Miljøteknisk beskrivelse og vurdering

Transkript

1 Plan, Byg og Miljø 7. december 2009 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Udvidelse af husdyrproduktionen på Skolevej 12, 4490 Jerslev

2 Resumé Tilladelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Kalundborg Kommune finder, at husdyrbruget på Skolevej 12, 4490 Jerslev kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Beskrivelse af projekt Husdyrbruget ønskes udvidet fra slagtesvin (32,0 dyreenheder) til slagtesvin (45,4 dyreenheder). Udvidelsen ønskes foretaget i eksisterende stald. Henrik Olsen forpagter stalden på Skolevej 12 uden jord. Henrik Olsen driver i alt 238,1 ha, som dels modtager husdyrgødning fra andre ejendomme på samme bedrift og dels modtager minkgylle fra en anden bedrift. Husdyrgødningen fra Skolevej afsættes til tredjemand, hvor der ligeledes er lejet opbevaringskapacitet. Ammoniak Anlægget ligger mere end meter fra 7 naturområder, og anlægget er således ikke omfattet af husdyrgodkendelseslovens bufferzoner. Inden for en buffer af meter fra anlægget ligger 1 3-eng, 5 3-moser og 14 mindre 3-vandhuller/søer. Derudover ligger anlægget ca meter nordvest for det internationale naturbeskyttelsesområde "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken" (habitat nummer 138). I forhold til det beskyttelsesniveau der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven, vurderes projektet ikke at påvirke de omkringliggende naturområder væsentlig. Nitrat overfladevand De anførte udbringningsarealer ligger i afvandingsoplande, der ikke er omfattet af nitratklasser. Med de rammer der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven vurderes udvaskningen af nitrat til overfladevande ikke at være væsentlig. Kommunen finder i den konkrete sag ikke grundlag for at tilsidesætte det udpegningsgrundlag der ligger til grund for husdyrgodkendelsesloven og stiller derfor ikke skærpede vilkår til overfladeudvaskningen af nitrat. Grundvand En uvæsentlig del af udbringningsarealet (0,01 ha) ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Der sker ikke en forøget udvaskning fra rodzonen fra dette areal. Ingen arealer ligger i områder med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Fosfor Hovedparten af udbringningsarealer ligger i afvandingsoplande, der er sårbare for fosforudvaskning. Med den konkrete drift beregnes der ikke fosforoverskud på ejendommen arealer. Lugt Der ligger ingen naboer ingen for de beregnede lugtgenegrænser til nabobeboelser, samlet bebyggelse eller byzone. Det vurderes, at anlægget ikke vil medfører lugtgener for det omkringliggende miljø.

3 Indholdsfortegnelse 1 Grundforhold Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Varetagelse af de landskabelige værdier Produktion og gennemførelse 6 2 Husdyrbrugets anlæg Indretning af anlægget Gødningsproduktion og håndtering Anlæggets ammoniakemission Anlæggets lugtemission Anlæggets anvendelse af BAT 12 3 Husdyrbruget arealer Lokalisering af udbringningsarealer Lokalisering i forhold til naturområder Drift af husdyrbrugets arealer Sædskifte Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Fosfor Nitrat Udvaskning i forhold til habitatområder 20 4 Høring 23 5 Bilagsoversigt 24

4 1 Grundforhold Indledningsvis gennemgås husdyrbruges lokalisering, den ønskede produktion og gennemførelse af projektet. 1.1 Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Husdyrbrugets anlæg ligger ca. 450 meter syd for Ubby-Jerslev jævnfør oversigtskortet i figur 1.1, hvor lokaliseringen af ejendommens anlæg er markeret. Figur 1.1: Lokalisering af husdyrbrugets anlæg og den lejede gyllebeholder. Udvidelsen sker i de eksisterende bygninger på ejendommen. Anlæggets placering i forhold til de i Husdyrgodkendelseslovens kapitel 2 listede afstandskrav er angivet i tabel 1.2. Tabel 1.2: Afstande fra anlæg til de i husdyrgodkendelseslovens kapitel 2 listede afstandskrav. Nabobeboelse Byzone/område udlagt til boligformål Ikke almene vandforsyningsanlæg Almene Vandforsyningsanlæg Vandløb, dræn og søer* Offentlig vej og privat fællesvej** Levnedmiddelvirksomhed Beboelse på samme ejendom Naboskel Sårbar natur Afstand fra anlægget 325 meter 450 meter > 50 meter > 50 meter > 15 meter 5 meter > 25 meter 40 meter 124 meter > meter Lovfaste afstandskrav. 50 meter 50 meter 25 meter 50 meter 15 meter 15 meter 25 meter 15 meter 30 meter meter * Det er ejers ansvar, at anlægget placeres mere en 15 meter fra dræn eller at eventuelle dræn rørlægges. ** Afstandskravet gælder kun ved nyopførelser og ikke for eksisterende bygninger. 4

5 For nærmere beskrivelse og vurdering af husdyrbrugets anlæg henvises til kapitel 2. Husdyrbruget overholder afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens kapitel 2 med undtagelse af afstandskrav til offentlig vej. Dette krav gælder dog kun ved etablering af anlæg. For vurdering af miljøpåvirkningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer henvises til kapitel 2 og 3. Kommunen finder det væsentligt, at ejendommen indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering samt tilladelsens vilkår. Eventuelt driftsherreskifte eller ændringer i data skal meddeles til Kalundborg Kommune Varetagelse af de landskabelige værdier Anlægget ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde, der primært er udlagt til jordbrugsformål. Desuden er ligger anlægget i særlig værdifuld landbrugsområde, i særlig følsom landbrugsområde, i område, hvor skovrejsning er mulig og i kirkeomgivelse. Inden for en afstand af meter fra anlægget følgende 3 naturområder: 1 eng, 5 moser og 14 søer/vandhuller. Ingen af disse naturområder er omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7. Nærmeste beskyttede vandløb ligger ca. 820 meter nordøst ejendommen. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (habitat nummer 138 "Åmosen, Tissø, Halleby Å og Flasken") ligger ca. 3,4 km mod sydøst. Der ligger ingen fortidsminder inden for meter af anlægget. Ejendommen ligger uden for alle byggebeskyttelseslinier. Anlægget ligger endvidere i et område hvor skovrejsning er mulig. Det vurderes, at anlægget ikke påvirker de landskabelige værdier væsentligt. Beplantning omkring anlægget betyder, at anlæggets bygninger fremstår dæmpede i landskabsbilledet. Da der ikke sker opførelse af nye bygninger vurderer kommunen således ikke, at der skal stilles skærpede vilkår til de landskabelige forhold. Inden for meter af anlægget ligger 20 3-områder. Selve anlægget ligger uden for disse områder, hvorfor anlægget vurderes ikke at have en fysisk påvirkning af naturområderne. Den miljømæssige påvirkning af naturområderne behandles i afsnit 2.3 og

6 1.2 Produktion og gennemførelse Der er ikke tidligere meddelt miljøtilladelse af husdyrbruget efter Husdyrgodkendelsesloven. Denne miljøtilladelse omfatter derfor en tilladelse af det samlede husdyrbrug. Den nuværende og ansøgte produktion er angivet i tabel 1.3 og 1.4. Tabel 1.3: Husdyrbrugets tilladte produktion. Husdyrart Antal Indgang Udgang Dyreenheder Nye Gamle Slagtesvin kg 104 kg 32,0 35,5 DE i alt 32,0 35,5 Tabel 1.3: Husdyrbrugets ansøgte produktion. Husdyrart Antal Indgang Udgang Dyreenheder Nye Gamle Slagtesvin kg 104 kg 45,4 50,3 DE i alt 45,4 50,3 Tilladelsen er taget i anvendelse. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Husdyrbruget godkendes til et dyrehold på maksimalt slagtesvin, kg, svarende til 45,4 dyreenheder (50,3 "gamle" dyreenheder). 6

7 2 Husdyrbrugets anlæg I de følgende afsnit behandles husdyrbrugets indretning, drift og påvirkning af det omkringliggende miljø. 2.1 Indretning af anlægget Ejendommens bebyggede areal er på ca m². Heraf anvendes ca. 440 m² til stalde. De resterende erhvervsbygninger anvendes til maskinhal, opbevaring m.v. Den producerede gylle opbevares i ejendommens 85 m³ gylleforbeholder. Desuden er indgået en aftale om opbevaring af gylle på er den ejendom, hvor gyllen udbringes (tredjemand). Placeringen af de enkelte bygninger og opbevaringsanlæg kan ses på oversigtstegningen i figur 2.1. Figur 2.1: Oversigtsstegning over husdyrbruget bygninger, hvor staldene er nummereret. Husdyrbrugets stald og fordelingen af dyr i stalden, hvis placering fremgår af figur 2.1 er opgjort i tabel 2.1. Tabel 2.1: Indretning af anlæggets stalde. Staldnr. Dyr Antal Stier Staldtype Gødning Stald Slagtesvin Delvis spaltegulv, % fast gulv Gylle De miljømæssige konsekvensberegninger af udvidelsen er foretaget på baggrund den oplyste placering og indretning stalden. Miljøklagenævnet vurderer, at delvist spaltegulv med % fast gulv er "BAT-staldsystem" for slagtesvin. Da stalden på anlægget indrettes med et staldsystem der i forhold til ammoniak er er bedre staldsystem vurderer Kalundborg Kommune, at staldene lever op til kravet om BAT i stalden. 7

8 2.2 Gødningsproduktion og -håndtering Husdyrbrugets gødningsproduktion består af gylle og er opgjort i tabel 2.2. Den producerede gødningsmængde er beregnet ud fra Landbrugets Byggeblad nr.: I beregningen antages det, at 1 ton produceret gylle svarer til 1 m 3. Tabel 2.2: Husdyrbrugets gødningsproduktion. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Gylle Slagtesvin Gylle 0, m³ Samlet flydende 816 m 3 Husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning er listet i tabel 2.3. Tabel 2.3: Oversigt over husdyrbrugets opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning. Beholder Overdækning Opførelsesår Sidste kontrol Kapacitet Forbeholder låg 85 m 3 Samlet opbevaringskap. 85 m 3 Der er indgået aftale om opbevaring af 700 m³ gylle på ejendommen Frankerupvej 4, hvor gyllen udbringes (tredjemandsareal). Henrik Olsen har indgået en aftale med udlejer om opbevaring af 700 m³ gylle gældende fra 1/ til 31/ Gyllebeholderen er på m³ og er opført i Med de anførte opbevaringsanlæg er den beregnede opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på (785/816)*12 mdr. = ca. 11,5 mdr. Bedriftens opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning vurderes at være tilstrækkelig, eftersom der er kapacitet til mere end 9 måneder. I henhold til miljøstyrelsens vejledning til husdyrgødningsbekendtgørelsen bør der som minimum være kapacitet til 1 måneds produktion på selve ejendommen. En kapacitet til 85 m 3 svarer ca. til 1,2 måneds opbevaring, hvilket vurderes at opfylde de generelle retningslinier. Hvis aftale om opbevaring af gylle på ejendommen Frankerupvej 4 ophører og en ny aftale om opbevaring på anden ejendom ønskes indgået skal anmeldelse fremsendes til Kalundborg Kommune jf. vilkår 1. Det skal bemærkes, at indretningen af husdyrbrugets opbevaringsanlæg skal ske i overensstemmelse med reglerne i en enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse samt bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand. 2.3 Anlæggets ammoniakemission Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelser beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. Anlæggets emissionen kan ses i tabel

9 Tabel 2.4: Oversigt over husdyrbrugets ammoniakemmision. Kilde Emmision før Emmision efter Stalde 317 kg N/år 450 kg N/år Gylle 68 kg N/år 98 kg N/år Samlet ammoniakemmision 385 kg N/år 548 kg N/år Anlægget ligger mere end meter fra naturområder, der er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger en række naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Disse er listet i tabel 2.5 og fremgår af kortbilag 1. Tabel 2.5: Naturområder inden for meter af ejendommens anlæg. Naturtype Bufferzone I (0-300 m) Bufferzone II ( m) Søer 2 12 Moser 0 5 Enge 0 1 Anlægget ligger ca meter nordvest for habitat nummer 138 "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken". I henhold til tabel 2.4 medfører udvidelsen en stigning i ammoniaktabet fra anlægget på 163 kg N/år. En del af anlæggets ammoniaktab afsættes i nærheden af anlægget mens resten bidrager til baggrundsbelastningen. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser vil hovedparten af den lokale ammoniakdeposition ske inden for meter af kilden (anlægget) og det generelle beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesloven er defineret for bufferzone I og bufferzone II. I bufferzone I må der ikke etableres husdyrbrug og ved udvidelse eller ændring af husdyrbrug må påvirkningen fra anlæggets ammoniakemmision til et naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 ikke øges i forhold til nudriften. I bufferzone II er den accepterede merbelastning fra anlægget på et naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 afhængig af den kumulative effekt fra andre ejendomme over 75 dyreenheder, der ligger inden for en afstand af meter fra anlægget og det pågældende naturområde. Afskæringskriteriet er en merbelastning på 0,7 kg N/ha/år ved ingen andre brug, 0,5 N/ha/år ved 1 andet brug og 0,3 N/ha/år ved 2 eller flere andre brug. I henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 kan kommunen i særlige tilfælde inddrage naturområder længere væk, hvis det vurderes, at projektet har en væsentligt indvirkning på det givne naturområde. Afskæringskriterierne gælder som udgangspunkt i forhold til naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Kommunen skal vurdere om der ligger andre naturområder særligt sårbare for ammoniakdeposition i nærheden af anlægget. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsen skal der som udgangspunkt gælde samme afskæringskriterier for disse naturområder som for naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Kun undtagelsesvis kan der anvendes et skærpet beskyttelsesniveau, hvis kommunen vurderer, at beskyttelsesniveauet i loven ikke er tilstrækkelig for naturområdet herunder inklusiv en overfladeafstrømning fra tilstødende markarealer. Ammoniakdeposition på søer og vandhuller vurderes ud fra disse naturtypers ruhed at være minimal. Inden for de meter af anlægget er depositionen derfor kun beregnet til en eng 9

10 og 5 moser (markeret 1-6 på bilag 1). Derudover er ammoniakdepositionen beregnet til nærmeste habitatnaturområde 3,4 km nordvest for anlægget. Beregningsresultatet fremgår af tabel 2.6. Tabel 2.6: Beregning af depositionen af ammoniak i naturområder inden for meter af anlægget. Nummer Naturtype Bot-score 2006 Afstand fra anlæg Vindretning Mer- Deposition* Samlet Deposition* 1 Eng meter 180 grader 0,0 0,1 2 Mose meter 300 grader 0,0 0,0 3 Mose meter 300 grader 0,0 0,0 4 Mose meter 330 grader 0,0 0,0 5 Mose meter 0 grader 0,0 0,0 6 Mose meter 0 grader 0,0 0,0 IN** meter 300 grader 0,0 0,0 * depositioner er angivet i kg N/ha/år. ** Nærmeste international naturbeskyttelsesområde habitat nummer 138. Ved den konkrete ejendom ligger der ingen andre brug over 75 DE inden for meter, hvilket fremgår af bilag 1. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven er ejendommens accepterede merbelastning på omkringliggende naturområder således 0,7 N/ha/år. Det fremgår af tabel 2.10, at udvidelsen ikke medfører en merdeposition med ammoniak på de omkringliggende naturområder. Husdyrbrugets anlæg overholder derfor husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau. I henhold til naturbeskyttelsesloven må et projekt ikke medføre en ændring i tilstanden af et 3 naturområde. Da udvidelsen ikke medfører en forøget afsætning af luftbåren kvælstof på omkringliggende naturområder og den samlede deposition er 0,1 eller mindre, vurderes projektet ikke at påvirke tilstanden af naturområderne. I forlængelse af den vurdering har kommunen fundet det underordnet at foretage en konkret sårbarshedsfastsættelse af de omkringliggende naturområder. Det er i beregningen en forudsætning, at 86 % af gyllen opbevares på tredjemands ejendom (Frankerupvej 4), da der ikke regnes ammoniaktab fra den del af opbevaringen. Der er foretaget end konsekvensberegning af anlæggets ammonikemission, hvis al gyllen opbevares på Skolevej 12. Denne beregning viser, at afsætningen på de omkringliggende naturlokaliteter ikke ville være større end de værdier, der er beregnet i tabel 2.6. Derudover har kommunen foretaget en konsekvensberegning af den lokale afsætning omkring beholderen på Frankerupvej 4. Beregningen viser, at udvidelsen ikke medføre en forøget afsætning på naturområder i nærheden af beholderen. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er habitat nummer 138 "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken", der ligger ca. 3,4 km sydøst for anlægget. Der beregnes ikke en merbelastning af kvælstof til habitatområdet og den samlede deposition er beregnet til 0. Det vurderes derfor, at udvidelsen ikke har en væsentlig indvirkning på habitatområdet. Påvirkning af bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er den konkrete udvidelsesprojekt kun relevant i forhold til bevaringsstatur for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire arter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kom- 10

11 munen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen ikke at berøres af udvidelsen. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens anlæg. Tværtimod vil de vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Det fremgår af vurderingen ovenfor, at kommunen for det pågældende projekt ikke beregner en forøget lokal afsætning på naturlokaliter i lokalområdet. Det vurderes på den baggrund, at projektets lokale afsætning af ammoniak ikke har en væsentlig påvirkning af levesteder for de bilag IV-arter, der i givet fald skulle opholde sig i nærheden af anlægget. 2.4 Anlæggets lugtemission Husdyrbrugets lugtemission beregnes i lugtenheder ud fra dyretype og kg dyr på stald. Spredningen af de producerede lugtenheder omkring staldene beregnes i spredningsmodellerne "FMK-vejledningen" og "Den nye lugtvejledning 1 ". I FMK-vejledningen opgøres lugtenhederne i (LE/s)/tons dyr mens det i den nye lugtvejledning opgøres i (OU E /m 3 )/tons dyr. Jo flere lugtenheder, der produceres på anlægget desto længere geneafstande beregnes der i lugtspredningsmodellerne. Geneafstandene beregnes til nærmeste enkeltliggende bolig i landzone, samlet bebyggelse og byzone. De beregnede lugtgeneafstande skal være større end de faktiske afstande til byzone, samlet bebyggelse og enkeltbolig for at lugtgenekriteriet kan overholdes. Anlæggets beregnede lugtgeneafstande er for de to lugtvejledninger opgjort i tabel 2.7. Tabel 2.7: Den faktiske afstande mellem stalde og geneområder og de beregnede geneafstande efter de to vejledninger. Afstand fra lugtmidtpunkt Ny-lugtvejledning FMK-lugtvejledningen Lugtkonsekvensafstand meter Byzone 450 meter 106 meter 205 meter Samlet bebyggelse 570 meter 87 meter 115 meter Enkelt bolig 325 meter 54 meter 65 meter I figur 2.2 er lugtgeneafstandene for enkeltbolig, samlet bebyggelse, byzone og konsekvensradius er indtegnet som bufferzone omkring stalden. Figuren er lavet for at illustrere anlæggets geneafstande. Det bemærkes, at lugtgeneafstandene ikke måles fra bygningernes omkreds men fra et eller flere lugtmidtpunkter. Til beregningen af lugtmidtpunktet vægtes lugtbidraget fra de enkelte stalde. 1 Den nye lugtvejledning er en modificering af OML-spredningsmodellen. 11

12 Figur 2.2: Illustrativ indtegning af anlæggets geneafstande til enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone. Det bemærkes at genafstandene er tegnet som buffere rundt om hele anlægget og ikke ud fra et lugtmidtpunkt. Beregningen i IT-ansøgningen viser, at lugtgenekriteriet er overholdt, da beregnet geneafstande ligger indenfor de faktiske afstande. Med baggrund i de beregnede geneafstande vurderes det, at husdyrbrugets anlæg ikke vil forårsage lugtgener for det omkringliggende miljø. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 2.5 Anlæggets anvendelse af BAT Det fremgår af vejledningen til husdyrgodkendelsesloven, at husdyrbrug under 75 dyreenheder, som udgangspunkti opfylder kravet om anvendelse af BAT, hvis bruget lever op til de generelle reguleringer, som fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det vurderes at husdyrbrugets anlæg lever op til de bestemmelser der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen vedr. indretning, drift og vedligeholdelse af anlægget. 12

13 Svinestalden er indrettet med delvist spaltegulv, der vurderes at leve op til kravet om indretning af stalde i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Endvidere vurderes systemet at leve op til kravet om anvendelse af BAT-staldsystem for slagtesvin, jf. afsnit 2.1. Der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet til opbevaring af flydende husdyrgødning. Opbevaringen sker i forbeholder og gyllebeholder, hvilket vurderes at leve op til husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. afsnit 2.2. Opbevaring af flydende husdyrgødning i faste tætte beholdere vurderes endvidere i henhold til Bref-notatet 2 at kunne betragtes som bedste teknik. Der er redegjort for tilstrækkelig harmoniareal til udbringning af husdyrgødning, jf. kapitel 3. Derudover vurderer kommunen, at en række Bref-notatet angivelser af bedste teknikker til udbringning af husdyrgødning er indskrevet i husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle bestemmelser. Der er tale om et i godkendelsessammenhæng mindre anlæg, hvor blandt andet løbende registrering af el, vand mv. vurderes at have begrænset betydning for anlæggets påvirkning af omgivelserne. Kommunen vurderer derfor, at det for en produktion af pågældende størrelse vil være ude af proportion at stille skærpede vilkår til egenkontrol og management. 2 BREF-dokumentet er et europæisk referencedokument med titlen: Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs July

14 3 Husdyrbruget arealer Dette kapitel omhandler husdyrbrugets arealer med en beskrivelse af arealernes drift, håndteringen af gødning samt en beskrivelse af forureningen fra arealerne. Tilladelsen af husdyrbrugets arealer træffes med udgangspunkt i alle relevante arealer ikke blot på ejendommen, men for hele bedriften samt eventuelle tredjemandsarealer. 3.1 Lokalisering af udbringningsarealer Under bedriften drives 238,1 ejede og forpagtede udbringningsarealer, der fremgår af figur 3.1. Figur 3.1: Oversigt over husdyrbrugets udbringningsarealer. Ejede og forpagtede arealer er markeret med rød mens tredjemandsarealer er markeret med blå. De gule linier angiver vandoplandene. Ud over de ejede og forpagtede udbringningsarealer er der i ansøgningen redegjort for 67,0 ha tredjemandsarealer. Tredjemandsarealerne ligger uden for områder omfattet af nitrat- eller fosforklasse 1-3, nitratfølsomme indvindingsområder og områder i nærheden af særlige naturområder, hvilket fremgår af vedlagte kortbilag 2-5. Der skal således ikke indhentes separat godkendelse hertil efter Husdyrgodkendelseslovens 16. Denne godkendelse omfatter således udbringning af husdyrgødning på de ejede arealer, forpagtede arealer og tredjemandsarealer, der fremgår af figur

15 Af de 238,1 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger 174,6 ha i oplandet til Jammerland Bugt med delopland gennem Tissø, 55,3 ha til Kalundborg Fjord og 8,2 ha til Sejerø Bugt. Alle tredjemandsarealer ligger i oplandet til Kalundborg Fjord. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Miljøtilladelsen meddeles til de konkrete udbringningsarealer. Såfremt andre arealer ønskes anvendt til udbringning, skal dette anmeldes til kommunen. Det bemærkes, at en ændring af udbringningsarealet skal anmeldes tilsynsmyndigheden før planperiodens begyndelse 1. august Lokalisering i forhold til naturområder Arealernes placering i forhold til naturområder fremgår af bilag 2. Alle arealerne ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder. De anførte arealer ligger uden for arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 ( 3- områder) samt områder hvor der indgået aftale om miljøvenlig landbrugsdrift. Af vedlagte bilag 2 fremgår, at der i en afstand af meter fra udbringningsarealerne ligger en række 3-områder. Derudover ligger dele af arealerne langs habitatområde 137 "Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å" og inden for 150 meter af habitatområde 138 "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken" Hvad der svarer til ca. 40 ha af udbringningsarealet ligger mindre end meter fra naturområder omfattet af Husdyrgodkendelseslovens 7. Fra 1. august 2007 gælder der et generelt krav om nedfældning af husdyrgødning på sort jord og græsmarker i en afstand af meter fra de i Husdyrgodkendelseslovens 7 fastsatte naturområder. Det fremgår af bilag 2, at der langs med Tissø og indenfor m fra udbringningsarealerne ligger det 3-beskyttede overdrev (markeret 1 på kortbilag 2). Overdrevet er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, hvorfor der skal foretages nedfældning af husdyrgødningen på sort jord og græs indenfor en m bufferzone af overdrevet. Det lovgivningsfastsatte beskyttelsesniveau gælder således for de ca. 40 ha af de ejede og forpagtede udbringningsarealer, der på kortbilag 2 er skraveret med grøn. Kommunen skal derudover vurdere om udvidelsen medføre en væsentligt påvirkning af de øvrige naturområder, der ligger i nærheden af husdyrbrugets udbringningsarealer. Udover overdrevet, der er omfattet af 7, ligger der indenfor m fra udbringningsarealerne en naturlokalitet med naturtypen mose (markeret 2 på kortbilag 2). Mosen ligger inden for det internationale habitatområde 138 "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken". Det tidligere Vestsjællands Amt har registreret forekomst af arterne Søpryd, Eng-Troldurt og Leverurt, der er opmærksomhedskrævende rødlistearter. Derudover har amtet registreret forekomst af Tråd-Siv, der er sårbar i regionen samt Soløje-Alant, Trindstænglet Star, Vand-Klaseskærm og Sump-Hullæbe der er sjældne i regionen. Flere arter er særligt følsomme for ammoniakpåvirkning, herunder er ca. 20 af de registrerede planter i moseområdet meget følsomme for ammo- 15

16 niakpåvirkning og vokser kun på N-fattig jordbund, mens 24 arter er stjernearter for habitatnaturtypen "rigkær", der er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Området har på denne baggrund en meget stor BotScore-værdi på 4.410, der fremgår af bilag 2. Kommunen vurderer ud fra den faglige grundlag ovenfor, at mosen kræver samme beskyttelsesniveau, som der kræves i forhold til 7 områder, dvs. at et krav om nedfældning af husdyrgødningen på sort jord og græs. Det medfører, at der stilles vilkår om, at husdyrgødning skal nedfældes på sort jord og græsmarker på de ca. 13 ha af de ejede og forpagtede udbringningsarealer, der på kortbilag 2 er skraveret med gul. De øvrige naturområder omfattet en række moser og enge med lille eller ingen botanisk score. Kommunen vurderer ud fra de registreringer, der foreligger, at der ikke er grundlag for at skærpe det generelle nedfældningskrav i forhold til de øvrige 3- naturlokaliteter i nærheden af udbringningsarealerne. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Kravet om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker gælder for de ca. 53 ha omkring, der er skraveret på kortbilag 1, fra det tidspunkt, hvor godkendelsen tages i brug. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Alle udbringningsarealer ligger uden for habitatområder. En del af udbringningsarealerne ligger mindre end meter fra habitatområde 138 "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken" og habitatområde 137 "Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å". Vilkåret om nedfældning på sort jord og græsmarker, der stilles ovenfor kommer til at gælde for samtlige udbringningsarealer, der ligger mindre end meter fra habitatområderne, jf. bilag 2. Kommunen vurderer derfor, at projektet med nedfældningskravet ikke påvirker habitatområderne væsentligt. Påvirkning af bilag IV-arter Af de bilag IV-arter, der huses i Kalundborg Kommune er de konkrete udbringningsarealer kun relevante i forhold til bevaringsstatur for markfirben, spidssnudet frø og stor vandsalamander. De resterende fire arter (klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse), der huses i kommunen, vurderes ud fra deres geografiske udbredelse i kommunen ikke at berøres af udvidelsen. Kommunen har ikke tilstrækkeligt detaljerede og opdaterede registreringer af markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø til at kunne udelukke deres tilstedeværelse ved ejendommens arealer. Tværtimod vil de vidt udbredte arter formentligt være tilstede på gunstige lokaliteter. For padderne først og fremmest ved søer og søbredder, men også på fugtige steder i skove og beplantninger og for markfirben f.eks. på sandede soleksponerede markkanter og diger. Der er tale om en fortsættelse af landbrugsdriften på eksisterende markarealer, hvor dyrknings og gødskningspraksis ikke ændres. Såfremt bilag IV-arter er tilstede på eller omkring udbringningsarealerne vurderes arterne at have tilpasset sig de betingelser, som almindelig landbrugsdrift medfører, herunder jordbehandling, gødskning og marksprøjtning. Projektet vil derfor ikke i sig selv medføre en væsentlig forandring i arternes nærmiljø. 16

17 Gruppen af bilag-iv pattedyr (9 arter af flagermus, odder og marsvin) kan ikke siges af blive påvirket af projektet, men snarere af landbrugets arealanvendelse generelt. Landbruget generelle udvaskningsmæssige bidrag til forringelse af havmiljøets tilstand påvirker marsvinet. I denne sammenhæng kan bidraget fra indeværende projekt, dog ikke i sig selv få en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus. 3.2 Drift af husdyrbrugets arealer Husdyrgødningen fra Skolevej 12 overføres til tredjemandsarealet. Den mængde gødning, der udbringes på de ejede og forpagtede arealer, er således gødning fra ansøgers øvrige husdyrbrug (Søvejen 4, Søvejen 6 og Markmosen 12) samt fra nabobedriften på Markmosen 10. En del af husdyrgødningen fra ansøgers øvrige husdyrbrug overføres ligeledes til andre tredjemandsarealer. Det vurderes, at disse tredjemandsarealer er ikke godkendelsespligtige i forbindelse med godkendelsen af anlægget på Skolevej 12. I tabel 3.1 er en opgørelse over den mængde husdyrgødning, der produceres på anlægget og udbringes på de 238,1 ha. Tabel 3.1: Gødningsregnskab for bedriftens arealer. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Svinegylle fra Skolevej kg N 882 kg P 45,4 DE Overført til tredjemandsarealer på Frankerupvej kg N kg P - 45,4 DE Svinegylle fra driftsherre andre svineejendomme kg N kg P 240,0 DE Minkgylle fra Markmosen kg N 582 kg P 13,6 DE Dybstrøelse fra Markmosen kg N 117 kg P 7,4 DE Samlet udbragt på ejede og forpagtede arealer kg N kg P 261,0 DE Ifølge ansøgningsmaterialet tilføres der ikke anden organisk gødning til arealerne. Til opfyldelse af harmonikravet skal der til udbringning af 261,0 dyreenheder anvendes et udbringningsareal svarende til 186,4 ha. Da der er oplyst et udbringningsareal svarende til 238,1 ha, vurderes harmonikravet er være opfyldt. Ifølge kommunens oplysninger driver ansøger ligeledes husdyrproduktionerne på Søvejen 4 (185 DE), Søvejen 6 (188 DE) og Markmosen 12 (41,1 DE). Med den ønskede produktion på Skolevej 12 giver det et samlet dyrehold på 459,5 DE. I henhold til den gældende bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. 3, er ejerkravet ved en bedrift på 459,5 dyreenheder 94,2 ha. I ansøgningen er der angivet et ejet udbringningsareal på 120,4 ha. Ejerkravet er således opfyldt på bedriftsniveau Sædskifte Beregningerne på udbringningsarealerne er foretaget ud fra anvendelsen af 238,1 ha standardsædskifte S2. 3 Bekendtgørelse nr om husdyrhold og arealkrav m.v. af 23. november

18 Det vurderes, at det ønskede sædskifte kan efterleves på husdyrbruget. Da der ikke ændres på sædskiftet i forhold til referencesædskiftet stiller kommunen ikke vilkår til driften af arealerne Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøtilladelsen: Der skal ved tilsyn kunne fremvises mark- og gødningsplaner for de seneste 5 år som dokumentation for de anvendte udbringningsarealer med tilhørende sædskifte. 3.4 Udvaskningen fra husdyrbrugets arealer Udvaskningen fra husdyrbrugets arealer vurderes på baggrund af udvaskningsberegninger foretaget for samtlige udbringningsarealer Fosfor Af de 238,1 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger 174,6 ha i oplandet til Jammerland Bugt med delopland gennem Tissø, 55,3 ha til Kalundborg Fjord og 8,2 ha til Sejerø Bugt. Alle tredjemandsarealer ligger i oplandet til Kalundborg Fjord. Udbringningsarealerne, der ligger i oplandene til Jammerland Bugt gennem Halleby Å og Flasken samt i oplandet til Sejerø Bugt er Natura 2000 oplande, der er udpeget som særligt følsomt for fosforudvaskning jævnfør bilag 3. De udbringningsarealer, der ligger i Natura 2000-oplande, som er følsomme for fosfor skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes. Fosforoverskuddet er differencen mellem, den mængde der tilføres med husdyrgødningen og den mængde der fraføres med afgrøderne. I tilfælde af et fosforoverskud, beregnes overskuddets maksimale størrelse ud fra jordernes fosfortal. I tabel 3.2 er hele ejendommens fosforbalance opgjort i før- og eftersituationen. Beregningen er baseret på anvendelsen af 238,1 ha med standardsædskifte S2 i både før- og eftersituationen. Tabel 3.2: Tilførsel og fjernelse af fosfor til og fra udbringningsarealerne. Før-situationen Efter- situationen Input husdyrgødning (gylle) kg P kg P Output afgrøder * kg P kg P Fosforoverskud kg P kg P Det fremgår af tabel 3.2, at der ikke beregnes et fosforoverskud fra udbringningsarealerne efter projektets gennemførelse. På arealer med store hældninger øges risikoen for overfladeafstrømning af sediment og dermed fosformobilisering. Pr. 1. august 2009 er det et lovkrav, at der ikke må udbringes flydende husdyrgødning på skråninger med en hældning på mere end 6 grader ned mod vandløb, søer over 100 m² eller fjorde indenfor 20 meter af vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. 18

19 Der er på de ansøgte udbringningsarealer tale om moderate hældninger og Kalundborg kommune vurderer, at den generelle lovgivning pr. 1 august 2009 fuldt ud regulerer udbringningen på de aktuelle udbringningsarealer, og kommunen vil ikke stille skærpede vilkår til overfladeafstrømning. For de udbringningsarealer, der i oplande til Natura 2000-områder, og som er overbelastet med fosfor, skal det maksimalt accepterede fosforoverskud beregnes og vurderes. Af tabel 3.2 fremgår det, at den ønskede udbringning af husdyrgødning på arealerne ikke medfører et fosforoverskud. Det vurderes derfor uden betydning for sagen at indplacere arealerne i fosforklasser ud fra fosfortal, da arealerne opfylder kravene til mest restriktive fosforklasse. Hvis driftsherre ønsker, at modtage organisk gødning andetsteds fra, finder kommunen det dog væsentligt, at der ved denne ændring ikke tilføres mere fosfor, end hvad det i indeværende godkendelse er beregnet, at der fjernes med afgrøderne. Følgende vilkår vil blive fastsat i miljøgodkendelsen: Såfremt det ønskes, at udbringe husdyrgødning eller anden organisk gødning fra en anden leverandør må indholdet af fosfor i den modtagne gødning ikke overstige de kg P/år, der beregnet fjernes med afgrøderne Nitrat Nitratudvaskning vurderes i forhold til overfladevand og grundvand. Overfladevand Sårbarheden for udvaskning af kvælstof til overfladevand afgøres af arealets nitratklasse. Der arbejdes med 4 nitratklasser og et områdes nitratklasse bestemmes ud fra afvandingsoplandet sårbarhed og oplandets evne til at tilbageholde nitrat (reduktionspotentiale). Ligger arealerne i nitratklasse 1-3, er det tilladte dyretryk begrænset. Hvis der ønskes fuldt husdyrtryk på sådanne arealer foretages der en udvaskningsberegning, der viser, hvor stor udvaskningen fra arealerne er. Derudover beregnes en værdi for, hvor stor udvaskningen maksimalt må være. Alle udbringningsarealer, herunder tredjemandsarealer, ligger jævnfør bilag 4 i oplandene til Kalundborg Fjord, Sejerø Bugt og i deloplandet til Tissø. Disse oplande er indplaceret i nitratklasse 0 og derfor ikke underlagt begrænsninger i det generelle dyretryk. De anførte udbringningsarealer ligger i afvandingsoplande, der ikke er omfattet af nitratklasse 1-3. Med de rammer der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven vurderes udvaskningen af nitrat til overfladevande ikke at være væsentlig. Kommunen ligger for de konkrete oplande ikke inde med tilgængelige viden til at tilsidesætte det udpegningsgrundlag der ligger til grund for husdyrgodkendelsesloven og stiller derfor ikke skærpede vilkår til overfladeudvaskningen af nitrat. Grundvand Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til grundvand fastsættes ud fra nitratfølsomme indvindingsområder og lokale indsatsplaner for grundvand. 19

20 Når dele af udbringningsarealerne ligger inden for nitratfølsomme indvindingsområder, foretages der en udvaskningsberegning i Farm-N modellen, der viser nitratkoncentrationen i det infiltrerede vand, der kommer ud af rodzonen. Ligger denne koncentration over 50 mg NO 3 - /l må koncentrationen ikke øges i forbindelse med projektet. Hvad der svarer til 0,01 ha af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde, hvilket fremgår af bilag 5. Beregningen af koncentrationen af nitrat i det infiltrerede vand er afhængig af det sædskifte, der anvendes på arealet i før- og eftersituationen. Resultatet af udvaskningsberegningen fremgår af tabel 3.3. Tabel 3.3: Udvaskningsberegninger fra Farm-N. Sædskifte Koncentration ud af rodzonen Merbelastning S2 62 mg NO - 3 /l 0 mg NO - 3 /l Det fremgår af tabel 3.3, at koncentrationen af nitrat i det infiltrerede vand ud af rodzonen for de arealer, hvor der anvendes sædskifte S2, beregnes til over 50 mg NO 3 - /l. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven må udvaskningen fra rodzonen således ikke øges på disse arealer. Det fremgår af tabel 3.3, at merbelastningen er nul og således ikke øges. Med de rammer, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven, vurderer Kalundborg Kommune derfor, at der ikke vil være behov for at stille vilkår i forhold til nitratudvaskning til grundvandet. Kalundborg Kommune har endvidere vurderet at arealet, der overlapper med nitratfølsomt indvindingsområde er så lille, at det ikke har en væsentlig indvirkning på det samlede nitratfølsomme indvindingsområde og at det vil være vanskeligt at kontrollere et eventuelt vilkår til 0,01 ha i forbindelse med tilsyn Udvaskning i forhold til habitatområder Af de 238,1 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger 174,6 ha i oplandet til Jammerland Bugt med delopland gennem Tissø og 8,2 ha i oplandet til Sejerø Bugt. Begge oplande er habitatoplande. De resterende 55,3 ha ejede og forpagtede arealer og alle tredjemandsarealer ligger i oplandet til Kalundborg Fjord, der ikke er habitatopland. Vurdering af vilkårsfastsættelse Kommunen skal specifikt vurdere om den enkelte bedrifts udvaskningsmæssige påvirkning af habitatområder kan betragtes som væsentlig for habitatområdet. Kvælstof Udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer varierer mellem de enkelte marker, da udvaskningen er påvirket af mange variable forhold, blandt andet nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretryk og management. Med henblik på at kunne vurdere bedriftens udvaskning i forhold til oplandet er der foretaget en gennemsnitlig Farm-N beregning for udvaskning i hele oplandet. Det antages: at fordelingen af dyr i alle opland i Kalundborg Kommune er 75 % svin, 20 % kvæg og 5 % andre dyr (baseret på oplysninger fra CHR). 20

21 at dyretrykket og sammensætningen af dyr er den samme i den del af oplandene, der ikke ligger i Kalundborg Kommune at husdyrgødningen tilnærmelsesvis udbringes i samme opland, hvor det produceret (noget eksporteres og noget importeres til oplandet). Beregningen af oplandets dyretryk er baseret på antallet af dyreenheder i oplandet/ha markblokke i oplandet. Derudover er udvaskningsberegningen baseret på den estimerede andel af sandjorde og lerjorde i oplandet og korrigeret for de anførte reduktionsprocenter fra miljøstyrelsens kort. Dyretrykket er afgørende for beregningen af kvælstofudvaskningen. Det vurderes, at arealgodkendelsen ikke medfører en væsentlig stigning af dyretrykket i oplandet. Det fremgår at ansøgningen, at udvaskningen fra de konkrete arealer og drift af disse beregnes til 36,9 kg/ha/år. På bedriftens 174,6 ha udbringningsareal i oplandet Tissø betyder det en udvaskning på op til ca. 6,4 tons N/år. Den samlede udvaskning fra landbrugsarealer i oplandet til Nedre Halleby Å og Flasken er i Farm-N beregnet til at ligge i størrelsesordenen på ca tons N/år. I denne beregning er der ikke taget højde for reduktionsprocenten, der i oplandet er opgivet af miljøstyrelsen til %. Set ud fra den beregnede udvaskning i hele oplandet og den forventede kvælstofreduktion, vurderes den beregnede udvaskning fra denne ejendom ikke at have en væsentlig indvirkning på habitatområdets bevaringstatus. Det fremgår at ansøgningen, at udvaskningen fra de konkrete arealer og drift af disse beregnes til 36,9 kg/ha/år. På bedriftens 8,2 ha udbringningsareal i oplandet Sejerø Bugt betyder det en udvaskning på op til ca. 0,3 tons N/år. Den samlede udvaskning fra landbrugsarealer i oplandet til Sejerø Bugt er i Farm-N beregnet til at ligge i størrelsesordenen på ca. 545 tons N/år. I denne beregning er der ikke taget højde for reduktionsprocenten, der i oplandet er opgivet af miljøstyrelsen til %. Set ud fra den beregnede udvaskning i hele oplandet og den forventede kvælstofreduktion, vurderes den beregnede udvaskning fra denne ejendom ikke at have en væsentlig indvirkning på habitatområdets bevaringstatus. Ifølge vejledningen til husdyrgodkendelsesloven skal kommunen i tiden indtil vand- og naturplanerne foreligger, inddrage al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne. Når vand- og naturplanerne foreligger, vil der være tilvejebragt et målrettet og præcist grundlag for kommunerne for at vurdere husdyrbrugenes udvaskning. Derudover vil der i planerne fastsættes de miljømål, der skal opnås i de enkelte vandområder, og de typer af indsatser, der skal gøres for at leve op til målene. Det fremgår af basisananalysen, der er lavet for oplandene som indledning til vand- naturplanenerne, at målopfyldelsen foroplandene især er betinget af en supplerende indsats, der reducerer tilførslen af fosfor og især kvælstof. Det drejer sig både om kvælstoftilførslen via vand fra landbruget og spildevandet og via atmosfæren. Basisananlysen fastsætter dog ikke konkrete målsætninger for landbruges diffuse påvirkning af de to habitatoplande. Da kommunen endnu ikke har kendskab til konkrete målsætninger for oplandene vurderes det, at beskyttelsesniveauet fastsat i husdyrgodkendelsesloven skal anvendes for det konkrete husdyrbrug. Fosfor Ligesom med kvælstof er fosformobiliteten meget afhængig af nedbørsmængde, jordbundsforhold, dyretyk og management. 21

22 Forsøg viser, at fosformobiliseringen fra landbrugsarealer i almindelighed til overfladevand ligger i størrelsesordenen 0,5 kg/ha/år 4. Dette er en gennemsnitlig værdi målt i 9 vandløb i perioden fra Forsøget viser, at specielt nedbørsmængden er afgørende for transporten i porer og erosion mens jordbundsforhold og fosfortal er afgørende for bindingen i jorden. Det vil derfor være vanskeligt at beregne en bedrifts årlige udvaskningen af fosfor. I habitatsammenhæng kan det udover fosforbalancen være ligeså relevant at vurdere, hvor stort ejendommens areal er i forhold til arealet af hele oplandet. Der tilføres med den konkrete bedrift ikke mere fosfor med husdyrgødningen, end hvad der beregnet fjernes med afgrøderne. Det vurderes på den baggrund, at det konkret projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatoplandet med hensyn til fosfor. 4 Faglig rapport fra DMU, nr. 380, 2001: Fosfor i jord og vand udvikling, status og perspektiver. 22

23 4 Høring I sager om etablering, ændring eller udvidelse af husdyrproduktioner omfattet af husdyrgodkendelseslovens 10 må tilladelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse før naboer og andre berørte parter har haft mulighed for at udtale sig. I perioden fra 3. november 2009 til 24. november 2009 sendte Kalundborg Kommune et udkast til miljøtilladelse i høring hos naboer og parter. Antallet af hørte fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1: Opgørelse over hørte. Lovbestemmelse Antal Husdyrgodkendelseslovens 55 7 Forvaltningsloven Der indkom ikke bemærkninger i forbindelse med høringen. 23

24 5 Bilagsoversigt Udpegningsgrundlag for habitat nummer 138 "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken" Gefion's situationsplan Kortbilag 1: Husdyrbrugets anlægs placering i forhold til naturområder Kortbilag 2: Udbringningsarealernes placering i forhold til naturområder Kortbilag 3 Udbringningsarealernes placering i forhold til fosforfølsomme områder Kortbilag 4: Udbringningsarealernes placering i forhold til nitratklasser Kortbilag 5: Udbringningsarealernes placering i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder 24

25 Udpegningsgrundlag for habitat nummer 138 "Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken" 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 1130 Flodmundinger 1150 *Kystlaguner og standsøer 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Standenge 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * Angiver naturtyper, som EU prioriterer at beskytte