Resultatløn 2014/2015 en afrapportering i forhold til resultatmålene

Transkript

1 Resultatløn 2014/2015 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 1. Masterclass vægt 10% Det igangværende talentarbejde (Forskerspirer og Talentelever på ATU) suppleres med et tilbud om Masterclass, der skal være åbent for alle elever i Campus Grindsted. Målet er, at der bliver arrangeret tre gange Masterclass med forskelligt fokus, for at så mange elever som muligt tilgodeses m.h.t. interesse. I løbet af skoleåret er der blevet arrangeret tre arrangementer: - Game of Thrones i et filosofisk perspektiv v/morten Sandberg (ca. 30 tilhørere) - Kærlighed og aldring i et videnskabeligt perspektiv v/mads Eg Andersen (ca. 60 tilhørere) - Retorik v/chris Holst Preuss (ca. 200 tilhørere) Opfordring fra Elevrådet til at tage eleverne med på råd ved planlægning. GB: Masterclass har fungeret som foredrag, men fremadrettet også som en overbygning til f.eks. MA A eller EN A.. 2. Elevtrivsel vægt 25% I forbindelse med fastholdelsesarbejdet sættes der fokus på elevernes trivsel. Dette sker ved - at der oprettes en ny funktion: klassekoordinator, hvis primære fokusområde er elevernes trivsel. Arbejdsopgaven evalueres og justeres ved skoleårets afslutning. - en elevtrivselsundersøgelse (ETU) med efterfølgende opfølgning på resultatet. - Hver klasse har fået en klassekoordinator, der som hovedopgave har elevernes trivsel. Det første år med funktionen blev evalueret på et fællesmøde i maj, hvor man bl.a. reviderede klassekoordinatorernes arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne ligger beskrevet på skolens Intranet i A-Z. - ETU 2014 blev gennemført i efteråret og med en svarprocent på 99 er denne undersøgelse et rigtigt godt arbejdsredskab for det videre arbejde i ledelsen og relevante udvalg. ETU en har været diskuteret i bestyrelsen og relevante udvalg. De områder, der sættes fokus på er især: Organisering Undervisning Undervisere Inden for alle tre områder er der blevet lavet tiltag, der skal sikre en forbedring, som forhåbentlig viser sig i den næste ETU. Beskrivelse af klassekoordinatorernes rolle skal opdateres i A-Z hos eleverne.

2 3. Karakterudviklingen vægt 25% Styrelsen for IT og Læring (UNI-C) i Undervisningsministeriet er for nylig begyndt at offentliggøre karaktergennemsnit i de enkelte fag i relation til de karaktergennemsnit, man skulle forvente, når man ser på den enkelte skoles elevgrundlag (den socioøkonomiske reference). Da karaktergennemsnit med den socioøkonomiske reference er et bedre grundlag for at vurdere kvaliteten af undervisningen end de rene karaktergennemsnit, vil vi undersøge, hvordan karaktererne i de enkelte fag på Grindsted Gymnasium & HF ser ud sammenlignet med karaktererne på landsplan, når man tager hensyn til den socioøkonomiske reference. Desuden vil vi undersøge, hvordan udviklingen i disse karaktergennemsnit har været gennem de seneste år. Formålet er at få afdækket, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats for at få hævet kvaliteten. Resultatopfyldelsen måles på, at der gennemføres en undersøgelse af karaktergennemsnit med hensyntagen til den socioøkonomiske reference i de enkelte fag både i STX og i HF med henblik på næste år at få iværksat foranstaltninger - for at sikre opretholdelsen af kvaliteten af undervisningen i de fag, hvor Grindsted Gymnasium & HF ligger pænt sammenlignet med andre skoler - for at forbedre kvaliteten af undervisningen i de fag, hvor Grindsted Gymnasium & HF ligger dårligere sammenlignet med andre skoler. I løbet af skoleåret 2014/2015 er der blevet gennemført en større karakterundersøgelse, hvis resultater er blevet lagt på skolens intranet, hvor lærerne har adgang til dem. Karaktererne i både STX og HF er i udvalgte fag i perioden fra 2010 til 2014 blevet sammenlignet med karaktererne på skoler, hvor eleverne har nogenlunde samme sociale og økonomiske baggrund som vores elever (de såkaldte socioøkonomiske referenceskoler). Desuden er samtlige karakterer i både STX og HF i afsluttende fag blevet sammenlignet med de tilsvarende karakterer på landsplan siden gymnasiereformen. Endelig er årskaraktererne i STX blevet sammenlignet med eksamenskaraktererne i de enkelte fag siden gymnasiereformen. Undersøgelsens hovedresultater kan kort opsummeres således: - I STX har karaktergennemsnittet over årene været lidt bedre end forventet i forhold til de socioøkonomiske referenceskoler. Men tendensen ser ud til at være ved at ændre sig. I de første år af perioden ligger karaktergennemsnittet bedre end i de sidste år af perioden. - I HF har karaktergennemsnittet over årene været lidt dårligere end forventet i forhold til de socioøkonomiske referenceskoler. Også her ser det ud til, at udviklingen går den forkerte vej. Det er især i de sidste år, at karaktergennemsnittet har været forholdsvis lavt. - I STX er der ikke noget tydeligt mønster, hvis man sammenligner de mundtlige års- og eksamenskarakterer i de enkelte fag med karaktererne i de samme fag på landsplan. Det gælder også ved de skriftlige årskarakterer. Men ved de skriftlige eksamenskarakterer ligger resultaterne i næsten alle fag under landsgennemsnittet. - I HF ligger de mundtlige eksamenskarakterer pænt sammenlignet med landsgennemsnittet. Men igen ligger de skriftlige eksamenskarakterer under landsgennemsnittet. - Ved sammenligning mellem de mundtlige årskarakterer- og eksamenskarakterer i STX er der ikke noget tydeligt mønster. I nogle fag er årskaraktererne højere end eksamenskaraktererne. I andre fag er det omvendt. - De skriftlige eksamenskarakterer ligger markant under de skriftlige årskarakterer i STX. Det gælder på landsplan, men i udpræget grad hos os. Karakterundersøgelsens resultater er blevet diskuteret i faggrupperne. Ledelsen skal i skoleåret 2015/2016 ved gruppeudviklingssamtaler med faggrupperne anvende karakterundersøgelsen i en diskussion af, hvad kvalitet i undervisningen er. Der er også orienteret om karakterundersøgelsen og de socioøkonomiske faktorer løbende på bestyrelsesmøder.

3 Der bliver spurgt til hvilke tiltag, der er sat i gang for at rette op på karakterudviklingen, som flere steder viser en tendens til en uheldig udvikling. Der er mange forklaringer, der kan gøre det vanskeligt at sammenligne år, så derfor skal man være forsigtig med konklusionerne, men karakterundersøgelsen skal bruges i forbindelse med de kommende samtaler med faggrupperne (GRUS). Endvidere er der aftalt, at der i 1. g ikke må gives karakterer udover de obligatoriske standpunktskarakterer og årskarakterer. Der skal i stedet gives en formativ evaluering, da det viser sig at have en bedre effekt i forhold til læring. 4. Innovation vægt 20% Til 3g ernes At-eksamen i januar 2014 kom begrebet innovation for første gang i spil til en At-eksamen. Eleverne fik valget mellem en almindelig opgave eller en opgave, hvor der blev stillet krav til en grad af innovation. I en sådan opgave skulle der, ud over at man skulle analysere en bestemt sag, også udarbejde en løsning på et konkret problem i relation til sagen. Innovation som fag og begreb skal derfor implementeres først i At, og dernæst ved at tilbyde faget på c- niveau fra skoleåret Planen for skoleåret er at få implementeret innovationsbegrebet hos fagene og dermed i løbet af efteråret klæde lærerene på til at kunne tilbyde faglig og kvalificeret vejledning til 3g ernes At-eksamen i januar 2015, der som sidste års eksamen også har en innovativ opgave. Der skal derfor være udpeget mindst en repræsentant fra hver større faggruppe, der vil være i stand til at håndtere At-opgaven med innovation og til at kunne vejlede de elever, der måtte vælge den (innovationskernelærere). Målet er, - at innovationskernelærerkorpset er blevet udpeget - faget innovation på c-niveau er blevet oprettet som valgfag for at sætte fokus på innovation - Alle faggrupper drøftede på et møde, hvordan faggruppen så Innovation spille sammen med deres fag og komme med eksempler herpå. Hver faggruppe udpegede herefter en innovationskernelærer, som deltog i det efterfølgende kursusforløb om At og Innovation. Det udpegede lærerkorps skulle efterfølgende være dem, elever, der måtte ønske at skrive i At og Innovation, skulle henvende sig til. - Faget Innovation c-niveau er (jf. bestyrelsesbeslutning) med start skoleåret Internationalisering vægt 20% I skoleåret vil Grindsted Gymnasium & HF arbejde videre med skolens vision om at skabe interkulturelle kompetencer blandt eleverne. Det vil i denne sammenhæng sige, at eleverne skal have indsigt i og kunne forstå andre kulturer og at de skal kunne agere fordomsfrit og respektfuldt med mennesker fra andre kulturer. Der er derfor behov for en specifik internationaliseringsstrategi. Mål: en formuleret strategi, der både omfatter interne og eksterne aktiviteter. - Der er udpeget en international koordinator, der sammen med ledelsen har formuleret en strategi, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmødet i juni, hvor bestyrelsen tilsluttede sig ideerne. Koordinatoren går i gang med at implementere flere af ideerne i skoleåret

4 Ekstrarammen: 1. Den fortsatte implementering af OK 13 vægt 50% Vi er nu gået ind i det andet år med de nye vilkår for lærernes arbejde, der blev gennemført med OK 13. Hvor det før var sådan, at lærerne i princippet fik tildelt en bestemt tid til varetagelsen af enhver arbejdsopgave, er princippet nu blevet, at den enkelte lærer skal registrere, hvor lang tid der faktisk bruges på hver enkelt arbejdsopgave. Den nye måde at opfatte arbejdet på har krævet en del tilvænning både fra lærernes og fra ledelsens side. Selv om vi har valgt ikke at implementere OK 13 fuldstændig vi har stadigvæk en hel del akkorder for bestemte typer af arbejde skal alle lærere nu tidsregistrere væsentlige dele at deres arbejdstid. Det er nu på tide at evaluere, hvordan omlægningen i opfattelsen af arbejdet er foregået. Derfor vil vi i forbindelse med en medarbejdertrivselsundersøgelse, der skal gennemføres i foråret 2015, stille lærerne nogle spørgsmål om, hvordan de har oplevet omlægningen fra akkordfastsat arbejdstid til tidsregistreret arbejdstid. Resultatopfyldelsen måles på, at flertallet af lærerne accepterer den måde, omlægningen er foregået på. I forbindelse med MTU 2015 blev der stillet spørgsmål specifikt til OK13 og implementeringen heraf. Der er positive tilbagemeldinger på implementeringen af den nye overenskomst på GG (jf. MTU 2015). Bestyrelsen blev på mødet i juni orienteret om undersøgelsen. MTU en ligger på skolens Intranet under A-Z. Målet er opfyldt 2. Elevfravær vægt 50% Skolens fastholdelsesstrategi forbliver grundlæggende uændret, men målsætningen for fastholdelsesarbejdet præciseres yderligere. Da HF har et betydeligt højere fravær end STX erne rettes fokus for indsatsen i derfor på denne gruppe. Vi ser et stigende antal sårbare elever i STX og HF, men da der er markant flere i HF, har vi valgt i første omgang at koncentrere indsatsen om disse. Vi har et socialt ansvar til at være medvirkende til, at de får en second chance og derfor har vi som skole en såkaldt sweeper funktion. Målet er, at højst 25% af HF-eleverne i skoleåret har et fravær over 15% (i skoleåret var tallet 33%). Klasse Antal elever Antal elever med fravær > 15 % Andel af elever med fravær > 15 % 1p ,0 % 1q ,0 % 2p ,6 % 2q ,4 % I alt ,0 % Opgørelsen viser, at 31% har et fravær over 15% - værst som det ses i 2q, som var en klasse med store sociale problemer på hjemmefronten. Indsatsen fortsættes. Indsatsen ser ud til at have haft en effekt i 1hf, hvor målet er nået, men i 2hf er resultatet ikke det ønskede. Der arbejdes videre med indsatsen og de nye tiltag, der blev begyndt i skoleåret fortsættes i skoleåret Her håber vi, at resultatet af indsatsen også kan ses i 2hf. Målet er derfor kun delvist opnået. Kan man næste gang evt. se på fraværsprocenter, der ikke er veldokumenteret/velbegrundet og evt. medtage antal elever med fravær over 10%. Vurdering af målopfyldelse afhænger ikke alene af resultatet, men også af, om der er sat nogle initiativer i gang, der peger i den rigtige retning, og det ser det ud til med 1.hf, så derfor vurderes målet som nået.

5 Basisramme og ekstraramme Kontrakten indeholder en basisramme på kr. og en ekstraramme på kr. Det maximale beløb der kan udbetales er kr. (ved antal årselever ). Udmøntning: Basisramme: 100% Ekstraramme: 100% Grindsted den: Lars Wiebe bestyrelsesformand Gitte Vest Barkholt rektor