HF2net.dk konference 6. november 2013

Transkript

1 HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige udviklingsinitiativer? Annegrete Larsen, kontorchef Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

2 95 % målsætningen: 92 % er nået for 2011-årgangen Stadig flere unge vælger en gymnasial uddannelse og færre en erhvervsuddannelse efter grundskolen Figur 1. Søgning til hhv. gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser efter 9. 0g 10. klasse, andel af ungdomsårgange,

3 Udviklingsplanen, fase 2 - mål Udviklingsplanen skal fungere som motor for en udvikling af de gymnasiale uddannelser I dialog med sektoren har vi sat disse mål for fase 2 Alle gymnasieegnede elever skal kunne udvikle sig optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler Studenternes faglige kompetencer og studiekompetencer skal styrkes - de to mål udtrykker en fokusering på eleven/kursisten og kvaliteten

4 Hvorfor disse mål? behovet for forandring set med kursistvinkel Ansøgere/kursister har svært ved at vælge uddannelse, studieretning og valgfag ( ) 6 % bruger ikke deres studiekompetence 10 % tager to ungdomsuddannelser knap ¼ af hf-studenterne starter på GSK, det år de bliver færdige, ca. ½ af alle hf ere supplerer på et tidspunkt hf har den laveste videreuddannelsesfrekvens af alle: ca. 54 % efter 27.mdr. Frafaldsproblemer og fraværsproblemer: 13 % frafald samlet i de gymnasiale uddannelser, 24 % i hf (2012) Fraværsprocenter, afleveringssanktioner m.v. optager nogle kursister voldsomt meget

5 Hvorfor disse mål? behovet for forandring set med kursistvinkel De socialt svageste kursister klarer sig markant dårligst og falder mest fra Ret mange kursister er ramt af manglende motivation, koncentration, stress osv. Nogle af de stærkeste kursister udfordres for lidt En del oplever ikke en sammenhæng mellem uddannelsens forskellige fag og er kun lidt bevidste om deres egne læringsprocesser Opsummerende Kursisterne kunne samlet set få flere og stærkere kompetencer med sig

6 Behovet for forandring set med en kursistvinkel spørgsmål til provokation/refleksion - Udfordres ansøger/kursist tilstrækkeligt i sit valg af uddannelse og fag? - Får den enkelte kursist den maksimale læring ud af den undervisning, som han/hun deltager i? - Får den enkelte kursist den maksimale læring ud af sit hjemmearbejde, herunder sine skriftlige afleveringer? - Hvad kommer der indlæringsmæssigt ud af fokuseringen på fravær, manglende skriftlige afleveringer og snyd? - Drøfter kursisten løbende og systematisk udviklingen i sine faglige og studiemæssige kompetencer? Fastholdes kursisten på krav om fremdrift?

7 Reel studiekompetence i centrum Vi vil gerne se forbedringer med hensyn til kursisternes: Gennemførelsesprocent, overgangsfrekvens og hastighed samt gennemførelsesprocent på videregående uddannelser Kompetencer I form af fag og niveauer I form af evne til selvstændighed, fordybelse og koncentration, vedholdenhed, håndtering af store mængder information og tekst, innovative kompetencer, digitale kompetencer, globale kompetencer, relationskompetencer, samarbejdsevner Tilstedeværelse og aktiv deltagelse i undervisning, vejledning m.v. Trivsel

8 Udviklingsplanens Konsekvenser for ledelse og lærere Undervisningstilrettelæggelse med større fokus på hver enkelt kursists behov et nyt undervisningsbegreb helt centralt for at kunne etablere en kvalitativt bedre skolehverdag en ny undervisningsorganisering større mulighed for fleksible tilrettelæggelser, for fleksible timerammer og for etablering af nye undervisningsfællesskaber (på tværs af klasser, niveauer m.v.) udvikling af ledelses- og lærerkompetencer der kan matche dette

9 Udviklingsplanens Konsekvenser for ledelse og lærere Lærerne skal i endnu højere grad tage ansvar for at bringe eleven i mål, ikke bare i sit fag, men i den samlede uddannelse Lærerne skal have faglig og didaktisk gevinst ud af fælles forberedelse, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisning Lærerne har behov for nye kompetencer (som undervisere) i forhold til praksisrettet og innovativ undervisning, differentieret undervisning, nye lærerroller som vejleder, coach m.v., relationskompetence, evalueringskompetencer Lærerne har behov for nye kompetencer (som medarbejdere) i teamarbejde, projektledelse m.v.

10 Spørgsmål i relation til ledelse og lærere - Hvordan bevares fagligheden som kernekompetence (og brændstof), samtidig med at kompetencerne og fokus på kursisten, pædagogikken, relationerne m.v. styrkes? - Hvordan tilrettelægges en hverdag, hvor kursistens læring ubetinget er i centrum kursisten oplever det som både nødvendigt og attraktivt at være der undervisningen er styret af et fokus på kursisternes indlæring ikke af detaljer i læreplanen, lærebogens opbygning etc? - Hvordan ændres en forståelse af, at den enkelte lærer ved bedst og hvordan øges opkvalificering via nært fagligt, pædagogisk og didaktisk samarbejde med kolleger?

11 Udviklingsplanens rammeforsøg, fase 1 Konklusioner fra faciliterings- og analyseprojekt v. Hammer & Glahn A: Studietid uddannelses- og elevtid til skriftligt arbejde lagt sammen, mere vejledning af den enkelte elev individuelt og i grupper 75 forsøg B: Timepuljer en del af uddannelsestiden for flere fag puljes 24 forsøg C: Studiefællesskaber i en del af uddannelsestiden samles elever fra forskellige klasser 34 forsøg

12 Generelle konklusioner Forsøgene har styrket incitamentet til at afprøve og eksperimentere med nye undervisningsformer og nye pædagogiske metoder Forsøgene har vist, at skemalægning og logistik mellem fag, lokaler og tid kan være en barriere for at udvikle fag og metoder Forsøgene har været en god anledning for ledelse og medarbejdere til at afprøve nye konstellationer og udviklingsforløb

13 Konklusioner Studietid Lærernes rolle og nærvær giver positive resultater på bundlinjen i form af bedre skriftlige arbejder Elevmotivationen øges markant, når eleverne kan få en tættere kontakt med deres lærere omkring de svære afleveringsopgaver

14 Konklusioner Studiefællesskaber Studiefællesskaberne har fungeret på tværs af klasser, årgange og niveaudeling, men har også synliggjort de barrierer (skemaer, studieretninger og fag, der ikke let kan forenes). Studiefælleskaber og differentiering af undervisningen på tværs af fag og niveau øger markant elevmotivationen samt det sociale og faglige miljø. Studiefælleskaber giver bedre muligheder for at tage hånd om særlige udfordrede og talentfulde elever.

15 Analyseprojektets opsamling. Afslutningskonference 13. sep. 13 Lavere frafald bedre fremmøde Eleverne udarbejder selv opgaverne mindre snyd/plagiat Eleverne har nået et fagligt niveau og kompetencer, man ikke har set allerede i 1 G. Vi ville ønske, vi kunne afskaffe begrebet elevtid det er ikke dér, de lærer noget Eleverne får større selvindsigt -Rammeforsøgene forventes fortsat i næste skoleår Søg dem!

16 Hvad kan udviklingsplanen bruges til på den enkelte skole? - Indholdsmæssige bud på udviklingsområder - Nye rammer for udvikling Men skolen skal selv - Vurdere hvor behovet for kvalitetsudvikling og ny rammesætning er størst - Hvor er jeres brændende platforme i forhold til at uddanne endnu bedre hf-studenter? - Prioritere, fokusere og samtænke påtænkte projekter

17 Nogle redskaber i skolernes prioritering af udviklingsbehov Socioøkonomiske referencer: Nyeste data om eksamensresultater: uddannelser/karakterer-paa-de-gymnasiale-uddannelser Databanken: Jeres egne fraværsdata!:

18 Fremtidige udviklingsinitiativer Dette er mulige, ikke besluttede, initiativer, bl.a. foreslået af Følgegruppen for Udviklingsplanen: Fortsættelse af rammeforsøgene fra fase 2 Nye initiativer i form af mere målrettede og entydige forsøg på afgrænsede områder og med bestemte læreplaner På længere sigt når forsøg og udvikling er opsummeret og forudsat politisk tilslutning: Justerede uddannelsesbekendtgørelser, hvor de godt fungerende initiativer permanentgøres