Dagligvare-supermarkedsprojektet i Jægergårdsgade

Transkript

1 1 FREDERIKSBJERG-GRUPPEN Dato: Frederiksbjerg-gruppen (Februar 2014) Frederiksbjerg-Gruppen indsamlede i mere end 1000 underskrifter imod det foreslåede dagligvaresupermarked i Jægergårdsgade. Gruppen har i dag 115 registrerede medlemmer, som bor i følgende gader: Jægergårdsgade, Ole Rømersgade, Skt Pauls Gade, Bulowsgade, Montanagade, Skt Annagade, Godthåbsgade, Istedgade, Fredericiagade, Dybbølsgade og Helgolandsgade. Gruppen har en bestyrelse og et forretningsudvalg. Det er forretningsudvalget, der har formuleret dette notat og fremlagt det for Teknisk Udvalg i Aarhus byråd. Frederiksbjerg-gruppen overvejer i øjeblikket planer for en medlemskampagne. Indlæg præsenteret ved foretræde for Aarhus Byråd s Tekniske Udvalg d. 3. februar 2014 vedr. Dagligvare-supermarkedsprojektet i Jægergårdsgade

2 Sammenfatning og konklusion A. Det er overordentligt positivt, at et flertal i byrådet har igangsat Frederiksbjerg-processen. 2 B. Frederiksbjerg-processens mål er at opnå et bedre bymiljø i Byhus-kvarteret, som ligger mellem Banegraven og Skt. Pauls Gade. C. Skal Frederiksbjerg-processen give mening, så må processen nødvendigvis omfatte både arkitektur og trafik. D. Det er vores klare indtryk, at ønsket om et bedre miljø deles af et stort flertal af kvarterets indbyggere og erhvervsdrivende. E. Lige nu (foråret 2014) gælder det først og fremmest om at undgå enhver forøgelse af den tunge varetrafik gennem Jægergårdsgade. F. På sigt, dvs når der er råd til det, så er opgaven (som beskrevet i Socialdemokratiets og SF s trafik- hensigtserklæring af september 2013) at omdanne Jægergårdsgade til en fodgænger-venlig og attraktiv cafe- og specialvarebutiks-gade. G. Opførelsen af et nyt, stort dagligvare-supermarked i Jægergårdsgade vil uundgåeligt forøge den tunge varetrafik i Byhus-kvarteret og dermed være i direkte strid med de ønsker, som er kommet til udtryk i forbindelse med Frederiksbjerg-processen. H I Byrådet kan uden problemer undlade at give dispensation fra kommuneplanens bygningsdybde-bestemmelse (på 10 meter). Derved kan det nuværende projekt-forslag ikke gennemføres. Byrådet kan uden problemer nedlægge et 14-forbud i henhold til planloven. Et forbud stopper det nuværende projekt-forslag i et år. Et 14-forbud kræver en planmæssig begrundelse. Den planmæssige begrundelse er: Byrådet ønsker et bedre trafikmiljø i Jægergårdsgade. Indskrænkning af city-området for at modvirke nye store butiksenheder i Jægergårdsgade. Maksimal størrelse på nye butikker.

3 3 Uddybning 1. Historie: Frederiksbjerg-processen gennem de seneste 40 år Midt i 1970 erne dannede en gruppe beboere Ole Rømersgades Beboerforening. Senere blev denne forening afløst af Frederiksbjerg Beboerforening. I frugtbart samarbejde mellem Aarhus kommune og beboergrupper blev følgende væsentlige miljømæssige forbedringer derpå gennemført på Frederiksbjerg: 1970 erne: 1) Al gennemfartstrafik mellem Jægergårdsgade og Odensegade blev stoppet ved hjælp af den ensretningsplan, som vi har i dag. 2) Skt Annagade Skoles boldbane blev åbnet for offentligheden og kommunen etablerede legepladsen Skolemarken og Frederiksbjerg Beboerhus med kultur- og klubaktiviteter og juridisk rådgivning. 3) Tunge og stærkt trafikforurenende virksomheder som Adams Transport og Skråt-firmaet Jerngården flyttede ud af Frederiksbjerg erne: 4) Et stort antal gårdrydninger blev gennemført. Det gav en betydelig forbedring af friarealerne i alle boligkarreer på Frederiksbjerg. 5) Kommunen nedsatte derpå en række arbejdsgrupper med deltagelse af interesserede borgere, handlende og kommunens teknikere. Resultatet blev de gadebelægninger, træer og hække og mindre opholdsarealer, som vi i dag har glæde af i Jægergårdsgade, Skt Annagade, og Ole Rømersgade. Konklusion: Den nuværende Frederiksbjerg-proces er ikke en ny opfindelse. Gennem de seneste 40 år har kommunen med stor succes inviteret bydelens indbyggere til at deltage i planlægningen af betydelige miljøforbedringer. 2. Hvad ønsker beboerne og flertallet af de handlende? TRAFIK-DEBATTEN: I takt med, at Jægergårdsgade er blevet mere og mere populær som cafe- og specialvarebutiksgade, er kritikken af trafikmiljøet taget til. Ønsker: Mindre trafikforurening og bedre forhold for cyklister og fodgængere. ARKITEKTUR-DEBATTEN: Den nye boligbebyggelse i Montanagade 1-3 er meget voldsom overfor den historiske og bevaringsværdige byhus-arkitektur i Montanagade. Det drejer sig både om facaderne og den enorme bebyggelsestæthed. Ønsker: Nye regler, der beskytter den bevaringsværdige arkitektur i Byhus-kvarteret, og som forhindrer en markant overbebyggelse, som tilfældet er i Montanagade 1-3.

4 4 3. Socialdemokratiets og SFs hensigtserklæring (September 2013) Denne hensigtserklæring er vedhæftet som bilag. Hensigtserklæringen beskriver de ønsker og tanker, som en stor del af Byhus-kvarterets beboere og handlende længe har gjort sig. Fra udtalelser i byrådssalen har vi forstået, at Enhedslisten og Det radikale Venstre fuldt ud deler de tanker og den målsætning, som hensigtserklæringen udtrykker. Vi finder det meget positivt, at et byrådsflertal på denne måde går ind i en valgkamp med klare visioner og planer, der fuldstændig svarer til, hvad et flertal af kvarterets beboere ønsker sig mht. trafikmiljøet i Jægergårdsgade. 4. Supermarkedet i Jægergårdsgade vil øge den tunge vare- og affaldstrafik gennem Jægergårdsgade. Tunge lastbiler Der er mange beboere, som føler sig generet af den nuværende mængde af tunge lastbiler. Vi har spurgt nogle butiksansvarlige, om hvor mange lastbiler, der leverer varer til butikken. Her er deres svar: Super-brugsen: I gennemsnit pr. dag er der 4 store sættevogne (af 18 m) samt 1-3 store lastbiler. Varer leveres i tidsrummet 7-15 fra mandag-lørdag. Netto: I gennemsnit pr. dag 3-4 (nogle dage op til 5) store sættevogne (af 18 m) Varer leveres i tidsrummet 7-11 på hverdage og 8-11 om søndagen. Værtshuse, cafeer og restauranter: Mange cafeer og værtshuse og enkelte specialvarebutikker har leverancer 3-4 gange om ugen. Konklusion vedr tung varetrafik: Jægergårdsgade er allerede i dag belastet med generende tung lastbiltrafik. Denne lastbiltrafik kan ikke fjernes eller reduceres, da de eksisterende butikker er afhængige af vareleveringerne. Det eneste, som kan gøres, er at stoppe for nye store dagligvare-supermarkeder!

5 5 Parkeringsforholdene i Byhus-kvarteret Kommunen (Trafik & Veje) har netop gennemført en undersøgelse i Byhus-kvarteret om, hvor mange udefrakommende, der parkerer i kvarteret. Resultatet er, at der er et stort antal gæster dagen igennem, som benytter Byhus-kvarteret som deres parkeringsplads. Om aftenen vender billedet. Så er det beboerne, der dominerer. Vi antager, at en stor del af disse gæste-bilister foretager indkøb i butikkerne i Jægergårdsgade, herunder også i gadens 2 store dagligvare-supermarkeder. Konklusion: Hvis Fakta også etablerer sig i Jægergårdsgade, så er det logisk at antage, at Fakta også vil trække en del bilister til kvarteret, hvilket let kan betyde øget personbiltrafik. Sammenligning med en anden bydel Vi kan forstå, at der er lavet en trafikundersøgelse i en anden bydel. Vores kommentar er følgende: Omkring Guldsmedegade er der kun få parkeringspladser, og de er svære at få fat i på grund af beliggenheden i hjertet af City. Det er sikkert forklaringen på det lave antal bilister, der køber ind i denne Fakta-butik. Omkring Jægergårdsgade er der til gengæld mange parkeringspladser i alle boliggaderne i Byhus-kvarteret. Som Trafik & Veje s undersøgelse viser, benyttes disse parkeringspladser flittigt af bilister, som formodentlig også køber ind i Jægergårdsgade. Parkeringsforholdene i de 2 områder er faktisk meget forskellige. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at drage trafikmæssige konklusioner fra Guldsmedegade til Jægergårdsgade. Cyklister Ved Netto i Jægergårdsgade kan man se behovet for cykelparkering. I Fakta-projektet er der ikke afsat plads til cykelparkering. Affaldshåndtering ved supermarkederne Føtex i Bruunsgade og på Frederiks Alle og i Super-Brugsen og i Kvickly er der skabt plads til vareindlevering og affaldsbortskaffelse, således at denne ikke blandes sammen med indgangsdøren for kunderne. I Fakta-projekt ser det ikke ud til, at denne funktion er løst. Man må forudse, at der bliver trængsel på fortovet foran det nye Fakta supermarked.

6 5. Supermarkeds-projektet: boligerne på 1. sal Det er en god ide at bygge nye boliger i Montanagade på de steder, hvor den gamle bygningsmasse ikke indbyder til renovering og istandsættelse. Det foreliggende projekt har en facaderække, der tager hensyn til den eksisterende historiske og bevaringsværdige arkitektur. Men med hensyn til projektets højde, er det tydeligt, at bygherren forsøger at presse så mange m2 ind på grunden som overhovedet muligt. I det foreslåede projekt er 3 ud af 4 huse én etage højere end samtlige nabohuse op ad Montanagade. På grund af projektets hovedide, som er at presse et stort supermarked ind under boligerne, får man en meget ejendommelig og mildest talt dårlig planløsning for de boliger, som ligger på 1. sal. I Montanagade s traditionelle byhuse går man fra fortovet ind i stueetagen med opholdsstue, spisekøkken og toilet og udgang til baghaven I projektets lejligheder, som bygges ovenpå supermarkedet, går man fra gaden ind i en lille entre, og derpå op ad en trappe til 1. sal, for at komme til en lejlighed. Det er tydeligvis en nødløsning Dispensation fra kommuneplanens bygningsdybde-bestemmelse Projektet kan kun gennemføres, hvis byrådet bevilger dispensation fra kommuneplanens bygningsdybde-bestemmelse, der angiver en maksimal bygningsdybde på 10 meter. I bestemte situationer kan det være hensigtsmæssigt og i alles interesse, at projekter bevilges dispensation. I nærværende sag er det efter vores opfattelse helt klart, at det ikke tjener kvarterets behov og interesse at få opført endnu et stort supermarked i Jægergårdsgade, fordi: -Der er ikke brug for det, og -Supermarkedet vil påføre kvarteret øget tung varetrafik. Derfor opfordrer vi byrådet til at undlade at give dispensation. Vi mener ikke, at eventuelle tidligere dispensationer fra bygningsdybde-bestemmelsen vil binde Aarhus byråd til også at skulle dispensere i dette tilfælde, fordi alle projekter er unikke på hver deres måde i relation til omstændigheder, tid, lokalitet, bymæssig sammenhæng og den løbende udvikling i kommunens miljømæssige målsætninger og planlægning.

7 forbud Byrådet kan varsle et 14-forbud, som derpå skal følges op af en lokalplan indenfor 12 måneder. 14-forbuddet skal ledsages af en planmæssig begrundelse, der afspejler byrådets hensigt. De planmæssige begrundelser er som tidligere nævnt: byrådets ønske om en trafikal fredeliggørelse af By-huskvarteret og byrådets ønske om at bevare det unikke og værdifulde bymiljø med små specialbutikker. For at opnå det, vil kommunen gennem et kommuneplantillæg fastlægge en ny afgrænsning af cityområdet og nye regler for den maksimale størrelse af nye butikker i Jægergårdsgade. Hvad med SuperBest, Aldi, Lidl, og.. Hvis byrådet ikke på nuværende tidspunkt beslutter at begrænse størrelsen af fremtidige butikker i Jægergårdsgade, så må man forudse, at nye supermarkeds-kæder vil melde sig på banen, for også at etablere sig i Jægergårdsgade. Så bliver det så som så med Frederiksbjerg-processens målsætning om at skabe et bedre miljø i Byhus-kvarteret. 8. Fratager kommunen Investeringsselskabet en profit, som det har krav på? Vi mener ikke, at Investeringsselskabet har et moralsk eller juridisk krav på en bestemt fortjeneste i forbindelse med den projektudvikling, som Investeringsselskabet har foretaget. Investeringsselskabet har hele tiden været opmærksom på, at det foreslåede projekt beslaglægger hele byggegrunden og derved overskrider bygningsdybde-bestemmelsen med flere hundrede procent. Derfor har selskabet også vidst, at projektet i givet fald vil forudsætte en dispensation fra kommuneplanen. Investeringsselskabet har også vidst, at planloven muliggør, at byrådet løbende kan ændre bestemmelser i kommuneplanen gennem vedtagelsen af kommuneplantillæg. Sådanne tillæg har byrådet løbende vedtaget gennem årene. Frederikbjerg og i særdeleshed Byhus-kvarteret er et af de mest attraktive og derfor populære boligkvarterer i Aarhus Midtby. Jævnligt ser man investeringer i boligfornyelser og opførelsen af nye boliger. Så vidt vi kan se, er det bestemt muligt at tjene gode penge på opførelsen af nye boliger i Montanagade. Venlig hilsen Rene Christoffersen, Montanagade 10, 8000 Aarhus C Sigurd Wandel, Ole Rømersgade 55, 8000 Aarhus C