Markedsberetning Nyt medlem i DLF bestyrelsen Mere Mælk med DLF

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r F E B R U A R - M A R T S I I N r. 4 I å r g a n g Markedsberetning Nyt medlem i DLF bestyrelsen Mere Mælk med DLF

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Markedsberetning 7 Drivkraft og virkelyst 7 10 Frøgræs giver frugtbar jord 12 Mere Mælk med DLF 14 Dansk frøavl er topscorer 15 Nyt om navne Frøavl T i d s s k r i f T f o r f E B r U A r - M A r T s i i N r. 4 i å r g A N g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Markedsberetning Nyt medlem i DLF bestyrelsen Mere Mælk med DLF Mere Mælk med DLF er temaet for den nye kampagne, der sætter fokus på kvalitet og udbytte i græsmarken. Billedet er fra NutruFair i januar, hvor vi talte med mælkeproducenterne om ydelse og kvalitet. Læs mere om initiativet inde i tidsskriftet Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Peter Bagge Hansen Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Udvikling og nytænkning er nødvendig Dansk frøavl er inde i en god udvikling. Den ubalance, der prægede markedet for to år siden, er afløst af en god balance med trimmede lagre og med et forbrug, som fortsat er større end produktionen. Det har skabt afsættet for en prisudvikling på frø, der har resulteret i det højeste prisniveau i mands minde. De effektive og professionelle processer fra frømark til frømarkedet er rygraden, som tilsammen udgør et stærkt fundament for den danske frøproduktion. DLF har gennem de seneste 15 år kombineret forædling målrettet mod bedre anvendelsesegenskaber med sorter med et højt frøudbytte, og dette arbejde betyder, at vi i dag står med en meget stærk og konkurrencedygtig sortsportefølje med de højeste frøudbytter i markedet. Gennem forsøgsarbejde og rådgivning er dyrkningsteknikkerne blevet optimeret. Over for slutbrugerne af kløver- og græsfrø til foder søger vi at formidle vores forædlingsfremskridt og bevise, at der er Mere Mælk med DLF. Kampagnen kan man læse mere om inde i tidsskriftet, og vi kan allerede nu mærke en stor interesse fra mælkeproducenterne, som ønsker en tættere dialog om implementeringen af forædlingsfremskridtene i praksis. Men hvordan ser verden ud om 5-10 år? Hvilke krav og egenskaber vil efterspørges på græs, og hvordan udvikler Danmark sin internationale position som en af verdens førende frønationer? Disse spørgsmål både udfordrer og optager ledelsen. Der er til stadighed behov for, at vi udvikler nye løsninger til kunderne og nytænker processerne i hele værdikæden. Vi skal inddrage og udvikle ny viden og teknologi til forskning og udvikling. Vi skal til stadighed arbejde for, at de basale rammebetingelser er til stede, så vi har mulighed for at bevare og udvikle en konkurrencedygtig frøproduktion i Danmark. Udviklingsmulighederne for DLF og frøbranchen er gode. Udover et stærkt konventionelt forædlingsprogram har vi flere gode projekter i gang, ikke mindst inden for genomisk selektion, som kan skabe et godt afsæt for de kommende år og, tror vi, sikre fremskridt også på længere sigt. Udvikling og nytænkning er nødvendig i forsøget på at sikre og bevare vores internationale førerposition inden for frøbranchen. Udviklingsmulighederne for DLF og frøbranchen er gode

4 Markedsberetning 4 God balance skaber fundamentet for et fast marked Søren Halbye, Koncerndirektør for salg- og marketing Vi har set en forbrugsnedgang af græs- og kløverfrø over hele Europa, men samtidig er der en lagernedgang og en reduceret produktion i form af færre dyrkningsarealer. Dette kombineret med en mindre import fra USA og det øvrige udland gør, at vi fortsat forventer et europæisk kløver- og græsfrømarked i balance En lang række faktorer har indflydelse på prisdannelsen på markedet for græs- og kløverfrø i EU. Balancen mellem produktion og forbrug er vigtig, men den primære faktor i prisdannelsen er lagrenes størrelse. Den gode nyhed er, at lageret er på vej til at blive rekordlavt. Dette på trods af at forbruget i sæson 2011/12 i EU-27 landene endte på tons, og dermed oplevede vi et fald på 15 pct. i forhold til sæsonen 2010/11 (se figur 1). Det lavere forbrug skyldtes en kombination af dårligt vejr i såsæsonen i flere lande og den generelt anstrengte økonomiske situation på flere af de europæiske markeder. At det alligevel lykkedes fortsat at reducere lagerstørrelsen, skyldes et mindre produktionsareal i Europa. Det europæiske prisniveau er forblevet fast inden for fodersegmentet, og priserne på plænegræs blev, efterhånden som sæsonen skred frem, også fastere. Sæsonen 2012/13 som vi er godt halvvejs igennem, er startet langsomt ud på de europæiske markeder. Efteråret har desværre været meget nedbørsrigt på nogle af vores vigtigste markeder, men vintervejret i januar giver forhåbninger om et mere normalt forårsforbrug. En grøn vinter er normalt ikke befordrende for et godt frøforbrug. Markedsmæssigt er det positivt, at der er importeret mindre frø til EU fra USA end sidste sæson, og at den europæiske produktion stadig ligger under det forventede forbrug. Forudsat at vi undgår en nedsmeltning af økonomien, og får et gennemsnitligt forårsforbrug, så er der stadig styr på lagrene. Lidt større høst i 2012 men stadig lav Det samlede danske frøavlsareal med kløver og græs blev i 2012 på ha mod ha i Høstudbyttet i 2012 er opgjort til et forventet gennemsnit for hele landet på kg pr. ha mod kg pr. ha i Vi vurderer, at græsfrøhøsten i EU- 27 lander på ca tons. Det er en fremgang sammenlignet med høsten i 2011, som var på tons jf. den seneste opgørelse fra Brancheudvalget for Frø tons Produktion Import Forbrug Eksport Primolager Prognose 2007/ / / / / / /14 Figur 1: Forsyningsbalance for alle arter af græsfrø i EU. Branchestatistik, dog er 2012/13 og 2013/14 prognoser I Holland var vejrforholdene i høsten fornuftige, hvilket resulterede i et gennemsnitligt frøudbytte i alm. rajgræs, og et lidt bedre udbytte i strandsvingel. Det nuværende hollandske produktionsareal er næsten halveret i løbet af de seneste fem år. Hvilket er samme tendens vi også ser i Tyskland og Frankrig. Holland, Tyskland og Frankrig er de største europæiske konkurrenter inden for de frøarter, vi producerer i Danmark. Vi forventer ikke, at de umiddelbart kommer tilbage til tidligere tiders frøproduktion. Det europæiske prisniveau er forblevet fast inden for fodersegmentet

5 5 Importen fra USA blev desværre større end normalt i sæsonen 2011/12 med en rekord på hele tons græsfrø, hvoraf de tons var strandsvingel og ca tons var rajgræs. Derudover kom der tons ital. rajgræs ind i Europa fra USA. Heldigvis har der i 2011/12 været et godt forbrug på det nordamerikanske marked og også de amerikanske lagre er reduceret kraftigt med stærkt stigende priser til følge. Derfor står vi nu i en situation, hvor importen er faldet på især strandsvingel og alm. rajgræs i de første måneder af den nye sæson. Vådt efterår gav mindre forbrug Såbetingelserne har været svære i flere af de lande, der traditionelt sår græs om efteråret. Eksempelvis har Storbritannien været ramt af rekordstore nedbørsmængder, hvilket har medført en markant lavere efterårsetablering i landbruget end normalt. Dertil skal man lægge en generel økonomisk usikkerhed og stigende priser. Det har alt sammen skabt en situation, hvor der er blevet anvendt mindre græsfrø på både foder-, plæne- og hobbymarkedet. Forbruget på fodermarkedet ligger dog stadig over femårsgennemsnittet, og vi ser flere positive tegn på et godt forbrug. Omvendt må vi konstatere, at det professionelle plænemarked har været og fortsat er noget ramt af den økonomiske krise og forbrugsmæssigt ligger under et normalt niveau. Dog er den positive historie, at det engelske plænegræsmarked har klaret sig ganske fornuftigt. Salg af plænegræs til hobbymarkedet sker hovedsageligt om foråret. Tal nævnt under de enkelte arter i det følgende afsnit er EU produktion baseret på branchestatistik, dog er 2012/13 og 2013/14 estimater Alm. rajgræs stabilt udlæg Den danske frøhøst blev samlet set tilfredsstillende. Men der var variationer både mellem landsdele og mellem arter. De robuste rajgræsser gav generelt gode udbytter, mens svinglerne gav knapt så godt. Høsten 2012 ender på ca tons mod tons for Afsætningen har været god og igen specielt for de sene typer af fodergræsserne. I sæson 2011/2012 nåede vi den hidtil største import fra USA til EU, men de seneste opgørelser viser, at importen i indeværende sæson ligger under femårsgennemsnittet og vi forventer, at denne tendens vil fortsætte i resten af sæsonen, hvilket sikrer en god lagerbalance for alm. rajgræs. Vi har behov for udlæg af samme størrelse som sidste år tons Prognose EU 60 balance alm. rajgræs tons 40 Prognose / / / / / / / Produktion Import Forbrug Eksport Primolager Figur 30 2: EU forsyningsbalance i alm. rajgræs / / / / / / / /12 Produktion Import Forbrug Export Primolager 2012/13 Ital. rajgræs stabilt udlæg Ital. rajgræs endte for høsten 2011 på tons, og høsten for 2012 forventes at ende på nogenlunde tilsvarende niveau. Den danske produktion af denne art udgøres især af kvalitetssorter og er derfor mindre ramt af konkurrence fra importen af ital. rajgræs fra USA. Hybrid rajgræs behov for større udlæg Høsten 2012 vurderes til at lande på ca tons, som er en nedgang på omkring 10 pct. i forhold til Prisen på hybrid rajgræs er stabil grundet et generelt stabilt fodergræsmarked og det faktum, at hybrid rajgræs har substitueret alm. rajgræs i en situation, hvor der har været begrænset udbud af dette. Vi forventer at øge udlægget lidt i forhold til sidste år. Rødsvingel lidt mindre udlæg Den danske høst 2012 tegner til at blive 6-8 pct. under femårsgennemsnittet, og vi forventer en høst for EU-27 på ca tons, hvilket er omkring tons mindre end i Udbytterne for DLF endte på index 92 i forhold til femårs gennemsnittet. EU lagrene har i de senere år være lidt for store, men efter et par år med mindre høstudbytter og et fornuftigt træk fra lagrene er vi nu kommet i balance. Dette ses også på priserne, som har rettet sig. De danske frøudbytter er Europas bedste i denne art, og det giver den danske produktion af rødsvingel en god konkurrencekraft. Det betyder, at import af rødsvingel til EU praktisk talt er ikke-eksisterende. Vi planlægger efter lidt stigende rødsvingelareal frem til tons Prognose 2007/ / / / / / /14 Produktion Import Forbrug Eksport Primolager Figur 3: EU forsyningsbalance i rødsvingel Vi ser flere positive tegn på et godt forbrug Strandsvingel behov for større udlæg Høsten i EU i 2012 vurderes at være på ca tons mod ca tons i Det generelle fald i forbruget og en ret stor import fra USA igennem sæsonen 2011/12 har heldigvis ikke skabt en ubalance i markedet! Produktionen i EU har været på et meget lavt niveau de senere år, så derfor er det lykkedes at få skabt et fornuftigt prisniveau for strandsvingel. Der er på samme måde som for alm. rajgræs udsigter til en markant mindre import fra USA, da deres lagre er i balance og grundet et forholdsvist fint indenlandsk forbrug i EU. Derfor har vi behov for et større udlæg af strandsvingel. fortsættes næste side

6 Markedsberetning 6 fortsat fra side tons Prognose under forbruget, og de seneste tre sæsoner er det europæiske hvidkløverlager blevet mindre. I årene før 2011/12 var lagrene store, men i de senere år har vi fået skabt en bedre lagerbalance på europæisk plan. Import af hvidkløver finder stadig sted, men ikke på tidligere tiders meget høje niveau. Vi forventer en fornuftig forsyningsbalance de kommende år med et godt prisniveau. Vi har behov for et større udlæg / / / / / / /14 Produktion Import Forbrug Eksport Primolager Figur 4: EU forsyningsbalance i strandsvingel Hundegræs behov for større udlæg Høsten 2012 af hundegræs vurderes til at ende på ca tons, som er en anelse mere sammenlignet med høsten i Her er situationen, at forsyningsbalancen er karakteriseret af et minimalt lager grundet et kraftigt forbrug i både 2010 og 2011 og et fornuftigt træk i Arten har på et tidspunkt været den billigste art i Europa, men det har ændret sig, og både priserne og markedet er meget mere stabile nu end for et år siden. Dermed er lageret af hundegræs endelig kommet i balance og rekordlageret fra 2010/11 er væk. Hvidkløver behov for større udlæg Danmark står for ca. trefjerdedele af den europæiske produktion af både hvidkløver og engrapgræs. Høsten 2012 ender på ca tons mod tons året før. Produktionen af hvidkløver er noget tons 6,0 Prognose 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2007/ / / / / / /14 Produktion Import Forbrug Eksport Primolager Figur 5: EU forsyningsbalance i hvidkløver Engrapgræs lidt mindre udlæg Den europæiske høst 2012 bliver på ca tons sammenholdt med tons året før. Prisniveauet er stabilt, men forbruget er faldet de senere år grundet mindre aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Der er en knap forsyning af fodertyper af engrapgræs, så her har vi behov for udlæg til høst I arten som helhed er der dog behov for et lidt mindre udlæg til foråret i ærter og hvidkløver. 4turf græs til professionel sport og haveejere 4turf er en ny plænegræsart med råstyrke. Navnet hentyder til, at det er en rajgræs med fire sæt kromosomer. 4turf er kendetegnet ved at spire ved lave temperaturer samt sin fantastiske hårdførhed. Især spiller modstandsdygtighed mod sneskimmel en vigtig rolle i salget. I Danmark markedsfører Prodana 4turf i flere blandinger til fodboldbaner i Masterline-serien. Tilsvarende indgår den nye plæneart under navnet Quick Action i blandinger i Turflineserien, der er Prodanas brand rettet mod private forbrugere. NYHED 2013 Ny distributionsstrategi for plænegræs i Rusland I takt med, at både russiske og internationale bygge- og hypermarkeder ekspanderer i Rusland, sælges også en stadig større del af plænegræsfrø gennem disse kæder. Det er baggrunden for, at DLF-TRIFOLIUMs datterselskab i Rusland fra denne sæson leverer fra eget lager uden for Moskva direkte til kæderne. En lang række internationale kæder agerer på det russiske marked såsom OBI, Leroy Merlin og Castorama. Udover dette er der russiske super- og byggemarkeder, som i størrelse og antal salgssteder i flere tilfælde overgår de internationale kæder. DLF-TRIFOLIUM sælger hele sit plænegræssortiment til kæderne Masterline, Turfline og Universal, samt Johnsons. Konkurrencen på plænegræsmarkedet er intensiveret indenfor de seneste få år. På hylderne står DLFs produkter side om side med produkter fra de konkurrenter, vi kender fra andre markeder. Og konkurrencen fra russiske brands, som hovedsaligt er baseret på frø fra DLF og frø produceret i Rusland eller Hviderusland, er stigende.

7 Bedriftsbesøg 7 Drivkraft og virkelyst for landbrug Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark Anders Frandsen blev valgt til DLF AmbAs bestyrelse ved generalforsamlingen i oktober sidste år. DLF har besøgt Anders og hustruen Dorthe, som driver en bedrift, der er kendetegnet ved at have gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling gennem de seneste 20 år. Anders brænder for sin landbrugsbedrift og for sit erhverv Anders Frandsen var mødeleder ved avlermødet på Osted Kro, hvor der også blev sagt tak for en stor indsats til den tidligere næstformand Niels Peder Christiansen, der er udtrådt af bestyrelsen Selvfølgelig kan jeg også blive træt af regler, love og bureaukrati indenfor landbruget, men langt de fleste dage er det med glæde, jeg står op til mit arbejde. Jeg kunne ikke forestille mig at være andet end landmand, siger Anders. Hans glæde og engagement for jobbet som landmand har helt sikkert påvirket hans nærmeste, da næste generation ligeledes ønsker at blive landmænd. De to sønner, Simon og Jacob kan kun forestille sig en tilværelse, som den de er vokset op med, nemlig at drive landbrug. Anders minder om, at vi som landmænd til tider glemmer at glæde os over det som går godt, og ligeledes glemmer at formidle det gode til den resterende del af befolkningen. 30 år som selvstændig landmand Anders købte Kastaniegården på 45 ha i år senere overtog han Søbjerggård på 63 ha i et glidende generationsskifte fra sine forældre, og siden da er udviklingen gået stærkt. I dag består bedriften af 850 ha med planteavl, 650 ha ejes af Dorthe og Anders. 100 ha ejes af sønnen Simon, og de sidste 100 ha er tilforpagtet. På et tidligt tidspunkt blev der taget en strategisk beslutning om, at investeringer i maskinpark samt tørrings- og oplagringsfaciliteter krævede sikkerhed for et givent dyrkningsareal. Derfor er andelen af forpagtet jord forholdsvis lav i forhold til den ejede andel. Bedriften står på tre ben Det har altid ligget Anders meget på sinde, at en sund bedrift skal have mere end et ben at stå på. Markedet er ikke statisk, og priser og udbytter er foranderlige. Planteavlen er den væsentligste produk- tionsgren, og Anders ser da også sin halmleverandørrolle som et aktiv. Bedriften presser og leverer 2500 tons halm. Det kan lade sig gøre i et sædskifte med meget frøgræs, som sørger for at tilføre jorden organisk materiale. Herudover er der en animalsk produktion på godt slagtesvin, og Anders har ansøgt om en fordobling heraf. Det tredje ben er udlejning af beboelse og lagerfaciliteter, som er erhvervet i forbindelse med opkøb af forskellige landbrugsejendomme. Det har været muligt at udleje disse ejendommes bygningssæt til beboelse og småerhverv. Anders har selv udstykket og byggemodnet 14 ha jord, og endelig er der om vinteren tre traktorer i beredskab til saltning og snerydning. To geografiske kerneområder Dorthe og Anders bedrift er fysisk bygget op om to baser. Den ene er Søbjerggård, som ligger i udkanten af Borup på Midtsjælland, ca. 15 km fra Køge Bugt. Den andet er Ottestrup, som ligger 18 km mod syd nær Ørslev mellem Haslev og Ringsted. Ottestrup er en ejendom på 170 ha og har en besætning af slagtesvin på Denne ejendom blev købt i På begge ejendomme er der og bliver der fortsat investeret i lagerfaciliteter og tørrerier til både frø og korn, svarende til det dyrkede areal. Inden for de nærmeste år bliver næste store projekt bygningen af en stor lagerhal samt kontor- og medarbejderfaciliteter på Søbjerggård. Det er primært Dorthe, der står for beslutningen om bygningernes placering i landskabet, for at bevare det gode helhedsindtryk. Tørreriet på Søbjerggård blev etableret i Tørriet er opdelt i fire afdelinger. Anders Frandsen råder over 800m² tørregulv på sine to ejendomme fortsættes næste side Søbjerggård ligger i udkanten af Borup på Midtsjælland og danner rammen om Anders Frandsens landbrugsbedrift

8 Bedriftsbesøg 8 fortsat fra side 7 DLF AmbAs bestyrelse vækst er nødvendigt Anders er både glad og stolt over at være valgt ind i bestyrelsen, og han ser frem til et spændende og udfordrende arbejde. DLF-TRIFOLIUM har et stærkt økonomisk fundament, men selskabet har også placeret sig centralt i hele frøbranchen. På min egen bedrift er vækst i virksomheden motiverende og helt nødvendig, og det vil jeg også arbejde for i DLF-TRIFOLIUM, siger Anders. Han vurderer, at eftersom en meget stor del af den danske frøbranche allerede er samlet i DLF-TRIFOLIUM, må væksten inden for DLFs kerneforretning, græs- og kløverfrø, i sagens natur komme fra områder uden for Danmark. Men der er også vækstmuligheder inden for beslægtede erhverv til frøavlen. Her peger Anders på DLFs nylige opkøb i Jensen Seeds A/S, der har frøproduktion af spinat og havefrø som speciale. Men opkøb i udlandet skal selvfølgelig også være en del af strategien. Der er bred opbakning til investeringer i udlandet blandt frøavlerne, men som andelsvirksomhed skal man være dygtig til faktuelt at anskueliggøre overfor andelshaverne, hvad der kommer retur igen, siger Anders. Der skal bestemt stadigvæk være plads til en skævert, men når hele porteføljen gøres op, skal den enkelte andelshaver have vished for, at investeringerne på den lange bane forrentes. En anden kæphest for mig har altid været, at omkostningerne skal posteres der, hvor udgifterne er, mener Anders. Det gælder også omkostninger helt ud til avlerne, og han er overbevist om, at det løbende skal justeres i enhver virksomhed. Anders ser det også som et afgørende punkt, at vi skal fastholde vores konkurrenceevne. Det gøres selvfølgelig løbende ved effektiviseringer og omkostningsbesparelser hos både avlere og firma. Men det er også fundamentalt vigtigt, at vi høster høje udbytter. Forsøg giver ny viden og forbedret praksis Forsøgsarbejdet rettet mod højere frøudbytter må der ikke reduceres i, og det gælder for alle vores dyrkede frøarter. Vi kan ikke arbejde for den løn, man kan i visse andre lande, men så længe vores produktivitet er konkurrencedygtig har vi en chance for at bevare vores frøavlsniche intakt i Danmark, tilføjer Anders. Han mener det er essentielt, at frøavlerne hele tiden er klædt bedst muligt på med den nyeste viden, så nye og forbedrede dyrkningsmetoder bliver indarbejdet i praksis. Det skal også prioriteres, at alle aktuelle produkter afprøves i frøafgrøderne. Det gælder både de produkter, der anvendes for at stabilisere og øge udbyttet, men bestemt også de der bekæmper græsukrudt. I den forbindelse kan det tilføjes, at Anders gennem årene har lagt marker til mange af DLF-TRIFOLIUMs Frøavls- FORSØG. Klima, jord og sædskifte Jordtypen er blandet, det meste er JB 5-6, men der er svær lerjord i nogle marker. Om sommeren sker det ofte, at nogle af de kraftige, og meget lokale sommerbyger rammer Midtsjælland, men selv om høstarbejdet bliver afbrudt i én mark, kan det sagtens være, at der er tørvejr i en anden mark. Men det er Midtsjælland, og det skal der tages hensyn til, når der vælges sorter. I f.eks. rødsvingel vælges derfor robuste sorter med lange udløbere. Frøavlen har en central plads i sædskiftet på bedriften. I sædskiftet indgår ha med frøafgrøder. Tabel 1: Afgrødefordeling 2013 Afgrøde Areal, ha Vinterhvede 205 Vårbyg 230 Hybridrug, fremavl 60 Vinterbyg 30 Vinterraps 130 Engrapgræs Balin og Miracle 70 Alm rajgræs Greenway 45 Strandsvingel Tomcat 35 Rødsvingel Maxima 33 God management er afgørende i frødyrkning, og det er med til at gøre livet som planteavler mere spændende og udfordrende, fortæller Anders. Frøavlen tilfører også jorden værdi i form af god jordstruktur, som kommer de efterfølgende afgrøder til gode. Arbejdsfordelingen har også stor betydning, specielt i høstperioden, hvor bedriftens ene mejetærsker kører 300 timer om året. Det kunne ikke lade sig gøre i korn alene. Alm. rajgræs og engrapgræs indgår i sædskiftet hvert år. For øjeblikket dyrker Anders også rødsvingel og strandsvingel og tidligere har der været engsvingel og hvidkløver på markplanen. Arealet med den enkelte frøafgrøde er fleksibelt og besluttes med afsæt i lagersituationen og prisforventninger for den enkelte art. I år overvejer Anders udlæg af hvidkløver for første gang i flere år, da lagerene er på vej ned og prisforventningerne er gode. Jeg kunne ikke forestille mig at være andet end landmand 2. års engrapgræs Balin behandles mod græsukrudt med Reglone i januar på en solskinsdag. Helt optimale virkningsforhold og skånsomt overfor engrapgræsset

9 Et kig langs alleen til Ottestrup ved Ørslev 9 Sædskiftet minimerer græsukrudt Omkring halvdelen af arealet pløjes, men dette undlades forud for frøudlæg for at opnå så jævne marker som muligt. Dermed er der en vis risiko for, at eksempelvis væselhale kan blive et problem i frømarken. Derfor er der stor opmærksomhed på at undgå opformering af væselhale og andet græsukrudt. Væselhale bekæmpes med Reglone i engrapgræs og med Kerb i vinterraps. Desuden hæmmes græsukrudt af en stor del vårbyg i sædskiftet. Græsukrudt registreres og bekæmpes i de afgrøder, hvor det er muligt. I en enkel mark er der eksempelvis stor opmærksomhed på en plet med agerrævehale, der håndluges, hvis noget overlever ukrudtsbekæmpelsen. Mandskab, maskiner, tørrerier og lagerforhold Året rundt har Anders fast to mand ansat. I sommermånederne er de yderligere en fast mand samt hjælpere efter normal arbejdstid. Når der skal køres korn fra, og halmen skal presses og køres ind, er det vigtigt at have en fast hjælperskare at trække på. Maskinparken bærer tydeligt præg af, at der avles en del frø på bedriften. Traktorkapacitet på 1 hk pr. ha er et drømmescenarie for økonomikonsulenten, og alle maskiner udnyttes fuldt ud. Alt er top vedligeholdt både de nye og de gamle maskiner. Til spørgsmålet om hvilken maskine han er mest glad, svarer Anders: Det er pickupbordet til mejetærskeren. Det har givet mig en enorm frihed i høsten, hvor vi kan vælge den mest optimale høstmetode i den aktuelle situation. Næst efter pick-up skærbordet er Dolly som bærer to slåmaskiner populær. Man når dobbelt så stort et areal på den samme tid. Både engrapgræs, strandsvingel og alm. rajgræs skårlægges med slåmaskine, hvis og når der skårlægges. Målsætninger for bedriften Anders ønsker fortsat, at bedriften udvikler sig i størrelse, men væksten skal ske i et tempo, der tillader, at han og familien mentalt kan følge med. Vi vil fortsat opkøbe jord, når der er mulighed for det. Bedriften skulle gerne vokse ved opkøb og/eller ved forpagtninger før jeg forhåbentlig først om mange år giver stafetten videre, påpeger Anders. Aktuelt er der en del lagerbygninger og tørringsfaciliteter, som allerede nu er på tegnebrættet, og som familien glæder sig til at gå i gang med. Herudover står en ny svinestald på ønskesedlen over fremtidige investeringer. Anders Frandsen en kold dag i januar, afbilledet foran slåmaskinen Dolly. Med den dobbelte kapacitet er det en smal sag at skårlægge frøafgrøderne Maskinliste Årgang Traktorer m.m. Case/IH Magnum Case/IH Magnum Case/IH Puma Case/IH MXU Rendegraver Case Teleskoplæsser Manitou 2011 Mejetærsker Claas Lexion 770,bælter 40 fods + pickup-bord 2012 Slåmaskiner Fingerklipper BCS Gold Dolly fod 2012 Slagleklipper Spearhead Skiveslåmaskin Kuhn 2005 Jordbehandlingsudstyr Stubharve Lemken Karat 5 m 2012 Plov Lemken Vario Diamant 8 furet 2011 Tallerkenharve Horsch Joker 8 m disc 2012 Sprøjte Amazone UX m 2012 Såmaskine, gødningsspreder og vogne Såmaskine Horsch Pronto 6 m med flydende 2011 gødnings- og frøsåningsudstyr Gødningsspreder Bredal B Vogne 2 stk. 16 t Baastrup 2001 Halmudstyr Bigballepresser MF 2005 Class Storrive 2012 Class Volto Halmspreder 2008

10 Sådan bidrager frøgræs til jordens frugtbarhed 10 Pas godt på din jord Finn Nørgaard Frøavlskonsulent Sydjylland Anders Yding Frøavlskonsulent Østjylland og Djursland Mange landmænd oplever, at deres jord bliver vanskeligere at dyrke. Den bliver mindre bekvem i forbindelse med jordbearbejdning, jorden dræner ikke vandet ved kraftigt nedbør, og jorden bliver for kompakt med dårlig luftskifte og reducerede udbytter til følge. Men hvordan bidrager frøgræs til jordens dyrkningsegenskaber? Jordstrukturen skal tages alvorligt, hvis man også fremover vil have en dyrkningssikker jord med mulighed for at høste gode udbytter. Derfor er det nødvendigt at have mere fokus på, hvad der tilføres og fjernes af organisk materiale fra agerjorden. Organisk materiale i halm og stub Halm og stub fra afgrøderne bidrager positivt til den organiske balance i jorden (se tabel 1). På alle jordtyper vil en nedmuldning af halmen have en gavnlig effekt på jordens dyrkningsegenskaber. På de bedre jordtyper har det organiske materiale en strukturforbedrende evne og skaber en jord, der er nemmere og mere bekvem at arbejde med. På de lidt mildere jordtyper har nedmuldning af organisk materiale en gavnlig effekt på jordens evne til at fastholde vand. Tabel 1: Så meget organisk materiale efterlader afgrøderne Afgrøde Halm (ton/ha) Stub (ton/ha) Total (ton/ha) Frøgræs 5,0 4,0-5,0 9,0-10,0 Vårbyg 3,5 1,5-2,0 5,0-5,5 Vinterhvede 4,5 2,5-3,0 7,0-7,5 Kartofler 0 0,3-0,7 0,3-0,7 Organisk materiale fra halm og stub har ikke kun dyrkningsmæssige fordele for sædskiftet. Halm og særligt halm fra frøgræs indeholder mange næringsstoffer og har derfor en stor næringsværdi for jorden, hvorfor den ikke uden videre bør fjernes fra sædskiftet (se tabel 2). Dårlig jordstruktur og afdræningsforhold kan skyldes at jordens C/N forhold ikke er i balance. Billedet viser en mark med 2. års hvede Tabel 2: Prisfastsættelse af gødningsværdien i halm Afgrøde Vårbyg Vinterhvede Frøgræs kg/kr. pr. ha. Kvælstof (N), kg Fosfor (P), kg 2,7 3,4 14,9 Kalium (K), kg Gødningsværdi pr. ha* Gødningsværdi pr. kg halm 0,11 0,13 0,24 *Ved 50 pct. udnyttelse af kvælstof og 100 pct. udnyttelse af P og K. Halmens gødningsværdi er beregnet ud fra følgende priser: N: 7,5 kr. pr. kg, P: 15 kr. pr. kg, K: 8 kr. pr. kg Kulstof/kvælstof forholdet kan forbedres Når stub og halm nedmuldes stiger indholdet af kulstof (C) i jorden i forhold til kvælstof (N). Det kaldes C/N-forholdet. C/N-forholdet har betydning for hvor hurtigt omsætningen af organisk materiale forløber. Tilføres der planterester med et højt C/N-forhold, kan det samlede C/N-forhold blive så højt, at jordens mikroorganismer bruger af jordens frie kvælstof for at omsætte planteresterne. Kommer C/Nforholdet over 25, bruges der kvælstof fra jorden, men det frigives igen, når forholdet igen kommer under 25. Et C/N-forhold på er normalt i danske jorder. Frøgræs har en fantastisk evne til at udvikle et stort og godt rodnet, som øger jordens organiske materiale

11 11 Tabel 3: C/N forhold i efterafgrøder, halm og staldgødning Afgrøde C/N - forhold Olieræddike 13 Gul sennep 14 Fast staldgødning 18 Halm Når C/N-forholdet er mindre end 25 kan planteresterne omsættes uden nettoforbrug kvælstof. Det betyder, at f.eks. olieræddike kan nedmuldes uden der sker en binding af jordens frie kvælstof, hvorimod halm binder kvælstof indtil C/N-forholdet igen kommer under 25. Derfor ser man i praksis ofte en forbigående gulfarvning efter fremspiringen af afgrøder etableret efter nedmuldning af store halm- og stubmængder. Tilførsel af halm- og stubrester får antallet af mikroorganismer til at stige. Mikroorganismerne bruger kvælstof i omsætningen af organisk materiale. Når de dør frigøres det forbrugte kvælstof. Nedbrydningen af det organiske materiale vil derfor på lang sigt give et øget indhold af humus. Frøgræs i sædskiftet øger jordens frugtbarhed Frøgræs bidrager positivt til sædskiftet både under og over jorden. Frøgræs har en fantastisk evne til at udvikle et stort og godt rodnet, som øger jordens organiske materiale. Ved samtidig at snitte frøgræshalmen vil jorden få tilført store mængder organisk materiale og næringsstoffer. Den øgede mængde organisk materiale i jorden virker strukturforbedrende og vil på sigt skabe en mere dyrkningssikker og bekvem jord med et bedre luftskifte. Jorden vil blive mere levende og behovet for trækkraft i forbindelse med jordbearbejdning er mindre. Samtidig vil jorden få en bedre vandholdende evne. Rettidighed i efterårsarbejdet De sidste par års store regnmængder i høst og lige efter høst har medført, at efterårsarbejdet på mange ejendomme ikke er påbegyndt rettidigt. Især på de ejendomme, hvor halmen bjærges, vil efterårsarbejdet tit blive skubbet 7-10 dage. Dette oplevede man flere steder i efteråret 2012, hvor vejret ændrede sig midt i september til en lang regnvejrsperiode. Ved at ændre strategi og snitte noget af halmen kan man komme hurtigere i gang med efterårssåningen, som er et godt udgangspunkt for et højt udbytte. Tidlig såning af vintersæd øger også planternes kvælstofoptagelse, hvilket giver mere robuste planter. Skal dæksædshalm fjernes eller snittes? Snitning af halmen fra dæksæden kan også i flere tilfælde være den rigtige løsning, selvom det ikke er en generel løsning, da der skal tages højde for art og type af frøgræsudlæg. Er der udsigt til ustadigt vejr og er jorden samtidig våd, vil et kraftigt og ensartet udlæg af alm. rajgræs sagtens kunne vokse igennem halmlaget. Sæt en forholdsvis høj stub, så mejetærskeren ikke har så meget materiale, der skal snittes. Så hurtigt som muligt efter høst pudses marken på skrå af høstretningen i 8-10 cm højde. På denne måde kan et godt udlæg reddes i stedet for at blive ødelagt af halmrive, halmpresser, vogne og læssemaskiner. Landbrugets dyrkningspraksis har skabt ubalance Gennem de sidste 30 til 40 år har dyrkningspraksis ændret sig, og der har været for lille opmærksomhed på jordens indhold af organisk materiale. Set over denne årrække er der blevet færre husdyrbrug med fast staldgødning og færre ejendomme med et egentligt grovfodersædskifte. Flere ejendomme gødes med handelsgødning eller en kombination af handelsgødning og gylle. Mange ejendomme begyndte at afbrænde halmen, da dyrene blev sat ud op gennem 70erne og 80erne. Senere begyndte vi at afbrænde halm i gårdfyr og i kraftvarmeværker. Det har forrykket C/N forholdet i jorden, og Patriotisk Selskab har i et pilotprojekt vist, at mange ejendomme på bedre jordtyper har ubalance mellem jordens indhold af ler og organisk materiale. Hvad kan du gøre for din jord? Som landmand bør man have mere fokus på, hvad organisk materiale betyder for jordens dyrkningsegenskaber og for afgrødernes udbytte. Ved at få taget jordprøver af kulstofindholdet i sin jord kan man få en status på jordens kvalitet. Med denne viden kan man efterfølgende lave en plan for sin ejendom hvor halmbjærgning, halmnedmuldning, tilførsel af husdyrgødning og efterafgrøder kan sættes i system og blive en naturlig del af sædskiftet, for på sigt at opretholde en sund og dyrkningssikker jord med høje udbytter. Som planteavler skal man have mere fokus på balancen mellem fordele og ulemper ved salg af halm, så man ikke på den lange bane udpiner sin jord og mister vigtige næringsstoffer og ikke mindst: får solgt sin halm for billigt. Mindre behov for trækkraft Frøgræs i sædskiftet giver bekvem jord Mindre næringsstofudvaskning Bekvem jord Bedre luftskifte og dræning Flere regnorme og mikroorganismer

12 Ny kampagne: Mere Mælk med DLF kan du se forskellen 12 Få mere ud af dit græs få Mere Mælk med DLF Jørn Lund Kristensen Salgschef Med kampagnen Mere Mælk med DLF kan du se forskellen lancerer DLF-TRIFOLIUM nu en række initiativer, der sætter fokus på optimering i græsmarken fra frø til foderbord Det er så selvfølgeligt, at køer skal have noget at spise for at kunne lave mælk. Det er så selvfølgeligt, at man ikke siger det. Men hos DLF-TRIFOLIUM sætter vi fokus på optimering af græsmarken, da der også på bundlinjen er en mærkbar forskel i, hvad køerne spiser. Derfor kan det rigtige græs fra DLF være guld værd og i hvert fald mere mælk værd. Forskellen for mælkeproducenterne starter med forskning og forædling og fortsætter med konstant produktudvikling og formidling af den nyeste viden om græs. Det giver i sidste ende frøblandinger tilpasset de specifikke behov hos den enkelte mælkeproducent, og dermed optimerer vi udbyttet fra græsmarken og øger mælkeproduktionen. Kvalitet, know-how og konstant udvikling derfor får du mere mælk med DLF. Erfagrupper og markvandringer Mere Mælk med DLF kan du se forskellen? I vores nye kampagne handler det om at flytte dialogen og vidensudvekslingen derud, hvor det hele foregår: I græsmarken. Vi vil i endnu bedre dialog med mælkeproducenterne, og derfor lancerer vi nu en række initiativer, der sætter fokus på optimering i græsmarken, så mælkeproducenterne udnytter græsmarkens fulde potentiale og opnår et bedre udbytte. Nyhedsbrev Grovfodercentre (forsøgsmarker) Kan du se forskellen? DLF-TRIFOLIUMs univers for mælkeproducenter Græsakademiet DLF Græspartnere Kampagnen blev præsenteret for de danske mælkeproducenter på NutriFair den 23. og 24. januar i Fredericia. Her indtog Gurli Klitgaard og Ole Grønbæk scenen i Speaker s Corner og udfoldede den eftertragtelsesværdige forskel i fodergræsblandinger fra DLF, hvor mælkeproducenten er garanteret græssorter af bedste kvalitet, og hvor han opnår letfordøjeligt græs med et højt proteinindhold. Især sidstnævnte er væsentligt, når proteinpriserne er høje. De rigtige valg i fodergræsmarken forbedrer selvforsyningen og mindsker sårbarheden over for markedets svingende proteinpriser, som Gurli Klitgaard også fremhævede i oplægget. Vi vil gerne vise, hvad vi kan præstere på græsområdet Budskabet var klart på NutriFair 2013 DLF Græspartnere og Grovfodercentre Her i 2013 sker der noget nyt i græsmarken. DLF sætter en række aktiviteter i gang, der netop handler om dialog mellem alle os, der brænder for græs, blandt andet etableringen af grovfodercentre og et udvidet samarbejde med kvægbrugere for at afprøve nye ideer i græsmarken.

13 13 Kvalitet, know-how og konstant udvikling derfor får du mere mælk med DLF Vi bruger hvert år mere end 50 millioner kroner på forædling af nye kløver- og græssorter og på at udvikle bedre grovfoderløsninger til stor gavn for danske kvægbrugere, så vi har meget at fortælle, siger produktchef Ole Grønbæk. Samtidig ved vi, at der rundt omkring er mange mælkeproducenter og rådgivere, som har gode ideer til, hvordan udbyttet i græsmarkerne kan forbedres. Vores ambition er at bringe alle gode ideer frem, så vi kan få dem diskuteret og afprøvet forhåbentlig til glæde for alle. Vi vil gerne vise, hvad vi kan præstere på græsområdet, og med tiden satser vi på at opbygge nogle gode demonstrationsarealer, hvor alle interesserede kan følge med i udviklingen af nye sorter, blandinger og løsninger, siger Gurli Klitgaard. En græspartner hos DLF er en mælkeproducent, som brænder for græs, og som dels gerne vil være med til at udvikle flere nye og bedre løsninger og dels vil fungere som sparringspartner for os. Med en sådan dialog håber vi at kunne bidrage til endnu bedre råd og vejledning om græsmarker der kan betyde en mærkbar forskel til glæde for alle kvægbrugere, forudser Gurli Klitgaard. Anders Brandt og frue, konventionelle mælkeproducenter fra Aale v. Tørring Som mælkeproducent bør man hele tiden være opmærksom på, om der er noget nyt. Jeg har gerne en mark med forskellige frøblandinger, for at teste dem og se helt konkret, hvor og hvad køerne spiser. Det er jo fint med forsøg, men jeg tror på, at man skal prøve det på egen jord før man ved, hvad der virker Henrik Petersen, Økologisk mælkeproducent fra Løgumkloster og DLF Græspartner For mig handler det ikke kun om hvor stort udbyttet bliver i græsmarken, det er mere vigtigt, hvor meget mælk der kommer ud af det. Faktorer som proteinindhold og fordøjelighed af ensilagen har stor betydning. Derfor er det godt, at DLF nu sætter fokus på kvalitet i græsmarken med deres nye kampagne. Den glæder jeg mig til at følge

14 Nye frøforsøg 14 Dansk frøavl er topscorer Birte Boelt Seniorforsker, AU-Flakkebjerg Den danske frøbranche er karakteriseret af et mangeårigt, tæt samarbejde mellem frøavlere, rådgivning, forskning og udvikling samt frøfirmaer. Herigennem sikres, at hele værdikæden fra produktion til afsætning involveres, og at nye forsøgsresultater hurtigt indgår i rådgivningen af den enkelte frøavler. Dette unikke samarbejde har været en stærkt medvirkende årsag til, at Brancheudvalget for Frø i december 2012 modtog tilsagn om den hidtil største bevilling fra GUDP Projektet med titlen 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input skal øge konkurrenceevnen i dansk græsfrøavl gennem opnåelsen af højere udbytter med relativt mindre input. Det skal ske gennem forskning, udvikling og demonstrationsaktiviteter inden for følgende områder: Mere ensartet blomstring og bedre frøsætning, varsling og bekæmpelse af rust, integreret ukrudtsbekæmpelse og forbedring af jordens frugtbarhed. Hvad er GUDP? Folketinget vedtog i 2009 en lov om et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), hvorunder der kan søges tilskud til forskning og innovation på fødevare- og jordbrugsområdet. Projekterne skal bidrage til en konkurrenceog bæredygtig fødevare- og nonfood produktion, og herunder til udviklingen af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, mm. Bæredygtighed Det er et krav, at GUDP-projekter bidrager til at minimere næringsstofoverskud, begrænse klimapåvirkningen, reducere pesticidanvendelse, m.v. Flerårige frøgræsafgrøder kan i flere henseender bidrage til at opnå ambitionen om bæredygtighed. Når der er gennemført en effektiv ukrudtsbekæmpelse i udlægsfasen vil flere års avl på samme udlæg overordnet set bidrage til at reducere pesticidanvendelsen. Endvidere bidrager flerårige frøgræsafgrøder til opbygning af kulstof i jorden. Udfordringen bliver at opretholde et højt frøudbytte i de flerårige frømarker. Udlæg af græsfrø sammen med bælgplanter har i tidligere forsøg med økologisk græsfrøproduktion vist en kvælstofeffekt svarende til 40 kg N pr. ha. Vi vil undersøge, hvordan anvendelsen af bælgplanter kan indpasses i konventionel frøproduktion med henblik på at reducere anvendelsen af handelsgødning og dermed reducere klimapåvirkningen. Gennemsnitsudbyttet skal øges Sortrust (Puccinia graminis) kan angribe sent i vækstsæsonen med store udbyttetab til følge Foto: Mogens S. Hovmøller Frøsætningens og frøudviklingens sammenhæng med frøudbytte bliver sat under lup i GUDP projektet Effektivitet og værdiløft Projektet skal øge konkurrenceevnen i græsfrøavlen både for frøavleren og for firmaerne. For øjeblikket er alm. rajgræs en økonomisk attraktiv frøafgrøde, men gennemsnitsudbyttet skal øges, hvis arten fortsat skal være konkurrencedygtig i dansk frøavl. De seneste års forsøgsarbejde i DLF-TRIFOLIUM og de landøkonomiske foreninger har vist potentiale for merudbytter ved at kombinere ekstra kvælstof, vækstregulering og svampebekæmpelse. Vi skal forsøge at finde årsagerne hertil bl.a. ved at udvikle en teknik til kunstigt at inficere med rust så vi kan målrette forsøg med svampebekæmpelse. Endvidere skal projektet undersøge, om merudbyttet kan forklares ved en større frøsætning og en bedre udvikling af de bestøvede frø. Ambitionen er, at frøudbyttet i alm. rajgræs skal øges med 20 pct. ved hjælp af forbedrede dyrkningsprocesser og med 10 pct. via varsling og bekæmpelsesstrategi mod rust. I rødsvingel skal frøudbyttet øges med 15 pct. ved hjælp af forbedrede dyrkningsprocesser og med 15 pct. gennem bekæmpelse af væselhale i udlægsåret.

15 Nyt om navne 15 Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 15. marts 2013 Driftsleder Jens Hellesøe, Nr. Alslev Jens Hellesøe er opvokset i den vestlollandske muld, hvor han har været bosat, med undtagelse af nogle år i UK og USA, hvor han arbejdede med landbrug. Jens er landbrugsuddannet med grønt bevis fra Næsgård Landbrugsskole, og han er planteavlsteknikker fra Vejlby Landbrugsskolen. Siden 2000 har Jens arbejdet med græs- og kløverfrø, først i Wiboltt Frø i Nakskov og fra 2008 som driftsleder på produktionsafdelingen i Nr. Alslev. Jens leder i sit daglige virke 25 medarbejdere i Nr. Alslev, hvor der indtages, renses, blandes og pakkes ca tons frø årligt, som distribueres til kunder i hele verden. Jens har sammen med sit dygtige team af medarbejdere de seneste år skabt nogle flotte forandringer og driftsresultater i Nr. Alslev, der gør, at afdelingen står stærkt til at klare fremtidens udfordringer. I fritiden har Jens travlt med grønsagsproduktion til vejboden, og han hjælper til på Restaurant Fjorden i Nakskov, som familien ejer. Vi ønsker Jens hjertelig tillykke med dagen. 16. marts 2013 Lagerarbejder Finn Bøje, Højme 26. marts 2013 Analyseassistent Hanne Hulgaard Kristensen, Randers 60 år: 19. februar 2013 Afdelingsleder Mogens Toft Jensen, Roskilde Head of Product & Market Management Der er tale om en institution i dansk frøhistorie, der nu runder et skarpt hjørne. Mogens startede sin karriere i DLF den 1. april 1980 med en bred landbrugsfaglig baggrund i bagagen med både en landmandsog agronomuddannelse. En grundviden som han siden har vedligeholdt og videreudbygget. Mogens er respekteret for sin enorme viden såvel nationalt som internationalt inden for frøverdenen, og han har et overblik over DLF-TRIFOLIUMs produktportefølje som ingen andre. Han er meget optaget af miljø og bæredygtighed i forhold til virksomhedens produkter. Og blandt sine kolleger er han meget vellidt altid hjælpsom og klar til at dele sin viden. Mogens har en aktiv fritid, hvor han spiller violin i et spillemandslaug, løber, cykler, sejler og går i haven. Han stiller op til VM-løb i halvmaraton i 2014 det er ganske godt gået af en mand i sin bedste alder. Vi ønsker Mogens hjertelig tillykke med fødselsdagen! 60 år: 7. april 2013 Bestyrelsesmedlem Mogens Worre-Jensen, Vallø Søndag den 7. april fylder et af de aller-aller ældste bestyrelsesmedlemmer i DLF Mogens Worre-Jensen 60 år. Mogens er født, opvokset på og ved landbrug i Jylland. Efter en god bred uddannelse i såvel Danmark som i udlandet, fik han sit første inspektørjob på Giesegård, og i 1989 blev han inspektør på Vallø Stift. Mogens driver på og fra Vallø et af landets største markbrug og forvalter en af landets flotteste herregårde og kulturskatte på absolut bedste vis. Meget få personer har i et liv høstet flere tons frø og afgrøder end ham, hvorfor hans viden og erfaring er et skattekammer, som vi har stor gavn af at trække på i DLFs bestyrelse. Mogens kan, også uopfordret, forklare bestyrelsen om alle problematikkerne ved frøavl på Østsjælland, og det ender sædvanligvis med en opfordring til at tilgodese frøavlerne mest muligt. Mogens kom ind i DLFs bestyrelse i 1998 og er et særdeles skattet medlem både på grund af sin store faglige viden, men også på grund af sine store menneskelige egenskaber. Mogens er både nysgerrig på og interesseret i det meste, og derfor har han også en meget stor almen viden. Mogens er en særdeles god fortæller og underholder, hvorfor det for ham er lige let at begå sig med såvel kronede hoveder som med ansatte på gården. Mogens interesser er jo hans gerning, familien med fru June, døtrene og ikke mindst børnebørnene. Hele familien har en stor og dyb interesse for hesteavl og -sport, ligesom Mogens naturligvis er jæger, og i øvrigt har han mange andre sunde interesser. Fødselsdagen markeres med reception søndag den 7. april fra kl til på Vallø Hovedgård, Billesøvej 3, Køge. Vi ønsker Mogens Worre-Jensen et stort tillykke med dagen. Benny Kirkebække Christensen

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr JEG GÅR ALTID EFTER DEN BEDSTE LØSNING, OG MED DLF S FOKUS PÅ KVALITET OG UDBYTTE, GÅR JEG ALDRIG GALT Carl Ejnar Sørensen, Kjellerup GR ÆSLØSNINGERNE FRA DLF KAN DIREKTE OMSÆTTES I ET STØRRE UDBYTTE OG EN HØJERE YDELSE. DET ER IKKE SÅ RINGE Boe Thomsen, Holsted Den gode mælk starter på marken, og et godt udbytte er altafgørende for foderforsyningen til din bedrift. Derfor arbejder vi hos DLF-TRIFOLIUM konstant på at udvikle og forædle sorter med højt udbytte, høj foderværdi, sygdomsresistens og persistens. Det er din garanti for altid at få en græs løsning, der kan gøre en forskel for dig. Kontakt en af vores mange forhandlere eller besøg vores hjemmeside for gode råd og nyheder og oplev forskellen. KAN DU SE FORSKELLEN? Scan koden og se hvordan DLF gør en forskel Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde DLF_ad_MMMD_135x226_BAG+3.indd 1 21/01/