Sådan arbejder vi med læring i Fredensborg Kommune

Transkript

1 Sådan arbejder vi med læring i Fredensborg Kommune Helt i mål Prioriteringer i perioden feb feb Prioriteringer i perioden

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 2 Indledning... 6 Fredensborg Kommunes vision, mission og mål Succeskriterier... 7 Strategiens fem indsatsområder... 8 Ansvar, opfølgning og målrettet kompetenceudvikling

4 4

5 Forord I sommeren 2012 vedtog Byrådet i Fredensborg Kommune en ny sammenhængende Børneog Ungepolitik. Politiken tematiserer fem områder, der skal arbejdes systematisk med over de næste 4 år herunder Læring, hvortil knytter sig følgende udsagn: Børn og unges læring understøttes af alsidige læringsmiljøer og kompetente og nærværende medarbejdere. På skoleområdet arbejdes der målrettet med læring gennem rækken af faghæfter i overensstemmelse med folkeskoleloven. Her er den individuelle elevplan det værktøj, der sætter lys på den enkelte elevs læringsproces og trivsel. På dagtilbudsområdet arbejdes der med læring gennem de seks obligatoriske lærerplanstemaer. Læreplanerne retter sig mod grupper af børn, hvor ambitionen i Fredensborg Kommune - gennem denne strategi - er at gå skridtet videre og således også på 0-6 års områdets arbejde målrettet med det enkelte barns læringsparathed og trivsel. Et særligt omdrejningspunkt med denne strategi er således også at skabe sammenhæng samt at udvikle samarbejdet omkring læring på tværs af dagtilbud og indskoling. Det skal vi gøre ved at udvikle vores forståelse og holdning til begrebet læringsparathed og ved at skabe en større sammenhængskraft i det tværfaglige samarbejde på tværs af skoler og dagtilbud. Forældresamarbejdet bliver et særligt fokusområde, og vi kommer derfor også til at igangsætte konkrete tiltag for at understøtte forældrenes aktive engagement i forhold til børns læring. Som i Børne- og ungepolitikken fokuserer strategien ligeledes på medarbejdernes roller i arbejdet med læring. Som kommune ønsker vi at sætte ind og skærpe vores fokus på, hvordan de forskellige faggrupper kan nærme sig hinanden i en fælles forståelse af den opgave, det er at tilbyde sammenhængende læringsmiljøer og forløb for børn i Fredensborg Kommune. At kommunens dagtilbud tilbyder 0-14 års opvækst-miljøer og skoler og dagtilbud strukturelt hænger sammen i de enkelte bysamfund, giver os oplagte muligheder for at skabe en større tværfaglig sammenhæng på tværs af skoler og dagtilbud - og det skal vi udnytte. Med denne strategi ligger en stor opfordring til den enkelte leder om at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar og endvidere være med til at sikre at alle relevante medarbejdere føler sig klædt på til arbejdet med at indfri læringsstrategiens mål. God arbejdslyst! Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed 5

6 Indledning Denne strategi beskriver mål og indsatser på tværs af skoler og institutioner for de kommende fire år og er en tydeliggørelse af kommunens prioriteringer vedrørende læring frem mod Det primære fokus er sammenhæng og samarbejde. Sammenhæng i børnenes opvækstmiljøer og samarbejde mellem forældre og medarbejdere fra skoler og dagtilbud. Strategien henvender sig primært til dagpleje og institutioner, samt indskoling fritidshjem og fritidsklub. Strategien er et resultat af en fælles indsats på tværs af ledelse, forvaltning, og medarbejdere i skoler og dagtilbud, med det mål at identificere de væsentligste prioriteringer for de kommende fire års arbejde med læring. Læringsstrategien skal ses som en videreførelse af det igangværende arbejde på børne- og ungeområdet i Fredensborg Kommune. Skolerne arbejder i forvejen efter skoleudviklingsstrategien, der siden 2009 har været retningsgivende for skolernes centrale indsatser. Læringsstrategien skal derfor ses som et supplement, hvor samarbejdet med institutionerne skærpes med særlig fokus på børns læringsparathed, trivsel, motivation, kontinuitet og tryghed. I Fredensborg Kommune har institutionerne de seneste år arbejdet med lærerplaner og arbejdet målrettet med dokumentation af, hvilke indsatser, der fremmer børnenes trivsel og læring. Det særlige i denne strategi bliver således at skærpe fokus på samarbejdet med skolerne og se på det enkelte barns læringsproces og potentialer frem for på gruppen alene. Fredensborg Kommunes vision, mission og mål Læringsstrategien Helt i mål skal synliggøre overfor den enkelte leder og medarbejder på børne- og ungeområdet, hvordan vi tænker læring i Fredensborg Kommune, og med hvilke konkrete indsatser vi arbejder med læring. Med en fælles vision og mission lægges grundlaget for de konkrete mål og indsatser: - Vision Alle børn i Fredensborg Kommune trives og udvikles gennem deres institutions- og skoleforløb, og det skal resultere i gennemførsel af en ungdomsuddannelse. Det skal sikres gennem sammenhængende læringsmiljøer og gennem en mangfoldighed af tilbud til børn i skoler og dagtilbud. - Mission At alle børns lyst til læring stimuleres, hvad enten de går i institution eller skole, og at skoler og dagtilbud understøtter den læring, der foregår i de forskellige tilbud. Børn i trivsel lærer bedre og derfor anses sociale og emotionelle kompetencer som værende ligeså vigtige at udvikle som de kognitive. Skoler og dagtilbud får et godt kendskab til hinanden faglighed og arbejdsmetoder og samarbejder tæt om børnenes udvikling. Der skabes sammenhængende læringsmiljøer på tværs af aldersspændet 0-16 år hvor skoler og institutioner i samarbejde sikrer en stærk rød tråd i arbejdet med læring. - Mål Strategien arbejder med fire mål, der alle kvalificeres ved en række indsatser og succeskriterier. De fire mål er: Vi vil stimulere børnenes naturlige lyst til at lære Børns læringsproces skal drives af lyst. De skal derfor fra de er ganske små - have mulighed for at eksperimentere med forskellige tilgange til læring og læringsrum. Det pædagogiske personale arbejder derfor målrettet med at styrke fagligheden gennem en bevidstgørelse af barnets forhold til sprog, krop, bevægelse og science. 6

7 Vi vil styrke sammenhængen på tværs af dagtilbud og skoler Børn skal opleve, at de godt kan. De skal derfor motiveres og stimuleres gennem en række kompetencer, som kan ruste den enkelte til en god skolestart. Det pædagogiske personale henholdsvis dagtilbud og i indskolingen arbejder fælles med læringsparathed, hvilket betyder, at der er et gensidigt kendskab til de læringsmiljøer, der bedst ruster barnet til en god skolegang. Vi vil være endnu dygtigere Det pædagogiske personale skal også opleve, at de kan. Målrettet kompetenceudvikling, der klæder pædagoger og lærere på til den pædagogiske og faglige opgave er afgørende. Hertil kommer de værktøjer, der skal muliggøre evaluering og systematisk opfølgning, sådan at der hele tiden er fokus på kvaliteten i vores tilbud. Vi vil sikre børns ret til at være en del af fællesskabet Børn i trivsel lærer bedre. Og børn trives, når de oplever, at de er en del af og bidrager til fællesskabet. Det er personalets ansvar at sikre dette i dagtilbud og skole. Kommunens børn/elever oplever mange overgange fra det ene fællesskab til det andet, hvorfor det er afgørende, at det er den rette viden om barnet/eleven, der overleveres. Det skal være en viden, der gavner barnet i fællesskabet, og som tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Succeskriterier Vi ønsker som resultat af arbejdet med strategiens indsatser at kunne observere følgende: - Skolerne oplever at andelen af børn der starter i skole og bliver opfattet som svage elever er faldet, og andelen af skoleudsættelser falder med min 10% fra niveauet ved skolestart i sommeren Institutionerne arbejder endnu mere målrettet med pædagogisk styrede aktiviteter og har fået min 1 pædagogisk program for hvert lærerplanstema stillet til rådighed af forvaltningen med henblik herpå. Der arbejdes i alle aktiviteter med en bevidst defineret pædagogisk metode. Pædagoger er bevidste om de pædagogiske intentioner bag handling og valg af aktiviteter. - Der arbejdes målrettet med de vedtagne mestringsmål for børn i henholdsvis 3 års alderen og 6 års alderen, og der er udviklet og ibrugtaget en fælles metode, til at kunne følge det enkelte barns progression. Observationer viser at alle Børn ved 6 års alderen lever op til min 80 % af de vedtagne mestringsmål. Sprogtest i børnehaveklassen viser et gennemsnitlig øget ordforråd og styrkede sproglige kompetencer. - børn, forældre og personale oplever et endnu bedre fritidshjems- og klubtilbud med afsæt i de interview der er blevet foretaget i opstarten af indsatsen på området. At der er blevet udviklet en opmærksomhed på børns og unges læring, kvaliteten i aktiviteterne på baggrund af de projekter/laboratorier, som er gennemført i alle fritidshjem og klubber. Samarbejdet med Fritidsbutikken og foreningslivet er i udvikling. Derudover at de voksnes selvrefleksion er blevet udviklet og der er kommet en fortrolighed med forskellige evalueringsformer. - Der er ibrugtaget fællesmetode til at kunne følge det enkelte barns trivsel og hver enkel institution har lavet handleplaner for opfølgning. Det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler, familieafdelingen og øvrige instanser understøtter opfølgningen. Alle nyansatte pædagogiske personaler bliver indenfor 2 år fra ansættelsesdatoen tilbudt et PD modul i social inklusion. - Forældre oplever at institutioner og skole understøtter forældre i at skabe optimale hjemmelæringsmiljøer. Forældre tilbydes værktøjer til understøttelse af børnenes udvikling i hjemmemiljøet og gøres bekendte med de mestringsmål, der arbejdes med i institutioner og dagpleje. Forældrene oplever skolens og institutionens ramme for samarbejdet positivt, konstruktivt og relevant og har gennem engagerede kontaktforældre - skabt en mødekultur, hvor læringsmiljø og trivsel løbende er på dagsorden. Forældrene oplever, at pædagog/lærer ved 7

8 en bekymring om et eller flere børn/elever, agere hurtigt og konstruktivt ved inddragelse af forældrene. - Pædagoger, børnehaveklasseledere og indskolingslærere oplever et større samarbejde og sammenhæng på tværs. Indskolingslærere, fritidshjem og børnehaveklasseledere og pædagoger, der arbejder med førskolebørn har kendskab til hinanden faglige mål og arbejdsmetoder, og mødes i fælles planlægning af overgange mellem institution og skole. Forældre inddrages i det omfang de ønsker det, eller det findes er nødvendigt. Alle forældre skal have set og evt. kommenteret overleveringsmaterialet inden det afleveres til skolen. Strategiens fem indsatsområder For at indfri målene arbejdes der over de næste fire år med fire indsatsområder. Under hvert indsatsområde beskrives de tiltag, der arbejdes med og skal igangsættes i skoler og dagtilbud. Indsatsområderne understøttes af målrettet kompetenceudvikling, der således kan betragtes som et supplerende indsatsområde. Læring i dagtilbud Læringsparathed - Klar til skole og fritidshjem Læring i overgange Fornyet forældresamarbejde Motivation i skole og dagtilbud 8

9 Læring i dagtilbud Læring i dagtilbud Formålet med indsatsområdet er at understøtte arbejdet med læring i dagtilbud. Der er således nøje udvalgt en række tiltag, der har særlig fokus på sprog, krop og bevægelse samt science, når de pædagogiske aktiviteter planlægges og gennemføres. Et større fokus på læring på 0-6 års området samt vedtagne mestringsmål ved 3 års alderen og 6 års alderen skal medvirke til yderligere udvikling af de pædagogiske tilbud, så de i højere grad understøtter det lærings- og dannelsesmiljø, barnet vil opleve, når det skal i skole. Læring 0-2 år De pædagogiske grundvilkår for stimulering af børns sprog og evne til at kommunikere kan have afgørende betydning for, hvordan børnene klarer sig resten af deres liv. Udvikling af sociale kompetencer og sproglighed i en tidlig alder er derfor helt centrale for arbejdet med læring i 0-2 års området. Det skal sikres at det enkelte barn stimuleres gennem planlagde pædagogiske aktiviteter. Til at understøtte dette tilbyder forvaltningen pædagogiske programmer til målgruppen. I Projektet: Barnet i Centrum arbejder institutionerne i faglige laboratorier med at nytænke de pædagogiske rammer med det enkelte barn i centrum. Projektet skal understøtte udviklingen af de pædagogiske aktiviteter med læringsredskaber. De vedtagne mestringsmål for børn ved 3 års alderen er styrende for de pædagogiske indsatser. Læring 3-6 år Læring i 3-6 års området skal fokusere på sprog, bogstav og talforståelse samt en science orienteret tilgang til læring. Vi arbejder med at udvikle og tilbyde eksperimenterende læringsmiljøer og læringsrum. Institutionerne skal tilbyde eksperimenterende læringsrum hvor børnene har mulighed for at lære gennem laboratorier og forsøg. Opstarten af den matrikelløse Naturskole samt børnedigitaliseringsprojektet er blandt andet med til at understøtte dette tiltag. Læring i 6-14 års området Der er særligt fokus på udvikling af det pædagogiske arbejde i fritidshjem og klubber i Fredensborg Kommune og herunder også samarbejdet med Fritidsbutikken. Fokus vil være på det gode fritidsliv - hvad er en god klub/fritidshjem? års området skal arbejde med udviklingen af de selvvalgte og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. Aktiviteter som giver børn og unge oplevelser, udfordringer og udvikler alle deres evner og kompetencer. Personalet skal være opmærksomme og understøtte læringselementer i børnenes aktiviteter. heri er evaluering en hjørnesten. Projektet vil overordnet fokusere på den røde tråd i fritidslivet, skabe rammer for en meningsfuld fritid og styrke den faglige kompetence på området. Inklusion og læring Læringsstrategien og inklusionsstrategien er samstemte i forhold til indsatser omkring inklusion og læring. De væsentlige indsatser vedrørende inklusion er Find Børnene og det tværgående samarbejde. Fredensborg Kommune har gennem længere tid arbejdet med tidlig indsats, overgange og tværfagligt samarbejde. Hensigten med projektet Find Børnene som rulles ud i løbet af 2012 og 2013 er at styrke disse indsatser ved både at skabe klarhed og ensartethed i måderne at gå til de forebyggende arbejdsopgaver på og samtidig at styrke samarbejdet mellem forskellige organisatoriske enheder. Således vil det øgede samarbejde give skole og institutioner bedre mulighed for tidligt at identificere børn i udsatte positioner. Børnedigitalisering Der arbejdes med etableringen af en digital kultur i kommunens dagtilbud. Med en digital kultur menes en tilstand, hvor brug af digitale medier indgår som en naturlig del af arbejdet med pædagogiske metoder og aktiviteter i dagtilbuddene. Et partnerskab med UCC om udvikling af digitale kultur i dagtilbud sikrer kvalitet ved sparring, idéudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med digitale medier som pædagogisk værktøj. Endvidere arbejdes der på fra forvaltningen at tilbyde og udvikle pædagogiske programmer med henblik på sprogstimulering og udvikling af kompetencer ved brug af digitale medier. 9

10 Læringsparathed - Klar til skole og fritidshjem Børn skal opleve, at de godt kan. Det vil blandt andet sige, at de skal motiveres ved at have mulighed for i skole og institution at bruge de kompetencer, der fungerer godt for dem. Det er det pædagogiske personales ansvar, at sikre at børnene oplever personlige succeser, passende forstyrrelser og udfordringer, og at barnet tilpasses det nye læringsmiljø i det tempo barnet har brug for. Børnenes læringsparathed ikke blot er et udtryk for en egenskab i det enkelte barn men influeres i høj grad af den sammenhæng læringen indgår i. Formålet med indsatsområdet er at styrke børnenes sproglige, personlige, sociale og emotionelle kompetencer forud for skolestart, samt at sikre at de kompetencer børnene kommer med, når de starter i skole og fritidshjem opleves som brugbare og nødvendige i skolen. Derfor sker arbejdet med læringsparathed ikke blot i børnehaver og fritidshjem og hjemme hos mor og far men er i lige så høj grad et spørgsmål om at skolens personale kan arbejde videre med børnenes kompetencer på baggrund af et solidt kendskab til disse. Det sker på baggrund af mål der er arbejdet med i institutionerne og skolens opfølgning herpå. Mestringsmål For at skabe et fælles fodslag og sikre et fyldestgørende forventningsafstemning på tværs af institutioner og skoler er der fastsat mestringsmål for børnenes udvikling af kompetencer. Mestringsmål for 6 årige er lavet i samarbejde mellem pædagogisk personale i skoler og dagtilbud, samt læsevejledere og indskolingslærere. Mestringsmålene tager udgangspunkt i det enkelte barn. Der laves også mestringsmål for de 3 årige børn. Institutioner skal arbejde målrettet med mestringsmål gennem de pædagogiske aktiviteter. Løft af børn i udsatte positioner Med introduktionen af fælles overgangsskemaer og trivselsskemaer samt implementeringen af kommunens inklusionsstrategi forventes et løft af sproglig formåen, samt bogstav og tal genkendelse hos børn i udsatte positioner. Sammenhæng og samarbejde Samarbejdet mellem skoler og institutioner udvikles i bysamfundene. Samtidig indføres en fælles pædagogisk dag for medarbejdere i institutioner og indskolinger. Ud over at udveksle viden om de enkelte børns ressourcer og kompetencer skabes også et større fagligt fællesskab gennem systematisk udveksling af områdelæreplaner, årsplaner og trinmål mellem børnehave, fritidshjem og skole. Samarbejdet skal evalueres i bysamfundene. Sprog At et barns sprog er tilstrækkeligt veludviklet, har ikke kun betydning for barnets hverdag i børnehaven. Betydningen rækker helt ind i skolen og får dermed også betydning for børnenes uddannelsesmuligheder. Børn med et veludviklet sprog klarer sig langt bedre i skolen. Børn med et veludviklet sprog tilegner sig lettere skriftsproget og sproget giver også bedre forudsætninger for at tilegne sig faglige ord og begreber i alle skolens fag. Derfor hænger sprog og læringsparathed tæt sammen. For at understøtte arbejdet med sprogudvikling tilbydes forældre og pædagoger og indskoling inspirationskataloger og konkrete værktøjer til i det daglige at have fokus på børnenes sprog. 10

11 11

12 Overgange Børn i trivsel lærer bedre. Det tror vi på i Fredensborg Kommune. Derfor er sociale, personlige og emotionelle kompetencer lige så vigtige som de kognitive kompetencer børn udvikler gennem de første år, og det skal der tages højde for i arbejdet med læring og overgange. Overgange fra en læringskultur og et læringsmiljø til et andet, repræsenterer et vigtigt skift i børnenes udvikling. Overgange skal være præget af en glad forventning og repræsenterer en mulighed for positiv udvikling og vækst. Særligt overgangen fra institutionsmiljøet i børnehaven til fritidshjem og skole er vigtig i forhold til bibeholdelsen af et forsat stimulerende og anerkendende læringsmiljø for børn i Fredensborg kommune. Også de helt tidlige overgange har et skærpet fokus da de kan have afgørende betydning for hvordan børnene klare overgange fremadrettet. Forældre er en vigtig brik i børnenes overgang og skal i høj grad inddrages i overgange. Mere samarbejde Over de kommende fire år udvides samarbejdet om overgange mellem forældre, børnehave, fritidshjem og skoler. Det tværfaglige samarbejde i bysamfundene skal prioriteres og fungere. Der laves gennem Find Børnene faste rutiner for samarbejdet og fælles planlægning af børnenes overgange, og etableres mulighed for at udveksle personale mellem institution og skoler. Det modtagende tilbud har kendskab til barnets ressourcer, venskaber samt hvilke pædagogiske virkemidler der fungere godt for barnet og formår at bruge de erfaringer, det tidligere tilbud, f.eks. børnehaven har gjort sig i forhold til det enkelte barn. Børnenes Kendskab Børn kender deres hverdag og for at hjælpe dem videre er kendskab til det nye sted afgørende for at skabe tryghed, læring og trivsel. Institutioner besøger barnets nye sted for at lære de nye voksne og børn at kende. Besøgenes omfang og antal er besluttet individuelt mellem institutioner og skoler men besøgene er et fast mål. Institutionerne har løbende fælles arrangementer på tværs af børnegrupperne, hvor et af formålene er at få kendskab til børnene og hinanden. Børn i store-grupper lærer hinanden bedre at kende inden skolestart og familier til børn som skal i samme skole tilbydes muligheder for socialt samvær inden overgange. Overlevering af viden Over de kommende fire år udvides en systematisk overlevering af viden mellem forældre, børnehaver, fritidshjem og skoler. Trivsels- og overgangsskemaer udvikles og tages i brug i arbejdet med overgange. Alle overleveringssamtaler finder sted i uge 10 og 11. Der tages udgangspunkt i tema fra læreplaner samt trivselsskemaer i en dialog. Forældre inddrages i det omfang de ønsker det, eller det findes er nødvendigt. Alle forældre skal have set og evt. kommenteret overleveringsmaterialet inden det afleveres til skolen. Læringsmuligheder for alle De kompetencer børnene kommer med i overgangen til et nyt læringsmiljø bringes i spil i de modtagende miljøer. Mangfoldigheden i børnegruppen indtænkes i overgange og der er særligt fokus på at sikre børnenes muligheder for at kunne drage nytte af såvel sociale emotionelle og kognitive kompetencer i sikringen af den bedst mulige skolestart. Børn med særlige behov Der opstilles klare mål i handlingsplaner for udviklingen hos børn med særlige behov. Målene tages op til opfølgning i et samarbejde mellem de pædagogiske miljøer barnet færdes i hver 3. måned. 12

13 Fornyet forældresamarbejde i skoler og dagtilbud Det har stor effekt, at forældre støtter børns læring i hjemmet og udviser engagement og deltagelse i de fællesskaber som dagtilbud og skoler tilbyder. Forældrenes sprogstimulering af barnet nysgerrige samtaler, historiefortællinger, samvær og læsning - fra de er ganske små har en afgørende betydning for barnets trivsel i fællesskabet, ligesom det har en afgørende betydning for barnets videre indlæringspotentiale både i institution og skole Når institution/skole møder forældrene første gang er det vigtigt, at vi gør det klart, hvad der skaber trivsel blandt børnene, og hvad der betinger et godt læringsmiljø for børnene. Forældres interesse i og forhåbninger til barnet spiller en afgørende rolle for børns læring, men det er ikke alle forældre, der ved det. Derfor er der institutioner og skolers ansvar sammen med forældre at udforske det ansvar sammen. Anerkendelse og respekt i mødet med forældre Gældende for alle i mødet med forældrene er, at forældre mødes åbent og anerkendende. Gennem dialog og inddragelse sikres en fælles retning for den fælles opgave og fælles ansvar Der skabes tryghed ved en tydelig dagsorden, der lægger op til en løbende drøftelse af forældrenes rolle i forhold til det gode læringsmiljø og trivsel. Dette betyder, at den enkelte institution/klasse sammen med forældrene aftaler, hvor tit og hvordan og hvad man mødes om. Den enkelte institution og skole skal arbejde målrette med en forventningsafstemning med forældrene, herunder gøre opmærksom på forældrenes og deres interne samarbejdes vigtighed for børnenes trivsel og skabelsen af det optimale læringsmiljø. Hjemmet som læringsmiljø Hjemmelæringsmiljøer, det vil sige familielivet er en del af børnenes opvækstmiljø. Personalet tilbyder forældre assistance til at støtte børnenes udvikling, F.eks i form af råd om gode, spil bøger, aktiviteter, tilgange og lege der kan udvikle børnenes kompetencer. Det er vigtigt at forældre får kendskab til de vedtagne mestringsmål for børn i 3 års alderen og 6 års alderen. Lærere og pædagoger tilkendegiver tydeligt, HVORDAN forældre og professionelle sammen skaber det bedste læringsmiljø - herunder konkret forældrenes ansvar/opgave for alle børn/elevers trivsel i fællesskabet. I den forbindelse tilbyder institution og skole forældre viden og konkrete værktøjer til brug i hjemmelæringsmiljøet, og understrege vigtigheden af at skabe et hjemmelæringsmiljø, hvor leg, hygge, samvær går hånd i hånd med bevidst sprogstimulering af barnet. Institutionen sørger for, at forældrene klædes på til et godt hjemmelæringsmiljø Inddragelse af skolebestyrelserne og områdebestyrelserne Skolens og institutionens værdier omkring det kompetente og gode læringsmiljø og trivselsaspektet tages op i bestyrelserne årligt og godkendes/justeres i overensstemmelse med læreplaner og årsplaner Strukturer for samarbejdet Det første møde med forældrene er vigtigt og skal gennemføres med specifikke formål. Pædagogerne/læreren påtager sig mødeledelsen, skriver og udsender referater og udarbejder aftale-grundlag, hvis det er givtigt. Det drøftes, hvordan der kommunikeres med forældre, der ikke taler eller læser dansk. Ved opstart af skoleklasser er det vigtigt at få formuleret nogle konkrete aftaler det være om fødselsdage, legegrupper, klassefester, udflugter, mødefrekvens mv. Lærerne påtager sig mødeledelsen, skriver og udsender referater og udarbejder aftalegrundlag Straks- inddragelse af forældre ved tegn på bekymring Lærere og pædagoger inddrager forældrene med det samme, der ses tegn hos børnene, der kan vække bekymring. Tegn, der bekymrer skal tages alvorligt, og den enkelte lærer/pædagog skal med det samme rejse eventuelle bekymringer/opmærksomhedspunkter over for forældrene/forældregruppen. Der laves konkrete aftaler, hvad enten det handler om små justeringer i det daglige i skolen, i institutionen eller i hjemmet. Om nødvendigt inddrages de rette ressourcepersoner. 13

14 Motivation i skole og dagtilbud Børnenes motivation og lyst til at lære er helt afgørende for deres succes i institutioner og skoler og deres mod på at gå videre i en ungdomsuddannelse. Børnenes motivation og lyst afhænger i høj grad af hvilke læringsmiljøer, vi kan tilbyde dem i skolerne og institutionerne. Der er bred enighed om, at det styrker elevernes motivation i skolerne, at de er helt klar over, hvad målet med deres indsats i skolen er. Derfor er arbejdet omkring opstilling af konkrete mål for og sammen med - den enkelte elev central, ligesom den løbende opfølgning på om målene er nået og revision af målene er vigtig. I institutioner er det væsentligt, at det enkelte barn tilbydes alsidige læringsmiljøer med udgangspunkt i behov og præferencer. Arbejdet med færre børn i grupper ad gangen sikrer det enkelte barns deltagelse i aktiviteterne og engagement. Børnene motiveres ved brug af pædagogisk indrettede institutioner med fokus på de aldersgrupper, der er i husene. Alternative læringsmiljøer Skolerne i Fredensborg Kommune har i de senere år gjort sig en række erfaringer med andre typer af undervisningstilbud, der skal motivere og udfordre alle elever på netop deres niveau. Med f.eks. Skolen i Virkeligheden, den matrikelløse naturskole, det grønne værksted gives et alternativt supplement til de traditionelle rammer med fokus på sundhed og science. Samtidig tilbyder fritidshjem og klubber alternative læringsmiljøer til skolebørn. Her arbejdes målrette med læring ud fra et fritidspædagogisk perspektiv. Fremtidens fleksible Folkeskole I Fredensborg Kommune skal eleverne være engagerede og motiverede, og ingen skal have lov til at blive skoletrætte. Skolerne vil derfor organisere en undervisning, hvor nye og eksisterende fag sammensættes på anderledes og spændende måder under hensyntagen til fremtidens behov og målrettet udvikling af særlige personlige og faglige kompetencer hos eleverne. Med årgangsundervisning og løbende klassedannelse er det ideen, at eleverne indgår i forskellige faglige fællesskaber, der understøtter deres faglige og personlige/sociale behov uanset om der er tale om ressourcesvage elever eller talentfulde elever, der kræver særlige udfordringer. Øget brug af IT og digitale medier i aktiviteterne Skolerne og institutionerne vil i de kommende år have særligt fokus på brugen af IT og digitale medier. Brugen af IT virker stærkt motiverende for mange børn, bla. mange drenge, der ellers er i risikozonen i forhold til at fastholde motivationen i skolen. Der er udarbejdet en Pædagogisk digitaliseringsstrategi, der sætter mål og retning for arbejdet med IT og digitale medier i undervisningen. Der iværksættes en række uddannelsestiltag for lærere og pædagoger der understøtter deres brug af IT i læringssammenhænge, herunder tablets. Tolærerordning i 3. klasserne fra skoleåret 14/15 Byrådet har i budgetforliget for 2013 og frem besluttet at der skal bevilges midler til tolærerordninger på 3. klassetrin i skoleårene 14/15, 15/16 og 16/17. I forbindelse med læsning kan man konstatere, at mange drenge mister lysten til at læse fra 3. klasse. Det vil derfor hensigtsmæssigt, hvis et af de specifikke faglige mål med tolærer-indsatsen bliver, at motivere drengene til fortsat læsning, f.eks. i kombination med læsning på skærm i forbindelse med brug af digitale lærermidler. 14

15 Ansvar, opfølgning og målrettet kompetenceudvikling Ansvar Læringsstrategien skal udmønte den sammenhængende børne- og ungepolitik. Skoleledere, områdeledere og chefer og konsulenter på forvaltningsniveau skal sørge for, at medarbejdere på tværs af skoler og institutioner arbejder med strategiens fælles mål, ligesom de forpligter sig til at arbejde målrettet med implementeringen af de centrale indsatser. Opfølgning Strategien skal tages op til opfølgning minimum hvert halve år i relevante fora og revideres en gang om året. Skoler og dagtilbuddenes skal i årsplaner opstille mål for hvorledes der i året arbejdes med indsatser og mål i strategien. Samtidig er det en forventning at strategien grundelementer reflekteres i dagtilbuddenes områdelæreplaner. Målrettet kompetenceudvikling De strategiske prioriteringer i læringsstrategien skal følges op af konkrete og målrettede tilbud om kompetenceudvikling til de medarbejdere, der arbejder med kommunens børn og unge. Derfor vil der i tilknytning til implementeringen af læringsstrategien og de øvrige strategier - inklusionsstrategien og innovationsstrategien arbejdes med en plan for den fornødne kompetenceudvikling, der skal understøtte medarbejdernes arbejde de kommende fire år. Implementering Det er ledelsens ansvar at sikre implementeringen. Forvaltningen stiller ressourcer til rådighed til at hjælpe hermed. Forvaltningen forpligter sig også til at levere pædagogiske programmer, og støtte op om arbejdet med at styrke samarbejdet mellem institutioner og skoler gennem f.eks. nytænkte mødefora. 15

16 Kontakt Souschef Birgit Alstrup Center for Skoler og dagtilbud 16