Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på"

Kirsten Kjeldsen
8 år siden
Visninger:

1 Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1

2 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser Justering af obligatoriske fag og niveauer Standpunktskarakterer og prøveudtræk Etablering af ungdoms- og voksenuddannelsesmiljøer Mulighed for vinteroptag Side 2

professionsbacheloruddannelser Justering af obligatoriske fag og niveauer

3 Baggrunden for arbejdet er ønsket om, at: styrke motivationen øge fremmøde reducere frafald give et fagligt bedre udgangspunkt for at læse videre øge videreuddannelsesfrekvensen bibeholde en rummelig og anvendelsesorienteret uddannelse bibeholde og tydeliggøre uddannelsen som et alternativ til de andre gymnasiale ungdomsuddannelser Side 3

videreuddannelsesfrekvensen bibeholde en rummelig og anvendelsesorienteret

4 Toårigt hf s særlige profil Side 4

5 Kendetegnende for hf-profilen FAGLIGT og SOCIALT RUMMELIG. Hf optager flest (og stadigt flere) fagligt svage men hf optager fortsat også fagligt stærke kursister. ALDERSMÆSSIGT RUMMELIG. Knap 60 % er fyldt 18 år ved optag. De yngste går især på gymnasierne, de ældste især på VUC. SÆRLIGE ADGANGSKRAV. Ansøgere skal have afsluttet 10. klasse eller tilsvarende. TOÅRIG GYMNASIAL UDDANNELSE, DER GIVER STUDIEKOMPETENCE med en særlig anvendelsesorienteret profil. Det toårige forløb giver færre fag og niveauer end de treårige. UDBYDES på GYMNASIER, HF-KURSER, VUC og enkelte andre steder. Mange institutioner, ofte med ret få hf-klasser. Side 5

Knap 60 % er fyldt 18 år ved optag. De yngste går især på gymnasierne, de ældste især på VUC. SÆRLIGE ADGANGSKRAV. Ansøgere skal have afsluttet 10.

6 Opmærksomhedspunkter FAGLIGT UDBYTTE Hf studenterne har det laveste eksamensresultat Fagligt svage kursister klarer sig bedre i hf end i de andre uddannelser MOTIVATION Motivationsproblemer på mange institutioner, vurderet ud fra analyser, forsøg og udvikling og udsagn fra sektoren FREMMØDE OG FRAFALD Frafaldet er større på hf end på de andre gymnasiale uddannelser Frafaldet er størst blandt fagligt svage kursister Frafaldet blandt fagligt stærke elever er større på hf end på de andre gymnasiale uddannelser Ret store fremmødeproblemer på mange institutioner, vurderet ud fra udsagn fra sektoren og i medierne. Side 6

FRAFALD Frafaldet er større på hf end på de andre gymnasiale uddannelser Frafaldet er størst blandt fagligt svage kursister Frafaldet blandt fagligt stærke

7 Inspiration til drøftelse af fagligt udbytte Fagligt udbytte Hvilke ændringer kan fremme kursisternes faglige udbytte, herunder progressionen i løbet af de to år? Hvilke ændringer kan øge mulighederne for klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering, så alle kursister tilgodeses maksimalt? (FoU 2015) Hvilke ændringer kan fremme den løbende evaluering og kursisternes udbytte heraf? Kan en skærpet anvendelsesorienteret profil øge det faglige udbytte? Hvordan kan kursisternes videreuddannelsesperspektiv styrkes? Side 7

Hvilke ændringer kan øge mulighederne for klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering, så alle kursister tilgodeses maksimalt?

8 Inspiration til drøftelse af, motivation, fremmøde og frafald Motivation, fremmøde og frafald Er der strukturelle eller indholdsmæssige barrierer for undervisningstilrettelæggelser der kan opbygge kursisternes motivation? Hvilke ændringer kan især fremme kursisternes gennemførsel, resultater og videreuddannelse? Er de eksisterende elementer i uddannelsen i form af projektforløb, store opgaver, værkstedsundervisning, tutorordning m.v. alle hensigtsmæssige og er de tilstrækkelige? Side 8

Hvilke ændringer kan især fremme kursisternes gennemførsel, resultater og videreuddannelse?

9 Hf s struktur, fag og niveauer Side 9

10 Hf-uddannelsens struktur Uddannelsen (i alt 1625 timer) består af obligatoriske fag to faggrupper valgfag Introduktionskursus i starten af uddannelsen (ca. fire uger) Projektperioder (50 timer, heraf eksamensprojekt ca. 25 timer) Skemalagt værkstedsundervisning (50 timer) Større skriftlig opgave (25 timer) Mulighed for fagpakker og toninger inden for bekendtgørelsens rammer Skriftligt arbejde (kursisttid, timer) Tutorordning Side 10

fire uger) Projektperioder (50 timer, heraf eksamensprojekt ca.

11 Inspiration til drøftelse af strukturen Øget målretning spor - med bestemte fag og niveauer, herunder spor mod akademisk bachelor med matematik B eller 2. fremmedsprog B? Modulopbygning med kortere forløb? Er de øvrige elementer i uddannelsen relevante, har de det rette omfang og den rette rolle? Skal lektielæsning/studietimer indgå i uddannelsestiden og hermed i skemalægning? Side 11

12 Inspiration til drøftelse af fag og niveauer Justeringer af de nuværende obligatoriske fag med færre fag i fagrækken og/eller andre fag i fagrækken? Kan musisk/praktisk fag udgå som obligatorisk fag? Kan idrætsfaget omdefineres? Skal det fortsat være obligatorisk? Styrkelse af sprogfagene og naturvidenskab ved obligatorisk løft til B-niveau? En anden vægtning af hhv. obligatoriske fag/faggrupper og valgfag? Side 12

Kan idrætsfaget omdefineres? Skal det fortsat være obligatorisk?

13 Indførelse af standpunktskarakterer og prøveudtræk (Vinteroptag stadig forsøgsstatus) Ungdoms- og voksenuddannelsesmiljøer Side 13

14 Opmærksomhedspunkter Standpunktskarakterer og prøveudtræk Hf 2 ere aflægger i alt prøver samt større skriftlig opgave Eksamensperioden er derfor lang i både 1. hf og især i 2.hf Der kan, men skal ikke, gives standpunktskarakterer men der skal halvårligt gives hver kursist en vurdering af standpunkt i hvert fag Der er så vidt UVM ved store variationer kurserne imellem i f.t. evalueringspraksis Sektoren selv peger på et meget stort ressourceforbrug på prøver Der er behov for flere uger til undervisning, hvis regeringsudspillets intention om 60 undervisningstimer mere skal realiseres Side 14

hf Der kan, men skal ikke, gives standpunktskarakterer men der skal halvårligt gives hver kursist en vurdering af standpunkt i hvert fag Der er så

15 Nuværende krav om vurdering af kursisters standpunkt Hf2-bekendtgørelsen: 64. Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt i hvert fag, jf. stk. 2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v. Stk. 2. Kurset beslutter, hvordan vurderingen af kursistens faglige standpunkt, jf. stk. 1, skal ske. Kurset kan vælge at give kursisten standpunktskarakter i faget, at give kursisten skriftlige opgaver, der bedømmes med en karakter, eller at anvende andre evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation. Side 15

Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v. Stk. 2.

16 Oversigt fra forsker Michaels Paulsens oplæg om evaluering Taler for årskarakterer: Gevinst i form af mindre tid brugt på prøver Færre slutprøver fremmer læringen Vil give sammenlignelighed med de andre gymnasiale uddannelser Kursisterne er blevet yngre og har brug for mere faglig feedback Taler imod årskarakterer: Mange kursister på hf har lidt karakternederlag i grundskolen. Årskarakterer vil flytte fokus hen på præstation og nederlag Hf bør adskille sig i forhold til de øvrige gymnasiale uddannelser, Forskning viser, at karakterer kan virke negativt på læring Side 16

faglig feedback Taler imod årskarakterer: Mange kursister på hf har lidt karakternederlag i grundskolen.

17 Inspiration til drøftelse af standpunktskarakterer og prøveudtræk Indførelse af obligatoriske afsluttende standpunktskarakterer i alle fag vil give mulighed for prøveudtræk. Et prøveudtræk vil, hvis prøvefrekvensen skal være den samme som i de treårige uddannelser, betyde 6 prøver (evt. 7 pga. hensyn til uforudsigelighed) samt stor skriftlig opgave, dvs. en halvering af antallet af prøver Kan der evt. indføres afsluttende standpunktskarakterer, uden at der kræves afgivelse af standpunktskarakterer i øvrigt? Hvilken rolle kan forstærket formativ evaluering spille med og uden standpunktskarakterer i forhold at modvirke karakternederlag? Hvis prøve i alle fag opretholdes (evt. inkl. ny prøve i idræt?) kan der så tænkes andre tilrettelæggelser, der begrænser tidsforbruget? Halvårsmoduler? Side 17

en halvering af antallet af prøver Kan der evt. indføres afsluttende standpunktskarakterer, uden at der kræves afgivelse af standpunktskarakterer i øvrigt?

18 Opmærksomhedspunkter og inspiration til drøftelse ungdoms- og voksenuddannelsesmiljøer Der er forskel i kursisternes alderssammensætning på de tre institutionstyper: det almene gymnasium, hf-kurser og VUC. Dette kan betyde, at der er forskel i uddannelsesmiljøerne. Hvilke fordele og ulemper vil et mere entydigt unge eller voksenmiljø have for kursisternes gennemførelse og resultater? Tilgang til 2-årigt hf fordelt på aldersgrupper og institutionstype 2013 HF-kurser Gymnasier VUC Under 18 år år år Over 25 år Samlet Tilgang % 55% 25% 48% 37% 40% 26% 8% 28% 3% 1% 8% 100% 100% 100% Side 18

Hvilke fordele og ulemper vil et mere entydigt unge eller voksenmiljø have for kursisternes gennemførelse og resultater?

Relaterede dokumenter

Hf-udvalgets anbefalinger

Hf-udvalgets anbefalinger til en fremtidssikring af hf Afrapportering fra hf-udvalget som blev nedsat i forbindelse med regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre af 1. december