af anabole steroider medføre afhængighed og i visse tilfælde være behandlingskrævende. Cirka 30 % af personer med et forbrug af anabole steroider udvikler afhængighed af stofferne. Desuden har personer med et forbrug af dopingstoffer ofte et parallelt forbrug af diverse lægemidler og rusmidler. Formål Det overordnede sigte med projektet Antidoping-kommuner har været at skabe større lokal opmærksomhed omkring motionsdoping som en sundhedsudfordring, der i modsætning til bl.a. rusmiddelbrug er en relativt kl Side 29 af af 637