Leg og kulturel kvalitet
|
|
|
- Kristian Paulsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring Legekultur - folkekultur (historisk) -populærkultur På tværs af medier og genrer Metode 1
2 Kulturel kvalitet Kvalitet kan defineres som æstetiske forskelle, der gør en forskel for brugerne: at opleve og anvende kulturelle udtryk af kvalitet, skal rykke noget hos brugerne de skal blive berørt, oprørt, eftertænksomme Kirsten Drotner, 1999 Kulturelle udtryk som kunst og æstetik Børn skaber selv kultur og kulturelle udtryk -forstået som meningsfuld væren - for børnene selv, her og nu En definition af legekultur som livskvalitet Kulturel kvalitet (2): Kulturelle og æstetiske udtryk har kvalitet, når de skaber eller bidrager til at skabe en legende stemning Kulturelle udtryk som legeredskaber 2
3 Hvad er leg? I legen har vi at gøre med en iøjnefaldende, absolut primær livskategori Legens intensitet kan ikke forklares og det er netop i denne intensitet, i evnen til at begejstre og rive med, at legens inderste væsen findes (Huizinga, 1938) Leg er - unyttig - meningsfuld - et mål i sig selv -leg et stærkt motiv for handlinger - læring er middel for leg En psykologisk beskrivelse: Flow En tilstand så dybt involverende, at intet andet synes at betyde noget Så tiltrækkende, at man om nødvendigt vil gøre sig store anstrengelser for at opnå den Csikzentmihalyi 3
4 Legens arketype er mor og spædbarn forbundet i en ekspressiv kommunikativ ramme, hvor de samarbejder om modulation af lystfølelse. Sutton-Smith 1979, på basis af Daniel Stern s observationer Legeformer og -formler: Lege Fest Komik Gys Det sørgelige og meget mere 4
5 Leg behøver redskaber og kompetencer En gynge at holde gyngen i gang En gyserhistorie - en fortæller Et computerspil en flok spillere En fest deltagere, der kan feste En gyserfilm en videoaften Lege- redskaber skal virke - skabe den rette lystfølelse - humor, gys osv. Lege- redskaber skal virke - skabe den rette lystfølelse - humor, gys osv. Legens habitus - hvad virker? -påhvem? 5
6 6
7 Legekulturen er under forandring - Kulturarv svækkes - langvarig udvikling, alle generationer 7
8 Børneliv historisk børn ofte i flok få organiserede aktiviteter tæt kontakt mellem yngre og ældre børn få og veldefinerede sociale relationer yngre børn lærte lege af de ældre børn få og simple legeredskaber en mangfoldighed af lege Børneliv nu færre børn - færre flokke flere organiserede aktiviteter, mindre tid fri for voksne børn er sammen med jævnaldrende leg flytter ind i boligen mere og mere avanceret legetøj Sociale, kulturelle og fysiske forandringer i samfundet har signifikant indflydelse på leg, herunder fysisk leg - nogle lege kan ikke leges - nogle er forsvundet - andre er uinteressante. legekulturen skifter karakter og funktion 8
9 Viden og inspiration forsvinder, når legemestrene forsvinder Kulturarven svækkes Behov for ny legeinspiration Svært at få fra ligestillede I traditionelle legeredskaber og legetøj er legens regler eksterne - de skal læres og medbringes til legen TV leverer ideer, regelsæt eller formler til legen 9
10 Gamle lege nye lege Intelligent legetøj - legens regler er materialiseret i produkterne - de læres ved at bruge redskaberne - computerspil et eksempel Reglerne er materialiserede og/eller hentes fra medierne Regler er usynlige (integreret i kulturen og arves) 10
11 Playware: hard- and software som sigter mod at producere leg og legende oplevelser Computerspil Digitalt legetøj Digitale legeredskaber itiles fysisk legeredskab 11
12 Leg er en kvalitet i sig selv - vi har alle smag for leg - men er forskellige - legens habitus - kulturelle og sociale forskelle - historiske dannet - deltagelse vs. tilskuer Kvalitetskriterier - ud fra bevidsthed om at leg er unyttig - men meningsfuld for den, der leger - leg kan ødelægges og korrumperes - kommercialiseringen er ikke nødvendigvis god eller dårlig - sociale problemstillinger: Hvem har ikke råd? 12
Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,
Leg, legekultur, legeredskaber
Leg, legekultur, legeredskaber Horsens Uddannelsescenter 18. august 2008 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet www.carsten-jessen.dk Leg bærer formålet i sig selv betyder Leg er formålet
Hvad ved vi om børn og legekultur?
BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?
Bevægelse Bevægelse i skolen
Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom
Didaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Udvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Digitale redskaber i dagtilbud. Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet
Digitale redskaber i dagtilbud Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Børns læring og dannelse i fremtidsperspektiv Hvad er læring til fremtiden?
Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)
Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Lokalt bilag til praktikerklæring, PA
Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, PA Midtvejsevaluering Slutevaluering Fødselsdato: Hold: Praktik 1: d. Praktik 2: d. Praktikstedets navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen.
Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Almen pædagogisk Special pædagogisk Andet
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang
Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Børn og digitale medier
[ FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE ] Modul 3 Børn og digitale medier Undervisere Professor Kirsten Drotner (SDU) Lektor Carsten Jessen (SDU) Lektor Lotte Nyboe (SDU) Kursuskoordinator: Lektor Lotte Nyboe
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!
I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold
Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for bevægelse og idræt (Avanceret)... 4 Bedømmelseskriterier
UGEOPGAVE 6.A UGE 50 2010
Hvorfor ser de ikke bare normale ud? Hvorfor skal de absolut ha sådan et specielt udseende? Hvorfor kan de ikke bare se ud som os andre? Hvorfor har de trang til at være anderledes? Hvad får de ud af at
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
SUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM. Gode råd til forældre med 0-18 årige børn
SUNDE MEDIEVANER NOGET VI ER FÆLLES OM Gode råd til forældre med 0-18 årige børn GODE SÆTTER GRÆNSER, SÅ VI VED, HVORDAN VI SKAL OPFØRE OS, NÅR VI BLIVER VOKSNE ELEV I 5. KLASSE Digitale medier herunder
Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012
Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
High Performance Talent
High Performance Talent Akademiet for Talen9ulde Unge 20$21.Januar2015 MikaelTrolle Mikael Trolle Cand. scient. i Idræt & Biologi Sportsdirektør og herrelandstræner, Dansk Volleyball Forbund Partner og
Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd
Børn, unge og ældre i Furesø Kommune v/ Peder Sundgaard, Formand for Furesø Idrætsråd Hvem er Furesø Idrætsråd? Furesø Idrætsråd er en paraplyorganisation for alle idrætsforeninger i Furesø Kommune. Der
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur
Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske
Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?
Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition
Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )
Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Dansk, kultur og kommunikation
Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
- en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Niels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011
Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Velkommen til Børnehuset Søsterhøj
Velkommen til Børnehuset Søsterhøj Velkommen til Søsterhøj Søsterhøj er rammen for børnelivet for de 0 til 6-årige, deres forældre og personalet. På Søsterhøj arbejder vi på, at være et sted med glade
BØRN ER IKKE DIGITALE BUZZWORDS OG REALITETER I EN MEDIALISERET BARNDOM
BØRN ER IKKE DIGITALE BUZZWORDS OG REALITETER I EN MEDIALISERET BARNDOM Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL BØRN ER IKKE DIGITALE - HVAD BETYDER DET? HVAD ER DIGITAL DANNELSE
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København
Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
