Ny økonomisk tænkning skal redde velstanden
|
|
- Erik Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr.1side15-20.qxd :28 Side 15 Økonomi Ny økonomisk tænkning skal redde velstanden Vækst. De traditionelle vækstkilder tørrer ud - Økonomer skifter fokus - Øget interesse for den uforklarlige vækst - OECD sætter sig i spidsen for nyorientering inden for vækst-politikken - Fremtidens velstand skal komme fra fem faktorer, hvor Danmark har meget at hente - Men trods gode forudsætninger ligger Danmark kun i det brede midterfelt En ny økonomisk tænkning vinder frem i Europa. Med den økonomiske samarbejds- og udviklingsorganisation OECD i spidsen har en række økonomer inden for de seneste par år opnået en ny forståelse af økonomien, og hvad der skaber vækst. De er kommet frem til, at de traditionelle vækstkilder er ved at tørre ud. Fokus på arbejdsmarkedet og kapitalapparatet er ikke længere tilstrækkeligt for at sikre fremtidens velstand. I stedet er det i stigende grad nødvendigt at rette opmærksomheden mod den vækstskabelse, som hidtil har været uforklarlig, den såkaldte multifaktorproduktivitet (MFP). Og selvom måleredskaberne er upræcise, og økonomerne stadig er famlende i deres tilgang, er der en mental reorientering at spore. Resultatet bliver formentlig, at vi må ændre vores opfattelse af, hvad der skaber vækst, og hvilke politiske og økonomiske redskaber der stimulerer velstanden. Se figur 1. Den store forskel fra før 1990 er, at vi kan se, der er et loft for den vækst, vi kan skabe ved hjælp af de gamle drivere. Dirk Pilat, seniorøkonom, OECD En stor del af produktiviteten vil komme fra bedre og smartere måder at gøre tingene på. Vil man sikre den økonomiske vækst i samfundet, er det derfor vigtigt, at man fra politisk side stimulerer disse nye drivere, siger seniorøkonom i OECD, Dirk Pilat. Analyser fra Det Økonomiske Råd viser, at MFP allerede i dag udgør knap 60 pct. af væksten. Se figur 2. Og selv om der blandt økonomer er uenighed om, hvorvidt det er mere end tidligere, så er der udbredt enighed om, at denne del af Den nye økonomi vender tilbage Efter dot.com-nedturen blev begrebet Den nye økonomi på det nærmeste bandlyst, og de gamle økonomiske dyder placeret i højsædet. Den nye økonomi er imidlertid ikke synonym med dot.com-manien. Den har udviklet sig over en længere år-række og er årsagen til en stadig større del af væksten i det moderne samfund - en vækst, der har været stadig sværere for økonomerne at forklare. OECD er længst i beskrivelsen af den nye økonomiske teori, som går under navnet multifaktorproduktiviteten. Populært benævnes den blot smart vækst. I dene artikel gennemgås den nye udgave af den nye økonomi. Ugebrevet Mandag Morgen vil i 2004 gå tættere på den nye økonomi og kortlægge dens konsekvenser for forskellige dele af samfundsøkonomien. væksten nu spiller en langt mere central rolle. Multifaktorproduktiviteten er et begreb, der dækker over kløgtigere og mere effektive måder at kombinere allerede eksisterende ressourcer på. Sammen med værdien af et lands menneskelige ressourcer, IT og globaliseringsgrad betyder det, at iværksætteri og innovation er blevet vor tids vigtigste vækstskabere. Ugebrevet Mandag Morgen har med udgangspunkt i OECDs vækststudier, Det Økonomiske Råds seneste statusrapport over dansk økonomi og en ny analyse fra Centre for Economic and Business Research (CEBR) foretaget en status på det nybrud, der sker inden for vækstteorierne. Trods visse skeptiske miner over det nye i væksten tegner der sig over alt en stigende interesse for fænomenet. Det betyder, at en meget stor del af Danmarks vækst i dag skyldes faktorer, vi ved meget lidt om. Økonomerne er for så vidt alle enige om, at innovation, iværksætteri, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), menneskelige ressourcer og globaliseringen bidrager positivt til MFP- Nr januar
2 Nr.1side15-20.qxd :28 Side 16 På sporet af de skjulte vækstskabere Fremtidens vækst kommer fra multifaktorproduktivitet (MFP) VELSTAND Kapital Arbejdskraft Multifaktorproduktivitet (MFP) Strukturpolitik Arbejdsmarkedet Skat Konkurrencepolitik m.m. Mikropolitik (vækstdrivere) Human Resources Informations- og kommunikationsteknologi Innovation Iværksætteri Globalisering Figur 1: MFP kræver nye politiske redskaber. Finans- og pengepolitik påvirker hovedsageligt de traditionelle vækstskabere - kapital- og arbejdsmarkederne. Kilde: Samfundsøkonomen, væksten. På samme måde kan økonomerne enes om, at disse faktorer er de afgørende kilder til fremtidens vækst. I Danmark og mange af de øvrige vestlige økonomier er der nemlig dukket et synligt loft op for de to traditionelle vækstdrivere: kapital- og arbejdsmarkederne. Det er blevet sværere at få flere ud på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen i Danmark er allerede høj. Og selvom der endnu kan hentes nogen vækst ved at få flere ikke-arbejdende grupper ud på markedet, så er trenden samtidig, at de, der er i arbejde, ønsker mere fritid. Alene den demografiske udvikling er derfor en væsentlig baggrund for den øgede interesse for MFP. I og med at arbejdskraftens bidrag til væksten enten er stagnerende eller faldende, vil produktiviteten udgøre en større del af væksten. Derfor er der et øget behov for at skabe vækst herfra, siger økonom Thomas V. Pedersen, der sammen med Martin Junge i sidste måned udgav et studie af multifaktorproduktivitet. Se boks. Den anden traditionelle kilde til vækst er øget opsparing og investering i kapitalapparatet. Fordelen er, at man kan producere mere i de timer, man er på arbejde. Også dette vækstparameter vil fortsat kunne give mere velstand, mener økonomerne. Men da afkastet af investeringer i flere computere eller maskiner bliver mindre, jo flere der investeres i - det, der med økonomsprog kaldes faldende marginal- eller grænseafkast - udgør denne mulighed heller ikke det store vækstpotentiale. Den store forskel fra før 1990 er, at vi kan se, der er et loft for den vækst, vi kan skabe ved hjælp af de gamle drivere. Fremtidens vækst skal komme fra multifaktorproduktivitet, mener OECD-økonomen Dirk Pilat. Men mens økonomerne er enige om, at de traditionelle vækstskabere ikke er tilstrækkelige, er der stor uenighed om vækstpotentialerne i de nye. Nogle økonomer mener, at vækstskaberne ikke er nye, men blot spiller en større rolle. Modsat OECD mener eksempelvis professor og overvismand Torben M. Andersen, at innovation, iværksætteri og menneskelige ressourcer var lige så vigtige for landbruget og industrien, som de er for nutidens vidensvirksomheder. Men på linje med OECD mener han, at parametrene bag MFP, når de bliver koblet med ny IT-teknologi og internationaliseringen, vil blive stadig vigtigere. Der kan svares både ja og nej til, hvorvidt der er tale om nye vækstskabere. At øge produktiviteten ved hjælp af innovation og uddannelse af arbejdsstyrken var også vigtigt i både landbruget og industrien. Men internationaliseringen har sat skub i behovet for hele tiden at udvikle nyt. Hvis ikke vi lykkes nu på produktiviteten, så er der en risiko for, at vi taber i den internationale konkurrence, siger Torben M. Andersen. Problemet er imidlertid, at den nye vækst er svær at måle og opfange i de traditionelle vækstregnskaber. Den har hidtil været den del af væksten, man ganske enkelt ikke kunne forklare med de traditionelle målemetoder på arbejds- og kapitalmarkederne. Det er blandt andet en af grundene til, at der i disse år forskes med stor interesse i området. Netop i disse dage igangsættes et større EU-støttet forskningsprojekt under titlen Productivity in the European Union. Fra Danmark deltager CEBR, der er en af de forskergrupper fra 15 EU-lande, som nu vil undersøge MFP-udviklingen i EU. Vækstskabere smelter sammen De første studier fra OECD viser, at Danmark er langt fremme på flere af de nye vækstparametre. Ikke desto mindre kvalificerer vi os kun til en plads i den brede midtergruppe blandt OECD-landene på evnen til at skabe vækst. Kritikere 16 Nr januar 2004
3 Nr.1side15-20.qxd :28 Side 17
4 Nr.1side15-20.qxd :28 Side 18 Den uforklarede vækst får større betydning Sammensætningen af Danmarks vækst, Udviklingen i MFP, Bidrag fra multifaktorproduktivitet 58,3% Indeks, 1970=100 41,7% Bidrag fra kapitalapparat og arbejdskraft * Figur 2: Tre femtedele af væksten er uforklaret. Økonomerne har hidtil især beskæftiget sig med kapital- og arbejdsmarkederne. Note * : Arbejdskraften er i dette tilfælde negativ: - 8. Kilde: Det Økonomiske Råd, bebrejder regeringen for at føre erhvervspolitik efter de gamle vækstparametre. Hvis Danmark skal i toppen af verdens bedste vækstskabere, stiller det helt nye krav til erhvervspolitikken og til virksomhedernes måde at organisere sig på, lyder det. Det globale vækstkapløb vil blive vundet af de økonomier, der er bedst til at skabe optimale vilkår for de nye vækstskabere. Det handler om at få skabt nogle gode rammevilkår på de områder, der kan påvirkes gennem en politisk indsats. F.eks. kan det på forskningsområdet få alvorlige konsekvenser for fremtiden, hvis ikke vi snart får lavet en klar plan for, hvordan vi kan løfte Danmarks forskningsindsats, så den kommer op i nærheden af de lande, vi sammenligner os med. Også på iværksætterområdet kan man diskutere, om der fra politisk side gøres nok, siger professor og overvismand Torben M. Andersen. Vækststudier fra OECD og FORA - Økonomi- og Erhversministeriets forskningsenhed - viser, at det netop op igennem 1990 erne er gået bedst for de lande, der har formået at spotte skiftet i vækstfaktorer, og som fra politisk side har satset på rammevilkår, der fremmer innovation, menneskelige kompetencer og iværksætteri. I nationer som USA og Finland tilskrives en stor del af væksten den form for multifaktorproduktivitet, som kommer af målrettet satsning på innovation i form af intensiv forskning og udvikling, viser OECD-rapporten Beyond the Hype - en rapport, der i høj grad var med til vende OECDs fokus mod MFP. I alt indeholder MFP fem forskellige vækstskabere: innovation, iværksætteri, humankapital, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og globaliseringsgrad. Metoderne til at analysere de fem vækstdrivere kompliceres af, at de på mange måder er flettet sammen både i effekt på væksten og i metoden at måle dem på. Samtidig er der dog klare indikationer for, at vækstskaberne fungerer bedst, når de alle aktiveres. Erfaringerne fra dotcom-perioden i 1990 erne viser eksempelvis, at en ensidig satsning på informationsteknologi ikke alene kan drive væksten. Der var som bekendt en stor hype om informationsteknologi. Men mange af forventningerne var urealistiske, fordi vi troede, der ville ske en masse bare ved at putte penge i teknologien. I dag ved vi, at der kun sker noget, hvis du sammen med den nye teknologi også lærer nye måder at gøre tingene på, investerer i organisationsudvikling og færdigheder og sørger for, at det giver nye måder at lave tingene på, siger seniorøkonom Dirk Pilat, OECD. Kombineres den nye teknologi således med menneskelige kompetencer og nye organisationsformer i virksomhederne, så er det muligt at øge produktiviteten. De nye vækstskabere bliver således døråbnere, der kan skabe de nye muligheder og den nye brug af de eksisterende produktionsfaktorer. Ingen af de fem parametre kan måles direkte i de traditionelle vækstregnskaber og har typisk været kategoriseret som faktorer, man ikke kunne forklare. De fem vækstskabere, OECD opstiller, er følgende: Innovation. Dækker over virksomhedernes evne til at bringe nyt på markedet - i et tempo, der er hurtigere end konkurrenternes. Behovet for nytænkning er sat under pres. Produkters levetid blivere stadig kortere. Vinderne er dem, der kommer først med det nyeste. Innovation kræver forskning og udvikling i topklasse både i det offentlige og i det private erhvervsliv, fastslår OECD. Herfra opfordrer man på baggrund af vækststudierne til, at OECD-landene bl.a. satser på grundforskningsmiljøer i topklasse; uddannelse af fremtidens forskere - herunder gode rammevilkår for international udveksling, og at der skabes tætte samarbejder mellem forskningsinstitutionerne og virksomhederne. Entrepreneurship. Vækststudierne viser, at nyetablerede virksomheder har øget deres andel af produktivitetsvæksten de seneste år. Det sker i takt med, at iværksætternes virksomheder op igennem 90 erne er blevet mere videns- 18 Nr januar 2004
5 Nr.1side15-20.qxd :28 Side 19 Danmark i midterfeltet Landbruget og industrien mistede pusten i 90 erne. Et nyt studie af multifaktorproduktivitet i Danmark viser, at de to sektorer havde mindre fremgang i produktiviteten i 1990 erne end i 1980 erne. Endnu værre stod det til i byggeog anlægssektoren, hvor vækstbidraget var decideret negativt i begge perioder. Når Danmark overordnet set alligevel har haft en fremgang i MFP skyldes det især, at både den private og den offentlige service oplevede en stor vækst. Det viser et nyt studie fra Center for Economic and Business Research (CEBR), som økonomerne Thomas V. Pedersen og Martin Junge har stået for. De har gennemgået 52 forskellige erhverv for deres vækst - og hvor meget de er steget det ene årti sammenlignet med det andet. Talene er samlet i fem hovedsektorer. Se figur 3. Et område, hvor fremgangen har været markant, er i handelserhvervene under de private servicefag. Ud af syv forskellige handelserhverv er det kun detailhandel med fødevarer m.v, der har oplevet et fald i MFP-væksten fra 1980 erne til 1990 erne. En sandsynlig årsag til forbedringerne i handelserhvervene er en bedre lagerstyring. En mere effektiv styring vil minimere lagrene og mindske tab. En smartere måde at udnytte ressourcerne på forbedrer produktiviteten. Ellers er en stor del af fremgangen kommet i den offentlige sektor og i de private serviceerhverv - især på et område som udlejning og erhvervsudlejning. Det er ganske tankevækkende, at den største fremgang sker i nogle randerhverv, hvor det er ret svært at måle MFP, mens tallene falder i eksempelvis industrien, hvor vi har den mindste usikkerhed på data, siger økonom Thomas V. Pedersen. Studiet viser også, at det ikke specielt er erhverv fra den nye økonomi som teleindustrien eller fremstilling af EDB-udstyr, der bidrager til den nye vækstskabelse. Det viser studiet fra CEBR. Undersøgelsen er i øvrigt i vid udstrækning er en gennemgang af de ganske store metodiske problemer med at måle multifaktorproduktiviteten. Det gælder ikke mindst problemerne med at sammenligne på tværs af landene, fordi datamaterialet er forskelligt. intensive. Iværksætterne er typisk mere innovative i arbejdsmetoder og organisering end etablerede virksomheder. De bidrager med en stor fornyelseskraft og bør derfor have optimale rammevilkår, konkluderer OECD. Det gælder på alt fra adgang til venturekapital over muligheden for at blive hurtigt gældfri efter en fejlslagen iværksættersatsning til en mere langsigtet påvirkning af befolkningens opfattelse af iværksætteri. Menneskelige ressourcer. Hvis befolkningen skal løse arbejdsopgaverne smartere og bedre, er uddannelse den første vej. Men herunder indgår også arbejdstagernes mulighed for at udnytte deres ressourcer optimalt ude i virksomhederne. Det stiller krav om forandring og nytænkning omkring ledelses- og organisationsformer - og at fokuseres på nye indlæringsformer, vidensdeling og - spredning. Man må lægge hele uddannelsessektoren om, så man fremmer evnen til at tilegne sig ny viden hele livet. Hvis vi skal forny og udvikle i de eksisterende erhverv, må vi etablere forudsætninger for at indgå i læreprocesser, kompetenceudvikling og livslang læring. Det er stadig kun et fåtal af virksomhederne herhjemme, der udnytter mulighederne i løbende kompetenceudvikling af deres medarbejdere, mener professor Bengt-Åke Lundvall fra Aalborg Universitet. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Efter IThypen i slutningen af 1990 erne ser mange lande nu, at investeringer i IT alene ikke slår igennem i vækststatistikken. I det internationale perspektiv har USA, Australien og Canada haft størst succes med at generere vækst gennem investering i og brug af IKT. Ifølge OECD er nøglen til at udnytte mulighederne i IKT at klæde befolkningen på til at bruge og se nye muligheder i teknologien frem for at investere i egen teknologisk produktion. IKT betyder ændringer på alle områder. De lande, der har skabt mest vækst på udnyttelse af IKT, er også de lande, der har forstået hurtigt at tilpasse alt fra lovgivning til uddannelse og organisering af arbejdskraften ude i virksomhederne efter mulighederne i IKT, siger Dirk Pilat. Globaliseringsgrad. Nævnes som et af de parametre, der for alvor har ændret velstandsbilledet op igennem 1990 erne. Virsomhederne opererer i stigende grad internationalt, og behovet for vidensdeling bliver globalt. 0Arbejdspladser i produktion og service flytter ud, og Danmark står tilbage med den vidensintensive del af arbejdet. En stadig større del af værditilvæksten ligger på områder, der let kan flyttes over landegrænser. Der er efter- Fremgang for MFP Vækstbidrag fra de fem hovedsektorer, procentpoint Landbrug, fiskeri m.v. 0,22 0,19 Industri 0,23 0,14 Bygge og anlæg -0,05-0,06 Privat service -0,27 0,18 Offentlig og personlig service 0,02 0,31 Øvrige 0,14 0,07 Total 0,29 0,83 Figur 3: Den største fremgang har været inden for privat service, herunder handelserhvervene. Derimod er væksten faldet i industrien samt landbrug og fiskeri. Kilde: CEBR. Nr januar
6 Nr.1side15-20.qxd :28 Side 20 hånden den samme adgang til både marked, information og kapital i den vestlige del af verden. Det, der kan gøre forskellen, er arbejdsstyrkens kvalifikationer. Det er også her, vi risikerer at tabe i den internationale konkurrence med den konsekvens, at velstandsudviklingen vil gå langsommere end ellers, siger Torben M. Andersen. I Danmark slår væksten fra den samlede effekt af de nye drivere efterhånden tydligere igennem i statistikkerne. Ifølge vækstregnskabet i den seneste vismandsrapport er knap halvdelen af den samlede økonomiske vækst i peroden fra 1970 til 2002 kommet fra den traditionelle vækstskaber: investeringer i kapitalapparatet. Derimod har udbuddet af arbejdskraft for perioden givet et negativt bidrag. De resterende 58 pct. af den vækst, Danmark har haft i perioden, har stammet fra fra multifaktorproduktivitet. Se figur 3. Det nyeste danske studie på området, som Thomas V. Pedersen og Martin Junge udgav i december, viser, at MFP står for en lidt større del af væksten, men at det ikke er en markant større andel af væksten. Studiet viser, at MFP voksede med samme takt på 0,9 pct. både i perioden og i perioden Generelt for OECD-landene var der ingen tendens til en større MFP-vækst i 1990 erne. Den øgede interesse for området kan især forklares med problemerne for de traditionelle vækstskabere: Den uforklarede del af et vækstregnskab er blevet mere interessant at komme tæt på. Selv om det altid har været vigtigt at øge produktiviteten, så er behovet blevet større, siger Thomas V. Pedersen. Med flere nye studier af området vil der givet åbenbare sig nogle nye politiske metoder til at stimulere vækst. Hidtil har man nok haft på fornemmelsen, at iværksætteri og innovation har været vigtigt, men hvordan man skaber de bedste rammevilkår, er der brug for mere viden om. Jo bedre økonomerne bliver til at dechifrere de ukendte sider af væksten, jo nemmere bliver det for politikerne at fremme den. Derfor forskes der i disse år med stor interesse i området. Marianne Andersen mak@mm.dk Johannes P. Bøggild johannes@mm.dk Referencer: - OECD: The Policy Agenda for Growth, 2003, og The new Economy: Beyond the Hype, Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår Rosted, Jørgen: Erhvervspolitik i det ny årtusinde. Samfundsøkonomen nr. 4, 2003, - Pedersen, Thomas V. og Junge,Martin: Multifaktorproduktivitet og vækstdrivere: Måling af internationale sammenligninger - Et feasibility-studie, CEBR, Nr januar 2004
Danmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereProduktivitetsudvikling i Region Sjælland
1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereErhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef
Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereFyns udvikling. - hvor skal vi hen?
Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereVeje til vækst i fødevarebranchen
Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive
Læs mereDanske topledere: Vi konkurrerer på viden - ikke på pris
NR.23_side_24-28.qxd 14-06-02 16:46 Side 24 Erhverv Danske topledere: Vi konkurrerer på viden - ikke på pris Vækst. Topledere ønsker bedre rammer for vidensbaseret vækst - Mindsteløn og administrationsomkostninger
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereKonkurrence, vækst og velstand
Konkurrence, vækst og velstand Professor Philipp Schröder, PhD Aarhus Universitet, medlem af Konkurrencerådet Årsdage for offentligt indkøb - 2. marts 2017 Konkurrence? Vækst og velstand BNP=Værditilvækst
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereHistorisk lav produktivitetsvækst
Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereDansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT
TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereVækstlaget i Syddanmark
Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter!
NØGLETAL UGE 17 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød på (endnu) en rekord
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereSMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent KHPE@di.dk, 3377 3432 JANUAR 2018 SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen SMV erne har i den grad lagt krisen bag sig. Beskæftigelsen i de små og
Læs mereDårlig ledelse hæmmer produktiviteten
ØKONOMISK ANALYSE 17. december 2018 Dårlig ledelse hæmmer produktiviteten Godt halvdelen af de danske industrivirksomheder oplever ifølge Dansk Metals tillidsrepræsentanter ledelsesudfordringer. Problemerne
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereSMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET
SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET ØKONOMISK ANALYSE Små- og mellemstore virksomheder i industrien halter efter teknologitoget Selvom ny teknologi er med til at løfte
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereVækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi
ANALYSE Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi www.danskerhverv.dk Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi I Giganternes tid gør digitalisering og globalisering virksomhedernes
Læs mereVanskelige finansieringsvilkår. investeringer
Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereProduktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference
Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere
NØGLETAL UGE 16 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den vigtigste økonomiske nyhed i den forgangne
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDet er ikke den stærkeste art der overlever, ej heller den mest intelligente, men den som er mest forandringsvillig.
ERHVERVSRÅDET HERNING - IKAST - BRANDE - AASKOV Det er ikke den stærkeste art der overlever, ej heller den mest intelligente, men den som er mest forandringsvillig. Charles Darwin INDUSTRIAL DEVELOPMENT
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereVirksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.
Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereSTÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereVirksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 JANUAR 18 Virksomheder: 18 står i digitaliseringens tegn Hver anden virksomhed har planer om at investere i it til næste år. Både store og små
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereHvad driver væksten?
Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereINDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN
INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN ØKONOMISK ANALYSE 17. maj 2017 Industrien arbejder fem uger mere end servicesektoren For 50 år siden arbejdede medarbejderne i industrien 100 timer
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mere