NOTAT FITNESS I FORENINGSREGI ELLER I KOMMERCIELT CENTER

Transkript

1 11. SEPTEMBER 2012 DIF NOTAT FITNESS I FORENINGSREGI ELLER I KOMMERCIELT CENTER Fra: Kasper Lund Kirkegaard, Team Analyse Notat baseret på forskningsprojekterne sved for millioner og sundhed for millioner (syv delrapporter i alt) samt ph.d.-afhandling Fitnesskultur.dk omhandlende fitnesskulturens historie og udvikling, herunder empiriske studier af aktive fitnessudøvere i foreningsbaserede fitnesscentre sat over for kommercielle fitnesscentre. Datamateriale Undersøgelserne bygger bl.a. på fuldførte besvarelser af aktive fitnessudøvere, samt 21 interviews gennemført blandt centralt placerede personer og beslutningstagere i fitnesskulturen. Baggrund Foreningsdrevne fitnesscentre har en lang historie, der i princippet går helt tilbage til de første Atletforeninger i slutningen af 1800-tallet. Men i de seneste ti år er foreningsbaserede, via udviklingsprojekter som Foreningsfitness, vokset frem som de store idrætsorganisationers satsninger på at etablere fitnesscentre for at sikre foreningslivet fodfæste på et ellers gennemkommercialiseret fitnessmarked. Konklusioner Nedenfor er det empiriske fund opstillet i underpunkter se også bilag 1 med skitseoversigt over de forskellige empiriske fund koblet til hhv. medlemmer og kunder (Bilag 1 - Fitnesskulturens aktive udøvere ligheder og forskelle). Empiriske fund medlemmer vs. kunder Gennemsnitsalderen for den samlede undersøgelse er 37,2 år. I kommercielt regi er gennemsnitsalderen på 34,7 år, mens gennemsnitsalderen i foreningsregi er på 43,2 år. Det er samtidig tydeligt, at de foreningsbaserede fitnesscentre rummer flere aldersgrupper, da aldersspredningen er større og både dækker over en større andel unge under 19 år og en større andel, der er over 50 år end i kommercielt regi. Samlet set tyder det på, at foreningsbaserede fitnesscentre formår at tiltrække et bredere spektrum af medlemmer i alle aldre og ikke er helt så strømlinede og kundesegmenterede, som de ungdomsprægede træningsmiljøer i de store kommercielle fitnesskæders mere strømlinede koncepter synes at være. Derved står fitnessforeninger stærkere i deres argumentation for, at deres satsning på oprettelse af ikke-kommercielle, foreningsbaserede fitnesscentre i praksis rummer bredere befolkningsgrupper og måske ligefrem kan være et supplement til markedets øvrige idrætsudbydere frem for udelukkende at være konkurrenter. Fitnesskulturen er samlet set en fællesnævner for en lang række motionsprægede træningsformer, der kan tiltrække stort set alle typer af befolkningen dog med undtagelse af borgere på overførselsindkomst. Ud over kommunale svømmehaller (Breivik & Rafoss, 2005), er der næppe mange andre idrætsanlæg som fitnesscentre,

2 der appellerer til så brede befolkningsgrupper på én og samme tid, og hvor ung som gammel kan træne i samme rum uden at være på samme konditionsmæssige, fysiske, tekniske eller motoriske niveau. Empiriske fund motiv til fitnesstræning og selvvurderet helbred Under ét konkluderer studierne, at fitnesstræningen i høj grad er en aktivitet, man går til på linje med andre idrætsgrene. Deltagerne træner således stort set hele året rundt, ligesom træningen har en selvstændig værdi for de aktive. De empiriske undersøgelser af aktive fitnessudøvere påviser, at foreningsbaserede fitnesscentre, på linje med kommercielle centre, både formår at motivere nye grupper til fysisk aktivitet og fremmer den selvvurderede sundhed blandt en stor del af medlemmerne. Blandt alle de foreningsdrevne centre angiver 18 pct. af medlemmerne således, at de var fysisk inaktive, inden de meldte sig ind i deres fitnesscentre. Cirka dobbelt så mange 34 pct. blandt alle medlemmerne under Foreningsfitness vurderer desuden, at de har opnået fremgang i deres helbredstilstand siden indmeldelsen. SIDE 2 AF 5 For et stort mindretal 32 pct. hos Foreningsfitness er fitness desuden den eneste idrætsgren eller motionsform, som medlemmet dyrker. Kun et forsvindende lille mindretal bruger fitness som en form for grundtræning til en anden, primær idrætsgren. Der er store forskelle på selve den træningskultur, som et foreningsbaseret center og kommercielt fitnesscenter resulterer i. Dette omhandler både selve indretningen og den måde, man appellerer til nye medlemmer/kunder på. Den store forskel på de forskellige aldersgruppers primære træningsmotiv og -begrundelse vil med stor sandsynlighed kunne afspejle sig i fitnesscentres træningsmiljø og stemning, hvilket en større analyse af aldersgrupperinger fordelt på organiseringsform bekræfter. Empiriske fund - det sociale fællesskab og træningsformer Generelt er tilfredsheden med fitnesscentrenes rammer og tilbud højere blandt medlemmer i foreningsbaserede fitnesscentre, herunder Foreningsfitness, end blandt kunder i kommercielle fitnesscentre. Det gælder både i forhold til faciliteterne, forholdet til andre trænende, træningsudstyret, selve træningsudførelsen, instruktørerne og det generelle serviceniveau. Dog er tilfredsheden med udbuddet af holdaktiviteter lavere blandt medlemmerne i Foreningsfitness, hvilket sandsynligvis afspejler, at mange foreningsdrevne centre ikke udbyder holdtræning, men overlader dette marked til lokale nærliggende gymnastikforeninger. Dette viser sig også ved, at hovedparten af medlemmerne under Foreningsfitness udelukkende træner individuelt. På længere sigt kan dette blive en udfordring, fordi holdaktiviteter generelt ser ud til at styrke tilfredsheden hos aktive fitnessudøvere, og fordi produktudviklingen inden for holdtræning har tiltrukket mange nye kunder til kommercielle centre. Disse nye grupper risikerer foreningerne på sigt at gå glip af, hvis de ikke udvikler holdprodukter. Trods de mange medlemmer, der træner individuelt i de foreningsbaserede centre, føler cirka halvdelen af medlemmerne dog, at de er en del af et stærkt socialt

3 fællesskab. Cirka en tredjedel har ligefrem formået at danne nye venskaber i fitnesscentret, mens dette stort set ikke gør sig gældende blandt kunder i kommercielle centre. Foreningen som ramme for aktiviteten I forhold til spørgsmålet om, hvor stor betydning selve organiseringen som foreningsdimensionen har for medlemmerne, er resultaterne fra undersøgelsen mere tvetydige. På den ene side giver mange medlemmer især under Foreningsfitness udtryk for, at de ser det som noget positivt, at centret er foreningsdrevent, og 28 pct. af Foreningsfitness' medlemmer afviser at ville træne i et kommercielt center med de samme tilbud som deres forening. På den anden side siger blot 15 pct. af medlemmerne under Foreningsfitness, at det var afgørende for dem, at deres fitnesscenter var foreningsdrevet, da de meldte sig ind. De foreningsdrevne centre kan således ikke kun overleve på at være foreningsdrevne, men må kunne konkurrence på pris og kvalitet i forhold til andre aktører på markedet. Indtil videre ser dette ud til at lykkes. SIDE 3 AF 5 Kriterier for succes: Faciliteten skal være fleksibel (åben for mange aktivitetsformer på samme tid), lettilgængelig (god fysisk placering og lange åbningstider), tidssvarende i både serviceniveau og udstyr (genkendeligt og moderne træningsudstyr) samt have et acceptabelt rengøringsniveau især når det gælder omklædnings- og badeforhold. Idrætsaktiviteten skal være nytteorienteret med sundhedsfremme i centrum med let tilgængelige motionsformer, der appellerer bredt og kan medvirke til den enkeltes velbefindende og fysiske form. Medlemmer er i udpræget grad mere tilfredse med ledelsen og organisationen end kunderne, der i langt højere grad svarer, at spørgsmålet omhandlende tilfredshed med ledelsen ikke er relevant for dem. Foreningslivets relationer til den ideelt set medlemsvalgte ledelse har sandsynligvis stor indflydelse på denne svarfordeling, mens kundernes relation til en stor virksomheds ledelse i de fleste tilfælde kun er relevant i klagesager, hvor der indgår et økonomisk aspekt. Selve den oplevede afstand mellem de menige medlemmer/kunder og ledelsen er således et forhold, der kan tillægges meget forskellig betydning i vurderingen af de to udsagn.

4 Bilag 1. Fitnesskulturens aktive udøvere ligheder og forskelle Kategori Generelle ligheder Særligt for den foreningsbaserede organisering medlemmer Alderssegment Geografisk placering Erhvervsprofil Fitnesstræning og børn Idrætsvaner ud over fitnesstræning Træningens organisering Træningsmotiver og -begrundelser Den samlede gruppe respondenter udgjorde et meget spredt alderssegment. Fitnesskulturen kom i første omgang til de store byer og blev herefter i den kommercielle variant udbredt til andre bymiljøer, mens foreningerne primært organiserede fitness i landsbysamfund. Langt de fleste aktive fitnessudøvere er enten studerende eller erhvervsaktive. For de erhvervsaktive har cirka halvdelen et fleksibelt arbejde, hvor skellet mellem arbejdstid og fritid er flydende og fleksibelt. Fitnesskulturen er i mindre grad end andre idrætskulturer præget af en nedgang i den træningsmæssige aktivitet, når der fokuseres på børns indflydelse på træningens regelmæssighed. Fitnesstræning bør karakteriseres som motionsformer, som man går til også i foreningsregi, hvor forestillinger om, at fitnesstræning ofte var grundtræning i relation til en hovedidræt har floreret. Det samlede indtryk blandt de aktive fitnessudøvere er, at individuelle træningsformer dyrkes i højere grad end de holdbaserede træningsformer. Der er dog også en stor gruppe, som blander individuel træning og træning på hold. Når man ser på træningsmotiverne, er sundhedsmotiver samlet set vigtigere end de kropsæstetiske I foreningerne er medlemsbasen sammensat af mange forskellige alderssegmenter, der medvirker til en mere folkelig fitnesskultur. Den foreningsbaserede organisering af fitness dominerer i de mindre landsbysamfund. I de foreningsbaserede fitnesscentre er der en majoritet af erhvervsaktive, som hovedsageligt er ansat i funktionærstillinger i den private sektor. I foreninger har børn, i lighed med andre studier af samme situation, en direkte negativ indflydelse på træningens regelmæssighed. Medlemmer dyrker i højere grad end kunder også andre former for idræt end fitnesstræning. Dette kan skyldes de manglende holdtræningsfaciliteter, men dækker måske også over en mere alsidig idrætskultur i foreningsregi. Medlemmer træner mere individuelle træningsformer end kunder, hvilket kan forklares med manglende træningsfaciliteter. Den foreningsbårne fitnesskultur er således mere individuel i selve træningens praktiske udførelse end den kommercielle variant. I foreninger træner de generelt ældre fitnessudøvere i høj grad for at komme i eller vedligeholde en fysisk form og med henblik på kropsligt velvære. Sundhedsmotiver Særligt for den kommercielle organisering kunder Stor andel af unge mellem 20 og 29 år, hvilket resulterer i en decideret ungdomsdomineret fitnesskultur. Den kommercielle organiseringsform dominerer i de større byer København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og andre mellemstore byer. I de store kommercielle fitnesscentre og - kæder dominerer unge studerende. I kommercielle fitnesscentre er fitnesstræningens regelmæssighed uafhængig af både børn og køn dvs. at de traditionelle forestillinger om børns negative indflydelse på træningsmængden i kommercielt regi ikke kan genfindes empirisk. En langt større andel af kunder dyrker fitness som den eneste aktivitet. Fitnesskunder træner i højere grad på hold end medlemmer, og generelt må det antages, at kommercielle centre både råder over flere holdtræningsfaciliteter og har et bredere udbud af holdtilbud og -koncepter end foreningsbaseret fitness. Kropsæstetiske træningsmotiver dominerer for udøvere under 30 år, hvilket også vil afspejle sig i SIDE 4 AF 5

5 træningsmotiver. I takt med at fitnessmedlemmernes alder stiger, stiger andelen, der tilkendegiver, at de træner med sundhedsmotiver for øje. Dette gælder uanset organiseringsform og køn. De aktive fitnesskunder og -medlemmer i denne undersøgelse er samlet set meget tilfredse med instruktørernes service, træningslokalerne, antallet af holdtimer, træningsudstyret, kvaliteten på holdaktiviteterne, rådgivningen og prisniveauet. Når talen falder på, om fitnessudøverne føler sig som 'medlemmer' eller som kunder', forekommer organiseringsformen ikke at have den store betydning. og -begrundelser spiller således en større rolle i foreninger end i kommercielle centre. træningslokalets stemning og indretning. Tilfredshed Medlem eller kunde? Medlemmer er generelt mere tilfredse end kunder, især når det kommer til prisniveau, hvilket også afspejler en reel forskel mellem foreninger og kommercielle centres prisniveau. Medlemmer føler sig som det, de er medlemmer i en forening. Isoleret er der samlet set tale om udbredt tilfredshed blandt kunderne, men tilfredshed vedrørende forhold til de andre medlemmer og i forhold til prisen på abonnementer er kunder markant mindre tilfredse end medlemmer. Flertallet af kunder føler også, at de er medlemmer i højere grad end kunder, hvilket er et interessant fund. SIDE 5 AF 5