Strategi for sikring af lægedækningen i Region Syddanmark

Transkript

1 Afdeling: Praksis Journal nr.: 15/8829 Dato: 30. august 2015 UDKAST Strategi for sikring af lægedækningen i Region Syddanmark Ver. 2.3

2 Indhold 1. Indledning og formål med strategien Samarbejde om sikring af lægedækningen Definition af lægedækningstruede områder De lægedækningsmæssige udfordringer i Region Syddanmark Løsninger i forhold til sikring af lægedækningen i Region Syddanmark Den hidtidige indsats for sikring af lægedækningen i regionen De overordnede niveauer i sikring af lægedækningen Akut sikring af lægedækningen - ved ophør med praksis uden overtagelse af anden læge Proaktivt forebyggende sikring af lægedækningen - hvor det må forudses, at et område inden for en kortere tidshorisont vil blive lægedækningstruet Sikring af lægedækningen ved hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse og -fordeling Nedsat patienttal/lukning under normtallet Generationsskifteaftale Ansættelse af læge Ansættelse af ekstra læge Delepraksis Sikring af lægedækningen ved påvirkning af praksisstrukturen Målrettet kapacitetsfordeling med henblik på fremme af flerlægepraksis Etablering af sundhedshuse Strukturændringer i praksis Rekrutteringstiltag Flyttetilladelser Øvrige tiltag Vagtlæger Forlængelse af fristen for besættelse af ledige ydernumre Udbud af ekstra ydernumre Bilag 1: Rekrutteringskatalog for rekruttering af læger til almen praksis i Region Syddanmark (pixiudgave)

3 1. Indledning og formål med strategien Der er siden regionens etablering blevet arbejdet med at sikre, at alle borgere i regionen kan tilmeldes en almen praksis. Der har været lægedækningsmæssige udfordringer særligt i den vestlige og sydlige del af regionen, men det er hidtil lykkedes at undgå lægeløse patienter. Situationen har dog været tiltagende kritisk i visse områder det seneste år. Der er som sådan ikke lægemangel i regionen, hvis der alene ses på den samlede kapacitet af læger og det samlede patientantal. Udfordringen er, at lægekapaciteten er ulige fordelt, og der er nogle alders- og strukturmæssige udfordringer i visse dele af regionen. Der er derfor behov for en samlet strategi for sikring af lægedækningen i alle dele af regionen. I 2008 blev der indgået en lokal aftale vedr. rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. Aftalen, der er indgået mellem regionen og PLO Syddanmark, understøtter opbygning af en bæredygtig praksisstruktur og indeholder redskaber for at højne ophørsalderen i de lægedækningskritiske områder. Elementer fra denne aftale er udmøntet via samarbejdsudvalget/lægedækningsgruppen (efter Praksisplanudvalgets etablering via praksisplanudvalget/lægedækningsgruppen, som udgøres af PLO Syddanmark, kommunerne og regionen. Det er regionen, der har forsyningspligten, dvs. ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om vederlagsfri lægehjælp. Med ændringerne i sundhedsloven i 2013 er der ændret på kompetencefordelingen mellem samarbejdsudvalget om almen praksis og regionen og regionen har i forbindelse med sikring af lægedækningen fået nye værktøjer til dette formål. Der er nogle indbyggede dilemmaer i strategien for sikring af lægedækningen, idet modsatrettede hensyn må prioriteres. Den enkelte læges eller praksis behov og ønsker harmonerer ikke altid med regionens forpligtelse til sikring af lægedækningen. Og hensynet til sikring af lægedækningen akut kan også umiddelbart opleves i modstrid med indsatserne for rekruttering af nye læger til et område. I sidste ende er det en politisk prioritering, at implementeringen af strategien kan betyde, at praksis i nogle henseender stilles ulige i regionen i henhold til, om de er beliggende i et lægedækningstruet område eller ej. Dette valg sker i lyset af, at regionen i henhold til sundhedsloven er forpligtet til at sikre lægevalg til alle borgere i alle dele af regionen. Det har fra regionens etablering været et klart politisk defineret mål i relation til praksisområdet, at alle patienter i Region Syddanmark skal kunne tilmeldes en alment praktiserende læge. Dette er hidtil lykkedes med ibrugtagen af en række, forskellige særlige fastholdelses- og rekrutteringstiltag, men det kan imødeses, at der i en årrække fremover fortsat vil være store udfordringer med at sikre lægedækningen overalt i regionen. Det overordnede formål med denne strategi er at medvirke til at sikre: - At alle borgere i Region Syddanmark kan være tilmeldt en alment praktiserende læge og har mindst to læger eller lægepraksis at vælge mellem indenfor 15 km. fra bopælen. 3

4 - At der arbejdes målrettet og kontinuerligt med sikring af lægedækningen både på den korte og den lange bane, dvs. både i forhold til akut opstået lægemangel og gennem bevidst påvirkning af praksisstrukturen med henblik på at øge rekrutteringsmulighederne og sikre lægedækningen. 1.1 Samarbejde om sikring af lægedækningen Det er vigtigt, at regionen, kommunerne i Region Syddanmark og PLO Syddanmark samarbejder om sikring af lægedækningen i regionen. Alle tre parter har en fælles interesse i, at alle borgere er sikret adgang til en praktiserende læge. Regionen og relevante kommuner har gennem årene samarbejdet i forhold til f.eks. etablering af sundhedshuse i lægedækningsmæssigt kritiske områder. Der har ligeledes i årenes løb været et tæt samarbejde, dialog og tillid i forbindelse med arbejdet i den tidligere arbejdsgruppe vedr. lægedækning, hvor de lægedækningsmæssigt kritiske områder og løsningsmodeller for disse er drøftet og efterfølgende besluttet i SU. Det fremadrettede samarbejde i lyset af kompetenceændringerne har været drøftet med formandskabet for PLO Syddanmark, og der er en enighed om, at dette gode samarbejde bør fortsætte. PLO Syddanmark tilkendegiver, at de skal varetage lægernes interesser, men også har en organisationsinteresse i at finde løsninger i arbejdet med lægedækningen. Der er således mellem parterne forståelse og enighed om, at regionen informerer og drøfter lægedækningsmæssige problemer med PLO Syddanmark og kommunerne, at der arbejdes på i fællesskab at sikre og finde løsningsmodeller, og at fastlæggelsen af rammevilkår med værktøjer til sikring af lægedækning sker efter drøftelse med PLO Syddanmark og kommunerne og at anvendelsen af redskaberne i videst mulig omfang i forståelse mellem parterne. Samarbejde om lægedækning foregår i regi af Praksisplanudvalget og en særligt nedsat lægedækningsgruppe. 2. Definition af lægedækningstruede områder I Region Syddanmark forstås lægedækning overordnet som sikringen af, at antallet og placeringen af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge inden for 15 km. Dertil kommer, at der ligeledes skal sikres lægedækning til de borgere, der har valgt læge længere væk end 15 km fra bopælen mod fraskrivning af sygebesøg eller midlertidigt befinder sig længere væk end 15 km fra egen læge. Dette kan være på grund af ophold på aflastnings- eller akutfunktion. Praksisplanudvalget i Region Syddanmark vurderer 4-5 gange årligt, hvilke områder i regionen, der anses for lægedækningstruede. Regionens aktive arbejde med sikring af lægedækningen er dog ikke isoleret til disse områder, idet bestræbelserne også går på at være på forkant med udviklingen og afværge kommende lægemangel. 4

5 I vurderingen af, om et område er lægedækningstruet indgår flere faktorer, herunder vurderes: 1. Er der lav ekstra patientkapacitet i området? 2. Er der mange patienter pr. lægekapacitet i området? 3. Er der mange ledige lægekapaciteter i de eksisterende praksis i området? 4. Hvordan er aldersstrukturen blandt lægerne i området, er der en høj gennemsnitsalder? 5. Er der stor afstand mellem praksis i området? 6. Hvordan er praksisstrukturen i området, er der mange solopraksis? 7. Er der praksis i området, der har tilkendegivet, at de planlægger ophør? 8. Har praksis i området i forbindelse med en årlig lægedækningshøring angivet ledig patientkapacitet? 9. Er der i øvrigt viden om lokale forhold, som bør indgå i vurderingen? 3. De lægedækningsmæssige udfordringer i Region Syddanmark Sammenholder man antallet af læger i regionen med antal borgere er der ikke lægemangel i regionen. Udfordringen er her den geografiske fordeling af lægerne, samt at der typisk er en høj gennemsnitsalder i de lægedækningsmæssigt udfordrede områder. Dette skal sammenholdes med, at antallet af nyuddannede almenmedicinere ikke matcher antallet af læger, der forventes at ophøre de kommende år. I det følgende peges på løsningsmuligheder i forhold til sikring af lægedækningen i regionen. 4. Løsninger i forhold til sikring af lægedækningen i Region Syddanmark 4.1 Den hidtidige indsats for sikring af lægedækningen i regionen Regionen har i samarbejde med PLO Syddanmark og kommunerne arbejdet kontinuerligt med sikring af lægedækningen siden regionens dannelse. De første år er dette primært sket i form af fastholdelse af ældre læger i henhold til en lokalaftale vedr. rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. En aftale, der indeholder en række elementer, der kan bringes i spil med det formål dels at sikre lægedækningen og dels at tilskynde til og/eller skabe forudsætningerne for etablering af bæredygtige og fremtidssikrede praksis. Derudover har regionen i pressede situationer etableret midlertidige regionsklinikker i en periode indtil lægedækningen kunne sikres på almindelige overenskomstmæssige vilkår. De senere år er der tillige sat fokus på rekruttering af unge læger til praksis i lægedækningsmæssigt udfordrede områder. Indsatsen i forhold til rekruttering og fastholdelse har primært været anvendt i forhold til den mellemlange eller akutte bane. Senest har regionen med ændringerne i sundhedsloven i juni 2013 fået nye muligheder for sikring af lægedækningen også på den korte og mere akutte bane. 5

6 Det vil fremadrettet være hensigtsmæssigt at øge indsatsen på den lange bane for at sikre tilstrømning af yngre læger til specialet. Regionsrådet har siden 2008 afsat midler til rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger med henblik på sikring af lægedækningen. Siden 2010 har der årligt været afsat 10,5 mio. kr. til formålet. Indtil ændringerne i sundhedsloven i 2013 er den årlige ramme udmøntet via det paritetiske samarbejdsudvalg. Kompetence og ansvar for sikring af lægedækningen er med ændringerne i sundhedsloven flyttet fra samarbejdsudvalget til regionen. Som en naturlig følge af dette, er det nu regionen, som udmønter midlerne i henhold til strategi for sikring af lægedækningen i Region Syddanmark. 4.2 De overordnede niveauer i sikring af lægedækningen Da udfordringerne med lægedækningen kan være både akutte og langsigtede, skal sikringen af lægedækningen ske på flere planer: Situation Akut sikring af lægedækningen - i forbindelse med praksisophør uden overtagelse af anden læge Proaktivt forebyggende sikring af lægedækningen - hvor det må forudses, at et område inden for en kortere tidshorisont vil blive lægedækningstruet Sikring af lægedækningen ved hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse Langsigtet sikring af lægedækningen - arbejde med praksisstrukturen Primære redskaber I prioriteret rækkefølge: - Overenskomstens muligheder - Mulighederne iht. Sundhedslovens Regionsklinik - Rekrutteringstiltag - Fastholdelsestiltag - Brug af overenskomstens redskaber, f.eks. i forhold til lukkegrænser - Geografisk placering af nye ydernumre - Rekrutteringstiltag - Målrettet kapacitetsfordeling med henblik på fremme af flerlægepraksis - Etablering af sundhedshuse - Flyttetilladelser 4.3 Akut sikring af lægedækningen - ved ophør med praksis uden overtagelse af anden læge Regionen har kompetencen til at fastsætte antal og placering af ydernumre (nye og ledigblevne) og der er indført nye muligheder for drift af almen lægepraksis. 6

7 Der lægges med ændringerne i sundhedsloven grundlæggende op til at bevare de kendte former for almen praksis, men såfremt det i en lægedækningsmæssig kritisk situation ikke viser sig muligt at opnå dette, har regionen altså nu nogle nye muligheder for at sikre almen lægehjælp til alle borgere. Placering af ledigblevne og nye lægekapaciteter skal ske i overensstemmelse med praksisplanen, som udarbejdes af praksisplanudvalget. Praksisplanen er således blevet et centralt planlægningsværktøj i sikringen af lægedækningen i regionen. I praksisplanen beskrives opgaverne for almen praksis, de praktiserende lægers rolle i forhold til det øvrige sundhedsvæsen og rammen for kapaciteten i almen praksis og de enkelte geografiske områder af regionen fastlægges i praksisplanen. Når en praktiserende læge vælger at ophøre med at praktisere, kan lægen sælge/overdrage ydernummeret til en speciallæge i almen medicin jf. overenskomstens 12, stk. 5. Såfremt en læge agter at ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har lægen pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen jf. overenskomsten 14, stk. 1. Samarbejdsudvalget skal herefter drøfte om den ophørende læges patienter vil kunne fordeles blandt andre læger med ledig patientkapacitet eller, om der er praksis, som ønsker at udvide med den lægekapacitet, der bliver ledig. Hvis patienterne kan sikres lægebetjening på sædvanlige overenskomstmæssige vilkår, træffer samarbejdsudvalget beslutning herom, når lægen har givet endelig meddelelse om ophør 3 måneder før den varslede ophørsdato. Det betyder, at patienter fordeles blandt omkringliggende læger eller kapaciteten udmøntes blandt de omkringliggende praksis med patientporteføljen. Hvis kapaciteten ikke udmøntes i forbindelse med ophøret, indgår den i den samlede kapacitet som regionen råder over og kan sættes i spil i henhold til praksisplanen. Hvis det ikke er muligt at få patienterne fordelt/udmøntet ydernummeret med patienter, opstår der en lægedækningsmæssig kritisk situation og de nye værktøjer tages i anvendelse. Regionsrådets nye værktøjer i henhold til Sundhedslovens 227, stk. 2-6 omfatter a. Salg af ydernumre til læger. b. Udbud af drift af praksis til private leverandører. såfremt a eller b ikke lykkes: c. Etablering af regionsdrevne klinikker, som kan drives i op til 4 år. d. I en akut situation kan regionen for en kort periode etablere et midlertidigt alment medicinsk tilbud. Sundhedssamordningsudvalget er af regionsrådet bemyndiget til at træffe beslutninger om anvendelse af de nye værktøjer litra a b, ligesom sundhedssamordningsudvalget også er bemyndiget til at træffe beslutninger i relation til nogle af de forhold i overenskomsten, som er henlagt til regionen (flytning, satellitpraksis, kobling af ydernummer til licens). 7

8 Trin i sikringen af lægedækningen ved praksisophør, hvor praksis ikke overtages af en ny læge Trin 1: Drøftelse i samarbejdsudvalget og kontakt til områdets læger Trin 2: Drøftelse af fordeling af patienter/ Overdragelse af ydernummer/ kapacitet til praksis i området Trin 3: Salg af ydernumre Læger må erhverve op til 6 ydernumre fra Regionerne Trin 4: Udbud af driften til private aktører Trin 5: Etablering af regionsklinik Meddelelse om ophør 6 mdr. 3 mdr. TID Ophør Derudover kan regionen i kritiske situationer etablere midlertidige regionsklinikker i en kortere periode indtil lægedækningen vil kunne sikres på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Overenskomstens frister ved varsling af ophør sammenholdt med ansvaret for sikring af lægedækningen gør, at trin 3 og 4 nogle gange afvikles samtidigt som sideløbende udbud, så enhver speciallæge i almen medicin vil kunne byde ind og overtage ydernummeret og drive en praksis på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Praktiserende læger, som køber og driver praksis på almindelige overenskomstmæssige vilkår har forrang i forhold til private leverandører, som byder ind på drift af praksis. Trin 1: Drøftelse i samarbejdsudvalget og kontakt til områdets læger Efter første ophørsvarsel 6 måneder før forventet ophør i praksis drøfter samarbejdsudvalget, om den ophørende læges patienter vil kunne fordeles blandt andre læger med ledig patientkapacitet eller om der er praksis, som ønsker at udvide med den lægekapacitet, der vil blive ledig jf. overenskomstens 14. stk. 2. Det vil sige, at praksis i området kontaktes på dette tidspunkt og under forudsætning af, at der indgives endeligt ophørsvarsel. Trin 2: Fordeling af patienter/overdragelse af ydernummer/kapacitet til en anden praksis i området Efter den endelige meddelelse om ophør træffer samarbejdsudvalget beslutning om fordeling af patienter/overdragelse af ydernummereret jf. overenskomstens 14 stk. 3. I en akut situation med lægeophør vil der i første omgang blive arbejdet på, at nabolægerne varetager pasningen af den ophørte læges patienter. Hvis trin 2 ikke lykkes skal der træffes beslutning om, hvordan der skal gennemføres andre tiltag for at sikre pasning af patienterne. Ydernummeret er nu ledigblevet og det er regionen, der har råderet over 8

9 ydernummeret/kapaciteten og samtidig har ansvaret for at sikre den ophørende læges patienter en ny læge. Trin 3: Salg af ydernumre Regionsrådet har som nævnt fået mulighed for at sælge både ledigblevne og nyoprettede ydernumre/ kapaciteter til speciallæger i almen medicin, herunder ydernumre, som regionen har opkøbt af strukturhensyn. Samtidigt har praktiserende læger fået mulighed for at erhverve op til 6 ydernumre, som vedkommende har fået overdraget/købt af Regionsrådet. Region Syddanmark har tidligere forsøgt at udbyde ydernumre/kapaciteter i forbindelse med de daværende stillede goodwillgarantier. Det var garantier, der blev stillet, som sikrede en ældre læge i et lægedækningstruet område, en goodwillbetaling, hvis han/hun i stedet for pensionering fortsatte sin praksisdrift i et nærmere aftalt antal år. Det indgik i modellen, at regionen efterfølgende skulle udbyde disse ydernumre/kapaciteter til salg. Det viste sig overordentlig vanskeligt at få solgt ydernummeret/kapaciteten, uagtet at der var tale om udbud med forholdsvis lave mindstepriser/ingen mindstepriser. I de tilfælde, hvor der er tale om ydernumre, der afleveres i forbindelse med ophør, har den praktiserende læge som udgangspunkt selv forsøgt at sælge praksis gennem en periode. Disse ydernumre er typisk beliggende i de lægedækningstruede områder, hvor det i forvejen er vanskeligt at sikre lægedækningen. Det må derfor påregnes, at det i disse områder i nogle tilfælde ikke vil være muligt at gennemføre et egentligt salg af ledigblevne ydernumre. Det ses derfor ikke som værende konkurrenceforvridende, at regionen overdrager et ledigt ydernummer uden at opkræve en mindstepris. Det skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde. Regionen har ikke kendskab til hverken udbudte priser, salgspriser eller priser for inventar. I de områder, hvor et 0-ydernummer må antages at have en værdi, sælger regionen ydernummeret med en mindstepris. I de områder, hvor 0-ydernummeret må antages ikke at have en værdi, sælger regionen ydernummeret til højestbydende uden en mindstepris. I meget rekrutteringstruede områder kan ydernummeret af rekrutteringshensyn overdrages uden salg og med rekrutteringsfremmende tiltag. I nogle tilfælde følger der patienter med ydernummeret, i andre tilfælde ikke. Værdien af ydernummeret vil p.t. formentligt afhænge af beliggenheden og i meget rekrutteringstruede områder kan værdien være negativ. Trin 4: Udbud af drift af lægepraksis Regionsrådet kan som noget nyt udbyde driften af lægepraksis til private leverandører med henblik på at sikre lægedækningen i et område i regionen. Det er alene driften, der udbydes. Regionen beholder ejerskabet til ydernummeret. 9

10 Et udbud skal jf. sundhedslovens 227 stk. 4 foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentlig drevet enhed vil koste. Ved at foretage udbud med en fast pris pr. patient undgås yderligere forhandlinger om særlige vilkår og udgiften vil være nogenlunde kendt. Trin 5: Etablering af regionsklinik. Hvis ingen private aktører deltager i udbuddet, eller eventuelle bud er blevet forkastet af regionsrådet, kan regionsrådet selv etablere en praksis i en periode op til 4 år. Såfremt regionsrådet ønsker at fortsætte driften af praksis efter 4-årsperioden, kan den alene gøre dette, hvis det ikke er muligt at sælge ydernummeret eller afsætte driften via et fornyet udbud. Midlertidigt almenmedicinsk lægetilbud I tilfælde af akut opstået lægemangel kan regionen i en kortvarig periode etablere et midlertidig alment medicinsk lægetilbud. Med kortvarigt menes almindeligvis en periode, der skønsmæssigt kan andrage op imod 1 år alt efter de konkrete omstændigheder. Det akutte, korte, midlertidige tilbud etableres med henblik på, at der hurtigst muligt skal etableres en varig løsning, herunder evt. et udbud. Der skal tages passende hensyn til, om andre ville kunne løfte opgaven. Der skal ske en afdækning af markedet. Akutløsninger kan være nødvendige dels i helt specifikke tilfælde, hvor praksis af en eller anden grund er kommet i knibe og lægedækningen derved er ekstremt truet dels i forbindelse med ophør i praksis (kompagniskaber) /og praksislukninger (sololæger). Akutte situationer i praksis kan f.eks. skyldes sygdom og pludseligt fravær. Der er i forhold til praksisophør dels i overenskomsten og dels i sundhedsloven fastsat en nærmere drejebog for forløbet af disse. Der kan dog være behov for etablering af et midlertidigt tilbud, indtil salgs- og udbudsrunden er gennemført eller en understøtning af praksis i en periode, hvis det vurderes, at en sådan understøtning kan hjælpe praksis videre til en fremtidig drift på normale vilkår. Vikartilskud Tilskud til vikarer kan i tilfælde af akut opstået lægemangel og i en midlertidig og kort periode almindeligvis op til 1 år komme på tale. Vikartilskud ydes som udgangspunkt udelukkende til en praksis, der har ledig(e) kapacitet(er) eller hvis lægen (solopraksis) f.eks. er ramt af sygdom, der reducerer den mulige arbejdskraft. Tilskuddet er en aftalt kompensation for den udgift, lægen påføres grundet regionens initiativ og vil blive beregnet ud fra det antal patienter, der ligger over pr. læge. Såfremt en læge ophører og derefter ønsker at påtage sig vikararbejde i sin tidligere praksis (som vikarunderstøttes af regionen), vil ordningen kun kunne understøttes, såfremt lægen ved udtræden af praksis var minimum 65 år (folkepensionsalder). Udgangspunktet for anvendelse af modellen er, at - Området er ekstremt lægedækningskritisk og der er en akut opstået lægemangel. 10

11 - Der er ikke tilstrækkelig fri kapacitet hos områdets læger. - Patienterne har ikke et frit lægevalg. - Forud for modellens anvendelse er alle mulige øvrige tiltag forsøgt, herunder kontakt til eksisterende praksis vedr. mulighederne for at tage flere patienter. - Der er fundet en/flere praksis, som er i stand og villige til at indgå i modellen. Modellen er en midlertidig foranstaltning, som er i anvendelse, indtil der er fundet en varig løsning. Gennem hele perioden arbejdes der med rekrutteringstiltag. Der er som udgangspunkt to situationer, hvor vikarordningen kan bringes i anvendelse: 1. Eksisterende praksis med rigtig mange patienter ift. faktisk antal læger i praksis, hvor modellen bringes i anvendelse med henblik på fortsat pasning af samtlige patienter (frem for fraskrivning af patienter). Det er en forudsætning, at praksis som udgangspunkt har flere kapaciteter (idet praksis skal have mange patienter og væsentligt over normtallet) 2. Eksisterende praksis med patientantal omkring normtallet, umiddelbart forud for aftalens indgåelse, som med vikarløsning vil kunne optage væsentligt flere patienter. Det er en forudsætning, at praksis som udgangspunkt er åben for tilgang. Praksis indgår selv aftale med vikar/vikarbureau. Det er gældende for begge modeller, at - Der skal være lokalemæssige forudsætninger for, at vikaren kan integreres i praksis - Som udgangspunkt skal der være en eller flere ledige kapaciteter i praksis - Praksis skal løbende og kontinuerligt arbejde på at rekruttere en/flere læge(r) til praksis på normale vilkår (Praksisbørsen annoncer). - Praksis skal indgå i dialog med regionens rekrutteringsteam mhp. en varig løsning - Som udgangspunkt skal praksis være åben for tilgang med mindre andet er aftalt. Regionalt tilskud til vikarer kan udbetales med 50% af den dokumenterede udgift dog max. beregnet på baggrund af en dagtakst på kr. pr. hele arbejdsdag. Midlertidig regionsklinik (direktørmodel) I tilfælde af akut opstået lægemangel kan regionen i en kortvarig periode etablere en løsning med en direktørmodel. Med kortvarigt menes almindeligvis en periode, der skønsmæssigt kan andrage op imod 1 år alt efter de konkrete omstændigheder. Det akutte, korte, midlertidige tilbud etableres med henblik på, at der hurtigst muligt skal etableres en varig løsning, herunder evt. et udbud. Direktørmodellen kan anvendes i de situationer, hvor en solopraksis lukkes og patienterne ikke kan fordeles til de omkringliggende praksis. I perioden indtil en salgs- og udbudsrunde er gennemført indgås der aftale med en praktiserende læge, der får ansvaret for den midlertidige drift af praksis, indtil der er fundet en varig løsning. Ydernummeret er regionens. Driftstilskud Et driftstilskud kan tilbydes ældre læger, som har meddelt ophør i solopraksis eller kompagniskaber i forbindelse med fraskrivning af patienter. Driftstilskuddet er en aftalt kompensation for den udgift, lægen påføres grundet regionens initiativ og forhandles og udbetales pr. halve år, så længe ophøret udsættes og uanset bæredygtighedsgraden. Driftstilskuddet kan f.eks. anvendes til, at lægen kan købe sig noget aflastning. 11

12 Andre muligheder Udover de nævnte elementer kan der iværksættes andre tiltag, der sikrer lægedækningen og rekrutteringen i en konkret, individuel og lokal situation. Forudsætningerne for, at sådanne løsninger foranstaltes er: 1. at der er tale om et lægedækningsmæssigt kritisk område, dvs. at det frie lægevalg forringes urimeligt ved en læges ophør. 2. at disse tiltag kun er gældende for den konkrete situation. 3. at tiltagene bortfalder, når lægedækningssituationen normaliseres. 4. at overenskomstens almindelige muligheder for at sikre lægedækningen er udtømte forud for tiltagenes iværksættelse. Det er sundhedssamordningsudvalget, der har beslutningskompetencen til udmøntning i forhold til ovenstående tiltag. Konkrete sager drøftes i lægedækningsgruppen, der som udgangspunkt anbefaler en indstilling overfor sundhedssamordningsudvalget. 4.4 Proaktivt forebyggende sikring af lægedækningen - hvor det må forudses, at et område inden for en kortere tidshorisont vil blive lægedækningstruet Der blev i 2012 iværksat et storstilet rekrutteringsprojekt i Region Syddanmark. Projektet er forlænget til På grund af vakante uddannelsesstillinger og aldersprofilen på lægerne, må der forventes at være problemer med lægedækningen, særligt på Vestkysten/i Sønderjylland en del år endnu. Det estimeres, at der de nærmeste år vil være læger årligt på regionsplan, som ønsker at sælge. Dette står overfor, at der kun forventes årligt ca. 35 nye almenmedicinere færdiguddannet. Hvis man kigger på en prognose og sammenholder nyuddannede, ledige kapaciteter med læger +63 år i det sønderjyske og sydvestjyske område, så er der en manko på 38 praktiserende læger. Regionen satser de kommende år fortsat på at imødekomme lægemangel ved at arbejde intensivt med rekruttering, herunder eventuelt også rekruttering af det nødvendige antal udenlandske læger. Initiativerne kan også f.eks. have karakter af mindre arbejdsmængde og særligt gunstige opstartsforhold for unge læger. 4.5 Sikring af lægedækningen ved hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse og -fordeling En vigtig forudsætning for at sikre lægedækningen i regionen er, at den eksisterende kapacitet udnyttes mest hensigtsmæssigt samt at der arbejdes aktivt på en mere ligelig fordeling af lægekapaciteten. Dette vil bevirke, at praksis i nogle sammenhænge stilles ulige alt efter, om de er beliggende i lægedækningsmæssigt pressede områder eller ej, herunder efter praksis egne rekrutteringsmæssige muligheder. 12

13 Overenskomst om almen praksis åbner mulighed for, at praksis kan søge om tilladelse til visse arbejdsnedsættende foranstaltninger. Det drejer sig om: 1. Nedsat patienttal/lukning under normtallet 2. Generationsskifteaftale 3. Ansættelse af ekstra læge 4. Delepraksis. Mulighed for at to læger deles om én læges arbejde Ansøgninger om tilladelse til ovenstående foranstaltninger behandles i Samarbejdsudvalget, som er et paritetisk udvalg mellem regionen, kommunerne og Praktiserende Lægers Organisation. Alle ovenstående redskaber kan anvendes aktivt i forbindelse med rekruttering af læger til lægedækningsmæssigt truede områder. I forhold til ansøgninger om arbejdsnedsættende foranstaltninger fra praksis i ikke lægedækningstruede områder er ovenstående redskaber rangordnet med baggrund i regionens forpligtelse til at sikre lægevalg for borgere i alle dele af regionen. Dette at forstå således, at nedsat patienttal/lukning under normtallet vurderes først som løsningsmulighed og delepraksis sidst. Det er vigtigt, at ovenstående overenskomstfunderede muligheder ved ansøgninger fra praksis vurderes ikke bare i forhold til den enkelte praksis forhold men tillige i en lægedækningsmæssig optik. Der kan som nævnt i nogle tilfælde være konflikt mellem hensynet til den enkelte praksis og hensynet til sikringen af lægedækningen og der vil i nogle tilfælde således skulle foretages en politisk prioritering af, hvilket hensyn, der vægter højest. En yderligere dimension er, at alle redskaber med omvendt fortegn kan anvendes i rekrutteringsøjemed. Dette forstået på den måde, at ved ansøgninger om nedsat arbejdsbelastning fra praksis i rekrutteringstruede områder vil vurderingen i forhold til den akutte sikring af lægedækningen pege i retning af afslag på ansøgninger om nedsat arbejdsbelastning, men samtidig kan udvidede muligheder derfor være et rekrutteringsparameter i disse områder ligesom udbud af 0-ydernumre samt nedsat patienttal kan bruges i rekrutteringsøjemed. I det følgende vurderes de enkelte redskaber i relation til ansøgninger om arbejdsnedsættende foranstaltninger fra praksis Nedsat patienttal/lukning under normtallet Denne mulighed er beskrevet i overenskomsten 7,stk. 3: Stk. 3. Praksis, der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. lægekapacitet end 1600, kan søge samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal gruppe 1-sikrede, dog ikke under 538. Ansøgning fra læger, der er fyldt 60 år, yngre nyrekrutterede læger eller læger, som i min. 6 timer om ugen har bibeskæftigelse med undervisning/konsulentjob/fagpolitisk arbejde bør så vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at forringe patienternes valgmulighed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning. Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at patienter ikke har adgang til at vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand på 15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et 13

14 nærmere defineret geografisk område, eller patienter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang. Pr. august 2016 er der i alt 22 praksis, der har lukket under normtallet. Heraf er 12 beliggende i den vestlige del af regionen og 10 i Fyns-/trekantsområdet. I lægedækningstruede områder er det problematisk med mange lukninger under normtallet/nedsat patienttal, da det hæmmer lægevalget. Udover ovenstående er der også 7 praksis, der har selektiv lukket, dvs, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et nærmere geografisk område, eller patienter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang. Med baggrund i sikring af lægedækningen via sikring af borgernes frie lægevalg er strategien i forhold til nedsat patienttal/lukning under normtallet, at: - Ved ansøgninger om arbejdsnedsættende foranstaltninger såsom delepraksis, ansættelse af læge i praksis og ekstra ansat læge fra praksis i ikke-lægedækningstruede områder overvejes som første løsningsmulighed tilbud om lukning under normtal/nedsat patienttal som arbejdsaflastning. Tilladelsen betinges som udgangspunkt af muligheden for åbning for patienttilgang, hvis lægedækningssituationen forværres. Hvor samarbejdsudvalget ikke på rimelig vis kan afvise lukning for tilgang, tildeles selektiv lukning, således at tilflyttere, der ikke kan anvises lægevalg, kan tilmeldes praksis. Med hensyn i overenskomstens 7, stk. 1 om retten til at få lukket for tilgang for praksis med over 1600 tilmeldte skal muligheden i samme såfremt patientens mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urimeligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilladelse til lukning for tilgang af gruppe 1-sikrede til genstand for forhandling i samarbejdsudvalget bruges aktivt Generationsskifteaftale Denne mulighed er beskrevet i overenskomsten 19 stk. 1-3: Stk. 1. Med henblik på at lette praksisoverdragelse har en praktiserende læge ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin. Efter 6 måneder skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis i en varighed op til 5 år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende praktiserende læge ophører i praksis. Stk. 2. Generationsskiftemodellen i henhold til stk. 1 kan anvendes i områder som praksisplanen udpeger som aktuelt lægedækningstruede. Stk. 3 Ligeledes med henblik på at lette praksisoverdragelse kan en praktiserende læge, som ikke har praksis i lægedækningstruede områder jf. stk. 2, ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en speciallæge i almen medicin, uden at have en ledig kapacitet. Efter 6 måneder skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis i en varighed op til 5 år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende praktiserende læge ophører i praksis. 14

15 I praksis med ret/tilladelse til generationsskifteaftale kan to læger i praksis altså deles om én læges patientkapacitet, som udgangspunkt i op til 5 år. Muligheden for ovenstående generationsskifteaftaler blev indført med overenskomsten af og er derfor relativ ny. Der er pr. august 2016 ialt 5 praksis, der har ansat en læge i en generationsskifteaftale. Praksis i lægedækningstruede områder er overenskomstmæssigt sikret ret til generationsskifteaftaler, mens praksis i ikke-lægedækningstruede områder kan ansøge samarbejdsudvalget. Det er vigtigt at bemærke, at praksis ikke forpligtes til at passe flere patienter ved generationsskifteaftaler. Med baggrund i sikring af lægedækningen via en mere hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse af læger i regionen er strategien at: - Ansøgninger om generationsskifteaftaler fra praksis i ikke-lægedækningstruede områder imødekommes som udgangspunkt ikke. - Såfremt det af særlige grunde anses for hensigtsmæssigt at imødekomme en ansøgning fra en praksis i et ikke-lægedækningstruet område, begrænses muligheden til, at der skal ske fuldstændig overdragelse af kapaciteten senest 2 år efter indgåelsen af kompagniskabet Ansættelse af læge I henhold til overenskomstens 20 kan praksis ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at besætte en ledig lægekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i stedet for med en kompagnon. Ligeledes kan der ansøges om, at delepraksistilladelse effektueres ved ansættelse af en speciallæge i almen medicin. Samarbejdsudvalget imødekommer ansøgningen, med mindre væsentlige forhold taler imod. Ansættelse fremfor kompagniskab anses som attraktivt for særligt nogle af de yngre læger i forhold til at vælge at arbejde i almen praksis. Strategien i forhold til ansatte læger i henhold til 20 er: - Såfremt væsentlige forhold ikke taler imod ansættelse af læge gives tilladelse her til. - Der knyttes som udgangspunkt ikke vilkår, herunder tidsbegrænsning, til tilladelsen Ansættelse af ekstra læge Denne mulighed er beskrevet i overenskomstens 21: Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsberegningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådighed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, eller for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vilkår til tilladelsen Muligheden for en ekstra ansat læge blev indført med overenskomsten af og er således relativt ny. Der er pr. februar ekstra ansat læge i Region Syddanmark. 15

16 I lyset af lægemanglen i regionen via en hensigtsmæssig udnyttelse af lægekapaciteten er strategien i forhold til ansøgninger om ekstra ansatte læger: - Der gives kun undtagelsesvis tilladelse til ekstra ansatte læger i praksis ved ansøgning fra praksis. - Tilladelse til ekstra ansat læge kan kun meddeles, hvis omfanget af det fagpolitiske arbejde er af betragteligt omfang. - Der skal til tilladelser om ekstra ansat læge knyttes følgende vilkår: o At tilladelsen bortfalder, når begrundelsen for tilladelsen bortfalder eller der sker reduktion i omfanget af det fagpolitiske arbejde (praksis forpligtes til at meddele ændringer til samarbejdsudvalget) o Tilladelsen gøres tidsbegrænset o Der sættes et øvre loft for den ekstra læges timetal i praksis (svarende til det dokumenterede timetal for det fagpolitiske arbejde) o At tilladelsen revurderes efter 1 år Delepraksis Muligheden for delepraksis er beskrevet i overenskomsten 22, hvori er anført, at hensynet til læger med behov for nedsat arbejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis. Ved delepraksis forstås, at der optages en ekstra læge i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af de konkrete forhold gøre delepraksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet, som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den årlige fastsættelse af lægedækningen i området. Delepraksis kan ikke anmode om at få lukket for patienttilgangen ved et lavere patientantal end denne mindste patientkapacitet. Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det det maksimale patientantal, den pågældende delepraksis kan få tilmeldt. Pålagt lukkegrænse skal kunne begrundes i hensynet til de øvrige praksis i områder, hvor der ikke mangler lægekapacitet. Tilladelse til delepraksis meddeles, hvor den praktiserende læge på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning. Tilladelse til delepraksis kan endvidere meddeles, såfremt den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner så som undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde i minimum 6 timer pr. uge. Praksis, der har fået tildelt delepraksistilladelse før 1. september 2014, kan fortsætte på de vilkår, der er fastsat for deres konkrete tilladelse, eller de kan søge om at få fastsat en nedre og øvre lukkegrænse. Såfremt en læge udtræder af en sådan delepraksis, og delepraksis fortsat ønskes, skal praksis søge samarbejdsudvalgets tilladelse hertil. Vilkårene for tilladelsen afhænger da af antallet af tilmeldte patienter set i forhold til antal lægekapaciteter, som praksis råder over. Hvis praksis har færre end patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, som praksis råder over, vurderes ansøgningen på samme måde som en ansøgning fra en praksis, der ikke tidligere har haft tilladelse til delepraksis. Hvis praksis har flere end patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, som praksis råder over, skal praksis enten have tilladelse til at fortsætte delepraksis dvs. praksis kan tage en ny delelæge ind i stedet for den udtrædende eller samarbejdsudvalget skal tildele praksis en ny lægekapacitet. Hvis der meddeles tilladelse til fortsat delepraksis, kan samarbejdsudvalget foretage en ny vurdering af og 16

17 eventuelt ændre den mindste patientkapacitet eller lukkegrænse, der tidligere er fastsat for den pågældende delepraksis. Der er pr. august 2016 i alt 49 delepraksis i Region Syddanmark. Disse fordeler sig geografisk med 22 praksis på Fyn, 15 i trekantsområdet, 1 i den vestlige del af regionen og 11 i den sønderjyske del af regionen. Idet delepraksis kan medføre et fald i antal tilmeldte patienter pr. læge kan delepraksis understøtte en uhensigtsmæssig udnyttelse af lægekapaciteten i regionen. I lyset af lægemanglen i visse dele af Region Syddanmark og den ulige fordeling af lægeressourcerne og rekrutteringsmulighederne, er strategien i forhold til delepraksis: I ikke-lægedækningstruede områder: - Der udøves en restriktiv linje i forhold til tildeling af delepraksistilladelser - Hvis det anses for nødvendigt, at praksis skal aflastes, tilbydes i stedet hellere lukning for tilgang, evt. under normtallet. - Fagpolitisk arbejde som baggrund for deletilladelse skal som udgangspunkt have et omfang på minimum en halvtidsnormering for at praksis kommer i betragtning til en deletilladelse. - Såfremt praksis får tilladelse til delepraksis skal der aktivt tages stilling til, hvorvidt der skal fastlægges en mindstekapacitet og en lukkegrænse. Det afhænger af den konkrete situation, hvorvidt der fastsættes mindstekapacitet og lukkegrænse. - Såfremt der fastlægges en mindstekapacitet og lukkegrænse vil udgangspunktet være en mindstekapacitet på 1550 og en lukkegrænse på 1700 patienter pr. lægekapacitet. I lægedækningstruede områder: - Mulighed for delepraksis benyttes fortsat som et rekrutteringsredskab i forhold til praksis i lægedækningstruede områder. - Såfremt praksis får tilladelse til delepraksis skal der aktivt tages stilling til, hvorvidt der skal fastlægges en mindstekapacitet og en lukkegrænse. - Såfremt der fastlægges en mindstekapacitet og lukkegrænse vil udgangspunktet være en mindstekapacitet på 1700 og en lukkegrænse på 1850 patienter pr. lægekapacitet. 4.6 Sikring af lægedækningen ved påvirkning af praksisstrukturen Det er vigtigt, at regionens strategi for sikring af lægedækningen rummer en strategi ved akut opstået lægemangel og at der samtidig arbejdes med påvirkning af praksisstrukturen på den lange bane. Der har siden regionens første praksisplan i 2008 været arbejdet målrettet på at skabe en bæredygtig praksisstruktur primært med henblik på fremme af rekrutteringsmulighederne til praksis. Dette er sket på mange planer, som adresseres nedenfor med henblik på beskrivelse af den fremtidige strategi på områderne Målrettet kapacitetsfordeling med henblik på fremme af flerlægepraksis 17

18 Generelt betragtet foretrækker yngre læger at nedsætte sig i flerlægepraksis fremfor enkeltmandspraksis. Regionens første praksisplan fra 2008 lagde sporene for at arbejde aktivt for en bæredygtig praksisstruktur i Region Syddanmark, bl.a. via understøttelse af etablering af flerlægepraksis. Dette er fortsat strategien og indgår positivt i vurderingen, når praksis eks. ansøger om flytning af praksis hen imod andre praksis og ved udmøntning af ydernumre Etablering af sundhedshuse Der etableres i disse år sundhedshuse og sundhedscentre i udkantsområder over hele landet og således også i Region Syddanmark. Med sundhedshusene samles praktiserende læger og andre ydere fra praksissektoren, regionale funktioner som ambulatoriefunktioner, jordemoderkonsultationer og billeddiagnostik samt kommunale tilbud om træning, pleje og forebyggelse i de samme fysiske rammer. Regionsrådet har besluttet at arbejde på etablering af et antal sundhedshuse i i den udstrækning, der er økonomisk råderum til det. Hertil kommer, at parterne bag Aftale om regionernes økonomi for 2016 er enige om, at understøtte etablering af sundhedshuse. Der opslås således en pulje til læge- og sundhedshuse i Det vurderes som et klart rekrutteringsparameter, at praksis er beliggende i fællesskaber. Dels med flere læger og dels med andre sundhedsaktører. Det er intentionen med sundhedshusene: At etablere sundhedstilbud, som er tæt på og let tilgængelige for borgere og patienter. Sundhedshusene skal sikre, at der er sammenhæng og faglig tyngde i behandlingen af borgere og patienter også i deres nærmiljø. At styrke muligheder for rekruttering af læger i udkantsområderne, hvor det er svært at fastholde lægedækningen Der er i Region Syddanmark gode erfaringer med etablering af sundhedshuse, særligt i med hensyn til øgede rekrutteringsmuligheder i lægedækningsmæssigt truede områder. På denne baggrund indgår etablering af sundhedshuse fortsat som et element i bestræbelserne på at sikre lægedækningen i lægedækningstruede områder i regionen. Regionen kan, som led i en aftale med en læge om at flytte ind i et sundhedshus eller større lægefællesskaber/flerlægepraksis (bæredygtige og fremtidssikrede praksis) aftale at understøtte, at denne læge holdes skadesløs med op til 50% af flytteudgifterne (max kr.) Strukturændringer i praksis For at opnå en mere bæredygtig praksisstruktur i overensstemmelse med praksisplanen, kan regionen opkøbe ydernumre jf. sundhedslovens 227 stk. 2. Det kan være f.eks. være relevant i forbindelse med etablering af sundhedshuse, hvor det er vigtigt, at praktiserende læger, som tovholdere for patienterne, flytter ind og hvor det ikke er muligt eller giver umiddelbar mening at f.eks. ældre sololæger flytter ind. 18

19 Det har hidtil været et element i den tidligere 2 aftale og det er anvendt på den måde, at praksis har fået en godtgørelse på 200 kr. pr. tilmeldt gruppe 1 sikret i forbindelse med ophør i praksis. Praksis har mulighed for fortsat at sælge praksis, men det er på betingelse af, at den nye læge flytter ind i sundhedshuset. Hvis praksis sælges, bortfalder godtgørelsen Rekrutteringstiltag Regionen har siden 2012 for alvor sat fokus på rekruttering som et redskab til sikring af lægedækningen i regionen. Der skal fortsat arbejdes med rekrutteringen og Projektet Rekruttering Almen Praksis er forlænget i 3 år til 31. december Rekrutteringsteamet har udarbejdet et nyt Initiativkatalog , der beskriver initiativerne rettet mod de forskellige lægegrupper (KBU- Læger, Introduktionslæger, Hoveduddannelseslæger og Præ PLO er) samt generelle rekrutteringsinitiativer. Enkelte af disse initiativer er siden udgået, men de fleste består. Dette fokus bibeholdes de kommende år. Dette gælder både i forhold til at fremme de unge lægers valg af specialet almen medicin, fremme valg af uddannelsesstillinger i Vest- og Sønderjylland og fremme nedsættelse i disse samt øvrige rekrutteringstruede områder. I forbindelse med sidstnævnte kan nye læger i særlige tilfælde i disse områder sikres særligt favorable vilkår, eks. i form af arbejdsnedsættende foranstaltninger. Rekrutteringstiltag er særligt interessante, hvor markedet er begrænset. Der henvises til bilag 2 for en oversigt over rekrutteringstiltagene i Region Syddanmark. Udenlandske læger Der er rekrutteret udenlandske læger til Region Syddanmark i flere omgange. Det har været en succes og flere af lægerne har købt praksis i regionen og det vil fortsat være et værktøj, som kan bringes i spil Flyttetilladelser Det er regionen, som træffer afgørelse ved ansøgninger om flytning af praksis. Strategien i forhold til ansøgninger om praksisflytninger er: - Flytninger af praksis, som er i overensstemmelse med praksisplanen meddeles. - Såfremt flytningen af praksis ikke umiddelbart anses at være i tråd med praksisplanen vurderes ansøgningen i et lægedækningsmæssigt perspektiv, herunder om rekrutteringsmulighederne skønnes fremmet ved en tilladelse. 4.7 Øvrige tiltag Vagtlæger Bemandingen af lægevagten forestås af PLO Syddanmark. Alment praktiserende læger har i hht. overenskomstens 38 stk. 5 ansvaret for lægebetjeningen i vagttiden. Udover læger, der er tilmeldt 19

20 overenskomsten om almen praksis, kan læger søge og få vagtydernummer, hvorved de kan deltage i vagtordningen. Pr 2015 var der i Region Syddanmark 184 sådanne læger, som er vagtlæger uden at have ydernummer i praksis. 94 af disse er speciallæger i almen medicin. En del af disse deltager i lægevagten i et sådant omfang, at det må anses at være deres fuldtidserhverv. Hvis en del af disse læger i stedet arbejdede i praksis ville en del af lægemanglen kunne mindskes. Der til kommer, at der kan være et potentielt kvalitetsmæssigt problem, da det i forhold til at arbejde i almen praksis er et relativt mere snævert sygdomsfelt, vagtlægerne håndterer. Ca. halvdelen af lægerne med vagtydernummer er yngre læger under 40 år. Læger i aldersgruppen år udgør 28,3%, år 15,2% og over 70 år 7,6%. Ca. halvdelen af lægerne med vagtydernumre er uddannede speciallæger i almen medicin, mens knap den anden halvdel har autorisation med tilladelse til selvstændigt virke. Det vil sige, at de har gennemført klinisk basisuddannelse, men endnu ikke er uddannede speciallæger. 2 læger har anden speciallægeuddannelse. Det skal undersøges nærmere, hvordan bemandingen af lægevagten bedst muligt kan indgå som et element i sikringen af lægedækningen Forlængelse af fristen for besættelse af ledige ydernumre Der er pr. september 2016 i alt 28 ubesatte ydernumre i praksis i Region Syddanmark. Af disse befinder 17 sig i det Vest- og Sønderjyske område samt på Langeland og Ærø. De ledige ydernumre er erhvervet enten ved ophør af kompagnon i kompagniskabspraksis, ved tildeling af ydernummer fra samarbejdsudvalget/regionen eller ved opkøb af en anden praksis. Praksis har i henhold til overenskomsten ret til at have ydenummeret ubesat i op til 1 år, hvorefter det inddrages af samarbejdsudvalget og tilfalder regionen, som kan udmønte det igen i henhold til praksisplanen. Strategien i forhold til forlængelse af fristen for besættelse af et ledigt ydernummer er: - Udgangspunktet er, at praksis har ét år til besættelse af den ledige kapacitet. - Praksis kan dog søge om forlængelse af fristen for besættelse af ydernummeret og 1. fristforlængelse kan gives uden at praksis har en konkret plan. 2 fristforlængelse gives såfremt, der indenfor et år er en konkret plan med en navngiven læge for besættelse af kapaciteten. Som udgangspunkt gives praksis op til et år ekstra til besættelse af kapaciteten Udbud af ekstra ydernumre Det er i praksisplanen skitseret, hvor der i den kommende planperiode skal udmøntes ydernumre. Ydernumrene udmøntes efter opslag og ansøgninger. 20

21 Derudover råder regionen over en række ydernumre (uden patienter tilknyttet), som er tilfaldet regionen enten som følge af et praksisophør uden overtagelse af anden læge eller ved, at et ledigt ydernummer er overgået til regionen, fordi praksis ikke har kunnet få det besat. Nogle af disse ydernumre er oprindeligt reserveret til specifikke områder. Der er pr i alt 12 kapaciteter i regionens såkaldte kapacitetsbufferkasse. Disse ydernumre kan regionen anvende målrettet i forhold til sikring af lægedækningen. De kan eksempelvis udbydes på favorable vilkår i lægedækningsmæssigt truede områder til yngre læger. Hvorvidt ydernumre sælges og til hvilken pris eller om de overdrages vil afhænge af en vurdering af markedet i de pågældende områder. 21

22 Bilag 1: Rekrutteringskatalog for rekruttering af læger til almen praksis i Region Syddanmark (pixiudgave) PIXI-udgave af Initiativkatalog i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af YL i almen praksis med fokus på de lægedækningstruede områder Regionsrådet godkendte den 27. april 2015 Rekrutteringsprojektet forlængelse, herunder rekrutteringsteamets forlængelse i yderligere 3 år til udgangen af Oplæg til nyt Initiativkatalog er udarbejdet af rekrutteringsteamet og godkendt af projektgruppen på mødet den 16. april