1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt

Transkript

1 Referat af udvalgsmøde tirsdag den 17. juni 2014 i Industriens Uddannelser Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde udvalgets forrige møde 2.1. Referatet er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2.1 Bilag 2.1 godkendt 2.2. Om IT-baserede afklarings- og undervisningsmaterialer til svejseområdet Udvalget var tilfredse med præsentationen men opfordrede projekt deltagerne til at involvere LUU i et projektejerskab. Sekretariatet følger op på kontaktfladen til LUU. Udvalget vil gerne følge udviklingen i projektet tæt Status på udbygning af den nationale svejsekoordinator Et uafklaret spørgsmål fra udvalget er hvordan det ligger med at få ordningen anerkendt internationalt? Jørgen Bo Nielsen vil på mødet orientere om uddannelsesforløbet den nationale svejsekoordinator. Sekretariatet fik i opdrag at udarbejde en pakke der repræsenterer ordningen. Der henvises til bilag Herudover kan der henvises til følende link: AMU Fyn & Tech College Aalborg Samt PDF fil af AMU Fyn markedsføring, bilag den ønskede struktur fremgår af bilag 2.3 Den nationale svejsekoordinator er En sammensætning af 8 AMU kurser. Der er dog problemer i forhold til konkurrenceklausulen når man navngiver disse som den nationale svejsekoordinator uddannelse. Sekretariatet har over for skolerne pointeret problemstillingen og pointeret at udvalget ikke har initieret udviklingen af den nationale svejsekoordinator. Jørgen Bo Nielsen gjorde opmærksom på at man ikke via AMU Kurs eller andre offentlige søgemaskiner kan få hit omkring den nationale svejsekoordinator. Information findes alene på de udbydende skolers hjemmesider. Skolerne forestår markedsføringen. Udvalgsmedlemmerne gør opmærksom på at ordningen ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig når internationale virksomheder kræver certifikat på området. Udvalget anerkendte ordningen som meget Side 1/7

2 velegnet til mindre og mellemstore virksomheder der fungerer som underleverandører Støberiområdet På støberiområdet er der ingen aktivitet hvilket tilskrives den manglende mulighed for at afvikle kurserne i Jönköping, Sverige. Næstformanden foreslog at vi sætter fokus på at undersøge muligheder for at udnytte VEU mulighederne. Lærlinge sendes jo til Sverige. Sekretariatet skulle forsøge at kortlægge problemstillingerne ved VEU afholdelse til brug ved næste møde. Her følger en mindre baggrundsudredning. Jf. BEK nr. 724 af 21/06/ Stk. 2. fastslås at uddannelsesstedet skal sikre, at undervisningen afholdes et sted, hvortil der er adgang ved tilsyn. Det præciseres yderligere at: Arbejdsmarkedsuddannelse skal afholdes i Danmark. Så den foreløbige konklusionen er, at det ikke er en mulighed at afholde arbejdsmarkedsuddannelser fra FKB 2204 Støberi og metalskrotningsindustri på Gjuteriskolan Jönköping i Sverige. Støberiområdet Næstformanden foreslog at man politisk skulle forsøge at løfte udfordringen med at få mulighed for at lægge uddannelse udenlands når lærerkræfter og udstyr ikke findes i Danmark. Medlemmer af udvalget supplerede med at der var andre små brancheområder der kunne have behov for en sådan løsning. FKB en skal holdes i live med henblik på at afvente organisationernes afklaring i forhold til nyt regelgrundlag. Næstformanden ønskede et fakta ark omkring problemstillingen. Oprindeligt var efteruddannelseskurser for støberiarbejdere et 3F & DI-område. I forbindelse med reformen (2003) blev området placeret som fællesområde som vi kender det fra svejsekurserne. Dette for at samtænke med formeruddannelsen med det håb at kunne gennemføre kurserne i Sverige på Gjuteriskolan. Det blev dog aldrig muligt at gennemføre AMU kurser i udlandet. Det har gennem årene været ganske svært at gennemføre aktivitet på støberikurser. Dette fordi ingen skoler har kunnet tilbyde værksteder eller anlæg til et så forholdsvis smalt område. Virksomhederne har i de senere år benyttet sig af sidemandsoplæring i kombination med leverandørkurser og anden alternativ uddannelse, når det handler og fagspecifikke discipliner. Side 2/7

3 FKB 2204 har nu kun ét kernemål tilknyttet, nemlig (40561 Håndtering af skrot til genanvendelse på tre dage). Den manglende aktivitet har via treårs reglen aflivet de øvrige støberitekniske kurser. Det kunne således overvejes om det fortsat vil være strategisk rigtigt at fastholde FKB en trods det ringe antal (ét mål p.t.) kernemål, for at sikre at der om et behov skulle opstå, hurtigt kan udvikles eller genoplives fagrettede støberikurser. Dette vil fordre at virksomhederne stiller nødvendigt udstyr og lærer til rådighed (som virksomhedsforlagt undervisning på specielle vilkår) Det skal tilføjes at branchens virksomheder på et tidspunkt har givet tilsagn om at stille undervisere til rådighed. Den seneste registrerede aktivitet har været gennemført i 2010 med 15 elevuger. Dette blev udbudt på Erhvervsskolerne i Aars Spørgsmål til P 16 om varighed Der ønskes at der sættes varighed på ved besvarelse af spørgsmål i forbindelse med certifikaterhvervelse. Spørgsmålet er videresendt til Jørg Bo Nielsen der har taget kontakt til Carl A Petersen for Der var debat om 26 kurset i forhold til svejsning. Jørgen Bo Nielsen gav en redegørelse og gældende regler i forb. Med svejsning. nærmere afklaring af problematikken. Jørgen vil redegøre herfor på mødet Til drøftelse og godkendelse af referatet med opfølgninger 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet: 3.2. Udvalgets medlemmer: 3.3. Sekretariatet: 3.4. IF og øvrige UU Meddelelser Formandskabet: Udmøntningen af en milliardpuljen som tilskud til AMU medfører bl.a. taksteftersyn og mulige takstforhøjelser. Der er positive signaler fra Christiansborg med Danmark som produktionsland. Vi ved endnu ikke om dette vil påvirke svejse taksterne. Side 3/7

4 Der blev orienteret om den nye EUD reform. AMU skal tænkes ind i forhold til at tage en erhvervsuddannelse. Der skal gives merit. Udvalgets medlemmer: Åbenrå har igangsat projekt hvor der desværre kun meldte sig 4 personer som var interesseret i at svejse. Udvalgsmedlemmerne orienterede om diverse udsving i i ordretilgangen men overordnet var der godt gang i aktiviteterne. Flere og flere får øje på kompetencefondene i forbindelse med aktivitetsudsving, Sekretariatet: Der blev orienteret om den forstående svejsekonference. Formandskabet vil deltage den 24 juni. IF og øvrige UU: 4. Afrapportering på skibsværftsanalyse Næstformanden konkluderede på sidste møde at rapporten kunne have interesse for andre udvalg eksempelvis Plastområdet. Ved denne præsentation er konsulent Henrik Kristensen, IF tilstede. Henrik har ansvaret for Plastområdet. Næstformanden ønskede en oversigt / refleksion over de AMU kurser der er knyttet til området. Dette forventes at fremgå af rapportudkastet Præsentation af KUBIX - ved Bruno Clematide. BILAG udkast til rapporten NB: Rapportudkastet er uden Esbjerg og Karstensen Efter besøget i Esbjerg den 17. juni laver KU- BIX rapporten færdig. Afrapportering på skibsværftsanalyse. Bruno Clematide om Det fremtidige værftsarbejde i Danmark En analyse af det fremtidige uddannelsesmæssige behov på de danske værfter Som det fremgår af analysen, giver de besøgte værfter udtryk for, at de eksisterende AMU-uddannelser indholdsmæssigt principielt dækker deres behov for efteruddannelse. Udfordringen er snarere at finde former for tilgængelighed, der matcher branchens ekstremt uforudsigelige tidsmæssige betingelser og geografiske beliggenhed, samt at undervisningen i de udbudte kurser i højere grad relaterer sig til de konkrete arbejdsforhold på værfterne. Side 4/7

5 Rapporten anbefaler nedenstående forhold som baggrund for en justering af de relevante Fælles Kompetencebeskrivelser. Bruno anbefaler øget brug af åbent værkstedsmodel som en løsning der vil passe godt til værfternes behov. Som det fremgår af analysen, giver de besøgte værfter udtryk for, at de eksisterende AMU uddannelser indholdsmæssigt principielt dækker værfternes behov for efteruddannelse. Udfordringen er mere at finde former for tilgængelighed, der matcher branchens ekstremt uforudsigelige tidsmæssige betingelser og geografiske beliggenhed, samt at undervisningen i de udbudte kurser i højere grad relaterer sig til de konkrete arbejdsforhold på værfterne. På baggrund af analysen er det dog muligt at pege på behovet for en række justeringer i følgende FKB ere: Skibsbygningstekniske område 2608 Fremstilling af produkter i plast På Det skibsbygningstekniske område Beskrivelsen af jobområdet bør i højere grad afspejle, at de danske værfter først og fremmest er reparationsværfter. Ikke mindst afsnittet om arbejdsorganisering inden for jobområdet bør indeholde formuleringer om, at arbejdet kræver en meget høj grad af tidsmæssig og opgavemæssig flexibilitet, som bygger på medarbejdernes brede teknisk-faglige kompetencer, og på kommunikative kompetencer i forhold til skibenes besætninger. I afsnittet om arbejdsorganisering vil vi også anbefale, at det beskrives, hvordan reparationsarbejdet kræver flexibelt samspil med andre faggrupper/underleverandører som elektrikere, malere, m.m. Et andet indsats område er at gøre uddannelserne mere praksisnære. Eksempelvis siges det at man lærer for lidt på svejsekurserne om hvordan man svejser under vanskelige forhold. Der var derfor en opfordring til lærerne om at besøge værfterne så man kan se hvilke vanskelige forhold der er tale om. Analysen peger på behov for en række justeringer i følgende FKB er: Skibsbygningstekniske område 2608 samt Fremstilling af produkter i plast På det det skibsbygningstekniske område bør jobområdet i højere grad afspejle, at de danske værfter først og fremmest er reparationsværfter. Udvalgets drøftelser blev opsummeret. Der skal laves faglæreruddannelse ift. praksisnær undervisning: Udvalget genkendte i høj grad problemstillingen med, at uddannelsesinstitutionerne både på erhvervsuddannelserne og på AMU, fx i svejsekurserne, bør udvikle undervisningen i en mere praksisnær retning, sådan at deltagerne eksempelvis også lærte at svejse under besværlige forhold, som svarer til dem, der er gængse, når der repareres skibe. Udvalget konkluderede, at den bedste måde at fremme en mere praksisnær undervisning på var gennem læreruddannelse, der også gerne måtte indeholde virksomhedsbesøg. Sprog: Udvalget ønsker på baggrund af analysens anbefalinger at se AO-målet kommunikation nærmere efter i sømmene. Side 5/7

6 Under TAK 1 Skibsteknologi foreslås det at det er vigtigt at kunne forstå skibsteknologi på engelsk. I forhold til de tilknyttede mål vil der være behov for se på om Kommunikation i teams kan rumme kommunikation mellem medarbejdere fra forskellige kulturer og sprogfærdigheder, som kommunikation med skibenes besætning indebærer. Fremstilling af produkter i plast; her tilpasses FKB en rapportens anbefalinger. Udvalget lagde vægt på at der udvikles undervisningsmateriale der understøtter rapportens anbefalinger. Fremstilling i produkter af plast Under definition af jobområdet bør produktion af miljøvenlige skibe og mindre færger medtages som eksempler. Under TAK Processer ved fremstilling af produkter i hærdeplast bør kulfiber, som værfterne arbejder med, nævnes særskilt. I forhold til de tilknyttede mål Støbning af glasfiberarmeret polyesteremner og Håndoplagt glasfiberstøbning er det spørgsmålet, om disse mål også rummer kulfiberstøbning. Et andet centralt spørgsmål er hvorvidt målene Teambuilding for selvstyrende grupper og Kommunikation i teams rummer muligheden for en tilpasning til, at de kunne fokusere på udfordringer i teams bestående af medarbejdere fra forskellige kulturer og med forskellige sprogfærdigheder i dansk og engelsk. Til drøftelse og beslutning 5. Status på skolecertificeringsordningen Jørgen Bo Nielsen, P16 udvalgets sekretær, vil på mødet give en overordnet gennemgang af de ændringer der kommer til at gælde efter sommerferien. Status på skolecertificeringsordningen Jørgen gav en overordnet gennemgang af de ændringer der er gældende fra 1. august gældende for skolecertificerings området. Den standard der gælder for svejsere nu er afløst af en international standard. 6. Behov for udviklingsmidler Behov for udviklingsmidler En fælles kompetencebeskrivelse består af: En beskrivelse af et jobområde, herunder en beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK). Side 6/7

7 Der ønskes en diskussion om hvad udvalget kunne ønske vi skulle ansøge om af udviklingsmidler til brug i Behovet kunne være afledt dagens gennemgang af forskellige problemfelter. Sekretariatet søger midler i forhold til analysens anbefalinger. Der reserveres generelt til revision af uddannelsesmål. Der kan søges midler til analyse, udvikling / revision af AMU mål samt materialer. Der kan ligeledes søges midler til læreruddannelse. Til drøftelse 7. AMU statistik og Garantikurser På mødet vil vi præsentere statistik for de tre FKB er opdateret med 1. kvartal 2014 AMU statistik og Garantikurser Der en stigning i AMU aktiviteten målt på 1. kvartal på i omegnen af 2 % - stigningen ligger fortrinsvis inden for det teknisk faglige AMU udbud. 8. Nyt afkortet Kran C kursus Ønske om nyt afkortet Kran C kurset fra 7 dage til 5 dage. Udvalget ønskede sagen behandlet på dette udvalgsmødet. Der henvises til bilag 8.1 Sekretariatet ønsker bemyndigelse til at indlede drøftelser om revision af uddannelsen til kran C. Nyt afkortet Kran C kursus Sekretariatet fik bemyndigelse til at indlede drøftelser om revision af uddannelsen til kran C. Formandskabet skal inddrages i nødvendigt omfang. Til beslutning Om kranførercertifikat henvises til AT Vejledning om Arbejdstilsynets bestemmelser for kranførercertifikat 9. Eventuelt Eventuelt 10. Næste møde Næste møde 17. december 2014 kl. 10:00 Niels-Erik Stahl Side 7/7