Giv mig lov til at spise!

Transkript

1 Giv mig lov til at spise!

2 giv mig lov til at spise Redaktion: Christina Melander ISBN: Layout: Susanne Schenstrøm Tryk: clausengrafisk/one2one Dansk Design Center H.C. Andersens Boulevard København V Danmark partnerskabsprojektet Involverede partnere: Dansk Design Center Primær samarbejdspartner: Design- og Innovationsvirksomheden Hatch & Bloom Referencegruppe: DI Service Erhvervsstyrelsen KLK Mind Lab Socialstyrelsen Væksthus Hovedstadsregionen Interessenter: Frederiksberg Kommune Helsingør Kommune Odsherred Kommune Det Danske Madhus Hamlet Din Private Kok Easy Food Kokkehavn Kram Madservice Har bistået processen: Århus Kommune Københavns Kommune Mandag Morgen 2

3 livret Dette er historien om noget meget komplekst og noget meget enkelt: mad til ældre. Det er historien om en ny type ældre og et velfærdssamfund i voldsom forandring. Mad er den eneste aktivitet, vi som mennesker fastholder hele livet igennem. Mad holder os i live. Men mad er mere end overlevelse. Spiser vi for at leve, eller lever vi for at spise? Mad giver os socialt sammenhold og oplevelser samtidig med, at mad er et dybt personligt anliggende. Det, man spiser, er man. Og derfor spiser vi ikke det samme. I hvert fald ikke, indtil vi bliver ældre og kommunen overtager hele eller dele af ansvaret for vores mad. Det hedder madservice. Det handler om omsorg. For en mindre procentdel af vores gamle bliver så svage, at det bliver nødvendigt for kommunen, at hjælpe med selv de mest basale madbehov. Det er bare ikke hele historien om mad til ældre. For en stor del af fremtidens ældre har ikke brug for basal hjælp. Og godt det samme, for i 2050 vil 25 % af alle danskere være såkaldt ældre. Vi taler om nutidens topchefer, energiske skolelærere, storforbrugende kulturjægere, ihærdige håndværkere, sportstrænede naturelskere og Michelin-bevidste amatøranmeldere. Og resten af en voksende ældreskare, som hele livet igennem vil fastholde deres interesser og præferencer. Ikke mindst for mad. Og den madservice, kommunerne tilbyder i dag, er ikke deres livret. De bryder sig ikke om at blive sat i bås. De frygter tanken om ja bare selve ordet visitation. Til gengæld står de fast på retten til livet. Ikke bare et mainstream-liv, men deres liv. Det liv og den mad de kender. Det er historien om en livret. Din ret til den mad, du gerne vil have. Din ret til det liv, du gerne vil leve. Og samfundets ret til skabe en service, som øger folkesundheden. Velkommen til en gennemgang af projektet Livret og en præsentation af koncept og idékatalog. 3

4 INDHOLD Introduktion 5 Interessenter og samarbejdspartnere 6 Kan man designe en meningsfuld madservice? 8 DIN-modellen 9 Banen kridtes op 12 Udgangspunktet 14 Hvad er problemet? 16 Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken 18 Mange bække små gør en stor, kompleks å 22 Markedet for madservice 24 Hvem er brugerne? 26 Godt så!...og her er mulighederne 30 Gentænk velfærden 32 Flere hjerner tænker bedre end én! 34 Politisk niveau 36 Processser og systemer 37 Produkter og serviceydelser 38 Systemet set med nye øjne 40 Giv mig lov til at spise 42 idékatalog 47 Generelle løsninger 48 Mobilitetsløsninger 49 Kompetenceudviklende løsninger 50 Madløsninger 51 Sociale løsninger 53 Kom nu! 54 4

5 INTRODUKTION Livret er et projekt, som retter fokus mod at skabe en ny og bedre kommunal madservice for ældre. Projektet er løst i samarbejde med private og offentlige interessenter. Ambitionen har været, at løsningerne skal opfylde tre målsætninger: Øget kvalitet for borgerne Bedre (og ikke dyrere) offentlig service for kommunerne Bedre forretningsmuligheder for private virksomheder Hvorfor er det målet? For det første går vi en fremtid i møde med flere ældre og færre hænder til at pleje de ældre. For det andet stiller gruppen af ældre nu og fremover større og andre krav til den offentlige service. For det tredje vurderes markedspotentialet for private virksomheder inden for den offentlige madservice i Danmark til at være mellem 5 og 8 milliarder kroner (DI Indsigt september 2009). Derudover kan vi alle forholde os til mad og til madservice. Der er gennemført mange forbedringer inden for madservice, men hovedsageligt med et ernæringsmæssigt fokus. Og endelig er best-cases inden for madservice ikke udbredt. Den eksisterende madservice til ældre har mildest talt svære vilkår i årene frem. Der skal ske noget radikalt nyt. Der er behov for bæredygtige løsninger. At tænke nyt og udvikle helt nye innovative løsninger forudsætter, at vi har et system, som giver mulighed for nytænkning. Jo hurtigere vi løsner op, jo hurtigere får vi reelle muligheder for at skabe nye løsninger Afsæt Den 28. januar 2010 aftalte regeringen sammen med forligspartierne, at der i globaliseringspuljen vedrørende innovation og iværksætteri skal afsættes 2 millioner kroner årligt til designpartnerskaber. Det fremgår af aftalen, at: Der afsættes en pulje på 2 mio. kr. årligt i til etablering af partnerskaber om anvendelse af design i forbindelse med løsning af større samfundsudfordringer, f.eks. på miljøog sundhedsområdet. Partnerskaberne skal have fokus på udvikling af produkter og serviceydelser med kommercialiserings- og eksportpotentiale inden for det pågældende område. 5

6 Interessenter og samarbejdspartnere Som repræsentant for en af de store madserviceleverandører på markedet ser jeg masser af muligheder for i højere grad at udvikle tilbud, som matcher borgernes individuelle behov. Hos Det Danske Madhus vil vi gerne tilpasse maden til den enkeltes ønsker og behov. Men de mange besværlige udbudsregler og variation i udbudsmaterialet fra kommune til kommune gør det vanskeligt. Et af de vigtigste elementer i fremtiden er at tilgodese og tilpasse den aktuelle borgers behov for god madservice. God mad, de kan lide! Birgit Larsen, fagchef, Plejecentre Odsherred Kommune Helle Scheller, køkkenchef, Det Danske Madhus Madservice er et område, som i den grad optager både kommuens borgere, politikere og forvaltning. Vi har behov for bud på nye løsninger til, hvordan vi kan skabe en endnu mere bærdygtig madservice fremadrettet. Adam Hey, afdelingschef, Udbud & Indkøb, Serviceområdet, Frederiksberg Kommune De kommende generationer vil stille helt andre krav til udbuddet herunder fødevarekvaliteten, sammensætningen, service og levering. Mange borgere vil være parate til at betale for yderligere tilkøbsydelser, herunder målrettede tilbud, som er skræddersyede til deres behov. Derfor vil det fremtidige forretningsgrundlag være mere attraktivt for de private leverandører, men det afhænger selvfølgelig af, om de offentlige indkøbere bliver i stand til at indtænke dette i velfærdsstrategien. Et af de vigtigste elementer i fremtiden er at tilgodese og tilpasse den aktuelle borgers behov for god madservice. God mad de kan lide! Birgit Larsen, fagchef, Plejecentre Odsherred Kommune Patrick Christian Laraignou, konsulent, DI Service 6 Interessenter

7 Hvis man forventer bedre velfærd for mindre, er man nødt til at turde mere. F.eks satse på forebyggelse og rehabilitering. Og der er behov for større fokus på borgeres sammenhængende livsforløb, fremfor enkeltstående stadier. Toke Barter, projektleder, Offentlig Privat Innovation, Væksthus Hovedstadsregionen Der er masser af muligheder for at tilbyde borgerne attraktive og populære madløsninger. Der er blot brug for, at kommunerne åbner mere op og f.eks. også visiterer til biretter som chokolademousse og andre skønne desserter. En lille beslutning, der nemt kunne forbedre tilstanden blandt nogle af de underernærede borgere. Michael Bønding, markedschef, Compass Group Mad og måltider er centralt for alle borgere, og i vores velfærdssamfund bør alle have ret til et godt måltid også selv om man er blevet ældre og har fået gigt i hænderne. Derfor er det vores vision at skabe en mere differentieret, fleksibel og forebyggende madservice for de mange i stedet for de få. Det er vores håb, at løsningen kan være et forbillede for at løse andre komplekse problemer i velfærdssamfundet. Michael Keissner, adm. direktør, Hatch & Bloom Der er stor livskvalitet forbundet med det selv at kunne klare hverdagens gøremål, når man bliver ældre. Vi skal derfor bruge maden og måltiderne til at forebygge, at den enkelte ældre mister funktionsevnen, for den rette mad sørger for, at vi kan bevare muskelmassen. I rehabiliteringsforløb kan de ældre gennem maden genvinde deres funktionsevne. Der er behov for løsninger, der er helhedsorienterede, forebyggende og tættere på borgerne. Og der er behov for langt mere og løbende feedback fra kommunen. Vibeke Høy Worm, fuldmægtig, Socialstyrelsen, Voksne Michael Nielsen, adm. direktør, KRAM Madservice A/S Interessenter 7

8 KAN man designe en meningsfuld madservice? Hvorfor design? For at løse de problemer, der er med den eksisterende madservice, er det afgørende at tænke i helheder og udfordre de nuværende løsningsmodeller. Og netop de værktøjer og det mindset, der skal til for at skabe innovative helhedsløsninger, har designeren. Designernes mindset og metoder er ikke nye, men brugt på nye måder rummer de et stort potentiale for både at løse konkrete problemer, komplekse systemer og skabe de muligheder, der er i forbindelse med madservice. Og Danmark har et unikt udgangspunkt for at gå forrest. Vores designhistorie og -tradition, ja, hele det danske design-dna, bygger på netop de elementer, der nu kan sætte skub i de innovative løsninger på velfærdsområdet generelt og for madservice helt konkret. I Danmark har vi en lang tradition for at kæde det sociale og funktionelle aspekt sammen med æstetik, bæredygtighed og fokus på brugeren; elementer, som på unik vis har kendetegnet vores designtradition. Hvordan design? Der er fire faktorer, som særligt karakteriserer et design-mindset, og som er gennemgående fra start til slut i en designdreven innovationsproces: Afsæt i brugerens behov Hvem er brugergrupperne i og omkring madservice ud over den ældre borger? En holistisk tilgang Hvordan ser systemet ud? Mad er en del af et måltid, en madservice, omsorgspleje og vores velfærdssamfund. Orientering om fremtiden Udviklingerne i demografi, præferencer og behov samt nye teknologier. Tværfagligt samarbejde Nye idéer og løsninger skabes i et samarbejde mellem mange forskellige kompetencer: designere, økonomer, ingeniører, sociologer, producenter, forvaltninger, plejepersonale og interesseorganisationer. Designvirksomheder har særlige forudsætninger for at omsætte data og viden om brugere, trends og teknologier til konkrete løsninger, som giver mening for mennesker. Særligt når problematikkerne er komplekse, som de er, når det handler om at designe en god madservice til ældre. 8 Designdreven innovation

9 din-modellen I Dansk Design Center har vi udviklet en model for designdreven innovation. Den kalder vi DIN-modellen. Modellen er et redskab til at udvikle bedre løsninger gennem brugen af en særlig designtilgang. Modellen kan bl.a. bruges til at designe en meningsfuld madservice til ældre. DIN-modellen tager afsæt i designtænkning og kræver, at der investeres flere ressourcer i de indledende faser, end man måske er vant til. Med DIN-modellen ønsker Dansk Design Center at motivere og bidrage til, at flere virksomheder og offentlige organisationer investerer ressourcer i at finde det rigtige problem, som skal løses, eller det egentlige uudnyttede potentiale, som kan gøre virksomheder og organisationer endnu mere konkurrencedygtige. I dette tilfælde handler det om at finde ud af, hvad styrker og svagheder er ved den eksisterende madservice set i forhold til samfundsudviklingen og det system, som madservice indgår i. Designdreven innovation 9

10 innovationsrummet research Analyse 10 \ \ \ \ \ \ Processen

11 Idéudvikling Koncepter idékatalog Processen \ \ \ \ \ \ 11

12 BANEN kridtes OP! I den indledende fase bliver deltagerne præsenteret for en række postulater med det formål at provokere og motivere dem til at tænke uden for boksen. Postulater Den danske madservice er en pligtservice og ikke en investeringsservice. Den danske madservice er baseret på et misforstået servicehensyn: Den passiviserer de ældre og reducerer dem til madindtagere. Udbud inden for madservice reducerer de private madservicevirksomheder til at være leverandører og ikke samarbejdspartnere. Den danske madservice er udviklet efter laveste fællesnævner: den svage og forholdsvis meget plejekrævende ældre. Grundproduktet i størstedelen af den danske madservice er en færdigret, som alle spiser 365 dage om året. 12 \ \ \ \ \ \ Innovationsrummet

13 Innovationsrummets præmisser Innovationsrummet fungerer som en fase 0 i den designdrevne innovationsproces. I innovationsrummet skabes forudsætningerne for at udvikle innovative, implementerbare og træfsikre løsninger. Innovationsrummets præmisser spiller en stor rolle i løbet af en innovationsproces og kan styre processen i en forkert retning eller i værste fald sætte en stopper for forløbet, hvis præmisserne ikke håndteres proaktivt. Derfor debatteres præmisserne, inden processen iværksættes, for at minimere risikoen for overraskelsesmomenter undervejs og for at sikre de bedste forudsætninger for en egentlig implementering. Ambitionsniveau Hvad er et både højt og realistisk ambitionsniveau blandt alle projektets deltagere? Juridiske forudsætninger Hvilken lovgivning og hvilke regler kan blive væsentlige for projektet? Finansiering Er der finansiering til alle faser, såvel front-end som implementering? Målsætninger Hvad er alle projektdeltageres forventninger og målsætninger? Ledelsesopbakning Hvilke mål er relevante for ledelsen? Politisk dagsorden Hvad er den politiske dagsorden? Og hvem i projektet er ansvarlig for at overvåge den? Projektledelse Hvilke kompetencer er nødvendige hos projektlederen? Projektgruppen Hvilke roller og ansvar kan forme den bedste projektgruppe? Interessenter Hvem er de væsentlige interessenter, og hvordan tilgodeses deres behov bedst? Samarbejde Er der andre organisationer, som arbejder med lignende problemstillinger? Kan et samarbejde komme på tale? Innovationsrummet \ \ \ \ \ \ 13

14 udgangspunktet Vi valgte at sætte fokus på fire præmisser: Den politiske dagsorden Målsætninger Samarbejde Interessenter På baggrund af præmisser og postulater blev følgende diskuteret på kick-off-workshoppen og danner dermed også afsæt for den efterfølgende designproces: Hvad er det sociale element i mad og måltider? Måltidet har også en social funktion, som ikke er indtænkt i den eksisterende madservice. Det sociale element har en forebyggende funktion, da det bl.a. kan afhjælpe ensomhed, et stort problem for mange ældre. Hvordan ændres fokus, så vi agerer efter, at ældre er forskellige? Ældre er mennesker med forskellig social og kulturel baggrund og forskellige holdninger og evner. Dette vil blive mere og mere udtalt i forhold til nye generationer af ældre. I dag hersker princippet mainstreaming her er der reelt ikke mulighed for forskelsbehandling. Kan der tænkes mere i helheder? Hvordan er systemet rundt om madservicen? F.eks hjemmepleje, fysioterapi og tandpleje. Kan der tænkes mere helhedsorienteret? Hvor indgår madservice i dette system? 14 \ \ \ \ \ \ Innovationsrummet

15 Kan efterspørgslen på madservice øges? Kan det åbne for ny efterspørgsel, hvis madservice italesættes og positioneres som et forebyggelseselement, der medvirker til at sikre en højere sundhed og bedre almentilstand. Kan madservice eksempelvis ses på linje med receptpligtig motion? Hvad er mulighederne for differentiering i produktledet? En øget grad af differentiering og sammensætning af service og slutprodukt bør i højere grad tilpasses til den enkelte bruger. Her er der begrænsede muligheder i dag. Politisk fokus på hvilket grundlag træffes politikernes beslutninger? Hvilke muligheder og begrænsninger er der i udbudsbetingelserne? Politikerne og beslutningstagerne i kommunerne lægger den overordnede politik og retningslinje for kommunens madservice. Det er en politisk beslutning, når en kommune f.eks. serverer varm mad to gange dagligt for ældre, som er visiteret til madservice. Udbud og besværlige regler er en forhindring for det offentligeprivate samarbejde. Kommunen vil på sin side sikre sig. De private leverandører har på deres side ikke altid ressourcerne til at gå ind i en kompleks tilbudsrunde. Innovationsrummet \ \ \ \ \ \ 15

16 hvad ER PROBLEMET? Indledningsvist i den designdrevne innovationsproces handler det om at finde ud af, om de problemstillinger, man har fokus på at løse, også er de rigtige. Smager maden ikke godt? Er udbudsbetingelserne så besværlige, at markedet for madservice ikke er attraktivt for private virksomheder? Er betjeningssystemerne ikke tidssvarende? For at finde det rigtige problem bliver der indsamlet data, gennemført interviews, eller cocreated, observeret og analyseret inden for et bredt felt, der omfatter ældre, madservice, sundhed, omsorg osv. Front-end består af tre aktiviteter: RESEARCH Via research identificeres og systematiseres viden om problemområdet. Der er mange forskellige researchmetoder, for eksempel dataindsamling, interviews og observationer. Ofte er der ikke overensstemmelse imellem det, brugerne siger, og det, som de gør i praksis. Det bør man tage højde for i researchfasen. ANALYSE Via analyse filtreres og omformes de indhentede data. Fokus er i høj grad på at identifcere ny viden. Metoderne til at analysere data er bl.a. mønsteranalyse, personaer og datasortering. Analysefasen er vanskelig. Det handler om at identificere nye muligheder og problemstillinger. Uden f.eks. ekstern bistand er der risiko for at fokusere på den information, som bekræfter ens erfaringer. IDÉUDVIKLING Via brug af idéudvikling skabes mulige løsningsforslag. Idégenerering og brainstorm er de mest udbredte metoder inden for idéudvikling. Det, som bl.a giver en god idéudvikling, er sammensætningen af teamet. Et bredt, tværfagligt team bidrager til mange vinkler og input af forskellig karakter. En god idéudvikling er også kendetegnet ved et godt forarbejde, dvs. en grundig research og en analysefase, der har haft ambitioner om at identificere nye indsigter. 16 \ \ \ \ \ \ Front end

17 Front end \ \ \ \ \ \ 17

18 Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken! Research handler om at indsamle viden. En stor del af researchfasen handler om at identificere eksisterende viden. Udfordringerne omkring den voksende ældregruppe er kendt. Vi taler om, at sundhed forebygger. Vi ved, at vi har store forventninger til velfærdsydelser. Vi ved også, at vi ikke har råd til de offentlige ydelser, som de ser ud i dag. I researchfasen er det derfor vigtigt at indsamle viden inden for et bredt felt. I relation til Projekt Livret betyder det, at researchen ikke kun omhandler mad, men hele systemet omkring maden. Først her opstår der ny viden om og nye vinkler på, hvordan vi kan løse og forbedre den nuværende madservice. Fordelingen mellem aldersgrupper I løbet af de sidste 100 år er aldersfordelingen af den danske befolkning næsten vendt på hovedet. For 100 år siden udgjorde de over 65-årige ca. 7 % af den danske befolkning. I 2040 vil de udgøre 25 %. I dag udgør andelen af 65-årige ca. 16 %. Kilde: Ældrestyrken, Mandag Morgen, s. 7-8, 2010 Fra befolkningspyramide til befolkningsurne Den danske befolkning fordelt på aldersgrupper og køn i 1910 og i 2012 i tusinde år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år 85- år år år år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år \ \ \ \ \ \ Research

19 Ældre i tal personer modtager dagligt hjælp og pleje, heraf bor på plejecentre Pr. uge leverer kommunerne 1.4 mio. timers hjælp og pleje 15 % er under 65 år 53 % af borgere over 80 år modtager hjælp Den ældre andel af befolkningen er stigende Samtidig forandrer gruppen af ældre sig, hvilket man bl.a. kan se på, at behovet ændres Kilde: DI Rapport Mad og måltider er visiteret til udbragt mad Herudover får måltider på plejecentre Der er brugerbetaling på madservice modsat andre plejetilbud Mulighed for private leverandører gennem fritvalgsordning Madservice bliver oftest udbudt efter tildelingsmodellen Kilde: DI Rapport Research \ \ \ \ \ \ 19

20 Udgifterne eksploderer Fortsætter vi som nu, skal vi om 10 år bruge 10 mia. kr. mere på ældreområdet. Og om 20 år vil de udgifter udgøre mere end 65 mia. kr. I 2009 var udgiften på ældreområdet ca. 34 mia. kr. Velfærdskommissionen vurderer, at det stigende antal ældre frem mod 2040 samlet vil føre til udgiftsstigninger på mia. kr. Kilde: KL s ældrepolitiske udspil 2010, Nye ældre, nye muligheder, s. 3 og Ældrestyrken, Mandag Morgen, 2010 Forebyggelse er en god investering. Forebyggelse gør en forskel. Forebyggelse og helbredsundersøgelser giver en samfundsøkonomisk gevinst i forholdet 1:26 Kilde: Mandag Morgen, 10 forslag til mere sundhed for pengene, \ \ \ \ \ \ Research

21 Faktorer, der svækker ældres funktionsevne og sundhedstilstand Inaktivitet, rygning, ensidig kost, højt/lavt kalorieindtag, sen diagnostik, multisygdom og kroniske livsstilssygdomme samt negative ældrebilleder. Kilde: Det aldrende samfund Underernæring Underernæring blandt ældre bliver et lige så stort samfundsproblem, som overvægt og fedme er i dag. I dag lider hver femte ældre dansker af underernæring. Og alene sygdomsbehandling af underernærede ældre koster over ti milliarder kr. årligt. Kilde: Jens Kondrup, Køkkenliv, Kost & ernæringsforbundet 2011 Dårlige kostvaner WHO anser i dag dårlige kostvaner for at være en mindst lige så stor bidragyder til dårligt helbred og for tidlig død som tobaksrygning. Forkert ernæring alene medvirker til forekomsten af en lang række livsstilssygdomme. Kilde: WHO 2002 Faktorer, der styrker ældres funktionsevne og sundhedstilstand Aktivitet, rygestop, alsidig og tilstrækkelig kost, tidlig diagnostik, bedre behandling, sociale netværk og omsorg samt forebyggelse. Kilde: Det aldrende samfund Stærkere ældre Den ældre befolkning bliver stærkere. Forhåbningerne er, at udgiftsstigningerne vil blive pct. mindre end antaget pga. en stærkere ældrebefolkning. Kilde: Ældrestyrken, Mandag Morgen 2010 Kost har stor betydning Det er veldokumenteret, at borgernes ernæringstilstand er et af de forhold, der har størst betydning for deres velvære og evne til at komme sig efter sygdom. Kilde: KL Temaguide Research \ \ \ \ \ \ 21

22 Mange bække små gør en stor, kompleks å Et centralt element i analysefasen er at afdække, hvordan systemet er rundt om selve madservicen. Et mere helhedsorienteret syn på det system, som madservice indgår i, giver mulighed for at opnå nye gevinster. Sådan ser systemet af aktører ud, som omgiver brugeren af madservice. Kommune Politisk niveau Lovgivning Udbud Godkendelsesordning Privat eller off. madleverandør Kommune Ældreenhed Visitator Tilbud om hjælp: Spisning Tilberedning Indkøb Vejledning... Levering / Udbringning Fritvalgsordning Bruger Hjemmehjælp Sygepleje Kostvejleder Tandpleje Ergoterapi Egenbetaling Pårørende Plejehjen / Lokalcenter / Madcafé 22 \ \ \ \ \ \ Analyse

23 Analyse \ \ \ \ \ \ 23

24 markedet for madservice Visiterede brugere er borgere med et behov, der kan variere mellem alt fra hjælp til tilberedning til udbringning, opvarmning, anretning og spisning. Markedet for madservice, som det ser ud i dag De svageste grupper dominerer Kun ca. 10 % Visitering Nuværende system Hjælp til at spise Hjælp til at tilberede Varierende grad af hjælp Nuværende marked Visiterede til mad Nyt marked ikke-visiterede til mad Til venstre for visitationsgrænsen (den stiplede linje i midten) ses visiterede til mad. Til højre for visitationsgrænsen er alle borgere, der i dag er uden for systemet. De svageste grupper dominerer Til trods for at det nuværende system rummer brugere, der i realiteten er meget forskellige og med varierede behov, er det et lille antal (ca. 10 %) plejekrævende brugere, som udgør en betydelig del i det samlede budget, og som er afgørende for kommunens valg af madserviceordning. 24 \ \ \ \ \ \ Analyse

25 Madservice er i dag underlagt det princip, at der ikke må gøres forskel på de ældre, hvilket betyder, at ét produkt skal passe til alle. Det betyder i praksis, at løsninger skal tilpasses de mest plejekrævende brugeres behov. For ikke helt så svage ældre, som er visiteret, kan tilbuddene opleves som laveste fællesnævner. Det blokerer for, at madservice til ældre ses som både den nødvendige omsorg og et rehabiliterende og forebyggende element. Nyt markedsfokus Hvis markedet for madservice skal blive mere attraktivt for private virksomheder, må vi prøve at se ud over nuværende principper, tilgange og visitationsregler. Vi må åbne op for en mere differentieret madservice, der samtidig rummer, at ældre borgere er forskellige, og at behovene er forskellige. De svageste grupper skal selvfølgelig stadig have den hjælp, de har behov for. Den indsigt, vi har tilegnet os i de indledende faser, sammenholdt med alle interessenters input, leder frem til, at fremtidens madservice skal tænkes langt bredere end i dag. Modellen for madservice i fremtiden er derfor et bud på en ny måde at se markedet for madservice på. Projektets fokus Hjælp til at spise Hjælp til at tilberede Varierende grad af hjælp Nuværende marked Visiterede til mad Nyt marked ikke-visiterede til mad Som modellen illustrerer, bør vi se ud over visitationsregler og åbne op for, at madservice kan gælde alle ældre Analyse \ \ \ \ \ \ 25

26 Hvem er brugerne? Ældre er mennesker med forskellig social og kulturel baggrund og forskellige holdninger og evner. Dette vil blive mere og mere udtalt i forhold til nye generationer af ældre. For at skabe overblik over de ofte mange brugere og deres præferencer benytter vi personaer. Hvad er personaer? En persona er en fiktiv person, som beskriver arketyper i og omkring en service eller et produkt. Personaer bygger på data fra research- og analysefasen og fra konkrete statistikker og demografisk viden og kan dermed være et delresultat af analysedelen. Personaer er gode til at visualisere forskellige målgrupper. Metoden systematiserer den viden, der er indsamlet om brugerne. Typisk udvikles flere end en persona, således at flere forskellige brugergrupper afdækkes. En persona gør brugernes behov meget konkrete at arbejde med, og det kan derfor blive langt nemmere at diskutere og udvikle services og produkter ud fra en konkret persona end ud fra en hel målgruppe. Personaer: ønsker til fremtidens madservice I forbindelse med madserviceprojeket har vi udviklet seks personaer, som samlet repræsenterer aktører i og omkring madservice. Som personaerne illustrerer, er der mange forskellige drømme, oplevelser og barrierer. Livret projektet har nu været igennem innovationsrummet, den indledende research som omfatter dataindsamling, interviews og observationer samt en analyse, og vi kan 26 \ \ \ \ \ \ Analyse

27 PÅRØRENDE Mettes drøm Hun skal selv bestemme, hvad hun vil spise. BARRIERER Ældre som en nedprioriteret målgruppe Det er kun for ældre, og det er i sig selv med til at gøre det til et nedprioriteret område for de gamle skal jo bare have noget mad. Umoderne service Hele servicekonceptet er for mig at se ude af trit med tiden. Økonomi Budgetterne til at lave god mad er simpelthen for små. Ingen differentieret brugerbetaling Min mor og jeg vil gerne betale lidt mere, men det kan vi ikke. Mette: For mig er madservice identitetsløs og umoderne. Jeg har en idé om, at maden smager alt for ens, den er kedelig og uspændende. Jeg forbinder madservice med gammeldags og usund mad kartofler med tyk sovs. Det er aldrig noget, jeg selv ville spise. Og det vil mor jo ofte heller ikke. Hun synes, det er for fedt og tungt. Og hun kan jo ikke vælge sovsen fra. Vi har spurgt! For lidt medbestemmelse Der er ikke plads til individuelle hensyn. Det er på systemets præmisser. BYRÅDSMEDLEM Hans drøm Masser af valgmuligheder og frihed til den enkelte. BARRIERER Ingen innovation Manglende nytænkning begrundes ofte med ingen økonomi. Men jeg mener nu, at det er det innovative beredskab, der mangler. Der kan sagtens ske forbedringer, uden at det behøver koste mere. Mangler viden Mere uddannelse og mere viden. Det gælder også for os politikere. Vi skal vide noget mere om madens betydning for de ældres sundhed. Mangler gode eksempler KL eller andre kunne med fordel promovere nogle best cases, som vi i kommunerne kunne lære noget af. Byrådsmedlem: Madservice er et vigtigt, men forsømt område. Der skal mere viden til, både med hensyn til levering, men også forvaltningen af madservice. Der skal nytænkning til, for om ti år vil en ny type ældre stille andre krav. Allerede nu er der jo stor forskel på brugere af madservice. Og vi skal huske, at det ikke kun er de ældre, der er modtagere. Personligt handler mad, for mig, om livskvalitet. Alle, der har behov for det, skal have serveret et varmt måltid, der smager godt, og så man bliver mæt og glad. Flere dygtige ledere Der, hvor der er ildsjæle og dygtige ledere, der kører det godt. Vi kan godt gøre mere ud af at uddanne nogle gode, visionære ledere med innovative kompetencer. Mere bruger-inddragelse De ældre, eller brugerne i det hele taget, bliver ikke inddraget nok eller spurgt om, hvad de godt kunne tænke sig. Måske de kan bidrage med mere, end vi antager. Analyse \ \ \ \ \ \ 27

28 Bruger Palles drøm Velstegte karbonader lige fra panden. BARRIERER Manglende madlavningskompetencer Det er ikke faguddannede kokke, der laver maden. Det kunne jeg i hvert fald ikke forestille mig. Maden er ikke frisklavet Jeg får mad til en uge ad gangen, og holdbarheden er meget lang. Det er en kommunal service Kommunen kan jo ikke være gode til det hele, og madlavning er ikke det, de er bedst til. Manglende indsigt i og kendskab til brugerne Der er aldrig nogen, der har spurgt til, hvad for noget mad jeg godt kan lide. Palle: Ordningen fungerer okay. Maden kommer, som den skal, men der er ikke altid nok mad. Frikadeller, karbonader og hakkebøffer er for tørre, men jeg kan godt lide deres desserter og sovs. Men jeg er stort set tilfreds, og de er altid søde til at hjælpe en, og chaufføren kan man godt tage noget gas på. Manglende fleksibilitet Det hele er afmålt og pakket i færdigretter. Man kan aldrig få mere sovs, hvis det er det, man ønsker. HJEMMESYGEPLEJERSKE Rikkes drøm Madservice, der sikrer et godt fysisk og psykisk helbred. BARRIERER Manglende viden Langt de fleste af dem, der arbejder med madservice, ved ikke nok om ernæring og mad som forebyggelse af dårligt fysisk og psykisk helbred. Ingen politisk opbakning Så længe de ældre får noget at spise, er politikerne godt tilfredse. De har ingen ambitioner på dette område. Kortsigtet økonomisk planlægning Vi er desværre så økonomisk pressede, at vi handler mod bedre vidende for at opnå økonomiske gevinster på den korte bane, velvidende at det bliver dyrere på den lange bane. Rikke: Madservice er nemt, let og giver de ældre ernæringsrigtig mad, men den ser ikke altid frisk ud. Den er kedelig at se på og ser udkogt ud. Allerhelst ville de ældre gerne have mad, som de kender den. Og det bør de få, for de skal have mad, de kan lide. Det er nu engang den bedste forudsætning for en god appetit. Samtidig skal vi sikre, at den mad, som de kan lide, også giver dem den ernæring, som de har brug for. Det skal ske i et samarbejde med den ældre. 28 \ \ \ \ \ \ Analyse Intet samarbejde Vi samarbejder ikke med de ældre om deres ernæringstilstand. Vi opfører os som eksperter både i forhold til, hvad de sundhedsmæssigt har behov for, og sågar også, hvad de godt kan lide. Intet incitament Man belønner ikke langsigtet planlægning i dag. Og derfor er der ingen motivation for at investere i de ældres helbred og arbejde med kost som forebyggelse.

29 HJEMMEHJÆLPER Dortes drøm En fleksibel service, der er tilpasset den enkelte. BARRIERER Bureaukrati Hvis de ikke er visiteret til det, må jeg jo egentlig ikke hjælpe dem med maden, men det gør jeg nu alligevel efter bedste evne. Myndighedsafdelingen Vi arbejder ikke sammen. De skal spare på pengene, og vi vil bare gerne hjælpe så mange som muligt. Ingen inspiration Det virker, som om køkkenet godt kan bruge mere inspiration og uddannelse i at anrette maden. Dorte: Maden er generelt kedelig at se på, og mange af de ældre har svært ved at få plastikindpakningen af emballagen. Anretning er der heller ikke meget af, og det er en skam, for maden kunne sagtens være mere farverig og lækker at se på. Men jeg ved, at der er en masse regler med, hvad man må og ikke må. F.eks. er det vist forbudt at pynte med persille, hvilket jo er mærkeligt... men sådan er det jo i vores verden. Her er masser af mærkelige og uhensigtsmæssige regler. Regler Jeg ved, at vores køkkenleder brokker sig over, at hun ikke må give den service, som hun gerne vil, fordi det er et offentligt køkken. Og det er da unfair. Manglende fleksibilitet Alle, uanset helbred og fysiske evner, får den samme mad. Også de, der kan og vil lave noget af maden selv. POTENTIEL BRUGER Herdis drøm At få hjælp til madlavningen. BARRIERER Madservice = overlevelse Jeg tænker, at velfærd i dag handler om at holde os gamle i live og ikke om vores livskvalitet. Sådan er det også med madservicen. Ingen fleksibilitet Det her med, at man ikke bare kan bestille frikadeller eller en sovs. Det kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor skal jeg have en hel ret? Manglende frihed Ikke nok med, at jeg skal være hjemme til bestemte tider. Jeg skal også spise på bestemte tidspunkter. Det er jo ligesom at være på plejehjem i eget hus. Herdis: Der er noget dødt over et hjem, hvor der ikke bliver lavet mad. Der skal dufte af mad i mit hjem. Og jeg er stolt over, at jeg stadig selv laver vores mad, eller i hvert fald det meste af den. Det er en stor daglig aktivitet. Og en stor livsglæde at kunne invitere familien på middag. Vi samles jo om min mad og den glæde vil jeg meget nødig miste. Stordrift Min mor og jeg vil gerne betale lidt mere, men det kan vi ikke. For lidt medbestemmelse Jeg har skam smagt maden, og den kunne da spises, men der manglede meget smag, og grøntsagerne var elendige. Men sådan er det jo med mad, der er lavet i et storkøkken. Analyse \ \ \ \ \ \ 29

30 godt så! Det er problemerne: Komplicerede regler Reglerne på ældreområdet er komplicerede og svære at håndtere. Mange faggrupper skal spille sammen, og mange personer er involverede. Det påvirker mulighederne for madservice, som bliver underlagt systemets præmisser. Systemet sætter begrænsninger Det nuværende system, der omgiver de ældre borgere er en stor udfordring. Især regler omkring visiteringen, som er et symbol på den kompleksitet, den enkelte borger udsættes for og oplever. Det er i dag relativt svært at håndtere de ældres individuelle krav og behov. Der er mange regler og en høj grad af bureaukrati og kontrol, som personalet omkring de ældre er underlagt. Ingen fleksibilitet De systemer, kommunerne anvender i dag tilbyder kun i ringe grad variation af madservicen. Nogle kommuner tilbyder f.eks. hjælp til indkøb, så de ældre, der ikke selv kan handle, bliver i stand til at tilberede deres egen mad. Alle kommuner tilbyder en variation i selve menuen, som de ældre kan vælge imellem. Alle kommuner har som hovedregel valgt ét system. Eksempelvis varm mad, der bliver bragt ud, når den skal spises, eller kølemad, som den ældre eller hjemmehjælpen skal varme. Varme hænder koster I kommunernes komplekse regnestykke omkring ældrepleje indgår den hjælp, den ældre skal have til at spise maden eller tilberede den. Det kan koste meget i tid og penge at håndtere netop dette aspekt af madservicen. Derfor kan et lille antal plejekrævende modtagere udgøre en betydelig del af det samlede budget og være afgørende for kommunens valg. Mainstreaming Kommunerne kan i dag ikke håndtere den reelle forskel, der er på ældre og deres præferencer og behov i forhold til mad. Der arbejdes med begrebet mainstreaming : Det betyder, at ét produkt skal passe til alle. Selvom intentionen er god nok, betyder det alligevel, at laveste fællesnævner spiller en afgørende rolle. 30 \ \ \ \ \ \ Konklusioner fra front-end, research & analyse

31 ... og her er mulighederne: Der er fokus på madens betydning Der er stigende fokus på, at mad, måltider og den rigtige kost virker forebyggende og skal indgå som en del af de tilbud, der skal være tilgængelige for den ældre borger. Ældres behov er forskellige Ældres behov er forskellige. Det er kun en mindre gruppe af dem, der i dag er visiterede til mad, der reelt er så svage, at de skal have hjælp til at spise maden. En større gruppe har brug for varierende grader af hjælp.... og tilbuddene skal være forskellige Der er ligeledes fokus på, at madservicen burde kunne differentieres bedre. Flere kommuner arbejder med forskellige forsøgsordninger. Alle undersøgelser viser, at kost, mad og måltider spiller en afgørende rolle i livet både set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt og set ud fra at skabe livskvalitet for de ældre. De nye ældre Der bliver flere ældre, og der skal samtidig skæres ned på de offentlig udgifter. Gruppen af ældre forandrer sig. Der er en stor gruppe stærke ældre, og denne gruppe vokser kraftigt i de kommende år. Gruppen af svage ældre bliver mindre, og de bliver svagere. Dvs. at diversiteten i fremtiden bliver større. Samtidig vil den stærke gruppe ældre stille flere krav. Det er ikke ensbetydende med, at de stiller krav til en fuld servicepakke betalt af det offentlige. Det handler i høj grad om kravet til øget livskvalitet, rehabilitering og selvhjulpenhed. Og det vil give langt flere muligheder for at inddrage de ældre og give dem flere valgmuligheder. De repræsenterer også et nyt marked. Konklusioner fra front-end, research & analyse \ \ \ \ \ \ 31

32 NY VISION gentænk velfærden! Projektet skal spille en rolle og gøre en forskel i det store billede. Målet er at tilgodese den enkelte ældres behov. Midlet er at anlægge et realistisk helhedssyn. Vi skal tænke nyt. Gøre op med forestillinger, åbne op og etablere systemer, der er fleksible og bredt anvendelige. Og som er markedsmæssigt attraktive. Grundtanken er enkelhed og transparens Visionen er at skabe en madservice for de mange i stedet for de få. En løsning, hvor den gode måltidsoplevelse og det frie valg er i centrum. 32 \ \ \ \ \ \ Konklusioner fra front-end, research & analyse

33 Differentieret madservice Madservice og visitation skal differentieres efter brugernes behov. Fleksible mad- og serviceløsninger med flere valgmuligheder. Højere grad af opfølgning på den enkelte og tilpasning efter behov. Madservice som både omsorg, oplevelse og sundhed. Sundhedspolitik i stedet for omsorg Madservice skal gå fra at være kompenserende til at være faciliterende og aktiverende. Målet for madservice skal være aktivering og rehabilitering af brugerne. Det handler om livsglæde, sundhed og forebyggelse. Så længe den ældre kan (måske med lidt hjælp), skal man blive i eget køkken. Tilbud om den nødvendige hjælp og redskaber for dem, der ikke selv kan lave mad. Konklusioner fra front-end, research & analyse \ \ \ \ \ \ 33

34 Flere hjerner tænker bedre end en! Flere forskellige hjerner tænker allerbedst Vi benytter nedenstående model som grundlag for idéudviklingen. POLITIK PROCES PRODUKT Modellen består af tre ringe. Det er en model, som tydeliggør nødvendigheden af at udvikle holistisk. Et produkt kan aldrig stå alene. Er fokus udelukkende på et produkt, reduceres mulighederne for en vellykket implementering. Et produkt indgår altid i et system. Ligesom mad ikke blot er mad. Det er et måltid og dermed en del af et system, som rækker ud over selve maden. Madservice er heller ikke blot madservice Madservice er en del af en offentlig pleje Når vi udvikler nye produkter, serviceydelser og systemer, er en vellykket implementering yderligere afhængig af, at de mennesker, som er i og omkring systemtet, støtter op om de nye løsninger. Forudsætninger for at ændre noget radikalt i en kommune beror på en politisk beslutning. Derfor er idéer, der kan påvirke politikerne, afgørende for implementeringen af nye løsninger. 34 \ \ \ \ \ \ Idéudvikling

35 Hvordan udvikler man idéer? Først og fremmest: Der findes ingen dårlige idéer Brainstorm er en effektiv metode til at generere mange idéer. Ved en brainstorm er alle idéer velkomne, og alle idéer nødvendige. Målet er at udvikle mange idéer samt at arbejde systematisk med udvælgelse og bearbejdning af idéer. Det er en ideel måde at komme hele vejen rundt om væsentlige emner på i forhold til de udfordringer, der skal løses. Målet er at skabe en bruttoliste af alverdens gode idéer. En brainstorm fungerer godt, når den inddeles i faser Fase 1 Skyd fra hoften the sky is the limit! Fase 2 Indsæt en restriktion f.eks.: Ydelsen skal være realistisk inden for de eksisterende rammer. Fase 3 Del små klistermærker ud til deltagerne, og lad dem tildele point til deres yndlingsidéer. Idéudvikling \ \ \ \ \ \ 35

36 Politisk niveau Idéer politik proces produkt Politiske løsninger skal påvirke, overbevise og styrke de lokale byrådspolitikere i at fokusere og prioritere madservice som et effektivt værktøj til at sikre ældres velfærd og livskvalitet. Allerhelst skal de udarbejde en måltidspolitik som en del af kommunens social- og sundhedspolitik. Derudover skal de også have værktøjer til i højere grad at benytte private leverandører herunder til at udarbejde værdiskabende og attraktive udbudsbetingelser. En politisk beslutningsmatrix Et værktøj, der kan anskueliggøre fordele og ulemper ved forskellige løsninger til madservice. Og et værktøj, som kan illustrere forskellige behov blandt ældre. Ikke kun kvalitet og produktion samt hvorvidt maden, der skal leveres, skal være varm eller kold. Men et værktøj, som også lægger vægt på forebyggelse, sundhed, oplevelse, livskvalitet og andre faktorer, hvor mad har en indflydelse. En udbudsguide En forenkling af udbudsmaterialet, der giver bedre muligheder for, at private kan byde på de offentlige udbud. Måske en decideret nyfortolkning. Udbudsmaterialet fra kommune til kommune er meget varierende både i forhold til længde og detaljeringsgrad. Det er med til at gøre markedet uigennemsigtigt og besværligt for mange virksomheder. Dialogspil Analogt spil, som opstiller forskellige scenarier og giver politikerne mulighed for løsningsorienteret dialog. Spillet skal skabe en mulighedskultur og en fælles platform. Web-baseret guide til udbudsregler En leverandørportal, hvor viden om udbudsregler er gjort tilgængelig, overskuelig og transparent.? Læring Et digitalt spil, som opbygger og tester politikernes viden, holdninger og fordomme. Spillet skal vække følelser og undren og påpege fordomme. Test af viden 36 \ \ \ \ \ \ Idéudvikling Digital platform, hvor beslutningstagere kan justere på forskellige faktorer og se, hvordan de påvirker hinanden. F.eks. hvordan varm mad påvirker de ældres sociale oplevelser, og hvilke konsekvenser det har økonomisk.

37 Processer og systemer Idéer politik proces produkt På procesniveau handler det om at skabe løsninger, der styrker madservicens bagvedliggende processer. Processer, som kort sagt skal gøre det muligt for både offentlige og private virksomheder at levere en bedre service med færre omkostninger. Det kunne eksempelvis være samarbejds-, visitations-, produktions- og udbringningsprocesser samt processer med højere grad af borgerinddragelse med det formål bl.a. at styrke borgeren i at skabe sine egne gode måltidsoplevelser. På procesniveau vil vi også fokusere på at skabe procesløsninger, der fremmer det offentlige-private samarbejde. Dvs. gøre det lettere for private leverandører at forstå og leve op til kommunens udbudsbetingelser samt indgå i et godt samarbejde og en god dialog med de andre aktører på social- og sundhedsområdet. Dette gælder eksempelvis hjemmeplejeenheder, visitationen, sygehuse, genoptræningscentre og den kommunale forebyggende sundhedsindsats. Kun derved kan der reelt opnås lige betingelser for, at private virksomheder kan levere den samme service som offentlige. En guide til visitation Visitationen skal stille de rigtige spørgsmål, der kan afdække den ældres behov og muligheder. Og eventuelt bør fremtidens visitationsguides indeholde nye typer af redskaber, som i højere grad kan identificere ikke-erkendte behov. Informationsmateriale til pensionister Flere ældre skal have tilbuddet om madservice i det omfang, der passer til dem. Ældre, der ikke er visiterede til mad, bør frivilligt kunne benytte tilbuddene. Hvis tilbuddene er tilstrækkeligt attraktive, bevirker det også, at flere vil efterspørge og tilmed selv betale. Er maden derudover ernæringsrigtig og fleksibel i forhold til eksempelvis både under- og overernæring, så bliver madservicen forebyggende. Profil 1 Profil 2 Værktøj til visitation Profil 3 Et dialogspil, der skal afdække den ældres behov. Den ældre er direkte involveret, og processen er synlig. Spillet sikrer, at visitatoren stiller de rigtige spørgsmål til den ældre, hvilket er en forudsætning for at give dem den rigtige ydelse. Kampagne En kampagne med fokus på ældres kost- og sundhedsbehov. Skal oplyse om, hvor og hvordan den ældre kan finde viden og tilbud attention og call to action! Idéudvikling \ \ \ \ \ \ 37

38 Produkter og serviceydelser Idéer politik proces produkt Produktniveau fokuserer på at udvikle konkrete produktløsninger og værktøjer, der understøtter serviceprocesserne og serviceydelserne. Her er det ikke afgørende, hvorvidt det drejer sig om udviklingen af nye emballageløsninger, industrielle produktløsninger eller kommunikations- og kampagneløsninger. Web-baseret værktøj til køkkener Personalet i de kommunale køkkener skal have mulighed for at få mere viden om produktion og om brugere. Madserviceleverandørvirksomheder skal ligeledes tilbydes mere viden om brugernes behov og ønsker med henblik på at anvende denne viden aktivt i dialogen med kommunerne. Langt større indsigt i brugernes behov giver langt bedre mulighed for at imødekomme ønsker og derudover differentiere produkter i forhold til produktion og pakning Område Leverandør Web-baseret leverandørguide Med udgangspunkt i konceptet om web-baseret guide til udbudsregler tilføjes en portal, hvor leverandører kan finde viden om ældresegmenter, trends osv. og søge samarbejde med andre. En differentieret madservice Produkterne deles op i komponenter, så de bedre kan tilpasses den enkelte brugers behov. F.eks. være en blanding af færdig- og råvarer. 38 \ \ \ \ \ \ Idéudvikling

39 Idéudvikling \ \ \ \ \ \ 39

40 Systemet set med nye øjne Det betaler sig!!! I dag betragtes madservice som en del af den praktiske hjælp og omsorg, der gives i kommunerne, primært til ældre borgere. Madservice er beregnet for dem, der ikke selv har mulighed for at lave mad. Denne gruppe er meget varieret, og behovene forskellige. Samtidig er mad helt centralt i forhold til borgerens generelle sundhedstilstand og livskvalitet. Det giver sig udslag på flere faktorer: kost, sundhed, ernæring, aktivitet, socialt samvær, livsstil og oplevelse. Disse faktorer omkring mad og måltider danner basis for vores sundhed og trivsel. På langt sigt vil en helhedsorienteret indsats betale sig. Der skal gøres en indsats, længe før borgeren risikerer at ende i den svageste gruppe af ældre. Der skal forebygges for at undgå, at dette nogensinde sker. De svageste grupper skal have den hjælp, de har behov for. Men også her skal der tænkes nyt, f.eks. med hensyn til at differentiere madservicen. Hvis en forebyggende indsats skal have en effekt, er det nødvendigt at kigge på de borgere, som i dag endnu ikke er visiteret til madservice. Og vi er nødt til at se på den gruppe af ældre borgere, som er de såkaldt stærkeste af den visiterede gruppe. Vores indsats starter på det politiske niveau. Såvel nationalt som lokalt! Idéer, motivation, lyst og vilje er der masser af både blandt offentligt ansatte i og omkring systemet af madservice og blandt private virksomheder, som i dag samarbejder med kommunerne omkring deres madservicetilbud. Udmeldingerne er også fælles: Giv os bedre betingelser for at tænke nyt, vær helhedsorienteret, tænk på tværs af eksisterende forvaltninger og budgetter, tænk i forebyggelse og find derigennem gevinsterne. Politikere og beslutningstagere i kommuner lægger den overordnede politik og retningslinjer for kommunens madservice. F.eks. kan en beslutning om, at der skal serveres varm mad, som kan leveres to gange om dagen, påvirke hele systemet. Kan politikere hjælpes til at træffe beslutninger på et mere helhedsorienteret grundlag? Vores overordnede koncept vores bud på en løsning er derfor et værktøj, der kan støtte lokal-politikere og byrådsmedlemmer i at træffe beslutninger om madservice på et mere helhedsorienteret og brugerdrevet beslutningsgrundlag. Og med øje for langsigtede besparelser, tilfredse borgere og ikke mindst langt mere attraktive muligheder for, at private leverandører kan udvikle innovative produkter og serviceydelser. 40 \ \ \ \ \ \ Koncepter

41 Koncepter \ \ \ \ \ \ 41

42 Giv mig lov til at spise Fokus rettes mod de hjemmeboende ældre. Vi har udviklet en markedsmodel, hvor borgere er delt op i fem grupper. Det kan være svært at sætte folk i bås. Det er heller ikke et mål i sig selv. For placeres man først i en bås, er der en tendens til, at man bliver der. Behov kan opstå pludseligt og de kan forandre sig igen. Ved at arbejde helhedsorienteret med forebyggelse og sundhed kan vi måske mindske antallet af ældre, der permanent lander i de grupper, hvor der er et stort behov for omsorg og praktisk hjælp. Markedsmodellen som værktøj giver mulighed for at se på de ældre borgere som enkeltindivider og på deres forskellige ønsker og behov. Værktøjet benyttes aktivt, når beslutninger på ældreområdet skal træffes. Værktøjet tydeliggør de forskellige brugergrupper. MARKEDSMODELLEN Nuværende marked Visiterede til mad Nyt marked ikke-visiterede til mad : Borgere, der er meget svage. De repræsenterer omkring 10 % af de visiterede til madservice. Det er ældre med et varigt behov for praktisk hjælp. De skal have hjælp til alt fra tilberedning og udbringning til opvarmning, anretning og spisning. De har svære fysiske og/eller psykiske lidelser heriblandt manglende funktionsevne og mentale handikap. 2: Borgere, der har behov for nogen praktisk hjælp. De har behov for varierende kombinationer af hjælp til tilberedning, udbringning og opvarmning. De har fysiske og/eller psykiske lidelser, der kan være varige eller midlertidige, f.eks. nedsat funktionsevne. Med den rette indsats kan man nedsætte behovet for hjælp. For nogle i denne gruppe vil behovene være varige, men man kan forebygge, at de ender i gruppe 1. 3: Borgere, der af forskellige årsager, f.eks. kortvarig sygdom, tab af ægtefælle eller depression, har brug for madservice. De ældre i denne gruppe har forskellige behov såsom hjælp til indkøb, udbringning eller tilberedning, men kan med rehabilitering blive selvhjulpne. Gennem rehabilitering og forebyggelse kan man drastisk mindske sandsynligheden for, at disse ældre ender i både gruppe 1 og 2. 4: Borgere, der endnu ikke er visiteret til madservice, men som har en livsstil eller alder, der sætter dem i risikozonen for at blive det. Gruppen repræsenterer ældre med begyndende livsstilssygdomme, f.eks. storrygere, diabetikere eller over/undervægtige. Fælles for denne gruppe er, at sundhed og forebyggende indsats kan holde dem selvhjulpne. 5: Borgere, der er selvhjulpne og velfungerende. For d em er madservice ikke et behov. Madservice skal her ses som et ekstra tilbud, der kan tilbyde et sundt alternativ med fokus på behov efter sundhedstilstand, og som kan konkurrere med catering og take-away. Det er et forebyggende initiativ for sund aldring, der skal sikre vedvarende selvhjulpenhed og mindske sandsynligheden for, at borgere ender i de andre grupper. 42 \ \ \ \ \ \ Koncepter

43 Hvem er de ældre? Hvad er deres behov? Og hvad er egentlig deres basale ønsker? Vi har udviklet seks personaer, som samlet repræsenterer den gruppe af ældre, der i dag og i fremtiden vil gøre brug af madservice. Personaer er ofte et resultat af en analysefase og danner således udgangspunkt for de løsninger, der skal udvikles. Det er de også i denne sammenhæng. Men de er også en del af løsningen i sig selv, fordi de kan benyttes aktivt i den politiske beslutningsproces og i dialogen mellem leverandør og kommune. Benyt disse personaer til markedsmodellen og benyt dem i alle de sammenhænge, der handler om at træffe beslutninger, som omfatter omsorg, pleje, sundhed og forebyggelse i forhold til ældre. Koncepter \ \ \ \ \ \ 43

44 Svend, 62 år Inge, 81 år Else-Marie, 78 år Svend er ikke visiteret til madservice. Men han har en alder og en livsstil, som placerer ham i risikogruppen for at blive det. Svend har gode forudsætninger for at leve et langt og sundt liv, hvis han får hjælp og vejledning til at spise lidt mere sundt. ønsker Jeg elsker den fede mad, men kunne godt tænke mig at spise sundere. Men sund mad er så kedelig. Jeg drømmer om noget rigtig god mad, som også er sundt. Inge er visiteret til madservice. Det er hun ikke specielt glad for. Inge har været hjemmegående og passet hus og børn, mens hendes mand passede sin lederstilling. Inge forsøger at affinde sig med den mad, som bliver bragt ud til hende. Hun synes, at det er mærkeligt, at hun skal have spagetti til sine frikadeller. Hun foretrækker en god kartoffel. Men faktisk synes hun, at det er værre, at hendes tilstand ikke tillader hende at invitere sin familie til middag. Hun ser dem forholdsvis ofte, men de bringer selv maden. Det har hun endnu ikke lært at acceptere, og det får hende til at føle sig svag. Else-Marie er besværet af gigt. Der er flere ting, som hun har svært ved i forbindelse med madlavningen. Men der er mange ting, hun stadig kan. Hun ville ønske, at hun kunne modtage kartofler skrællet. Hun kan stadig selv stege et godt stykke kød, og hun elsker den duft, der breder sig i hjemmet. På mange måder holder aktiviteter omkring madlavningen hende i gang. ønsker Jeg savner duften af nylavet mad i vores hjem, og jeg kan jo sagtens deltage i madlavningen. BEHOV Jeg har ikke levet så sundt. Det begynder at kunne mærkes. Jeg mangler noget viden om, hvordan jeg kan passe bedre på mig selv og samtidig bevare glæden ved mad. BEHOV Jeg kan ikke bevæge mig uden for hjemmet og madlavning er heller ikke en mulighed, da min funktionsevne desværre ikke er, hvad den har været. ønsker Jeg vil så gerne kunne invitere familie og venner på middag. Vi samles jo altid om middagsbordet. BEHOV Jeg er en smule gangbesværet og har brug for hjælp til indkøb. Desuden har jeg svært ved at skælle kartofler. 44 \ \ \ \ \ \ Koncepter

45 Kristian, 78 år Kristian har levet et meget aktivt liv. Han har altid været en af hovedkræfterne i den lokale idrætsforening. Helbredet er begyndt at svigte, men Kristian er en fighter. Han har behov for hjælp, særligt efter hans kone døde. Men han ønsker mindst mulig hjælp. Han vil ikke passiviseres. Kirsten og Flemming, 65 år og 67 år Kirsten og Flemming holder af god mad og hyggeligt samvær. Deres måltider kredser om de samme ingredienser og råvarer. Et godt måltid mad har i mange år været ensbetydende med steg, flødesovs og ovnkartofler. De spiser alt for sjældent fisk. Faktisk kan de ikke så mange fiskeopskrifter. Hans Jørgen 67 år Hans Jørgen bor alene. Han kan godt lide et godt måltid mad. Men når han tænker på en god madoplevelse, er det sjældent maden, han husker, det er selskabet eller omgivelserne. Det at indtage et måltid mad alene giver Hans Jørgen en stor ensomhedsfølelse. ønsker Jeg kan godt lide at få frisk luft. Der skal ligesom ske noget. Alle mine måltider behøver ikke nødvendigvis være derhjemme. ønsker Det at kunne spise frokost sammen med min kammerat, det er virkelig noget jeg savner. BEHOV Jeg får altid leveret mad derhjemme og spiser den alene. Jeg har egentlig ikke brug for hjælp til andet, men kunne godt tænke mig, at maden var mere end bare mad. Behov Jeg er egentlig frisk men kan slet ikke lave mad. Min hustru stod både for maden og for at pleje omgangskredsen og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an. ønsker Vi går egentlig meget op i god mad, men er kørt fast i bestemte madvaner. Varieret kost og hensyntagen til kalorieindhold, kolesteroltal osv. er ikke vores stærke side. BEHOV Vi mangler inspiration og viden til at omlægge kostvaner. Det ville være rart at få styr på, hvad vi har behov for, og hvordan de sunde alternativer kan passes ind i en travl hverdag. Koncepter \ \ \ \ \ \ 45