Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde.
|
|
- Randi Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagpakke nr. 4 Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde. 1. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde er at give deltageren kompetence til at initiere, motivere samt indgå i dialog om de udviklingsmuligheder for kirkens kor-, koncert og gudstjenestearbejde som rummes i nyere stilarters musikalske udtryk, samt tilrettelægge, lede og udføre koriske og instrumentale satser i en række forskellige nyere stilarter. Der arbejdes såvel med deltagerens egne instrumentale færdigheder som med ledelse af kor og band. Udover anvendelse i gudstjeneste- og koncertsammenhænge tager uddannelsen også sigte på anvendelse i f.eks. kor- og konfirmandmusicals og andre kirkemusikalske aktiviteter. 2. Mål for læringsudbytte Deltageren skal opnå personlige og faglige kompetencer til at tage initiativ til og indgå i samarbejde om at introducere nyere musikalske stilarter i kirkens musikliv. Endvidere opnås kompetence i vurdering og udvælgelse af relevant musikalsk materiale som led i tilrettelæggelse og udførelse af kor- og instrumentalmusik i en række nyere stilarter. Dette opnås ved at deltageren gennem teori og praksis får viden, færdigheder og kompetencer til at samarbejde om udvælgelse af, formidling og udførelse af musikken for og med bestemte målgrupper i gudstjenester og ved koncerter. Viden Det er målet, at den uddannede har generel viden om en række forskellige stilarter og deres musikhistoriske baggrund har viden om definitionen af og begrænsningerne i begrebet rytmisk musik og begrebets anvendelse i kirkemusikalsk sammenhæng har indsigt i skiftende tiders overvejelser om og argumenter for valg af musik til kirkeligt brug har kendskab til satsopbygning og struktur i musikken har viden om satsformer og metoder for satsarbejde har kendskab til indstuderingsteknikker og metoder har metodekendskab til ledelse af rytmisk musik har et basalt kendskab til det almindelige band-instrumentarium kar kendskab til nyere kirkeligt repertoire indenfor forskellige rytmiske genrer har grundlæggende pædagogiske og didaktiske forudsætninger for ledelse af forskellige målgrupper 1
2 Færdigheder Det er målet, at den uddannede kan indgå i kvalificerende dialog om valg af det musikalske udtryk og indhold er i besiddelse af instrumentale færdigheder som udgangspunkt for indstudering og udførelse af stilrigtige klaver- og orgelsatser kan anvende teoretisk viden og indsigt ved udarbejdelse af satser og arrangementer til en given situation er i besiddelse af og kan anvende relevante direktionsmæssige færdigheder ved indstudering og ledelse af satser i forskellige, nyere stilarter har basale færdigheder på et eller flere bandinstrumenter (guitar, bas, slagtøj) Kompetencer Det er målet, at den uddannede kan reflektere over musikalske udtryk og disses muligheder for at berige kirkens kor-, koncertog gudstjenestearbejde på baggrund af musikteoretisk viden kan reflektere over og udarbejde relevante satser til brug i gudstjenester og koncerter kan forestå planlægning og udførelse af rytmisk musik i gudstjenester og koncerter kan forestå ledelse og udførelse af såvel solistiske som akkompagnementsmæssige satser kan indgå i og forestå samarbejde med andre musikere og kirkelige medarbejdere om indstudering og udførelse af musik for rytmisk ensemble. 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 10 ECTS-point. Et studenterårsværk udgør 60 ECTS-point, hvor 1 point svarer til timers arbejde. I beregningen indgår arbejdsbelastningen i alle former for uddannelsesaktivitet, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder den skemalagte undervisning, øvning, selvstudium, projektarbejde og eksamen/afsluttende prøve. 4. Adgangskrav Adgang til uddannelsen og enkelte moduler er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant uddannelse, svarende til eksamen i orgel og korledelse fra en kirkemusikskole eller har tilsvarende relevant uddannelse samt 2 års relevant praksiserfaring. Der kan dispenseres fra adgangskravene, hvis institutionen konkret vurderer, at der er basis for dette. 2
3 5. Uddannelsens struktur Uddannelsen Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert og gudstjenestearbejde består af 4 moduler samt en prøve MODUL 1: Arrangement for orgel og salmespil i rytmiske stilarter 3 ECTS MODUL 2: Udførelse og ledelse af rytmiske korsatser 2 ECTS MODUL 3: Arrangement, sammenspil og ledelse af band 2 ECTS MODUL 4: Prøve 3 ECTS Læringsmål, indhold og omfang og tilrettelæggelse for de enkelte moduler beskrives nedenfor 6. Prøve Hvert af de faglige moduler 1-3 afsluttes med et modulbevis. Tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt udarbejdelse af øvelser og skriftlige opgaver er en forudsætning for udstedelse af modulbevis. Projektmodulet er afslutningen på uddannelsen. Med udgangspunkt i praktisk brug af nyere rytmiske stilarter i det kirkemusikalske arbejde udarbejdes en projektrapport heri indgår studieprodukter fra de faglige moduler. Valg af indhold og metoder begrundes ud fra viden og færdigheder, som er erhvervet i de faglige moduler. Den afsluttende prøve består af en praktisk og en mundtlig del. Prøven bedømmes efter 7-trins skalaen. Der gives én samlet karakter. 3
4 Modul 1. Arrangement for orgel og salmespil i rytmiske stilarter Modulomfang: 2 ECTS. 3 kursusdage á 6 timer Modulbetegnelse Arrangement for orgel og salmespil i rytmiske stilarter Kort beskrivelse af modulet Modulet tager sigte på at udvikle deltagernes bevidsthed om stil og spillemåde i nyere rytmisk musik set i forhold til klassiske stilarter. På baggrund af analyse af form, harmoni, rytme, m.m. arbejdes der i undervisningen med at arrangere/ transskribere sange og stykker i forskellige stilarter til orgel, og deltagerne udarbejder selv et antal arrangementer. Med fokus på stilrigtig udførelse af et nyere rytmisk repertoire i pop/rock stil arbejdes der især med satser, der kan finde anvendelse ved kirkelige handlinger. I salmespil er der fokus på at arrangere og udføre et stilrigtigt akkompagnement og herunder arbejde med becifringsspil på orgel. Deltagerne forbereder og udfører diverse akkompagnementer i undervisningen. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Se adgangskrav for uddannelsen. Modulet knytter sig til: Fagpakken Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde Modulets vidensgrundlag Modulet er videns- og praksisbaseret med fokus på at bibringe deltagerne viden om og færdigheder i udførelse på orgel af nyere salmer og sange samt arrangement og udførelse på orgel af sange/satser i forskellige stilarter. Modulets relation til praksis Modulets emneindhold knytter sig til praksis ved gudstjenester og kirkelige handlinger i folkekirken. Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan ud fra begrundet valg udvælge, arrangere og spille relevant rytmisk repertoire til anvendelse ved gudstjenester, kirkelige handlinger m.v. spille orgelakkompagnement til salmer i forskellige rytmiske stilarter 4
5 fungere som musiker på orgel med såvel teoretiske som praktiske kompetencer i forskellige rytmiske stilarter Færdighedsmål: Deltageren kan Stilrigtigt udføre selvstændige satser og akkompagnementssatser på orgel Arrangere og transskribere satser i forskellige stilarter til udførelse på orgel Udføre becifringsakkompagnement på orgel Do. Vidensmål: Deltageren har viden om Skriftlig analyse af stil, form og auditiv analyse Karakteristika i forskellige rytmiske stilarter Gængs repertoire ved kirkelige handlinger Salmer og sange i en bred vifte af nyere rytmiske stilarter Arbejdsformer i modulet Undervisningen er initieret af underviseren og består af fremlæggelse i plenum samt deltagerens egen forberedelse mundtligt som skriftligt af praktisk-musikalske opgaver. Vejledende tidsforbrug Det vejledende tidsforbrug for deltageren til modulets studieaktiviteter fremgår af studieaktivitets-modellen. Kriterier for udstedelse af modulbevis Modulbevis udstedes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen, herunder udarbejdelse af min. 3 tilfredsstillende skriftlige opgaver. 5
6 Modul 2. Udførelse og ledelse af rytmiske korsatser Modulomfang: 2 ECTS. 4 kursusdage á 6 timer Modulbetegnelse Udførelse og ledelse af rytmiske korsatser Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på at udvikle deltagernes viden og færdigheder om sang og syngemåde i forskellige nyere rytmiske stilarter med henblik på deltagernes egen ledelse af rytmiske korsatser. Der arbejdes med kropslig bevidstgørelse ved undervisning i SSB (Sang, spil og bevægelse) som indgang til rytmisk korsang. Der indgår analyse af korsatser i undervisningen med henblik på at deltagerne udarbejder enkelte lettere rytmiske korsatser for en given besætning til brug f.eks. ved musikgudstjenester og koncerter Undervisningen i korledelse indeholder indstuderingsteknik og metode, refleksion over korprøvens dynamik over satsers anvendelighed samt målgruppen for disse satser. I undervisningen lægges vægt på repertoire, der kan finde anvendelse i kirkelig sammenhæng. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Se adgangskrav for uddannelsen. Modulet knytter sig til: Fagpakken Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde Modulets vidensgrundlag Modulet er videns- og praksisbaseret med vægt på at bibringe deltagerne viden om og færdigheder i udførelse af korsang, udarbejdelse af stilrigtige arrangementer samt ledelse af kor i forskellige stilarter. Modulets relation til praksis Modulets emneindhold knytter sig til almen praksis med kor ved gudstjenester og koncertarrangementer i folkekirken. Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan ud fra begrundet valg udvælge, tilrettelægge og anvende et rytmisk korrepertoire, som er relevant i kirkelig sammenhæng 6
7 udvælge relevant rytmisk korrepertoire tilpasset forskellige besætninger, målgrupper og formål. finde og udvælge stof på baggrund af viden om rytmisk musik og dens traditioner. indstudere musik og lede et kor i forskellige rytmiske stilarter Færdighedsmål: Deltageren kan Medvirke som korsanger ved satser i forskellige rytmiske stilarter Arrangere satser for rytmisk kor Forestå indstudering og ledelse af rytmiske korsatser Vidensmål: Deltageren har viden om Stemmebrug i forskellige stilarter Analyse af korsatser i forskellige stilarter Rytmisk korrepertoire til gudstjenester, m.v. Arbejdsformer i modulet Undervisningen er initieret af underviseren og består af fremlæggelse i plenum samt deltagerens egen forberedelse mundtligt som skriftligt af praktisk-musikalske opgaver. Vejledende tidsforbrug Det vejledende tidsforbrug for deltageren til modulets studieaktiviteter fremgår af studieaktivitets-modellen. Kriterier for udstedelse af modulbevis Modulbevis udstedes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen, herunder udarbejdelse af min. 3 tilfredsstillende skriftlige opgaver. 7
8 Modul 3. Arrangement, sammenspil og ledelse af band Modulomfang: 3 ECTS. 6 kursusdage á 6 timer Modulbetegnelse Arrangement, sammenspil og ledelse af band Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på at udvikle deltagernes viden om og færdigheder i udarbejdelse af arrangementer for band, deltagelse i sammenspil og ledelse af band. Basal viden om den rytmiske musiks historie og analyse af musikeksempler med fokus på elementer som form, harmoni og rytme danner baggrund for undervisningen i at udarbejde og arrangere stilrigtige satser for band. I forbindelse med undervisningen i sammenspil modtager deltagerne undervisning på et bandinstrument. Målet er, at deltagerne kan forestå indstudering og ledelse af sammenspil. I sammenspilsdisciplinen arbejdes med et bredt repertoire indenfor forskellige rytmiske genrer, herunder satser, der vil kunne finde anvendelse ved kirkelige handlinger. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Se adgangskrav for uddannelsen. Modulet knytter sig til: Fagpakken Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde Modulets vidensgrundlag Modulet er videns- og praksisbaseret med vægt på at bibringe deltagerne viden om og færdigheder i udførelse af stilrigtige arrangement, sammenspil samt ledelse af band i forskellige stilarter. Modulets relation til praksis Modulets emneindhold knytter sig til praksis ved musikgudstjenester og koncertarrangementer i folkekirken. Kompetencemål, som indgår i modulet Deltageren kan ud fra begrundet valg udvælge, tilrettelægge og anvende et repertoire til sammenspil og lede et rytmisk band i kirkelig sammenhæng 8
9 udvælge relevant rytmisk repertoire tilpasset forskelligt instrumentarium og tilpasset forskellige målgrupper og formål. finde og udvælge stof på baggrund af viden om rytmisk musik og dens traditioner. indstudere musik og lede band i forskellige rytmiske stilarter Færdighedsmål: Deltageren kan Medvirke i sammenspil og forestå ledelse af band Arrangere satser for band Spille et eller flere bandinstrumenter Vidensmål: Deltageren har viden om Bandinstrumentarium Arrangement i forskellige stilarter Repertoire til musikgudstjenester, m.v. Udviklingen af den rytmiske musiks historie Arbejdsformer i modulet Undervisningen er initieret af underviseren og består af fremlæggelse i plenum samt deltagerens egen forberedelse mundtligt som skriftligt af praktisk-musikalske opgaver. Vejledende tidsforbrug Det vejledende tidsforbrug for deltageren til modulets studieaktiviteter fremgår af studieaktivitets-modellen. Kriterier for udstedelse af modulbevis Modulbevis udstedes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen, herunder udarbejdelse af min. 3 tilfredsstillende skriftlige opgaver. 9
10 MODUL 4: Afslutningsprojekt Modulomfang 3 ECTS Modulbetegnelse Modul 3: Afslutningsprojekt Kort beskrivelse af modulet Som afslutning på fagpakken vælger deltageren et musikalsk emneområde indenfor undervisningen i modulerne 1-3. Der er fokus på deltagerens evne til selvstændigt at planlægge, tilrettelægge og udføre rytmisk musik i en bred stilvifte. I projektet lægges der vægt på deltagerens evne til at anvende viden og færdigheder, der indgår i fagmodulerne samt pædagogisk og -didaktisk refleksion over egen praksis. Der lægges endvidere vægt på deltagerens formidlingsmæssige færdigheder, og deltagerens refleksioner over valg af musikalske udtryk i relation til gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter m.m. Modulsprog Dansk Forudsætninger for at læse modulet Det er en forudsætning, at fagmodulerne, modul 1, 2 og 3, er afsluttet. Vejledende tidsforbrug Det vejledende tidsforbrug for deltageren til modulets studieaktiviteter fremgår af studieaktivitets-modellen Krav til Afslutningsprojektet Deltageren udarbejder et skriftligt projekt, hvori der arbejdes på et eller flere emner fra undervisningen i hvert af modulerne 1, 2 og 3 med tilhørende litteratur. Problemstillingen kan tage afsæt i egen praksis eller praksis i forbindelse med et praktikforløb. Projektet skal udarbejdes i et selvvalgt og af undervisningsinstitutionen godkendt emne i tilknytning til konkret praksis med ledelse af rytmisk musik for band og/eller kor i kirken med udgangspunkt i praksis og med inddragelse af relevant teori som begrundelse for valg af indhold og metode og med teoretisk refleksion i diskussion og evaluering af egen praksis. Det skriftlige produkt er en projektrapport på 3-5 normalsider samt udarbejdelse af 4 satser med relation til 2 eller 3 af modulerne. I rapporten overvejes og begrundes metodik for indstuderingen 10
11 ved den praktiske/mundtlige prøve og satsernes anvendelighed til forskellige målgrupper og lejligheder. Projektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper på max. 2 deltagere. Ved gruppearbejde skal projektrapporten være på 5 8 normalsider og hver deltaer udarbejder 4 satser jf. ovenstående. Prøven Prøven er praktisk og mundtlig. Deltageren skal demonstrere instruktion og ledelse af band og kor og kan her evt. selv indgå som instrumentalist eller korsanger. Deltagerens egne satser eller alternativt andre satser til en aktuel målgruppe fremføres. Projektrapporten danner i forlængelse af den praktiske prøve grundlag for en samtale, hvor projektet diskuteres og perspektiveres. Projektet bedømmes efter 7-trinsskalaen. I prøve/eksamensmodulet arbejder deltageren mod en afsluttende prøve/eksamen. Deltageren udarbejder og afleverer til bedømmelse 4 satser med udgangspunkt i et eller flere emner fra uddannelsens Modul 1, 2 og 3. Deltageren afleverer desuden en rapport (3-5 sider), hvori der overvejes og begrundes metodik for indstuderingen ved den praktiske/mundtlige prøve samt satsernes anvendelighed til forskellige målgrupper og lejligheder. Deltagerens egne satser eller alternativt andre satser til en aktuel målgruppe fremføres af deltageren ved den praktiske prøve og forløbet af prøven og den skriftlige rapport diskuteres. 11
12 Struktur og indhold Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde Lektioner ECTS MODUL 1 Arrangement for orgel og salmespil I rytmiske stilarter 20. Rytmisk contra klassisk spillemåde Arrangement og transskription Becifringsspil på orgel Praksis: Salmespil til repertoire i nyere sang- og salmebøger SUM 18 2 MODUL 2 Udførelse og ledelse af rytmiske korsatser 30. Sang, spil, bevægelse (SSB) Rytmiske sange, repertoire Satsarbejde, analyse, arrangement Korsang, instruktion Korledelse, instruktion m/ metodik, teori om ledelse SUM 24 2 MODUL 3 Arrangement, sammenspil og Ledelse af band 10. Instrumentarium Teknik Arrangement og satsarbejde Kirkeligt repertoire Rytmisk musikhistorie Undervisning på band-instrument Sammenspil og ledelse SUM 36 3 Prøve 40. Vejledning, prøveafvikling 6 3 TOTAL
13 Tidsplan for afvikling: 1. modul januar februar modul februar april modul august oktober modul oktober - december 2019 Litteraturforslag: Vedr. fokus på overvejelser om valg af musikalske udtryk: ældre tid Henrik Fibiger Nørfelt: en ny sang i Danas mund. Haase 1983 (spec. s. 9-30) Henrik Glahn (red.): Melodier til salmer af Hans Adolf Brorson. Kbh (spec. s. 7-14) Thomas Laub: Musik og Kirke. København 1920 Organistbladet spec. dec.86-nov.88: Læserdebat om musikvalg Henrik Tobin: den underbara harmonin Aspekter på musikens teologi. Verbum 1996 (spec. s ) nyere tid Lars K. Bruun: Rockprofeter. Forlaget ALFA 2008 Carsten Morsbøl: Gospel for Gospelfolk. Kurérforlaget 2003 Janne Mark og Esben Eyermann: Gi musikken videre rytmisk musik fra Brorsons Kirke. Unitas Forlag 2011 Claus L. Munk: Hvad sker når musikken spiller. Musiksyn & -brug i kristent perspektiv. Dansk Luthersk Forlag 1995 Modul 1 Henrik Raabo og Mads Pagsberg: Rytmisk musikledelse Metoder og værktøjer Carsten Borbye Nielsen: Træning i fællesskab. En sammenspilsdidaktik 13
14 Annelise Dahlbæk: Organisering af musikundervisningen - Musikdidaktik 2 Annelise Dahlbæk: Differentiering i musikundervisningen Musikdidaktik 4 Ole Skou: Sammenspilsledelse for viderekomne Modul 2 Ulrik Spang-Hanssen: Musikken imellem noderne Christopf Spegler: Tastatour der Weg zur Begleitung neuer geistlicher Lieder Tormod Vinsand: Jazzbecifring på klaver 1-2 Modul 3 Martin Alfsen: Kor en metode for rytmisk korsang Pål Runsjø: Musikkformidling og ledelse 14
1. Uddannelsens titel: Tilrettelæggelse og udførelse af sang- og salmearrangementer i folkekirken
1. Uddannelsens titel: Tilrettelæggelse og udførelse af sang- og salmearrangementer i folkekirken 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren kompetence til at tilrettelægge og
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereForskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.
Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende
Læs mereEfteruddannelse og Videreuddannelse
Efteruddannelse og Videreuddannelse Hvorfor efteruddannelse Korarbejdet differentieres med korskole, børnekor, ungdomskor og voksenkor. Koncertbegrebet omfatter tillige musikgudstjenester og salmesangsaftener.
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MUSIK
Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: MUSIK... 1 MU 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 1 MU 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 5 MU 3: Musiklære og kreative processer...
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereBilledkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016
Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereFOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE
ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.
Læs mereSTUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs merebilledsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Læs mereKirkemusikeruddannelse. Basislinje Sang
Kirkemusikeruddannelse Basislinje Sang Studieordning august 2013 2. udgave 2015 Indhold 1. Basislinjens normering... 3 2. Adgangskrav og merit... 3 3. Basislinjens formål... 3 4. Basislinjens opbygning...
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Musik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 09 Htx
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre
Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereMusikundervisningen på Ringsted Lilleskole
Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereStudieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College
Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til at
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereKatalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT
STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...
Læs mereStudieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen. Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv
Studieaktiviteter for modul 9 Bioanalytikeruddannelsen Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv Studieaktiviteter for modul 9 Indhold Modulet er bygget op omkring to projektforløb. Begge
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik B Lærer(e) Lars Petersen Gede Hold 1e Mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereKlarinet Instrumentalt hovedfag
Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereMASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS
MASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS opkvalificering af pædagogiske og kunstneriske kompetencer specialiserede færdigheder inden for et bredere felt af musikpædagogisk praksis uddannelse og samarbejde i praksisfællesskaber
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereHovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar
Læs mereSTUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereUdkast til Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College
Udkast til Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mere