Seder-måltidets smag. Aktivitets-overview

Transkript

1 Side: 1/12 Seder-måltidets smag Forfattere: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ritual, Tro, Jødedom, Seder, Påske, Pesach, Exodus Kompetenceområder: Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Introduktion: I denne aktivitet skal eleverne lære, hvordan et ritual kan defineres, og lære hvad det jødiske påskemåltid seder består af. Eleverne skal via sanselig erfaring lære, hvilken rolle mad og smag spiller i ritualet, samt hvilken symbolsk betydning dette tillægges. Aktivitets-overview 1 Start med evt. efter at have hørt elevernes bud først at redegøre for begrebet ritual. Dette kan f.eks. være ved at præsente eleverne for følgende

2 Side: 2/12 definition af ordet fra Den danske ordbog (den kan eventuelt skrives på tavlen, eller vises på et smartboard): - 1. Traditionsbestemt, symbolsk handling eller række af handlinger der indgår i en religiøs ceremoni. - 1.a Handling eller adfærd der vanemæssigt gentages i samme form Kan eleverne være med på denne definition? Hvorfor/hvorfor ikke? I redegørelsen bør der lægges vægt på, at der sagtens kan være tale om et ritual, selvom om det ikke er religiøst. I karakteriseringen af, hvad der gør et ritual religiøst, bør følgende tre egenskaber understreges: traditionsbestemt, symbolsk handling og religiøs ceremoni. Dette kan være med til at give eleverne en grundlæggende forståelse af, hvad en handling kan eller skal indebære, før man typisk vil italesætte det som et religiøst ritual. En mere grundig diskussion om, hvilke egenskaber der gør et ritual religiøst, kan evt. tages op senere i forløbet. 2 Fortæl eleverne at denne aktivitet tager udgangspunkt i den Jødiske påske pesach, og at det helt konkret skal handle om seder-måltidet, som symboliserer jødernes befrielse og udvandring af Egypten (exodusberetningen). Hvis eleverne allerede kender til denne historie, så fortsæt med aktiviteten, og ellers så introducer dem til historien (eller genopfrisk deres hukommelse) med dette klip: 3 Del eleverne op i grupper, og giv herefter hver gruppe kopiark 1 med de hebraiske navne for madvarerne samt deres symbolske betydning, og giv også hver gruppe billedet af sedermåltidet på kopiark 2.

3 Side: 3/12 4 Eleverne skal nu skrive de hebraiske navne (de står på kopiark 1) ud for de madvarer, som de mener den symbolske betydning passer til. For at knytte det faglige stof endnu tættere sammen med elevernes læring og engagement foreslår vi, at eleverne undervejs får madvarerne udleveret og smager på dem løbende. 5 Når eleverne har løst opgaven, så gennemgå deres svar i plenum ved at vise nedenstående klip, så eleverne kan se, om de har gættet rigtigt. Dette kan eventuelt gøres ved at man trykker pause ved beskrivelsen af hver ret, og spørger grupperne om de har gættet rigtigt. Bemærk at klippet ikke forklarer betydningen af usyret brød (brød uden gær) matzah, men kun viser et billede af det. 6 Diskutér herefter med eleverne, om der er en god sammenhæng mellem sedermåltidets retter og deres symbolske betydning. Kan eleverne komme med bedre forslag til retter, som symboliserer f.eks. ofringer, bitterhed, byggematerialer eller tårer? Aktivitet med dialogoplæg og billeder 1 Start med evt. efter at have hørt elevernes bud først at redegøre for begrebet ritual. Dette kan f.eks. være ved at præsente eleverne for følgende definition af ordet fra Den danske ordbog (den kan eventuelt skrives på tavlen, eller vises på et smartboard): - 1. Traditionsbestemt, symbolsk handling eller række af handlinger der indgår i en religiøs

4 Side: 4/12 ceremoni. - 1.a Handling eller adfærd der vanemæssigt gentages i samme form Kan eleverne være med på denne definition? Hvorfor/hvorfor ikke? I redegørelsen bør der lægges vægt på, at der sagtens kan være tale om et ritual, selvom om det ikke er religiøst. I karakteriseringen af, hvad der gør et ritual religiøst, bør følgende tre egenskaber understreges: traditionsbestemt, symbolsk handling og religiøs ceremoni. Dette kan være med til at give eleverne en grundlæggende forståelse af, hvad en handling kan eller skal indebære, før man typisk vil italesætte det som et religiøst ritual. En mere grundig diskussion om, hvilke egenskaber der gør et ritual religiøst, kan evt. tages op senere i forløbet. Dette forløb skal handle om ritualer, og hvilken rolle mad og smag kan spille i dette. Først må vi lige spore os ind på, hvad et ritual er. Der kan findes mange forskellige måder at definere et ritual på, og man kan diskutere længe, hvornår der er tale om et ritual, og hvornår der ikke er. Derfor slår vi lige ordet op, for at have noget at tage udgangspunkt i. Først vil jeg gerne bede jeg lægge mærke til definition 1.a, som forklarer, at der kan være tale om et ritual, når blot en handling gentages vanemæssigt i samme form. Det er altså vigtigt at huske på, at ritualer ikke kun er noget, som finder sted i religion. Men som I kan se her, lægger Den danske ordbog ud med at definere ordet som noget traditionsbestemt, hvilket betyder, at ritualet skal være overleveret fra generation til generation. Så er der også tale om én eller flere, ikke bare handlinger, men symbolske handlinger. Det vil sige, at handlingen ikke kun udføres for handlingens skyld, men at den har en ekstra betydning, som går udover den selv dette skal vi nok komme ind på senere. Denne symbolske handling skal så derudover foregå i en religiøs ceremoni. Dette betyder at den symbolske handling foregår under en speciel begivenhed med faste rammer, som de fleste deltagende kender til. 2 Fortæl eleverne at denne aktivitet tager udgangspunkt i den Jødiske påske pesach, og at det helt konkret skal handle om seder-måltidet, som symboliserer jødernes befrielse og udvandring af Egypten (exodusberetningen). Hvis eleverne allerede kender til denne historie, så fortsæt med aktiviteten, og ellers så introducer dem til historien (eller genopfrisk deres hukommelse) med dette klip:

5 Side: 5/12 Lad os tage fat i et konkret eksempel på et ritual, hvor mad og smag spiller en meget stor rolle. VI skal have om et rituelt måltid der hedder seder, og det er en del af den jødiske påske pesach. Pesach betyder forbigang ( passover på engelsk), og det skal minde folk om, at Gud ikke slog jødernes førstefødte ihjel under den tiende plage. I seder-måltidet er der tale om en traditionsbestemt ceremoni, som danner rammerne for en symbolsk handling. Lad os undersøge hvad måltidet indeholder, og hvad det skal symbolisere. 3 Del eleverne op i grupper, og giv herefter hver gruppe kopiark 1 med de hebraiske navne for madvarerne samt deres symbolske betydning, og giv også hver gruppe billedet af sedermåltidet på kopiark 2. 4 Eleverne skal nu skrive de hebraiske navne (de står på kopiark 1) ud for de madvarer, som de mener den symbolske betydning passer til. For at knytte det faglige stof endnu tættere sammen med elevernes læring og engagement foreslår vi, at eleverne undervejs får madvarerne udleveret og smager på dem løbende. Forslag til dialogspørgsmål: Hvordan smager de? Giver smagen en fornemmelse af at være til stede i ritualet? Hvordan kan det mon være, at det lige præcis er disse madvarer, som har fået en sådan rituel position? Har det noget med smagen at gøre? Næringsindholdet? Udseendet? Eller var det mon bare de råvarer, der nu engang var tilgængelige, da ritualet opstod?

6 Side: 6/12 5 Når eleverne har løst opgaven, så gennemgå deres svar i plenum ved at vise nedenstående klip, så eleverne kan se, om de har gættet rigtigt. Dette kan eventuelt gøres ved at man trykker pause ved beskrivelsen af hver ret, og spørger grupperne om de har gættet rigtigt. Bemærk at klippet ikke forklarer betydningen af usyret brød (brød uden gær) matzah, men kun viser et billede af det. 6 Diskutér herefter med eleverne, om der er en god sammenhæng mellem seder-måltidets retter og deres symbolske betydning. Kan eleverne komme med bedre forslag til retter, som symboliserer f.eks. ofringer, bitterhed, byggematerialer eller tårer? Forberedelser Udprint de nødvendige eksemplarer af kopiark 1 med beskrivelse af retternes hebraiske navne og symbolske betydning, og billedet af et seder-måltid på kopiark 2 (indsæt her link til kopiark). Del evt. arket med eleverne over nettet, så de selv kan udfylde det på deres computer, tablet eller mobil. Man kan også medbringe de råvarer og retter som indgår i seder-måltidet, hvilket vil aktivere elevernes sanser og gøre øvelsen mere motiverende og lærerig. Medbring: Lammeben (Zeroah) Hårdkogt æg (Beitzah) En mos af hasselnød, æble og lidt sød vin (Charoset)

7 Side: 7/12 Peberrod (Maror) Bladselleri i saltvand (Karpas) Romainesalat (Chazeret) Usyret brød (Matzah) Læringsmål I denne aktivitet skal eleverne lære, hvordan et ritual kan defineres, og lære hvad det jødiske påskemåltid seder består af. Eleverne skal via sanselig erfaring lære, hvilken rolle mad og smag spiller i ritualet, samt hvilken symbolsk betydning dette tillægges. Fra Forenklede Fælles Mål sigtes efter følgende videns- og færdighedsmål: Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser Eleven har viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og livsopfattelser Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser Eleven kan reflektere over centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv Eleven har viden om centrale symbolers og ritualers anvendelse i verdensreligioner og livsopfattelser Uddybende Hvorfor mad, smag og ritualer? Udtrykket du bliver, hvad du spiser bruges typisk til at forklare, at vores kost har en psykologisk og fysisk indflydelse på vores helbred. Spiser du meget fastfood, er du usund. Spiser du mange grøntsager, er du sund. Men findes der i virkeligheden en mere bogstavelig forståelse af udtrykket? Hvis jeg f.eks. spiser meget stærk mad, bliver jeg så selv stærkere? Kan den mad, vi indtager, give os særlige kræfter eller ændre os som person? Mad og smag, samt måden det indtages på, kan have indflydelse på, hvem vi er ikke blot på et personligt plan, men også i en social kontekst. Ritualer er sanselige ligesom smag er det. I Inger Furseth og Pål Repstads bog Religionssociologi En introduktion definerer de ritualer som: standardiserede samhandlingsmønstre med symbolsk indhold som gennemføres i bestemte situationer. [ ] Forholdet mellem symbol og realitet er ofte temmelig mangetydigt. At deltage i eller

8 Side: 8/12 være vidne til ritualer kan være en stærk og intens oplevelse, bl.a. fordi ritualer ofte indebærer et kropsligt engagement. (Furseth og Repstad 2015, 213). Det kan tit være besværligt at forklare, hvad et ritual helt bestemt går ud på, da det indeholder dette mangetydige forhold mellem symbol og realitet. Når man derfor siger noget om, hvad et ritual betyder, så vil man typisk forholde sig til, hvad et bestemt fællesskab siger om et ritual, eller hvad en talsmand fra dette fællesskab siger. I bund og grund skal man altid huske, at det i alle sammenhænge er meget individuelt, hvad det enkelte menneske tager med sig fra et ritual. Den kropslige handling i et ritual indikerer, at der er tale om en sanselig oplevelse. I ritualer kan der indgå mange forskellige sanselige aktiviteter såsom højtlæsning og citering af religiøse tekster, musik, sange, dans og mad etc. Madens rolle i ritualer bliver interessant i forbindelse med smagen for hvilken rolle spiller smagen i ritualet? Nogle ritualer inkorporerer mad for meget konkret at forholde sig til lige netop smagen af maden og dens symbolik, mens andre ritualer sætter madens symbolik i fokus uden inddragelse smagen. Så længe indtagelse af mad indgår i ritualer, er det interessant at undersøge og diskutere, hvilken rolle smagen spiller i ritualet, hvorfor og hvordan. Da dette er et forløb til kristendomskundskab, tager de første to aktiviteter udgangspunkt i to religiøse ritualer for henholdsvis jødedommen (sedermåltidet) og kristendommen (nadveren), mens den tredje aktivitet fokuserer på ritualet som overgangsritual i både religiøs og ikke-religiøs sammenhæng. Således sørger dette forløbs aktiviteter for, at man kommer vidt omkring i kristendomskundskabs kompetenceområder. Den æstetiske tilgang og ritualet På EMU står der følgende: Æstetik handler om sanselighed og ækvivalerer således i vid udstrækning med det, der også benævnes praktisk-musiske aktiviteter. (EMU 2016). Med praktisk-musiske aktiviteter menes f.eks. dans, musik, drama, film og kunst aktiviteter som skal give eleverne en sanselig oplevelse. Det sanselige er dog ikke nok. Dr.phil. professor Dorthe Jørgensen har i kapitlet Den æstetiske tilgang fra bogen Religionslærerens Hånndbog II skrevet om, hvad der udmærker en æstetisk erfaring. Hun pointerer at en æstetisk erfaring har et sanseligt afsæt, men at den også må vække følelser. I denne forbindelse bruger hun mad som et eksempel: Mad kan være appetitvækkende, men den kan også fremkalde en erfaring af noget, der rækker ud over maden selv. (Jørgensen 2012, 238) Man kan på den måde sige, at den æstetiske erfaring er en anledning til en erfaring af noget, som går ud over det sanselige det skal vække følelser. En æstetisk erfaring skal indeholde merbetydning (Jørgensen 2012, 237). Dette er den følelsesmæssige erkendelse en person subjektivt pålægger en sanselig erfaring. Den følelsesmæssige og åndelige erfaring, som den æstetiske tilgang kan fremme, har dermed en klar

9 Side: 9/12 forbindelse til religioners ritualiseringer, som typisk forsøger at skabe en forbindelse mellem det profane og de transcendente for at bruge begreber fra religionshistorikeren Mircea Eliade (Hinge 2011, 39). Dette omtales også på EMU således: Den egentlige æstetiske tilgang til forståelse af religion ligger i ritualiseringen (EMU 2016). Eleverne får i dette forløb mulighed for at forholde sig til den merbetydning, som mad og smag kan tillægges i forbindelse med et ritual både i religiøs og ikke religiøs kontekst. Det skal gå op for dem at vores sanser, heriblandt også smagssansen, kan vække følelser og associationer i os, som kan påvirke os som mennesker. Overgangsritualets tre faser Overgangsritualet som fænomen er bl.a. blevet analyseret af den franske antropolog Arnold van Gennep. Ifølge Gennep er alle overgangsritualer bygget op over den samme struktur, som består af tre dele: seperationsfasen, liminalfasen og inkorporationsfasen (Fibiger og Pedersen 2012, ). Den første del er separationsfasen, hvor man i ritualet adskiller sig fra den verdslige verden og forbereder sig på at træde ind i ritualets centrale del. Det kan vise sig på mange måder, men udgangspunktet er, at man skal indikere, at man fjerner sig fra sine vante dagligdagsrammer. Man kan f.eks. påføre sig en speciel påklædning eller lignende. Denne fase viser for én selv og folk omkring en, at man er klar til at træde ind den næste fase, som er selve kernen af overgangsritualet. Denne faser er liminalfasen, hvor man får kontakt til det symbolske eller hellige, og en forvandling finder sted. Dette kan vise sig for én i et syn, give én en følelse af guddommeligt nærvær, eller det kan ske via en præst eller et helligt relikvie, der gør kommunikation mulig. I forbindelse med dette undervisningsforløb vil mad typisk indgå som den genstand eller det relikvie, der indeholder en symbolsk værdi. Maden og dens smag skaber således forbindelse mellem det profane og det transcendente, hvilket er med til at give en æstetisk erfaring, som indeholder merbetydning. I liminalfasen vil man typisk blive udsat sig for en prøve eller udfordring, som gør én modtagelig for forandring. Når en forvandling har fundet sted, skal man vende tilbage til den verden, som man kort tid forinden har forladt. Derefter er man angiveligt et andet menneske med en anden status (ibid.). Denne tilbagevending er inkorporationsfasen, hvor hovedpersonen skal tilbage med sin nye status for at indgå i en ny sammenhæng med den verdslige verden. Det er vigtigt at huske på, at ritualer ikke bogstavelig talt er bygget op ud fra denne model. Vidt forskellige overgangsritualer kan dog analyseres med denne teori, for at give et overblik over strukturen og formålet med overgangsritualet som fænomen. Referencer Fibiger, Marianne Qvortrup, og Rene Dybdal Pedersen.»Den religionsfænomenologisk-komparative tilgang.«i Religionslærerens Håndbog II, af Carsten Bo Mortensen og Lene Therkelsen (red.), Frederiksberg C: Religionspædagogisk Forlag, Furseth, Inger, og Pål Repstad. Religionssociologi. En introduktion. 1. København: Hans Reitzels Forlag, 2015.

10 Side: 10/12 Hinge, Helle.»Religionsvidenskaberne.«Kap. 2.1 i Religionsdidaktik, af Mette Buchardt (red.), København: Gyldendal, Jørgensen, Dorthe.»Den æstetiske tilgang.«i Religionslærerens Håndbog II, af Carsten Bo Mortensen og Lene Therkelsen (red.), Frederiksberg C: Religionspædagogisk Forlag, Larsen, Borck Henrik. EMU (senest hentet eller vist den ). (midlertidigt testlink) Kopiark Kopiark: Kopiark 1_Forløb - Smag pa ritualet_ Aktivitet - Seder-ma ltidet.pdf Kopiark 2_Forløb - Smag pa ritualet_ Aktivitet - Seder-ma ltidet.pdf

11 Aktivitet 1: Seder-måltidets smag Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 1 Hebraiske ord i Jødedommen De hebraiske ord for seder-måltidets retter og deres betydning Zeroah Symboliserer, at man ikke længere kan ofre i templet i Jerusalem, og det indgår typisk ikke som en spiselig ret, men blot som et symbolsk element. Det bruges til at mindes det blod, der frelste jøderne for dødens engel, som tog forbi hvert hus natten inden flugten fra Egypten og dræbte den førstefødte. Dette skete dog ikke for jøderne, som med dette blod havde lavet et tegn på husets dørstolper. Beitzah Symboliserer også, at man ikke længere kan ofre i templet i Jerusalem og indgår typisk heller ikke som et spiseligt element. Det symboliserer også livets cyklus og den hårdhed, som jøderne har måtte udvikle efter mange års modstand og prøvelser. Charoset Symboliserer teglstensmudder som mursten, som jøderne blev tvunget til at arbejde med som slaver i Egypten. Maror Symboliserer bitterheden, som omsluttede jødernes liv som slaver i Egypten. Karpas Symboliserer det jødiske folks tårer. Chazeret Symboliserer også bitterheden fra jødernes tid som slaver i Egypten. Matzah Dette er et symbol, som skal minde jøderne om, at de forlod Egypten utrolig hurtigt. Derudover skal det også minde jøderne om at være ydmyg og sætte pris på deres befrielse.

12 Aktivitet 1: Seder-måltidets smag Forfatter: Mathias Mølleskov Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/1 Kopiark 2 Seder-måltidets retter Et billede af en traditionel tallerken til seder-måltidets retter a. Lammeben b. Peberrod c. Romainesalat d. En mos af hasselnød, æble og lidt sød vin e. Bladselleri i saltvand f. Hårdkogt æg g. Usyret brød (brød uden colourbox.dk