Morsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND SAMMENFATNING AF PROJEKTFORLØB OG EVALUERING AF LANDSKABSUDDANNELSE
|
|
- Kaare Graversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Morsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND SAMMENFATNING AF PROJEKTFORLØB OG EVALUERING AF LANDSKABSUDDANNELSE juni 2009
2 Udarbejdet i juni 2009 af NIRAS Konsulenterne for Morsø Kommune og Plan09 2
3 INDHOLD Plan09-projektet... 5 Landskabsuddanelsen... 6 Projektforløbet... 7 Analyseforløbet... 8 Sammenhæng til Kommuneplan Processen... 9 Fase 1 - Eksisterende viden og basisanalyser... 9 Fase 2 Feltbesigtigelse Fase 3 - Sammenfatning af kvaliteter Fase 4 - Potentialer og Kapacitet Fase 5 - Landskabsworkshop Landskabsuddannelsen Evaluering af landskabsuddannelsen Gode råd Evaluering af projektet Projektets hovedaktiviteter og produkter
4 4
5 PLAN09-PROJEKTET Morsø Kommune ønsker med Plan09-eksempelprojektet Helheder og kompetencer i det åbne land at styrke planlægningen af det åbne land. Dette med udgangspunkt i og under hensyntagen til de eksisterende kvaliteter og potentialer indenfor natur, kulturmiljø og landskab. Projektet fokus har yderligere været udviklingen inden for friluftsliv og turisme. Undervejs i projektet har det vist sig et særligt behov for at forholde sig til samspillet mellem landbrug og landskab pga. den intensive landbrugsdrift som knytter sig til Mors. Plan09-projektet har kørt parallelt med arbejdet med udarbejdelsen af kommuneplan 2009, og der har været løbende dialog omkring sammenhængen mellem kommuneplan og Plan09-projektet. Projektet tager udgangspunkt i bl.a. en landskabsanalyse efter principperne i landskabskaraktermetoden, en identifikation af kulturhistoriske kvaliteter samt en kortlægning af naturværdier. Analysen og kortlægningen har mundet ud i en fladedækkende beskrivelse af kommunens landskaber. Landskabskaraktermetoden er en analysemetode og et vurderingsredskab for landskabet, og er som sådan udviklet til brug for planlægningen og forvaltningen af det åbne land med henblik på at skabe grundlag for at beskytte de værdifulde landskaber og landskabselementer både som selvstændig analyse og som input i planlægningen og administrationen i øvrigt. Med metoden inddeles landskabet i karakteristiske landskabsrum. Kortlægningen af områderne sker dels på baggrund af landskabets naturgrundlag (terræn, jordtype etc.), dels dets kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug etc.), og endelig dets rumlige og visuelle fremtoning. Områderne beskrives og vurderes på baggrund af landskabskarakterens styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed med henblik på at sætte strategiske og handlingsorienterede mål for dem. Læs mere om landskabskaraktermetoden på: Apropos/ 5
6 Landskabsuddannelsen Integreret i analyseforløbet og sideløbende med det metodiske og faglige arbejde med kommuneplanen er der gennemført et kompetenceudviklingsforløb i forvaltningen i form af en Landskabsuddannelse. Uddannelsesforløbet har haft til formål at forankre landskabskarakterarbejdet i forvaltningen og derigennem styrke sammenhængen mellem planlægning og sagsbehandling. Sidste del af landskabsuddannelsen bestod af to workshops, hvor kommunens medarbejdere, med udgangspunkt i den tilvejebragte viden, i fællesskab definerede principper for interesseafvejning i det åbne land, formulere forslag til kommuneplanens retningslinjer for det åbne land samt diskutere principper for inddragelse af det åbne lands kvaliteter i sagsbehandlingen. Workshopforløbet er beskrevet i Drejebog for landskabsworkshops. 6
7 Projektforløbet Det samlede projektforløb har haft til formål at skabe et nyt og opdateret grundlag for landskabsplanlægning og styrke inddragelsen af landskabet i administrationen af det åbne land i Morsø Kommune. Herunder at styrke sammenhængen fra analyse til kommuneplanens retningslinjer og videre til administrationen. Overordnet set kan projektet betragtes som et tostrenget forløb bestående af et analyseforløb og et uddannelsesforløb, hvor landskabsuddannelsen er en integreret del af analyseforløbet se Figur 1 Projektet er blevet rundet af med to workshops, hvor der i en bredt sammensat gruppe er defineret principper for interesseafvejning, retningslinjer og sagsbehandling.. PROJEKTINDHOLD OG -FORLØB LANDSKABSUDDANNELSE Morsø 2 personer ANALYSEFORLØB Eksisterende viden- Faktaark Morsø 4 nøglepersoner Landskabskarakteranalyse Analyse Felt Vurdering Anbefalinger til planlægning Byrolle mønster Potentielle oplevelsesmuligheder Morsø 15 sagsbehandlere og planlæggere Workshop Turisme strategi KP retningslinier Sagsbehandling Figur 1. Projektindhold og forløb i det samlede plan09 projekt. 7
8 Analyseforløbet Selve analysearbejdet er blevet gennemført i løbet af foråret og sommeren Målet har været, at det udførte analysearbejde skal føre til en detaljering, kvalificering og eventuelt justering af Regionplanens udpegninger og retningslinjer for temaerne landskab og natur ved udarbejdelse af Kommuneplan Det har endvidere været et vigtigt mål for projektet, at der bliver skabt en klar sammenhæng mellem analysearbejdet, kommuneplanens retningslinjer for det åbne land og den videre sagsadministration. Sammenhæng til Kommuneplan 2009 Udover at have kvalificeret kommuneplanens retningslinjer for natur og landskab har analysearbejdet også gennem dens beskrivelse af landsbyerne og potentialerne i landskabet leveret input til bymosaikken Morsø Kommunes bymønster. Endvidere er analysen et væsentligt input i vurdering af landskabernes potentiale for styrkelse af øens profil på frilufts- og turistmæssige oplevelser. 8
9 PROCESSEN Projektet har været gennemført i 5 faser. Landskabsuddannelsen har været et gennemgående træk, som i de enkelte faser har haft forskellige mål og målgrupper. FASE 1 EKSISTERENDE VIDEN OG BASISANALYSER I denne fase er der udarbejdet et antal faktaark, som danner et overblik over den eksisterende viden inden for områderne Natur, kulturmiljøer, og ferie/fritid. Faktaarkene for Natur er baseret på eksisterende viden fra tidligere gennemførte registreringer. Sammen med observationer og anbefalinger fra landskabsarbejdet vil disse danne grundlag for udpegning af kerneområder og økologiske forbindelser i Kommuneplanen. På grund af registreringernes alder er det oplagt at revidere disse i kommende planperiode. Faktaarkene for kulturmiljøer baseret på kommunens kulturmiljøatlas både de dele, som er indeholdt i selve atlasset og de kulturmiljøer, som ikke er repræsenteret her, men beskrevet i forbindelse med kulturmiljøatlasarbejdet. Kulturmiljøatlasset vil, sammen med anbefalinger fra landskabsarbejdet, danne grundlag for Kommuneplanens udpegning af Kulturmiljøer. Faktaarkene for Ferie Fritid er baseret på eksisterende viden om faciliteter rundt på øen. Viden om eksisterende faciliteter er blevet suppleret med en vurdering af de potentialer for udvikling af ferie fritidsområder, som natur og landskab rummer. Faktaarkene og potentialerne for ferie fritid vil fungere som input til kommunens Ferie Fritids Strategi. Faktaarkene er blevet suppleret med en beskrivelse af lokale landskabsbilleder, hvor lokalbefolkningens, repræsenteret ved det lokale landdistriktsråd, på en workshop har beskrevet og afgrænset de landskabelige kvaliteter på Mors. Fase 1 omfattede desuden den første del af landskabsuddannelsen. Her blev fokuseret på at skabe en forståelse for landskabsbegrebet hvad adskiller det fra natur og kulturhistorie og hvordan spiller disse temaer sammen? Selve landskabskaraktermetodens grundbyggesten blev gennemgået og inddelingen af Mors i foreløbige landskabskarakterområder blev præsenteret for samtlige medarbejdere fra Kommunens administration. 9
10 FASE 2 FELTBESIGTIGELSE I projektets anden fase er der, på baggrund af den indledende analyse og kortlægning samt en række feltbesigtigelser, udarbejdet landskabskarakterbeskrivelser for alle landskabskarakterområder i kommunen, således at hele kommunens åbne land er blevet beskrevet. I analysearbejdet har været involveret 4 personer fra Kommunens forskellige teams natur, landskab og landbrug. Disse personer kan betragtes som kommunens nøglepersoner mht. viden om analysernes produkter. Denne mindre gruppe af medarbejdere har løbende deltaget i feltbesigtigelserne, som dermed har været en væsentlig del af landskabsuddannelsen. Herigennem er der blevet opbygget kompetence i kommunen til at arbejde aktivt med resultaterne af landskabskaraktervurderingen. FASE 3 SAMMENFATNING AF KVALITETER Registreringerne fra felten er i fase 3 blevet beskrevet og samlet - suppleret med kort og fotos. Arbejdet er foregået i samarbejde mellem Niras Konsulenter og kommunens medarbejdere, som har deltaget i feltarbejdet. Dette er sket for at sikre fortrolighed med produktet af feltbesigtigelserne også hos kommunens folk. FASE 4 POTENTIALER OG KAPACITET Sammenfatningen af det åbne lands kvaliteter fra fase 3 er i fase 4 blevet sammentænkt med de mål og visioner for friluftsliv og turisme, som blev defineret i fase 1. Sammentænkningen af eksisterende kvaliteter med netop friluftsliv og turisme skal ses som et eksempel. Kvaliteterne kan i princippet afvejes i forhold til en lang række andre emner. På Mors står friluftsliv og turisme imidlertid højt på dagsordenen, hvilket er grunden til at fokus ligger netop på dette område. Målet med sammentænkningen er at skabe overblik over hvor kvaliteter og visioner supplerer hinanden, hvor der er potentielle konflikter og hvor der er mulighed for at opnå en synergieffekt mellem de to ting. Sammentænkningen er formidlet gennem beskrivelser, som rummer anbefalinger til, hvordan synergi kan opnås samt hvilke områder der bør friholdes for nævneværdig udvikling. 10
11 FASE 5 LANDSKABSWORKSHOP Formålet med projektets afsluttende fase, workshopforløbet, har været at skabe en øget, fælles forståelse for og ejerskab til kommuneplanens retningslinjer og det bagvedliggende analysearbejde blandt de af kommunens medarbejdere, som i deres daglige arbejde og sagsbehandling bruger kommuneplanens retningslinjer for det åbne land. Workshop I kommuneplan og retningslinjer fokuserede på at løfte resultaterne fra analysefasen, fase 1-4, over i kommuneplanens retningslinjer. Workshop II analyse, retningslinjer og administration drejede sig primært om at afprøve og kvalificere resultaterne af workshop I. WORKSHOPINDHOLD OG -FORLØB Workshop 1 Faglige oplæg Principper for retningslinier Mål + Retningslinier Sammenskrivning af retningslinier Planlægning af workshop 2 Workshop 2 Kommentering af Mål + Retningslinier Sagsbehandlings cases Endelig formulering af Retningslinier + Mål Fælles forståelse KP sagsbehandling Figur 2. Workshopforløbet er opdelt i to workshops, som fokuserer dels på retningslinjer dels på sagsadministration. 11
12 I det samlede workshopforløb blev der stillet skarpt på sammenhængen mellem analyse, retningslinjer, sagsadministration og den gode sagsafgørelse. Dette med sigte på at kommuneplanens retningslinjer og det gennemførte analysearbejde bliver et relevant og praktisk anvendeligt værktøj i det daglige arbejde. Workshopforløbet fokuserer på at skabe forståelse for og sikre sammenhængen mellem analyse, retningslinjer, sagsadministration og den gode sagsafgørelse. Love og regler Kommunens mål Retningslinjer Baggrundsanalyse Sagsbehandling Sagsafgørelse Medarbejderne har derfor selv fået mulighed for at være med til at formulere og afprøve mål og retningslinjer. Workshopforløbet giver derved sagsbehandleren indflydelse på, hvordan retningslinjerne kommer til at se ud og hvordan de kan danne et grundlag for gode sagsafgørelser. De to workshops, som hver varede én dag, blev afholdt med cirka én måneds mellemrum, hvorved det i mellemtiden dels var muligt at sammenfatte og videreudvikle resultaterne/retningslinjerne fra workshop I, så de kunne fungere som arbejdsredskab og input i workshop II, dels forbedre og kvalificere programmet, så udbyttet for deltagerne blev optimeret. Det er tanken at workshoppens form vil kunne benyttes for formulering af mål og retningslinjer for mange andre af kommuneplanens temaer. 12
13 LANDSKABSUDDANNELSEN Projektet har grundlæggende drejet sig om at fastlægge en metode til at bringe eksisterende viden fra Amtet i spil og få suppleret med den nødvendige viden for at få skabt et tilstrækkeligt grundlag for den kommunale planlægning og de nødvendige redskaber til at kunne administrere den. Der er lagt et stort arbejde og dermed store ressourcer i udarbejdelsen af landskabskaraktervurderingen. Det er derfor væsentligt at gøre resultaterne brugbare i praksis, og en forudsætning herfor er, at de medarbejdere, som skal bruge vurderingen i praksis har forståelse for og ejerskab til landskabskaraktervurderingen. Derfor er der i projektet faser blevet lagt vægt på gennemførelsen af et uddannelsesforløb for medarbejdere i kommunen. Landskab er ofte et svagt tema i planlægningen. Dels fordi beskyttelsesinteresserne typisk beskrives på et grundlag og i et sprog, som for andre end de indviede fagfolk er ret abstrakt. Dels fordi det er et nyt tema for kommunerne. At gøre landskabet, og beskyttelsesinteresserne der knytter sig til det, håndterbart, vil styrke det væsentligt, og det er netop kernen i argumentationen for at benytte landskabskaraktermetoden og den tætte inddragelse af de medarbejdere, der vil komme til at sidde med den daglige administration af retningslinjerne Forankringen af analysegrundlaget for kommuneplanens retningslinjer hos de, hvis daglige opgave bliver at administrere dem, kan selvsagt være af stor praktisk betydning for en konsekvent og kompetent sagsbehandling. Men i et større perspektiv har den transparens, som en logisk og forståelig sammenhæng mellem (den noget akademiske tilgang, som repræsenteres i) analysen og den praktiske administration og sagsbehandling også et demokratisk ideal, idet beskyttelsesinteresserne gøres håndterbare og forståelige, også for borgerne. 13
14 EVALUERING AF LANDSKABSUDDANNELSEN I analysearbejdet og uddannelsesforløbet har kommunens 4 nøglepersoner været de gennemgående personer der har analyseret landskabet i samarbejde med Niras Konsulenterne. Det at de fire medarbejdere har repræsenteret forskellige teams natur, landskab og landbrug i kommunen, har bevirket at viden om landskabskarakterkortlægning er blevet gjort brugbar og tilgængelig bredt i forvaltningen. I det følgende videregives de konkrete erfaringer med landskabsuddannelsen på baggrund af interviews af kommunens nøglemedarbejdere på landskab. Det er nøglepersonernes opfattelse at: Begreberne i analysen læres bedst ved en faglig gennemgang af materialet hjemme efterfulgt at en afprøvning af metoden i praksis ude i landskabet. Den mundtlige formidling af analysemetoden har været vigtig. Feltarbejdet giver yderligere en specifik forståelse for og kendskab til landskabet. Eksempler fra andre gennemførte landskabskarakteranalyser har været inspirerende og med til at klarlægge mål og ambitionsniveau. Det er vigtigt at være godt inde i analysens faser og trin. Ligesom færdigheder i at kunne læse kort er med til at lette analysearbejdet. Det er vigtigt at der afsættes tid nok til forberedelse, feltarbejde, analyse og beskrivelse. Der bør løbende samles op efter feltbesigtigelserne af områderne, og områdeinddelingerne bør evalueres undervejs. Feltarbejdet gennemføres bedst i grupper af 2-4 personer. Det er en fordel at forberede besigtigelserne ved at tage udgangspunkt i faktaark eller andet eksisterende materiale om områderne og derefter lægge en rute for feltbesigtigelsen. Relevant kortmateriale skal medbringes. Det selv at skrive beskrivelserne og foretage feltbesigtigelserne giver et nært kendskab til metoden, landskabet samt analysens og beskrivelsernes efterfølgende anvendelsesmuligheder i sagsbehandling og planlægning. Blandt de store udfordringer har været forståelse og adskillelse af landskabsbegreberne. Eksempelvis forståelsen af hvornår et område er et delområde og hvornår det er et enkeltelement eller hvornår noget er særlig sårbart eller en særlig visuel oplevelse. 14
15 GODE RÅD Sørg for at få et godt kendskabs til analysemetoden fra start Sørg for en god forberedelse af feltarbejde Afsæt tid nok til de forskellige faser og trin i metoden Sørg for at samle op umiddelbart efter feltarbejdet/besigtigelserne, herunder navngive fotos og digitalisere registreringerne. Udarbejd en god skabelon for beskrivelserne 15
16 16
17 EVALUERING AF PROJEKTET Plan09-projektet har for kommunen betydet at de såvel politisk som planlægnings- og forvaltningsmæssigt er mere bevidste om landskabet. Det har ligeledes betydet at der har været en stor interesse for kommunens arbejde med landskabet fra andre kommuners planlæggere, og en oplevelse af præstige i den sammenhæng. Intern har projektet givet anledning til en bedre faglig og mere fokuseret dialog i Natur og Miljø, som har haft betydning for samarbejdet og den fælles forståelse af natur- og landskabsmæssige problemstillinger. Projektet har dog også betydet en stor arbejdsindsats, hvilket har taget tid fra andre opgaver. Projektets landskabsbeskrivelser er taget i brug bl.a. i miljøgodkendelser, og de fungerer godt til at understøtte argumentationen i sagsafgørelser samt til at sikre en mere ensartet sagsbehandling. I kommuneplansammenhæng har landskabskarakterkortlægningen og eksempelprojektet betydet mere kvalificerede arealudpegninger og et øget areal med beskyttelsesområder, der er fokuseret i forhold til kommunens overordnede målsætninger. Projektets hovedaktiviteter og produkter består af: Fakta ark Indledende workshop Feltarbejde Analyse og beskrivelser for karakterområderne Retningslinjer for natur og landskab i Kommuneplan 2009 Landskabsuddannelse af 4 landskabskernemedarbejdere i Morsø Kommune Drejebog for landskabsworkshop Bilagsrapport for landskabsworkshop Sammendrag af projektforløb og evaluering af landskabsuddannelsen 17
indarbejdelse af et kompetenceudviklingsforløb for kommunens medarbejdere i forbindelse med analyser, planlægning og sagsbehandling i det åbne land
Notat PLAN 09 PROJEKT HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 PROJEKTPLAN
Læs mereHelheder og kompetencer i det åbne land
Struktur og forløb Landskabsanalyse Kirstine Kjær, Byplan Omsat til kommuneplan 2209-21 Tidsplan og projektforløb Opstartsmøde Natur og miljø marts 08 workshops Feltbesigtigelse, analyse, beskrivelser,
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereNetværksmøde #2. 1. Resume af oplæg. Vært: Viborg Kommune. Tema: Analyser og retningslinjer i det åbne land
Netværksmøde #2 Vært: Viborg Kommune Tema: Analyser og retningslinjer i det åbne land Mødet blev afholdt torsdag den 25. september 2008 på Sønder Mølle i Viborg. Med på mødet var 22 deltagere, hvor i alt
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereLandskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Plan09 netværksmøde #2, Viborg 25. september 2008 Planlægger Sol Strømbo Hansen, Ringsted Kommune, i samarbejde med phd-studerende Anton
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereKværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden
Kværs landsby - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden Hæfte udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps. Primo 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... Landskabsanalysen KARAKTEROMRÅDER...
Læs mereLANDSKABSKARAKTERMETODEN
LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereLandskabskaraktermetoden lokalt
Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,
Læs mereMorsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND DREJEBOG FOR LANDSKABSWORKSHOPS
Morsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND DREJEBOG FOR LANDSKABSWORKSHOPS juni 2009 Udarbejdet i juni 2009 af NIRAS Konsulenterne for Morsø Kommune og Plan09 2 INDHOLD
Læs mereLandskabsinteresser i planlægningen
Landskabsinteresser i planlægningen Mai-Britt Helle Jensen afdelingsleder Udvikling og Kultur Faaborg-Midtfyn Kommune Tidligere regionplanlægger gger i Fyns Amt Udfordringer Størstedelen af landets kommuner
Læs mereDet åbne land i kommuneplanen
Det åbne land i kommuneplanen Mai-Britt Helle Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune Nye temaer i Kommuneplanen Benyttelse Byudvikling Arealanvendelse i kystnærhedszonen Landbrugsområder der Skovrejsning Tekniske
Læs mereMetoder og planer i Landskabet
Metoder og planer i Landskabet Lisbet Mærsk-Møller Kommuneplan Hvad I får fornøjelse af de næste 45 min Planloven Landskab og metode Landskabskaraktermetoden (LKM) Udpegning med LKM Værdifulde landskaber
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereKommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Læs mereArkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs mereHjælpen er nær. Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder
Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder Udarbejdet af Esbjerg og Vejen Kommuner Dette hæfte er udarbejdet på initiativ af Gitte Kisbye, Vejen Kommune
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs meresom element i planlægningen
Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereAPROPOS. Landskabsatlas. og formidling af landskabskarakterkortlægningen. 1 Apropos Landskabsatlas og formidling af landskabskarakterkortlægningen
APROPOS Landskabsatlas og formidling af landskabskarakterkortlægningen 1 Apropos Landskabsatlas og formidling af landskabskarakterkortlægningen APROPOS Kommuneplanlægning er en elektronisk samlemappe,
Læs mereLokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri
Projektbeskrivelse Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri - et Realdania udviklingsprojekt i Ringsted Kommune 19-062007 Niels Helberg 1 Problemformulering Udviklingsprojektet er et samarbejdsprojekt
Læs mereMorsø Kommune
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereBeskrivelse af projekt for landskabsatlas. Forudsætninger og formål
Det åbne land j.nr Ref. srs Den 11. oktober 2012 Beskrivelse af projekt for landskabsatlas Forudsætninger og formål Cirka halvdelen af landets kommuner har eller er ved at kortlægge deres landskaber efter
Læs mereFremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mereDialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.
Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereIS IT A BIRD making change for the common good
making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereLægesekretær -en central rolle i en stor organisation. Kompetenceudviklingsforløb Grow Competence & Hospitalsenheden Vest
Lægesekretær -en central rolle i en stor organisation Kompetenceudviklingsforløb Grow Competence & Lægesekretæren i nyt lys PROGRAMOPLÆG Erfaringer, indsigt, opgaver, ansvar, roller, ideer, nytænkning
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan
university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document
Læs mereForslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereFriluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum
Friluftsliv og skovrejsning naturen som oplevelsesrum Naturstyrelsen, Aarhus Kommune og Lokale og Anlægsfonden ønsker at gennemføre et analyse- og udviklingsarbejde, som sikre alle optimale muligheder
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereTilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009
Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelstrategi
Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Nordiske Cykelbyer. Procesplanen er udarbejdet i samarbejde med de 11 deltagende
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereSamarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.
BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse
Læs mereStatus på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017
Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs merefor god kommunikation
for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mere1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Læs mereNotat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1
Notat Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 18-02-2014 Sagsnummer.: 09.17.18-P19-3-13 Version nr.: 1 Hanne og Søren Brems driver en kvægproduktion på Sinebjergvej
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereStyrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereSKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER
SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING CORPORATE CLUB Corporate Club er en del af JUC Group Danmarks største private udbyder af kurser
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereStyrk det tværfaglige samarbejde!
Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen
Læs mereGrønne udviklingsplaner. Arbejdsmøde december 2014
Grønne udviklingsplaner Arbejdsmøde december 2014 Christian Philip Kjøller Institut for Geovidenskab og naturressourcer Dias 1 Opsamling på projektet Muligheder for det videre arbejde Drøftelse af det
Læs mereKulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land
Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv
Læs mereVarighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.
Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.
Læs mereIndustrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen
/ billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelpolitik
Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Cykler uden Grænser. Den er udarbejdet i samarbejde med de 6 deltagende kommuner,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereImplementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune
Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune Resume af formål og baggrund Formålet med projektet var at kvalitetsudvikle og ensrette den ergoterapifaglige praksis i Lejre Kommune, da ergoterapeutgruppen
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mere