1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
|
|
- David Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i Den i aftalen beskrevne praksis har løbende været under forandring på de enkelte skoler og foregår med stor variation fra skole til skole, fra SFO til SFO og fra klasse til klasse. SFO - og skoleledere har længe haft et ønske om at få revideret det fælles kommunale grundlag for indskolingen med henblik på at få et nyt fælles afsæt for lokal planlægning af indskolingen. Siden aftalen blev indgået, er der også sket strukturelle ændringer på indskolingsområdet, idet SFO -lederen nu er blevet en del af skolens ledelsesteam. Pædagoger og lærere samarbejder i højere grad om de fælles børns alsidige, sociale og personlige udvikling, og pædagogernes deltagelse i undervisningen tilrettelægges ofte ud fra dette perspektiv. Børne- og Undervisningsudvalget har fastlagt målsætninger for daginstitutioner og skoler,. I målsætningerne pointeres det, at daginstitutioner og skoler ved et udvidet samarbejde skal sikre, at der generelt i kommunen skabes sammenhæng og helhed i børns overgang fra daginstitution til skole. Skoleledelsen og teamleder for skolens 4-5 tilknyttede daginstitutioner har ansvar for samarbejdet om børnenes skolestart. Dette er beskrevet i en samarbejdsaftale der ligger på skolens hjemmeside. Derfor har der været behov for at revidere de foreliggende beskrivelser af indskolingen, så der fremover bliver et fælles grundlag, som kan skabe større klarhed for skolerne i forhold til lærere og pædagogers fælles opgave i skolen. Et revideret grundlag for indskolingen skal således medvirke til at danne afsæt for et anerkendende, ligeværdigt og loyalt samarbejde mellem pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere og give dem bedre muligheder for at organisere og handle fremadrettet i overensstemmelse med den overordnede skolepolitik i Gladsaxe 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Det fremgår af flere undersøgelser, at indskolingen i Gladsaxe kommune foregår på mange forskellige måder, herunder samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Der er fra ledere, pædagoger og lærere et udtrykt behov for at få beskrevet et fælles handlerum, som giver retning og rammer, således at lærere og pædagoger ikke selv skal definere handlerummet, men i stedet koncentrere sig om at løse den pædagogiske opgave mest kvalificeret. Et handlerum som giver luft til planlægning og udførelse, og som fjerner de forstyrrende sten på vejen, så læreres og pædagogers forskellige kompetencer kan udnyttes mest kvalificeret. Derfor har en projektgruppe bestående af skole- og SFO - ledere, lærere og pædagoger, samt pædagogisk konsulent for SFO og indskolingskonsulenten arbejdet med denne opgave. Det foreliggende materiale angiver således Gladsaxe kommunes rammeplan for indskolingen. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. Skolepolitikken beskriver, at skolestarten skal bygge på en glidende overgang fra daginstitution til skole. Der skal være samarbejde mellem pædagoger og lærere, så børnene oplever helhed og sammenhæng, og hele skoleforløbet skal hænge sammen med glidende overgange mellem de enkelte klassetrin. 1
2 3. Tre dimensioner i en skole med helhed og sammenhæng: a) Helhed i overgangen mellem daginstitution SFO - skole. - betyder at skolen og daginstitutionerne samarbejder om børnenes skolestart. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som omhandler aftaler om sammenhæng mellem en skole og de daginstitutioner, som indgår i distriktssamarbejdet. Pædagoger fra daginstitutionerne og SFO, børnehaveklasseledere og lærere i 1. klasse skal via en fælles Gladsaxemodel vedtaget i BUU 2006 arbejde sammen med det formål, at børnene skal få den bedste skolestart. b) Helhed i dagligdagen mellem skole og SFO - betyder, at lærere og pædagoger ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles ansvar for at få børnenes dag til at være så udfordrende, at man kommer rundt om det hele barn gennem undervisning og SFO - aktiviteter. Der skal dagligt foregå en planlagt overleveringspraksis mellem lærere, pædagoger og børn, så det ikke er overladt til børnene selv at klare kommunikationen mellem skole og SFO c) Helhed i indskolingen det langsigtede perspektiv. - betyder, at den lærer og SFO pædagog, der sammen med børnehaveklasselederen starter børnehaveklassen, og som i 1. klasse bliver en del af de voksne om klassen, følger denne frem til 3. klasse og således medvirker til at skabe voksenkontinuitet i skoleforløbet. Det tilstræbes ligeledes, at de samme lærere har timer i indskolingen gennem en årrække. 4. Tre orienteringsfelter i samarbejdet Værdigrundlaget i Gladsaxe kommunes to børnepolitiske målsætninger fastslår, bl.a.,at børnene skal inddrages som aktive og kompetente deltagere i det, der skal foregå. Den historie og kultur barnet bringer med sig fra hjem og daginstitution til SFO og skole skal anerkendes. Desuden afspejler værdigrundlaget en læringsopfattelse, som lægger vægt på, at børns udvikling foregår i et socialt fællesskab. Det er det aktive, nysgerrige og udforskende barn som i dialog med børn og voksne selv er med til at skabe udvikling og læring. Samspillet og relationerne mellem børn og mellem børn og voksne er helt centrale for barnets læring og udvikling. Læs mere i Mål for daginstitution og dagpleje Skolepolitikken Begge Gladsaxe kommune. Pædagogisk kontinuitet handler om, at de forskellige sammenhænge, daginstitution SFO og skole bevidst og gennem samarbejde og koordinering støtter og hjælper børn i at kunne overføre og bruge tidligere erhvervede kompetencer i de nye omgivelser. Læringsmiljøet skal tilrettelægges, så de kompetencer, børnene har erhvervet sig i daginstitutionen, bliver tilgængelige og brugbare i SFO og skole. Hvorvidt barnet får mulighed for at opleve sig selv som en kompetent elev i skolen, beror i høj grad på om barnet får mulighed for at opfatte sig selv som et lærende individ, og om det tør tro på sine egne evner med tillid til, at det kan klare sig i skolens miljø. De nye voksne må være 2
3 meget bevidste om, at barnet både er i gang med at forholde sig til de nye krav, samtidig med, at det som person er i gang med at sætte sig selv ind i den nye sammenhæng. Læs mere i hæftet Ideer til pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv i Gladsaxe kommune Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Som tidligere nævnt har lærere og pædagoger siden 1988 haft et formaliseret samarbejde i indskolingen, og samarbejdet har udviklet sig i dette tidsrum. Der er en forståelse for, at begge faggrupper i fællesskab har ansvar for de fælles børns udvikling og læring. Undervisning og fritid skal ikke opfattes som hinandens modsætning, men derimod supplere hinanden, så børnene oplever glidende overgang fra den ene type aktivitet til den anden, selvom der er forskel på de mere målrettede undervisningsaktiviteter og de friere aktiviteter i SFO. Der skal således være muligheder for den legende læring i undervisningen og den lærerige leg i SFO. Børnene skal have en oplevelse af, at skole og SFO er lige vigtige. Begge steder skal børnene opleve medbestemmelse og aktiv deltagelse i et fællesskab, som de oplever betydningsfuldt for deres læring og udvikling. Børnenes alsidige, sociale personlige udvikling er et centralt omdrejningspunkt for samarbejdet. Det handler om barnets identitetsdannelse, og her skal pædagoger og lærere arbejde sammen, for at børnene kan opfylde de kommunale trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Vedtaget i BUU Kommunale og nationale mål. Gladsaxe kommunes skolepolitik er styrende for arbejdet i skole og SFO, og her beskrives overordnede visioner og mål for arbejdet. Her ud over har Gladsaxe kommune vedtagne trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Gladsaxe kommune Det betyder, at såvel indhold og metoder i undervisningen som indhold og aktiviteter i SFO en skal lede frem mod, at børnene får muligheder for at opfylde de kommunale trinmål på dette område. Arbejdet med trinmål skal endvidere ses i sammenhæng med de kommunale mål på daginstitutionsområdet, som det bl.a. er udtrykt i Pædagogisk arbejde på vej mod en anerkendende retning Målsætning for daginstitutioner og dagpleje i Gladsaxe kommune et metodehæfte Gladsaxe kommune Herudover skal undervisningen lede frem mod de nationale mål for fagene (Fælles mål) og for børnehaveklassen. Det er lærernes og børnehaveklasselederens ansvar at undervisningen leder frem mod hhv. de faglige mål og børnehaveklassens indholdsområder. Pædagogerne indgår i undervisningen med et vist antal timer, og lærere og pædagoger skal samarbejde om denne opgave. 6. Indhold: Omdrejningspunktet for samarbejde mellem lærere og pædagoger er børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Klassens lærere og klassepædagogen er forpligtigede til at samarbejde, således at undervisning og SFO -aktiviteter leder frem til, at børnene kan opfylde de kommunale trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Disse 3
4 trinmål kan ikke ses isoleret fra undervisningens faglige trinmål, indhold, metoder og aktiviteter samt SFO -aktiviteternes indhold, og metoder og aktiviteter, de foregår i samspil. Det betyder: At pædagoger og lærere i samarbejde med pædagoger fra daginstitution og klub tilrettelægger overgangen fra daginstitution til skole og senere fra SFO til fritidsklub - At de voksne om klassen lærere og pædagoger skal samarbejde om klassens overordnede årsplan med hovedvægten på den del, der skal fremme de udvalgte mål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling, en overordnet årsplan som også omfatter klassens/gruppens SFO -aktiviteter og metoder. - At klassens lærere og pædagoger - samarbejder om mål, indhold og metoder i den del af årsplanen, som omhandler de timer/ dage/perioder, hvor pædagogen deltager i undervisningen. - At klassens lærere og pædagoger vedr. børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling i fællesskab laver handleplaner for klassen og for det enkelte barn. - At klassens lærere og pædagoger samarbejder, så børn og forældre oplever fælles holdninger til børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. - At klassens lærere og pædagoger forbereder og afvikler forældresamtaler i fællesskab. - At klassens lærere og pædagoger er fælles om sociale arrangementer for klassen herunder forældrearrangementer - At klassens lærere og pædagoger indgår faste aftaler om indhold og struktur i forbindelse med barnets daglige skift fra skole til SFO overlap. - At klassens lærere og pædagogers personlige kompetencer (ikke professionsrelaterede) indgår i en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 7. Rammer. Dag/skoleteamet samarbejder om at skabe rammer, for at pædagoger og lærere kan arbejde med helhed og sammenhæng i børns overgang fra daginstitution til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse ud fra de retningslinier som BUU har vedtaget i juni 2006 Indskolingen i Gladsaxe omfatter børn fra børnehaveklasse til 3. klasse børn fra 6 9 år. Der skal være størst muligt sammenfald af børn fra klassen med gruppen i SFO. Klassen i skolen bør være den samme som gruppen i SFO Voksenteamet om en klasse består af klassens lærere og SFO -gruppens pædagog 4
5 Pædagog og klasselærer følger klassen/gruppen fra børnehaveklasse til 2-3.klasse. Klasselærerfunktionen varetages af børnehaveklasselederen i det første skoleår og de efterfølgende år af læreren Umiddelbart efter fagfordelingen fastlægges teamets opgavefordeling hvor lærere og pædagoger har størst mulig sam- undervisning I SFO gives muligheder for lektiehjælp på forældreplan Der fastlægges samarbejdstid for klassens lærere og pædagoger. En lærer og pædagog varetager koordinatorfunktioner i indskolingen og deltager i kommunens netværksgruppe for indskolingskoordinatorer. Fælles anvendelse af lokalefaciliteter i skole og SFO. Fælles efteruddannelse for lærer og pædagoger 5
2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. 3. Tre dimensioner i en skole med helhed og sammenhæng:
April 2006. Indskoling i Gladsaxe kommune. Fælles børn - fælles ansvar. 1. Indledning 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer 3. Tre dimensioner i en skole med helhed og sammenhæng: 4. Tre orienteringsfelter
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs meregladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereOvergange version 1.0
Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereOvergang fra dagtilbud til skole/sfo
Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs merePædagogisk kontinuitet
Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs merePrincipper og visioner for. Bjedstrup Skole
Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mere1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5
1 Indhold 1.Indledning... 3 2.Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål... 4 3. Fakta... 5 4. Overgange mellem daginstitution og skole/sfo/klub... 5 4.a Overgange fra dagtilbud til SFO...
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereDistrikt Skovvejen. Fælles om en god skolestart BFO. Dagtilbud. Skole
Distrikt Skovvejen Dagtilbud BFO Skole Fælles om en god skolestart Samarbejdsaftale 2017 Fælles om en god skolestart Distrikt Skovvejen 2017 INDLEDNING Denne samarbejdsaftale er udarbejdet af og henvender
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereHer indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereSFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.
1 Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål: Auraskolens fritidstilbud har som målsætning at tilbyde gode rammer for fritiden for alle børn i distriktet. Vi har tilbud til børn og unge fra
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereBrobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde
Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Ramme for samarbejde om brobygning mellem dagtilbud, SFO og skole Mål med brobygning
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereOvergangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt
Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At
Læs mereVinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge
Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBaggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år.
Job- og kravprofil Skoleleder til Skovbrynet Skole, Gladsaxe Kommune Baggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år. Skolen Skovbrynet
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereEn sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det
En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Indledning 1. april 2015 igangsættes en ny sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 års området. Strukturen har været i høring blandt medarbejdere,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole.
Samarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole. Denne samarbejdsaftale omfatter alle kommende skolebørn i Hals Skoles skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på Mål
Læs mere