Sygeplejefaglige udfordringer i arbejdet med afviste asylansøgere

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol d Institut for Sygepleje København Bachelorprojekt Sygeplejefaglige udfordringer i arbejdet med afviste asylansøgere Nursing challenges in the work with refused asylum seekers Udarbejdet af Cæcilie Siø Jensen, F2009E. Studienr Vejleder: Niels Sandholm Antal anslag inkl. mellemmrum: I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august 2010, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1,2 og 6"

2 Resumé dansk Opgaven ønsker at besvare spørgsmålet: Hvilke adgange har afviste asylansøgere til sundhedsydelser i Danmark, og hvilke behov har de? Hvilke udfordringer rejser der sig i den forbindelse for sygeplejerskerne i arbejdet med afviste asylansøgere?. Empirien der danner baggrund for analysen er fundet gennem et litteraturstudie. Der har været søgt i nationale og internationale databaser, og med fokus på Danmark. Empirien er blevet analyseret med anvendelse af hermeneutisk analyse. Sygeplejeteoretikerne Virginia Henderson og Madeleine Leininger danner baggrund for min teoretiske forforståelse, og det er med den jeg læser de udvalgte dokumenter fra litteraturstudiet. Diskussionen viser de generelle fund fra de tre udvalgte tekster. Konklusionen viser kompleksiteten i plejen af afviste asylansøgere. Perspektiveringen peger på de dilemmaer der er i arbejdet med denne gruppe mennesker. Side 2 af 46

3 Abstract The assignment wishes to answer the question: Which possibilities have refused asylum seekers to healthcare and which needs do they have? Which challenges do nurses face in their work with refused asylum seekers? The empirical data that forms the background for the analysis is found through a litterature review. National and international databases have been searched with focus on Denmark. The empirical data has been analysed through hermaneutic analysis. I have based my theoretical preconception, on the nursing theorists, Virginia Henderson and Madeleine Leininger and it is with that view I have read the chosen documents from the litterature review. The discussion shows the general findings from the chosen texts. The conclusion shows the complexity in the care to refused asylum seekers. The perspective indicate the dilemmas there are in the work with this group of people. Side 3 af 46

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Problemformulering Strategi for litteratursøgning Metode og teori Litteraturstudium Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Udvalgte perspektiver Etiske overvejelser Hermeneutisk analyse Teori Virginia Henderson: Behovsteori Madeleine Leininger: Omsorgsteori Analyse Stat Udlændingelov Sundhedslov Kontrakt mellem Røde Kors og Udlændingestyrelsen Asylbehandlingsfaserne NGO er Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark Det sundhedsprofesionelle De Sygeplejeetiske retningslinjer Er det i orden at bryde loven for at hjælpe illegale flygtninge? Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 4 af 46

5 11. Bilagsliste Bilag 1 - Søgeprotokol for litteraturgennemgang Bilag 2 - Søgehistorik...44 Side 5 af 46

6 1. Indledning I denne opgave vil jeg forsøge at få en indsigt i de forskellige aspekter af sygeplejen der er til afviste asylansøgere. Migration er et globalt fænomen, og der findes i dag 200 millioner migranter i verden, hvilket svarer til 3% af jordens befolkning (Global Commision on International Migrantion 2005). Antallet af migranter er stigende og er fordoblet i perioden Ud af de migranter der findes i Europa estimeres 10-15% at være udokumenterede migranter hvor 2/3 består af afviste asylansøgere. I Danmark anslog man at tallet i 2010 var et sted mellem (Dansk Statistik 2011). Det er dog svært at måle på, hvad det helt præcise tal er for udokumenterede migranter, da de udgør en gruppe i konstant bevægelse, grundet deres opholdssituation (Institut for Menneskerettigheder 2009) (World Health Organization 2003). I et historisk perspektiv var der i Danmark i slutningen af 1960 erne et relativt højt antal af migranter, hvilket skyldtes manglen på arbejdskraft. Man opfattede migranterne som fremmedarbejdere eller som gæstearbejdere og forventede at de ville rejse hjem når de var færdige med arbejdet (Ejernæs og Blauenfeldt 2004). De danske myndigheder var ikke forberedt på de problemer der kunne opstå i mødet mellem en etnisk minoritetsgruppe og en majoritetsbefolkning bestående af danske institutioner og organisationer. I sundhedsvæsnet opstod der en lang række problemer i mødet mellem borgeren med anden etnisk baggrund og det danske sundhedsvæsen. Der var to hovedproblemer: For det første var der problemet med at skabe dialog, både rent sprogligt og med hensyn til forståelsen af sygdom og behandling. For det andet var problemet, at sundhedspersonalet manglede kendskab til særlige forhold, der gør sig gældende, i forbindelse med behandling af den anden etniske minoritetsgruppe i Danmark, både med hensyn til rettigheder og med hensyn til sociokulturel placering i det danske samfund (Ejernæs og Blauenfeldt 2004). Dette er to problemer der stadig fylder meget i det danske sundhedsvæsen, hvilket særligt kan skyldes den høje andel af migranter, der kommer fra ikke-vestlige lande. I Danmark, udgør 7,7% af befolkningen migranter; 60% kommer fra ikke-vestlige lande (Dansk Statistik 2011). Der er mange årsager til, at man vælger at migrere. I en rapport lavet af World Health Organization beskrives det, at der er flere og flere, der vælger at migrere grundet øget politisk ustabilitet kombineret med en stigende økonomisk stagnation, som begge er Side 6 af 46

7 eksempler på nogle af hovedfaktorerne. Det kan også være, at man ønsker at blive genforenet med noget familie, eller har et ønske om at studere i et andet land end sit hjemland som ligger til grund for at man migrere. Man kan derfor betegne gruppen for udvandrer i stedet for migrant (World Health Organization 2003). Asylansøgere er ofte migranter, der har været tvunget til at migrere grundet risiko for forfølgelse, bevæbnede konflikter og politisk vold, derfor også defineret som flygtninge. I dag estimeres der at være 30 millioner mennesker, der har migrantstatus grundet krig i deres hjemland (World Health Organization 2003). I Danmark bor der migranter, med flygtningestatus. Det svarer til en fjerdedel af alle migranter (Dansk Statistik 2011). I 2011 søgte migranter om asyl, 978 asylansøgere er afvist og er i udsendelsesposition. Det vil sige, at de venter på at blive sendt hjem til deres hjemland (Ny i Danmark 2011). WHO definerer asylansøgere som:..people who have fled to another country where they have applied for state protection by claiming refugee status, but have not received a final descision on their application. World Health Organization 2003 s. 30, linie 1-5 For de mennesker der er tvungne migranter, såsom afviste asylansøgere, betyder deres migrationsproces ofte, at deres helbred bliver dårligere. Dette skyldes de tab og belastninger migrationsprocessen kan medføre for migranten (Kristensen et. al. 2006). Migranterne har ofte oplevet alvorlige traumer, og der er ofte mange, der lider af posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og angst. Desuden har de ofte været udsat for tortur samt andre former for mishandling (World Health Organization 2003). Migranterne har derfor nogle behov, der skal opfyldes blandt andet i form af sundhedsbehandling, men de har også de mere basale behov, der skal opfyldes, såsom at de skal have mad og drikke, søvn og hvile, og de har derudover en del følelsesmæssige behov, der skal tilfredsstilles (Institut for Menneskerettigheder 2009). I mit virke som sygeplejerske er der en lille sandsynlighed for at jeg møder afviste asylansøgere. Dette skyldes at de afviste asylansøgere hovedsagligt opholder sig på Side 7 af 46

8 asylcentre, og at der her kun er et fåtal af centrene, der har sundhedsklinikker tilknyttet (Institut for Menneskerettigheder). Jeg mener dog, at det stadig er relevant at se på sygeplejen til afviste asylansøgere da sygeplejen, for mig, synes kompleks rent sygeplejefagligt til de afviste asylansøgere. 2. Afgrænsning Arbejdet med asylansøgere er et højpolitiseret område som indgår i den generelle debat om indvandring i Danmark, kulturmødet og det globale fælleskab, som Danmark er en del af. Nogle af de problemstillinger der har været særligt omdiskuterede i forhold til afviste asylansøgere internationalt og i de danske medier har været længden af asylansøgernes ophold på asylcentre og dennes effekt på asylansøgerens helbredstilstand. Ifølge Udlændingeservice er den gennemsnitlige opholdstid for en asylansøger i Danmark steget til tre år og to måneder ved udgangen af 2006, hvor den i 2001 var på blot ti måneder (Dansk Statistik 2011). Den lange opholdstid skyldes, at en del af de afviste asylansøgere ikke kan sendes hjem med tvang og ikke frivilligt medvirker til at tage tilbage (Institut for Menneskerettigheder 2009). En afvist asylansøger, der afventer afrejse, beskrives som værende i aktuel udsendelsesposition. Vedkommende skal udrejse fra Danmark inden udløbet af den udrejsefrist, som er fastsat i afgørelsen. Udrejser asylansøgeren ikke frivilligt, bliver politiet inddraget og sørger for udrejsen (Udlændingeloven 2011). Jeg har et ønske om at undersøge, hvordan jeg, som kommende sygeplejerske, bedst muligt kan yde sygepleje til afviste asylansøgere set ud fra et sygeplejefagligt perspektiv, og samtidig undersøge under hvilke forhold det foregår, og hvad sygeplejerskerne er underlagt af forpligtelser juridisk og professionsetisk. Jeg vil kunne anvende den viden jeg får igennem opgaven, hvis jeg møder andre patienter indenfor samme område såsom prostituerede, andre undergrupper af flygtninge eller patienter der har været udsat for fysiske eller psykiske traumer. Formålet med opgaven er hermed at undersøge problemområdet med afviste asylansøgere og skabe en indsigt heri gennem læsning af forskellige tekster. Jeg vil tage udgangspunkt i dokumenter fra Skandinavien med fokus på Danmark og har valgt at anvende udvalgte aktører, som danner grundlag for opgaven. Ovenstående problematikker har ført mig frem til følgende problemformulering. Side 8 af 46

9 3. Problemformulering Hvilke adgange har afviste asylansøgere til sundhedsydelser i Danmark, og hvilke behov har de? Hvilke udfordringer rejser der sig i den forbindelse for sygeplejerskerne i arbejdet med afviste asylansøgere? Problemformuleringen består af tre underspørgsmål. Jeg har valgt at hovedvægten skal ligge på det underspørgsmål, der omhandler de udfordringer, der rejser sig for sygeplejerskerne i arbejdet med de afviste asylansøgere, da jeg mener at det vil gavne min læring mest i forhold til, hvordan jeg skal agere som sygeplejerske i mødet med denne gruppe. Jeg håber i arbejdet med dette at få en indsigt i, hvilke kompetencer det kræver af sygeplejerskerne for at kunne yde den bedst mulige sygepleje for afviste asylansøgere, samt hvilke faktorer der udgør udfordringerne. 4. Strategi for litteratursøgning For at få undersøgt problemet vælger jeg at lave et kvalitativt studie af litteratur om emnet, og på den måde få belyst forskellige aspekter af problemstillingen. Jeg vil i det følgende kort beskrive den anvendte søgestrategi. Søgestrategien består af en systematisk søgning og en usystematisk søgning. Den systematiske søgning består af en søgning på fire emneord. 1. afviste asylansøgere / refused asylum seekers 2. flygtninge / refugees 3. Danmark / Denmark 4. sygepleje / nursing Jeg har søgt i de internationale databaser PubMed og Cinahl. De har ikke de samme søgemaskiner, hvilket betyder at der anvendes forskellige indekseringer af emneord og termerne varierer derfor efter søgedatabase. Historikken herfor er vedlagt i bilag 2. Resultaterne af min litteratursøgning viser, at der er mange aktører involveret i arbejdet med den sammensatte gruppe af mennesker, og at der er mange problemer involveret i Side 9 af 46

10 forbindelse med denne. For opgaven betyder det, at jeg udvælger tre aktører der har beskrevet problemerne, og heraf udvælger jeg nogle centrale dokumenter som grundlag for min afdækningen af min problemformulering. 5. Metode og teori For at afdække problemformuleringen vil jeg fortsætte opgaven med et metodeafsnit og vil her redegøre for mit metodevalg. Herefter vil jeg kort beskrive mine etiske overvejelser i forbindelse med opgaven og dens udarbejdelse. Efterfølgende vil jeg præsentere Virginia Hendersons behovsteori ved at tage udgangspunkt i Marit Kirkevolds beskrivelse af teorien (Kirkevold 1994), samt ved anvendelse af bogen Sygeplejens grundlæggende principper (Henderson 2000). Desuden vil Madeleine Leiningers omsorgsteori (Leininger 2002), også være med til, at danne de teoretiske udgangspunkter for min analyse i forbindelse med sygeplejen til afviste asylansøgere. Derefter har jeg valgt at anvende hermeneutisk analyse, hvor jeg vil præsentere de aspekter fra litteraturgennemgangen, jeg mener har størst betydning for sygeplejerskens muligheder for at kunne udøve sygepleje til asylansøgere. Til sidst vil jeg diskutere fundene i analysen på tværs af de udvalgte dokumenter. 5.1 Litteraturstudium Der findes forskellige former for litteraturstudier, men jeg har udvalgt dokumentarmetoden, som er en metode der omhandler en anvendelse af alle former for skriftlige, billedmæssige og andet materiale, der anvendes for at belyse en problemstilling. Mødereferater, rapporter, journaler og radioprogrammer er eksempler på den variation der er af dokumentarmaterialet (Launsø og Rieper 1993). Jeg har i min opgave valgt at fokusere på det skriftlige materiale. Fordelene ved at vælge alle former for skriftlige materialer er for det første, at de kan give indsigt i forhold til historisk og privat art og at det desuden kan anvendes, hvis man ikke har haft mulighed for at indhente primære data. Ulemperne ved at anvende denne form for metode er, at data er indsamlet med et andet formål for øje, end besvarelse af en problemformulering. Desuden kan materialets Side 10 af 46

11 kategorisering og anvendelse være vanskeligt at anvende, og desuden er kvaliteten ikke altid kendt at det fundne data (Launsø og Rieper 1993). For at få en struktureret litteratursøgning med bedst mulig afdækning af emnet udarbejder jeg en litteratursøgningsstrategi, herunder en søgeprotokol. Denne indeholder baggrund og problemstilling i projektet der skal undersøges. En redegørelse for inklusions- og eksklusionskriterier samt en afklaring af søgestrategi, databaser, søgeord, søgekombinationer og eventuelt en afgrænsning af søgeperiode. Desuden består den af udvalgte emneord, jeg har valgt at bygge min litteratursøgning på. I litteratursøgningsprocessen laver jeg en udvælgelse og kritisk gennemgang af litteraturen. Det vil sige at jeg gennemlæser titler og abstracts og herefter udvælger og gennemlæser den fundne litteratur systematisk med henblik på at vurdere relevans, gyldighed og evidensniveau Inklusionskriterier - Ministerielle rapporter og andre offentlige skrifter der omhandler asylansøgere. - Studier lavet af staten og interesseorganisationer. - Dansk og engelsksproget litteratur. - Forskningslitteratur fra Eksklusionskriterier Jeg ønsker i opgaven at undersøge hvilke adgange afviste asylansøgere har til sundhedsydelser i Danmark, og hvilke behov de har, samt hvilke udfordringer der rejser sig for sygeplejerskerne i arbejdet med afviste asylansøgere. Jeg har fravalgt artikler fra aviser, ugeblade, boganmeldelser og dagbøger. Derudover er artikler om specifikke områder indenfor asylansøgere, såsom afviste asylansøgeres børn, uledsagede unge asylansøgere, og andet litteratur omhandlende børn fravalgt, da børn og unge har andre vilkår at modtage sundhedsbehandling på end de voksne (Institut for Menneskerettigheder 2009). Herefter udvalgte jeg de dokumenter jeg fandt centrale i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Side 11 af 46

12 Det er væsentlig at reflektere over baggrunden for det fundne materiale i og med jeg anvender data fra forskellige aktører alle med forskellige holdninger til emnet (Launsø og Rieper 1993). Søgeprotokollen og søgeprofilen er detaljeret beskrevet i bilag 1 og Udvalgte perspektiver Følgende aktører som repræsentanter for afsendelse af dokumenter er valgt: Staten Interesseorganisationer (NGO er) Det sundhedsprofessionelle Ved dokumenter fra Staten er det relevant at huske på, at de repræsenterer det juridiske og talmæssige aspekt af sagen. Det er hermed dem, der lægger grundlaget for retten til ydelser, bestemmer opholdsforhold, og beskriver hvilke juridiske rammer sygeplejersken skal arbejde under. Afviste asylansøgere er et hyppigt diskuteret politisk emne, og deres tilgang til offentlige ydelser er derfor præget af hvilke partier, der danner regering. Ved dokumenter og rapporter fra NGO er er det relevant at overveje, om rapporten kommer fra Amnesty, Institut for Menneskerettigheder eller Dansk Røde Kors, da de alle har forskellige baggrunde at skrive ud fra. Amnesty og Institut for Menneskerettigheder fokuserer hovedsageligt på menneskerettigheder, Dansk Røde Kors er den organisation, der huser asylansøgerne, og er desuden den instans der er ansvarlig for sundhedsbehandlingen af dem. Det sundhedsprofessionelle er repræsenteret ved artikler fra fagbladet Sygeplejersken, gennem artikler fra DSR og igennem De Sygeplejeetiske retningslinjer. Gennem de Sygeplejeetiske Retningslinjer bliver de etiske rammer, den sundhedsprofessionelle er underlagt, beskrevet. I Sygeplejersken bliver dagligdagen ved forskellige specialer beskrevet af journalister, der kan være bragt forskningsartikler, eller der kan være debatindlæg skrevet af sundhedsprofessionelle. De dokumenter jeg har udvalgt til videre bearbejdelse er som følger: Side 12 af 46

13 For at repræsentere Staten har jeg valgt Udlændingeloven, Sundhedsloven samt en kontrakt lavet mellem Dansk Røde Kors og Udlændingeservice, der beskriver den service og de ydelser Dansk Røde Kors er forpligtet til at yde i forbindelse med asylansøgere. For at repræsentere NGO erne har jeg valgt en udredning lavet af Institut for Menneskerettigheder, der beskriver forholdende for afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark. Den er baseret på en kombination af datakilder, først og fremmest 60 kvalitative interviews lavet med afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition. Interviewene er lavet fra oktober 2007 til februar Desuden bygger udredningen på interviews med personale fra Dansk Røde Kors, Rigspolitiet, frivillige organisationer og myndigheder. Udredningen bygges derudover på data fra sagsakter, statistisk materiale, vagtbøger fra asylcentre og relevante undersøgelser (Institut for Menneskerettigheder 2009). Som repræsentation for det professionelle aspekt har jeg valgt at anvende De Sygeplejeetiske Retningslinjer og et debatindlæg bragt i Sygeplejersken. Jeg har valgt Sygeplejeetiske Retningslinjer, da de er vejledende i forskellige sammenhænge, hvor etisk stillingtagen er nødvendig. Det Sygeplejeetiske Råds intention er, at retningslinjerne kan medvirke til at: Fremme etiske diskussioner og overvejelser blandt sygeplejersker, at støtte sygeplejersker i situationer, hvor der skal træffes etiske valg, fremme den gode dømmekraft med henblik på at udvikle den faglige kvalitet i sygeplejen samt ved at sætte fokus på etiske dilemmaer, for at synliggøre etiske valg (Sygeplejeetisk Råd 2004). Derudover har jeg valgt et debatindlæg bragt i Sygeplejersken, der handler om, hvorvidt det er i orden at bryde loven for at hjælpe illegale flygtninge. De to adspurgte er en sundhedsplejerske og medlem af Kirkeasyls sundhedsgruppe og den anden er sygeplejerske og sundhedsordfører for Venstre Etiske overvejelser Jeg har i opgaven valgt at lave et litteraturstudie. Jeg har udelukkende valgt at anvende offentligt tilgængeligt materiale for belysning af opgavens problemstillinger. Jeg har desuden overholdt reglerne for transparens og lødighed (Dahlager og Fredslund 2007). Da jeg bygger opgaven på et litteraturstudie og derfor ikke skal indhente personfølsomme data, er der ikke nødvendigt at melde opgaven til Datatilsynet (Datatilsynet ). Side 13 af 46

14 5.2 Hermeneutisk analyse I følgende vil jeg beskrive den analysemetode, jeg ønsker at anvende, nemlig hermeneutisk analyse. Metoden er baseret på at være stringent og fastholde bestemte procedurer. Metoden giver mulighed for en dialog, hvor man som forsker bidrager med sin egen horisont, der muliggør at man kan se mere, eller noget andet, end det, der umiddelbart fremtræder. Forståelse er som før beskrevet, ikke en reproduktion af en andens forforståelse, men et møde, hvor noget tredje opstår. Først er det dog vigtigt at gøre sig klart, at en faldgrube indenfor forskning er, at man som forsker lægger sin egen forforståelse ned over materialet, og at man ikke tager den andens sandhed for pålydende (Dahlager og Fredslund 2007). Den hermeneutiske analyse defineres kort som dekontekstualisering og rekontekstualisering. Dekontekstualisering betyder, at man tager dele af materialet ud af helheden for at se nærmere på det, og rekontekstualisering består i at sætte materialet sammen igen på en ny måde. Begge dele er styret af problemformuleringen (Dahlager og Fredslund 2007). Rekontekstualisering vil i min opgave betyde, at jeg sætter teksterne ind i Henderson og Leiningers syn på sygepleje. For min metode betyder det hermed, at jeg ved anvendelse af rekonteksualisering, læser de fundne dokumenter i forhold til Hendersons behovsteori og Leiningers omsorgsteori for herigennem at få en indsigt i, hvordan fundet er i forhold til de idealer Henderson og Leininger sætter op som værende god sygepleje. 5.3 Teori I opgaven tager jeg afsæt i Virginia Henderson og Madeleine Leiningers teorier. Derfor vil mit videnskabsteoretiske afsæt tage udgangspunkt i deres teorier og forståelser for hvad god sygepleje er Virginia Henderson: Behovsteori Kirkevold skriver i sin bog om sygeplejeteorier, at Virginia Henderson var en af de første sygeplejersker, der forsøgte at beskrive sygeplejens særlige fagområde, efter at Florence Nightingales skrifter var udgivet i slutningen af 1800-tallet. Henderson s principper blev for første gang offentliggjort i 1955 i bogen Textbook of the Principles and Practice of Nursing, i Norden er hendes mest anvendte værk udgivet af ICN (International Council of Side 14 af 46

15 Nurses) og hedder Sygeplejens grundlæggende principper. Henderson startede med at skrive sine teorier som reaktion på den stigende medicinske opfattelse af sygeplejen. Den lægelige profession havde større og større interesse for hospitalerne og deres daglige drift, herunder også sygeplejerskernes daglige funktion. Mange sygeplejeledere var frustrerede over denne udvikling, der førte til en usynliggørelse af, hvad der var sygeplejens indhold og ansvarsområde (Kirkevold 1994). Hun ønskede hermed en synliggørelse af sygeplejerskens funktion og værdier. Henderson blev inspireret af den amerikanske psykolog Abraham Maslows teori om behovspyramiden. Han beskrev behovene i hierarkisk rækkefølge, prioriteret efter deres vigtighed for menneskelig overlevelse (Kirkevold 1994). Henderson blev kendt for at beskrive sygeplejerskens særegne funktion, baseret på teorien om menneskets grundlæggende behov som mad, opholdssted, klæder, kærlighed, påskønnelse, en følelse af at gøre gavn og af medmenneskeligt samhørigheds- og afhængighedsforhold (Kirkevold 1994). Sygeplejerskens funktion er knyttet til 14 funktionsområder i forbindelse med patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelig behov. Hun beskriver sygeplejerskens funktion således: Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til at fremme eller genvindelse af sundheden ( ), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham/hende til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. (Henderson, 2000). Denne definition fremhæver tre væsentlige aspekter: For det første at visse aktiviteter er nødvendige forudsætninger for sundhed og helbredelse, for det andet, at personer normalt er aktive og selvstændige i forhold til disse aktiviteter, og for det tredje, at målet for sygepleje er en genvindelse af selvstændighed for patienten. Et vigtigt begreb der ikke fremkommer ved en beskrivelse af sygeplejerskens funktion er begrebet grundlæggende behov. Sygeplejens grundlæggende aktiviteter har ifølge Henderson deres rod i universelle Side 15 af 46

16 eller almenmenneskelige behov. Når man imødekommer disse behov er det forudsætningen for de aktiviteter, som fremmer patientens sundhed (Kirkevold 1994). Alle mennesker har altså nogle grundlæggende behov, der skal opfyldes, før man kan føle velvære. De grundlæggende behov er: mad, opholdssted, klæder, kærlighed, påskønnelse, en følelse af at gøre gavn og af medmenneskeligt samhørigheds- og afhængighedsforhold. Jeg mener derfor, der er grundlag for at anvende hendes behovsteori i mit videre arbejde med problemformuleringen Madeleine Leininger: Omsorgsteori I 1960 erne skiftede fokus fra individuelle teoretikeres forsøg på at tilkendegive deres personlige ideer til hvad sygepleje er, til hvad sygepleje i al almindelighed handlede om. Her var Madeleine Leininger en af de centrale skikkelser. Leininger lavede en sygeplejeteori med udgangspunkt i kulturel forståelse af menneskets reaktioner på sundhed og sygdom set i et omsorgsperspektiv. Hun kaldte teorien kulturbunden omsorg og er kendt for sin Sunrisemodel. Modellen omhandler, at sygeplejerskerne skal have et grundlæggende omsorgsfundament og et holistisk syn på mennesket relateret til samfundsmæssige faktorer der blandt andet omhandler sociale forhold, politik, religion, økonomi, etik, sprogbrug og familiemønstre. Alle disse faktorer har, ifølge Leininger, direkte eller potentiel indflydelse på behovet for og tilrettelæggelsen af sygeplejen (Leininger 2002). Ifølge Leininger kan sygeplejersken ikke fuldstændigt tolke eller dække alt det som mennesket har behov for med hensyn til sin følelse af velvære, men hun kan hjælpe ham til at få de aktiviteter, der kan bidrage til sundhed eller følelsen af velvære. Det er derfor væsentligt at sygeplejersken medindrager patienten, for bedst at kunne forstå patientens adfærd og hermed kunne lave en fortolkning, der kan hjælpe ham videre (Leininger 2002). For at give sygeplejersken nogle redskaber til at forstå patienten, eller i denne sammenhæng, den afviste asylansøger, kan man anvende Leiningers teori om kulturbunden omsorg. Teorien tager udgangspunkt i tre handlinger, som er afgørende for at kunne udføre transkulturel sygepleje. Den første handling danner grundlag for en dataindsamlingsguide, der har til formål at gøre sygeplejersken opmærksom på patients værdier og holdninger, således at man kan respektere dette i plejen (Leininger 2002). De afviste asylansøgere kommer fra mange forskellige kulturer og har mange kulturelle traditioner, man som Side 16 af 46

17 sygeplejerske skal være opmærksom på. Det er derfor vigtigt at man som sygeplejerske finder ud af, hvor de afviste asylansøgere kommer fra for at man kan forstå deres baggrund. Den anden handling handler om, at man forener patientens emic-synspunkt med sygeplejerskens etic-synspunkt. Patientens emic-synspunkt består af de handlinger, holdninger, opfattelser og sproglige udtryk som vedkommende kan have. Sygeplejerskens etic-synspunkt omhandler sygeplejerskens professionelle værdier. Det er sygeplejerskens opgave at forene etic- og emic-synspunkterne i sygeplejen, hvilket gøres gennem den viden og de erfaringer som hun har opnået (Leininger 2002). Den tredje handling omhandler sygeplejerskens forening af etic- og emic-synspunkterne, således der kan opstå et samarbejde omkring plejen ved enten at tilpasse eller opretholde den kulturbundne omsorgsopfattelse, hvormed man kan støtte patienten i de positive handlinger de allerede gør. Det kan også forstås ved, at der bliver foretaget en gendannelse og rekonstruktion af den kulturbundne omsorgsopfattelse, hvor sygeplejersken skal hjælpe med at modificere eller ændre patientens sundhedsadfærd (Leininger 2002). Sunrisemodellen er en oversigt, som viser de faktorer, der forventes at påvirke kulturen, plejen, dens betydninger og udtryk ( Leininger 2002). Det er vigtigt i sygeplejen til afviste asylansøgere, at man overvejer og inddrager de faktorer, der kan være i spil. Det gælder både det politiske spil, der foregår i samfundet samt den økonomiske faktor, når det kommer til afviste asylansøgere. Jeg mener hermed, at jeg har argumenteret for relevansen af at anvende Madeleine Leiningers teori om kulturbunden omsorg i arbejdet med besvarelsen af problemformuleringen. Efter læsningen af Virginia Henderson og Madeleine Leininger stiller jeg følgende analystiske spørgsmål til udvalgte dokumenter: Hvilke behov har gruppen afviste asylansøgere og hvilke mangeltilstande opleves der? Hvad er emic- og etic-synspunkterne og hvordan skal sygeplejersken anvende dem i arbejde med de afviste asylansøgere? Side 17 af 46

18 6. Analyse I det følgende ønsker jeg at analysere mine udvalgte tekster ved at anvende hermeneutisk analyse. Her vil jeg præsentere de aspekter fra litteraturgennemgangen jeg mener er de største udfordringer sygeplejersken har for at kunne udøve sygepleje til afviste asylansøgere. 6.1 Stat I det følgende vil staten blive repræsenteret gennem tre tekster, Udlændingeloven, Sundhedsloven og en kontrakt lavet mellem Dansk Røde Kors og Udlændingestyrelsen. Herefter kommer der en delsammenfatning, der handler om asylansøgningsbehandlingen Udlændingelov I Udlændingeloven beskrives det blandt andet hvilke forudsætninger, der skal være for at man kan få opholdstilladelse i Danmark. 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. Juli Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Udlændingeloven 2011). Her respekterer man altså et at de grundlæggende behov der betegnes det medmenneskelige samhørighedsforhold (Kirkevold 1994). 28, Stk. 7. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter 40, stk. 9, kan uanset bestemmelserne stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen. 42 a. En udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, får udgifterne til underhold, og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udrejser eller udsendes (Udlændingeloven 2011). Ifølge denne paragraf får udlændinge hermed dækket behov som mad og klæder (Kirkevold 1994). 42 a. Stk. 2. Har en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1, eller 43, stk. 1, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får udlændingen udgifterne til Side 18 af 46

19 underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingeservice, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen. 48 e. Når udlændingeservice har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af 7, kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, registrerer Udlændingeservice den pågældende som asylansøger. Her beskrives det at man får opfyldt behovet om at få et opholdssted (Kirkevold 1994). Der er i Udlændingeloven dog ikke nævnt noget om resten af de grundlæggende behov: kærlighed, påskønnelse, en følelse af at gøre gavn og af medmenneskeligt afhængighedsforhold Sundhedslov 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner videregiver oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter. Stk. 2. Videregivelse af de stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelse sker under hensyntagen til patientens interesse og behov (Sundhedsloven 2010). Her bliver det medmenneskelige samhørigheds- og afhængighedsforhold respekteret i og med at sundhedspersoner skal varetage patientens interesse og beskytte det med deres tavshedspligt. 50. Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 2. Regionerne opkræver gebyr for tolkebistand fra personer, der har boet her i landet i mere end 7 år (Sundhedsloven 2010). Her respekterer man ligeledes de medmenneskelige samhørigheds- og afhængighedsforhold (Kirkevold 1994), i og med at man tilbyder en tolk til dem som har Side 19 af 46

20 behov for dette således, at man kan kommunikere og forstå patienten. Man forsøger hermed at finde frem til patientens emic-synspunkter (Leininger 2002). 80. Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, jf. 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen. Her respekterer man ligeledes de medmenneskelige forhold eftersom man yder hjælp til dem der har behov for det (Kirkevold 1994). Men der beskrives ikke noget om de grundlæggende behov som: mad, opholdssted, klæder, kærlighed, påskønnelse eller en følelse af at gøre gavn. Der bliver desuden kort nævnt at man skal forsøge at forstå patienten, i det her tilfælde den afviste asylansøger, for at kunne hjælpe vedkommende i forbindelse med behandling (Leininger 2002) Kontrakt mellem Røde Kors og Udlændingestyrelsen Afviste asylansøgere har ikke adgang til de samme sundhedsydelser som danske statsborgere med bopæl i landet. De er derimod omfattet af Udlændingeservices underholdsforpligtelse og får adgang til sundhedsydelser gennem et parallelt system. Det parallelle system omfatter operatørerne af asylcentrene, der er ansvarlige for at levere sundhedsydelser til asylansøgerne, hvilket hovedsagligt omhandler Dansk Røde Kors. Ydelserne finansieres af Udlændingeservice (Udlændingeservice 2009). Adgang til yderligere sundhedsbehandling end de ydelser, der kan initieres direkte af operatørerne (sundhedspersonalet på asylcentrene), kræver forudgående godkendelse fra Udlændingeservice. Alle ansøgninger gennemgås individuelt ved en medicinsk vurdering af, om behandling bør igangsættes på nuværende tidspunkt eller kan vente til asylansøgeren får tilkendt ophold eller vender tilbage til oprindelseslandet. Asylansøgere har ret til akut behandling på hospitaler, og udgifter i relation hertil afholdes af opholdsregionen i henhold til regionernes akutforpligtelse (Udlændingestyrelsen 2012). Det betyder altså at asylansøgere, der har kroniske problemstillinger, ikke har ret til at få disse behandlet med mindre de går hen at blive akutte. I kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors (Center Sandholm) står der, at sundhedsbetjeningen har til formål at sikre beboerne adgang til sundhedsydelser samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, som understøtter beboerne i at tage ansvaret for Side 20 af 46

21 egen sundhed. Det er det der er sygeplejerskens mål, at hjælpe patienten til at tage ansvar for egen sundhed (Kirkevold 1994). Røde Kors skal forestå information af beboerne om organisering af sundhedsbetjeningen, og om hvilke rettigheder og pligter beboerne har på sundhedsområdet. Løsning af opgaven tilrettelægges med udgangspunkt i beboernes individuelle behov og skal finde sted umiddelbart efter indflytningen (Kontrakt mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors 2012). Her beskrives, at der skal tages hensyn til patientes emic-synspunkter, forstået som de individuelle behov, samt en forening af sygeplejersken etic-synspunkter og asylansøgerens emic-synspunkter således de tilsammen kan komme frem til et behandlingsforløb (Leininger 2002). Røde Kors skal herudover forestå information, vejledning og rådgivning af beboerne vedrørende sygdomsforebyggelse. Desuden skal Røde Kors sikre, at beboerne har adgang til sundhedsbehandling ved akut opstået sygdom, dels gennem information af beboerne om, hvordan man skal agere i tilfælde af akut opstået sygdom, dels gennem at personalet kan iværksætte de nødvendige initiativer såsom tilkaldelse af ambulance mv. Her tilfredsstilles nogle af den afviste asylansøgers grundlæggende behov ved det medmenneskelige samhørigheds- og afhængighedsforhold (Kirkevold 1994). Røde Kors skal sikre, at beboerne har eller gives adgang til ikke-godkendelseskrævende sundhedskonsultationer, såfremt der opstår behov herfor. I en række tilfælde kan behandling eller undersøgelse kun iværksættes efter indhentelse af forudgående godkendelse hos Udlændingestyrelsen. Den afviste asylansøger får hermed dækket behov som det medmenneskelige samhørigheds- og afhængighedsforhold, og der bliver beskrevet, at det Henderson ser som sygeplejens mål, også er det mål Udlændingestyrelsen sætter for målet med behandlingen af de afviste asylansøgere. Desuden beskrives, at sygeplejersken og den afviste asylansøger skal samarbejde til at opnå et behandlingsforløb. Hermed bliver etic- og emicsynspunkterne lokaliseret og forenet Asylbehandlingsfaserne Efter læsning af ovenstående kan en asylbehandling hermed opdeles i tre faser. En afvist asylansøger befinder sig i sidste fase: Side 21 af 46

22 Fase et: Fase et er fasen hvor Udlændingeservice på baggrund af politiets undersøgelser om blandt andet rejserute skal tage stilling til om en asylansøger skal overføres eller tilbageføres til et andet EU-land ifølge Dublin-forordningens regler, eller om de skal afvises til et tredjeland (udenfor EU). Fase et handler hermed om at fastslå hvilket land, der skal behandle ansøgningen om asyl (Udlændingeloven 2011). Fase to: Denne fase handler om, at hvis der ikke er grundlag for at overføre, tilbageføre eller afvise asylansøgeren, så bliver sagen behandlet i Danmark. Udlændingeservice, Flygtningenævnet og Integrationsministeriet afgør her om asylansøgeren er berettiget til opholdstilladelse i Danmark som flygtning i henhold til Udlændingelovens 7. Fase tre: Fase tre handler om, at hvis myndighederne vurderer, at asylansøgeren ikke er berettiget til asyl, så vil vedkommende få afslag på opholdstilladelsen og blive pålagt udrejse (Udlændingeloven 2012). Der er i denne fase fokus på personerne. Det skyldes, at der er nogle afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes tvangsmæssigt af forskellige grunde. Når asylansøgerne har fået afvist deres sag og står til udsendelse, er der iværksat en række udsendelsesfremmende foranstaltninger, herunder reduktion af økonomiske ydelser, meldepligt hos politiet, påbud om ophold på udrejsecentre og risiko for frihedsberøvelse. Opholdspligten beskrives i Udlændingeloven ved at afviste asylansøgere har påbud om ophold i et udrejsecenter, pt. enten på Center Avnstrup eller Center Sandholm ( 42a, stk. 8, i udlændingeloven). De afviste asylansøgere får hermed ikke mulighed for at arbejde, og de har kun i begrænset omfang ret til at modtage forskellige former for undervisning. Dette betyder ifølge Virginia Henderson, at de ikke bliver anerkendt eller får en følelse af at gøre gavn. 6.2 NGO er I det følgende vil interesseorganisationerne blive repræsenteret gennem en udredning lavet af Institut for Menneskerettigheder. Side 22 af 46

23 6.2.1 Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark Institut for Menneskerettigheder beskriver i udredningen, at de afviste asylansøgere bliver indkvarteret i værelser der varierer i størrelse fra 11 kvadratmeter op til 20 kvadratmeter. De fleste afviste asylansøgere er på selvhushold, hvilket vil sige at de får udbetalt penge til mad og daglige fornødenheder og de skal selv lave mad. De får 45 kroner om dagen og muligheden for at få udbetalt yderligere 8 kroner om dagen, hvis de samarbejder om deres udsendelse (hvilket langt de fleste ikke gør). De penge er det, der skal dække mad, transport og andre fornødenheder (inklusiv håndkøbsmedicin). Hvis man ikke er på selvhushold, får man serveret tre måltider om dagen i kantinen på asylcentret. Man får hermed ikke udbetalt penge til selv at købe ind for. Hver 14. dag får man udleveret en hygiejnepakke og en børnepakke, hvis man har mindreårige børn. Man har mulighed for, ligesom asylansøgerne på selvhushold, at få 8 kroner om dagen hvis man, også her, samarbejder om sin udsendelse (igen er det langt de færreste der samarbejder hertil) (Institut for Menneskerettigheder 2009). En asylansøger beskriver det at være på selvhushold i forhold til kantineordning: Det er bedre nu fordi vi får lommepenge.. før skulle man til kantinen tre gange om dagen, nogle gange kunne børnene ikke lide maden, nogen gange var man syg, nogle gange var man bare ikke sulten så det er meget bedre nu de penge vi får, er ok til mad, men ikke også til shampoo, rengøringsmidler, transport, så er der ikke nok.. Institut for menneskerettigheder 2009 side 76, linje De afviste asylansøgere får altså mulighed for at få dækket de grundlæggende behov som mad, opholdsted og klæder (Kirkevold 1994). Asylansøgere må ikke arbejde i Danmark, hverken efter endeligt afslag, eller mens deres sag behandles. Det betyder for mange, at de med de begrænsede økonomiske ydelser de får udbetalt af Dansk Røde Kors, føler sig nødsaget til at få penge på anden vis. I udredningen beskrives det, at nogen asylansøgere vælger at arbejde trods forbuddet. Det gør de primært for at tjene penge og for at få et indhold i hverdagen (Institut for Menneskerettigheder 2009). Dem der ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk, er nødsaget til at stjæle mad i supermarkeder. Behovet for indtægt hænger sammen med graden af selvværd. Udredningen viser at der generelt er et ønske hos de afviste asylansøgere om, at de gerne vil klare sig selv og råde over deres egen indtægt. Der er flere der beskriver en følelse af uværdighed i forhold til at være passive modtagere af økonomiske ydelser. De vil gerne Side 23 af 46

24 være selvforvaltende, selvforsørgende og i øvrigt bidrage til samfundet (Institut for Menneskerettigheder 2009). I og med at de ikke må arbejde får de ikke mulighed for at få dækket endnu et af deres grundlæggende behov i form af en følelse af at gøre gavn eller påskønnelse, eftersom vi ikke udnytter de kompetencer den afviste asylansøger har (Kirkevold 1994). Leve livet, det betyder at arbejde og handle. Mad og sove er ikke et liv, det er ikke at leve. Institut for Menneskerettigheder 2009, side 84, linie Det fremgår altså igen, at de afviste asylansøgere har nogle grundlæggende behov, der bliver tilfredsstillet. Det gælder mad, klæder og opholdssted. De resterende behov som kærlighed, påskønnelse, en følelse af at gøre gavn og medmenneskeligt samhørigheds- og afhængighedsforhold er behov, der ikke opfyldes (Henderson 2000). Afviste asylansøgere er som førnævnt ikke omfattet af det danske sygesikringssystem og har derfor ikke ret til samme sundhedsydelser som andre borgere i Danmark. De har hermed ikke ret til samme behandling af kroniske sygdomme som herboende personer (Institut for Menneskerettigheder 2009). I udredningen fremgår det at 33 ud af de 60 interviewede led af psykiske og psykosomatiske lidelser i mere eller mindre svær grad, set ud fra deres sundhedsjournaler, medicinering, sagsakter og egne udsagn. Asylansøgernes lange migrationsproces kommer til udtryk i en dårligere helbredstilstand, som forværres af lang opholdstid på asylcentrene (Institut for Menneskerettigheder 2009). De interviewede klager hovedsagligt over lidelser som hovedpine, hukommelsesbesvær, vægttab, træthed, søvnbesvær, mavesmerter, muskelømhed, rastløshed, koncentrationsbesvær og stress (Institut for Menneskerettigheder 2009). Flere beskriver desuden, at de er præget af angst og nervøsitet og flere opfatter dem selv som værende aggressive. Asylansøgernes sundhedstilstand er ifølge udredningen præget af deres situation som en af de afgørende faktorer for deres mentale og fysiske tilstand, men desuden beskriver sygeplejerskerne på Center Sandholm mere konkrete faktorer som for eksempel forkerte Side 24 af 46

25 spisevaner, vitaminmangel, væskemangel og mangel på motion, som faktorer der har betydning. Det fremgår således, at asylansøgerne er præget af deres situation, og at de har mulighederne for at få dækket de basale behov igennem rammerne asylcentret har, og de ydelser asylansøgerne får. Men at de ikke får dækket de mere åndelige og eksistentielle behov, såsom accept og anerkendelse, som så bevirker at det er svært for asylansøgerne at få noget ud af de grundlæggende behov de får opfyldt såsom, mad og et opholdssted i og med at mange blandt andet lider af vitaminmangel og træthed. Ser vi nærmere på de afviste asylansøgeres udtalelser, er der dog flere andre faktorer, der går igen, som bestemmende for deres helbred og trivsel. De problemer de bl.a. nævner, er manglen på meningsfuld beskæftigelse, et langt ophold i Danmark uden reelle perspektiver, begrænsninger i forhold til familieliv og privatliv, herunder problemer med deres børns trivsel. Hertil kommer der usikkerhed og uvished.. Institut for Menneskerettigheder 2009, side 111, linje Ifølge Leininger er det vigtigt, at man blandt andet har et holistisk syn på mennesket relateret til de samfundsmæssige faktorer. Man skal derfor som sundhedsprofessionel have en indsigt i asylansøgernes sociale forhold, politik, religion, økonomi, etik, sprogbrug og familiemønstre (Leininger 2002). Det er ret omfattende at have et sådan overblik over mange mennesker, der kommer fra så forskellige nationaliteter som på et asylcenter. Det er derfor, at det kræves at man som sundhedsprofessionel mindst har 5 års erfaring som forudsætning for at arbejde med asylansøgere (Institut for Menneskerettigheder 2009). Sygeplejerskerne har herigennem tidligere erfaringer og en viden der gør det muligt for hende bedre at kunne forstå de afviste asylansøgere og deres opfattelse af deres sygdom. Således kan sygeplejersken bruge sine kompetencer og erfaringer fra tidligere til at drage en parallel til det arbejde hun udfører med de afviste asylansøgere. Sygeplejerskerne anvender hermed sine etic-synspunkter og hun har med sin erfaring lettere ved at kunne identificere emic-synspunkterne (Institut for Menneskerettigheder 2009) (Leininger 2002). I udredningen fortæller en sygeplejerske om de afviste asylansøgere: Mange klager f.eks. over ondt i maven. Man kan få ondt i maven af at spekulere. Nogle af dem har været i behandling i enormt lang tid, men det virker ikke. De har fået Side 25 af 46

26 mavesårsbehandlinger, men bliver ved med at have det skidt. Institut for Menneskerettigheder 2009, s. 106, linie Her beskriver sygeplejersken at man, altså asylansøgerne, kan få ondt i maven af at spekulere, hun anvender hermed sine etic-synspunkter til at fortolke, at de har fysiske symptomer, der kan skyldes psykiske årsager. Her fremgår det, at selvom de afviste asylansøgere er i behandling for en klinisk diagnose, føler de stadig ikke, at det hjælper dem at være i medicinsk behandling. Her kan sygeplejersken anvende sin viden omkring hverdagen i et asylcenter og forholdene de opholder sig under til bedre at kunne forstå asylansøgerens emic-synspunkter. I Udredningen beskriver en afvist asylansøger sin helbredstilstand efter syv års ophold i et asylcenter: Jeg får både antidepressiv medicin nu og sovemedicin. Før fik jeg en lille dosis, nu er den blevet forøget. Jeg havde ikke de problemer, da jeg ankom, det er noget, der har udviklet sig med tiden. Jeg er blevet syg af at vente, ikke at lave noget og ikke at vide, hvad der kommer til at ske. Institut for menneskerettigheder 2009, s. 108, linie 8-11 De to anvendte citater, der omhandler den manglende effekt af medicinen viser, at både sygeplejersken og asylansøgeren ser det som et problem at man ikke kan afhjælpe asylansøgeren med sine problemer ved medicinsk behandling. En fælles forståelse af hvad der er centralt, er i Leiningers verden en forening af etic- og emic-synspunkterne. Herved kan man finde en mulighed i samarbejdet omkring plejen, ved enten at tilpasse eller opretholde den kulturbundne omsorgsopfattelse, hvormed sygeplejersken kan støtte asylansøgeren, i de handlinger de gør og være med til at give dem nogle redskaber de kan anvende i arbejdet med deres problemer (Leininger 2002). Det er vigtigt, at sygeplejersken kan møde asylansøgeren, der hvor de er i deres sygdomsopfattelse. I de to ovenstående citater beskriver sygeplejersken hendes erfaring, altså hendes etic-synspunkt, med hvad ondt i maven kan skyldes, nemlig psykiske problemer. I citatet længere oppe beskriver asylansøgeren, at han føler at han er blevet mere syg af at vente, ikke at lave noget, og ikke at vide hvad der kommer til at ske. Det er hermed hans emic-synspunkt, der kommer til udtryk her. Side 26 af 46

27 Leininger beskriver desuden i sin teori om transkulturel sygepleje at det er vigtigt at kende til andre kulturers måde at kommunikere på, da man på den måde har mulighed for at lære folk kropssprog at kende. I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, hvordan ens egen kropsholdning er, for eksempel det med at lægge arme og ben over kors, det betragtes i nogle kulturer som værende afstandstagen fra relationen (Leininger 2002). Der er derfor en anden vigtig udfordring i mødet med den afviste asylansøger, nemlig kommunikationen. Ofte er der behov for en tolk, men af økonomiske årsager er det ikke altid muligt at få beskikket en sådan ved sundhedsbehandling af de afviste asylansøgere (Institut for Menneskerettigheder 2009). Det er her igen vigtigt, at man som sundhedsprofessionel igen anvender sine erfaringer i forbindelse med kommunikationen, hvormed indsamlingen af informationer vedrørende de afviste asylansøgeres emicsynspunkter lettes. 6.3 Det sundhedsprofesionelle I det følgende vil det sundhedsprofessionelle blive repræsenteret gennem De Sygeplejeetiske Retningslinjer samt et debatindlæg bragt i fagbladet Sygeplejersken De Sygeplejeetiske retningslinjer Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer er man som sygeplejerske underlagt en række etiske og moralske forpligtelser, i og med at man skal behandle alle lige og uden diskrimination. Desuden forpligter man sig som sygeplejerske til at beskytte og bevare liv, samt at lindre lidelser. Vi forpligter os hermed som sygeplejersker til at hjælpe et sygt menneske, uanset hvem de er og hvad de fejler (Sygeplejeetisk Råd 2004). Vi er hermed som sygeplejersker underlagt at arbejde med respekt for de grundlæggende menneskerettigheder, der beskriver at alle har lige ret til sundhedsbehandling (Verdenserklæringen om menneskerettigheder 1948). Grundlaget for De Sygeplejeetiske Retningslinjer er tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt men lever i sammenhæng med sine omgivelser og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk i relationer mellem mennesker. Hendersons definition af sygeplejerskens unikke funktion er som tidligere nævnt i opgaven: Side 27 af 46

28 ..at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden, som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. Henderson 2000, side 15, linie Sammenholder man ovenstående med det De Sygeplejeetiske Retningslinjer beskriver som værende sygeplejerskens virksomhedsområde: at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen som er rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje, er det alle områder sygeplejersken skal beherske hvis hun skal kunne efterleve Hendersons definition af sygeplejerskens unikke funktion. De Sygeplejeetiske Retningslinjer beskriver i pkt. 2.1, at sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelse. Hun skal altså finde de emic-synspunkter den afviste asylansøger har og hermed hjælpe til at få behovene opfyldt, ved at forene dem med hendes etic-synspunkter, således den afviste asylansøger kan få det bedre og kan føle velvære (Leininger 2002) (Kirkevold 1994). De Sygeplejeetiske Retningslinjer beskriver, at sygepleje omhandler såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver (Sygeplejeetisk Råd 2004). Det er derfor også her vigtigt, at sygeplejersken her finder de behov som patienten har for at kunne støtte patienten i at opnå sundhed og helbredelse. I De Sygeplejeetiske Retningslinjer punkt 1.5 står der at sygeplejersken i sit samarbejde med alle faggrupper skal udvise respekt og at hun i tilfælde af interessekonflikt, skal tage hensyn til at patientens tarv varetages. I punkt 1.2 står der, at sygeplejersken i sit arbejde skal erkende og vedkende sig etiske, faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger. I denne sammenhæng kan man sige, at hun skal anvende sine etic-synspunkter i forbindelse med sygeplejen til de afviste asylansøgere. Det samme er gældende for punkt 1.3 hvor det beskrives at sygeplejersken i sit arbejde skal anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke. Der er desuden beskrevet, at sygeplejersken skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv samt at hun skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives skal være tilpasset Side 28 af 46

29 den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation. Her skal sygeplejersken ved hjælp af etic-synspunkterne og emic-synspunkterne finde frem til en forening af de to, og herigennem hjælpe patienten til at forstå den information der skal gives i forbindelse med de sundhedsfaglige problematikker asylansøgeren oplever. Ifølge Sygeplejeetisk Råd har de en opgave i at fremhæve de etiske aspekter for sygeplejersker og for de medmennesker, der har behov for sygepleje. I Danmark forudsættes det af Sygeplejeetisk Råd, at alle love bygger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark har underskrevet. De beskriver ydermere at når love så ind imellem ikke entydigt bygger på disse konventioner, så bliver sygeplejersker ladt tilbage i et krydsfelt mellem dansk lovgivning på den ene side og menneskerettighederne på den anden side (Sygeplejeetisk Råd 2004). Ifølge Sygeplejeetisk råd må den enkelte sygeplejerske må gøre op med sig selv, hvor langt hun eller han vil gå i sine bestræbelser for at hjælpe medmennesker, der har behov for sygepleje. Man må altså i arbejdet med afviste asylansøgere anvende sine etic-synspunkter til at bedømme hvorvidt man skal handle på den ene eller på den anden måde Er det i orden at bryde loven for at hjælpe illegale flygtninge? I artiklen Er det i orden at bryde loven for at hjælpe illegale flygtninge? bliver der både argumenteret for et ja og et nej. Boel Emmanuel er sundhedsplejerske og medlem af Kirkeasyls sundhedsgruppe og er fortaler for, at man hjælper flygtninge i nød...flygtninge der lever under jorden er en særligt udsat gruppe, der har brug for hjælp. Det er traumatiserede mennesker, det er derfor, de flygter, der er ingen, der flygter for sjov. Jeg føler et ansvar og en pligt til at hjælpe fordi jeg er sundhedsperson, men også som medmenneske. De vilkår, flygtninge bliver budt i dagens Danmark, er ikke menneskelige. Kjeldsen 2009, side 40. Her beskrives gruppen som værende særligt udsat med særlige behov (Kirkevold 1994) (Henderson 2000). De fremstår desuden som værende en sårbar gruppe, så man kunne forestille sig, at de ikke var ligeså meget i stand til selv at være aktive i deres behandlingsproces som andre borgere. Side 29 af 46

30 Loven er lavet af mennesker, og de kan jo vælge at lave reglerne om. Når man står over for mennesker i nød, er det et spørgsmål om moral og etik, hvorvidt man skal hjælpe. Kjeldsen 2009, side 40 Her kan man anvende sine etic-synspunkter i forbindelse med, om man mener, at man skal vælge at hjælpe asylansøgeren eller ej. Har man set værre tilfælde af sygdom før der krævede akut behandling men som ikke fik det? Eller skulle man måske have behandlet asylansøgeren der? Som repræsentant for nej-siden er Birgitte Josefsen, som er medlem af Folketinget for Venstre, sundhedsordfører og uddannet sygeplejerske. Nej, alle skal følge loven, også sygeplejersker. Men vi lever i et retssamfund, hvor der er vide rammer for at tage hensyn til, at nogle er i en situation, der ikke er så heldig. Kjeldsen 2009, side 41. Her bliver det beskrevet at asylansøgerne har nogle behov, der skal dækkes i form af adgang til sundhedsydelser, og at man skal tage hensyn til dette i plejen. Set i Leiningers perspektiv kan man sige, at sygeplejersken skal finde asylansøgernes emic-synspunkter og herefter skal gøre sig selv sine etic-synspunkter klare. Som afvist asylansøger kan man ikke få alle de ydelser, som borgere her i landet har krav på, men er der tale om sygdom, er der ingen der bliver afvist i det danske sundhedssystem. Sygeplejersken 2009, side 41. Her bliver asylansøgeren beskrevet som værende personer, der har et behov for lægehjælp og det beskrives at alle har ret til adgang. Desuden siger Birgitte Josefsen at: hvis der er sygdom tilstede, så skal en læge indover, og sygeplejersken handler på lægens indikation. Sygeplejersken 2009, side 41. Side 30 af 46

31 7. Diskussion I denne opgave ønskede jeg at besvare spørgsmålet om, hvilke adgange afviste asylansøgere har til sundhedsydelser i Danmark, samt hvilke behov de har. Desuden ønskede jeg at finde ud af hvilke udfordringer der er for sygeplejerskerne i arbejdet med afviste asylansøgere. I analysen blev tre aktører udvalgt til at danne grundlag for en alsidig besvarelse af problemformuleringen. I analysen startede jeg med at beskrive de lovgivningsmæssige rammer der er for afviste asylansøgere. Her fremgik det at afviste asylansøgere i Danmark kun har ret til akut sundhedsbehandling og hermed ikke er omfattet af det danske sygesikringssystem. De har derfor ikke adgang til samme sundhedsydelser som andre borgere i Danmark. Desuden fremgik det, at sundhedsbehandlingen til de afviste asylansøgere varetages af Dansk Røde Kors indenfor retningslinjerne beskrevet af Udlændingeservice. Betingelserne for behandling er, at den skal være nødvendig, uopsættelig eller smertelindrende, for at den kan blive bevilliget (Udlændingestyrelsen 2011). Med det menes der behandling eller smertebehandling, der ikke kan vente i og med der kan være en risiko for at tilstanden ubehandlet indebærer ikke ubetydelige risici for udvikling af sygdommen, mén eller at tilstanden bliver kronisk. Afviste asylansøgere er således ikke sikret samme ret til behandling af kroniske sygdomme som danske statsborgere eller borgere, der har fået opholdstilladelse i Danmark (Sundhedsloven 2010). Desuden er afviste asylansøgere ikke omfattet af ventelistegarantien. Dette strider imod De Sygeplejeetiske Retningslinjer der siger at alle har lige ret til sundhedsbehandling. Hvilket hermed stiller sygeplejersken i et dilemma, hvor hun skal vælge mellem, at håndhæve loven og ikke blive delagtig i ulovligheder i og med at hun kan vælge, at behandle ikke-akutte problemstillinger. Eller hun kan vælge at følge de etiske principper der udtrykker pligten til at beskytte og bevare liv samt lindre lidelse. Her følger sygeplejersken retfærdighedsprincippet og ligebehandlingsprincippet, som fremgår af de internationale konventioner, påpeger retten til fri og lige adgang til sundhedsydelser. I udredningen fra Institut for Menneskerettigheder fremgik det, at når en asylansøger møder op i sundhedsklinikken på asylcentret for at få behandling, vurderes det af en sygeplejerske hvilke sundhedsfaglige interventioner der skal iværksættes. Sundhedsloven Side 31 af 46

32 foreskriver hvilke faktorer, der afgør om behandling er nødvendig, blandt andet de økonomiske overvejelser i hvem der skal betale for behandlingen. Sygeplejersken vurderer altså i samråd med den afviste asylansøger om en konsultation hos lægen er nødvendig. De problematikker asylansøgerne kommer med kan oftest håndteres med håndkøbsmedicin. Ellers bestilles der tid hos den dertilhørende læge (Institut for Menneskerettigheder 2009). Hvis der er behov for akut behandling iværksætter Røde Kors personalet initiativer såsom tilkaldelse af ambulance. Derefter varetager det almindelige sundhedssystem den videre behandling (Kontrakt mellem Dansk Røde Kors og Udlændingestyrelsen 2012). I Udlændingeloven fremgik det, at de afviste asylansøgere kunne opholde sig i op til 3 måneder på asylcentret. Men der blev ikke beskrevet hvad man skulle gøre med de afviste asylansøgere, der grundet årsager i deres hjemland, ikke kunne vende hjem. Der er hermed ikke beskrevet nogen øvre grænse for hvor længe en person kan befinde sig i udsendelsesposition. Det er problematisk, da det er tydeligt, at lang tids ophold i asylcentre forværrer asylansøgernes helbred væsentligt. Hvis en række af de mere åndelige og eksistentielle grundlæggende behov mennesket, ifølge Virginia Henderson, har ikke bliver tilfredsstillet gennem længere tid, opstår der skader hos den afviste asylansøger. Ofte i forværring af sin helbredstilstand, hovedsagligt psykisk. Det kan specielt gå hen og blive problematisk hvis asylansøgeren er en mor eller far, der har sit barn med sig. Hvis moderen eller faderen ikke er i stand til at tage sig ordentligt af deres barn, fordi de ikke får tilfredsstillet alle deres grundlæggende behov kan det gå ud over barnets normale udvikling. I ventepositionen har de afviste asylansøgere behov for at få dækket deres basale behov såsom at få mad, et opholdsted og klæder. Desuden har de behov for at få påskønnelse, kærlighed, en følelse af at gøre gavn og af medmenneskeligt samhørigheds og afhængighedsforhold (Kirkevold 1994). Disse behov fortolkes forskelligt fra individ til individ og fra kultur til kultur. Teksterne beskriver generelt, at der tages hensyn til behovene: mad, klæder, opholdssted, medmenneskeligt samhørigheds- og afhængighedsforhold. De behov der ikke bliver tilfredsstillet omhandler behovet for kærlighed, påskønnelse og en følelse af at gøre gavn. De afviste asylansøgere kunne få opfyldt yderligere to behov hvis de fik lov til at arbejde og for eksempel hjælpe til med at få hverdagen til at fungere i asylcentrene. Side 32 af 46

33 Det fremgik desuden af læsningen af dokumenterne at de afviste asylansøgere er præget af deres, ofte lange, migrationsproces og deres ophold på asylcentrene. De kommer alle fra forskellige baggrunde og har alle en måde at opfatte deres helbred på. Det kan hermed være svært for sygeplejerskerne at hjælpe patienterne til at forstå deres sundhed og hjælpe dem med at få dækket deres behov, fordi der er kulturelle og sproglige barrierer som er gældende i mødet med asylansøgeren. For bedst muligt at kunne behandle de afviste asylansøgere, er det vigtigt, at sygeplejersken finder patientens emic-synspunkt og forener det med sygeplejerskens etic-synspunkt. Emic-synspunkterne for de afviste asylansøgere er for eksempel at de føler de opholder sig i et tomrum i ventepositionen på at deres asylansøgning bliver behandlet. De får ikke lov til at arbejde, de bor under trange kår, har svært ved at få udtrykt sig ordentligt, og de mener at de får det dårligere helbredsmæssigt blandt andet fordi de er tvunget til at opholde sig inde på asylcentret og hermed ikke bliver stimuleret intellektuelt i form af at arbejde. Sygeplejerskens etic-synspunkt handler om de professionelle værdier, hun har. Hun møder dog nogle udfordringer her i og med at hun er underlagt juridiske forpligtelser i form af, at afviste asylansøgere kun har adgang til akut sundhedsbehandling. Det skal dog siges, at hun på asylcentret ikke blot møder afviste asylansøgere som befinder sig i fase tre i asylbehandlingsprocessen, men at hun ligeledes møder asylansøgerne i fase et og to, og her gælder der nogle andre regler for adgang til sundhedsbehandling. Desuden er sygeplejersken den sundhedsprofessionelle der har den første kontakt til asylansøgerne og som klinisk, og i samråd med asylansøgeren, skal vurdere om der er behov for lægebehandling eller om den eller de problemstillinger asylansøgeren har, kan behandles med håndkøbsmedicin og en snak med sygeplejersken. Sygeplejersken er i arbejdet med afviste asylansøgere fanget mellem dansk lovgivning og De Sygeplejeetiske retningslinjer og kommer til at agere som gate-keeper for adgangen til sundhedsydelser til afviste asylansøgere. I forhold til baggrunden for opgaven er en svaghed at jeg har været nødsaget til at gøre et valg i forhold til litteratursøgningen. Her har jeg måtte begrænse mig og udvælge få tekster for grundigt at kunne analysere dem. Valg af andre aktører og dermed kilder kunne have nuanceret billedet af hvilke behov asylansøgerne havde, samt hvilke de manglede at få tilfredsstillet. Desuden ville det have skabt et mere nuanceret billede af, hvordan sygeplejersken har det i arbejdet med de afviste asylansøgere, hvilke udfordringer hun Side 33 af 46

34 møder og hvilke kompetencer hun skal have for at kunne yde kompetent sygepleje til de afviste asylansøgere. På den anden side mener jeg at have argumenteret for at jeg har valgt centrale aktører, i og med at Staten, Interesseorganisationer og det Sundhedsprofessionelle er repræsenteret. Havde jeg valgt at anvende forskellige politiske partiers synspunkter på området, ville det have styrket min påstand om at asylansøgernes vilkår er styret af hvilken politik der bliver ført i Danmark. Hvis jeg havde anvendt andre professionelles syn på problematikkerne kunne jeg have skabt et mere nuanceret billede af hvilke udfordringer de oplever de står med og på den måde argumentere bedre for relevansen af opgaven. I og med at jeg har valgt at have fokus på hvilke udfordringer der er for sygeplejerskerne i mødet med afviste asylansøgere, kunne interviews med sygeplejersker fra afrejsecentrene have givet et mere nuanceret billede på de sygeplejefaglige udfordringer der er i forhold til arbejdet med de afviste asylansøgere. Hvis jeg havde valgt at have fokus på et af de to andre underspørgsmål i problemformuleringen kunne interviews med afviste asylansøgere give et mere nuanceret billede af problematikken for konsekvenserne for de afviste asylansøgere. I forhold til valg af teorier kan man udlede, at Hendersons principper for sygepleje og de grundlæggende behov hos patienten er lette at forholde sig til. De repræsenterer et overskueligt kategoriseringsskema overområder, som sygeplejersken bør forholde sig til i plejen af sine patienter. Henderson giver også mange eksempler på tiltag i forbindelse med hvert af principperne. Det, hun ikke viser er, hvordan principperne påvirkes af patientens værdier og opfattelse, diagnose, alder og andre indvirkende faktorer, og hvordan hendes principper eventuelt kunne bruges i sygeplejerskens forebyggende sundhedsarbejde. Desuden beskriver Henderson at sygeplejerskens primære mål er at hjælpe patienten til at genvinde selvstændighed så hurtigt som muligt. Hermed udelukker hun patientgruppen med kroniske tilstande, som gør at de ikke har udsigt til at blive uafhængige af sundhedsfaglig behandling. Det er et problem for de afviste asylansøgere da langt størstedelen er kronisk syge. Styrken ved Leiningers teori er at hun tager udgangspunkt i Sunrisemodellen og hermed beskriver de forhold der har direkte eller potentiel betydning for behovet for og tilrettelæggelsen af sygepleje. På den måde supplerer hun Hendersons behovsteori. Side 34 af 46

35 8. Konklusion I vores arbejde som sygeplejersker, er sandsynligheden for, at vi møder afviste asylansøgere ikke særligt stor, da de opholder sig på asylcentre hvor der er et begrænset antal sundhedspersonale ansat. Hvis vi alligevel møder denne patientgruppe i vores virke er det med en viden om at sygeplejen er kompleks da vi arbejder indenfor nogle rammer, der medvirker til at vi står overfor en række udfordringer, dilemmaer og uløselige problemer. Afviste asylansøgere udgør en sårbar gruppe, i forhold til antallet af helbredsproblemer, og opholdstatus, og har indtil for nylig haft problemer med at komme til orde i samfundsdebatten og herigennem forbedre deres egne forhold. Det kan godt gå hen i det skjulte at der er problematikker på asylcentre i form af lang opholdstid på afrejsecentrene, hvilket er en væsentlig faktor, der er med til at forværre de afviste asylansøgeres helbredstilstand. Litteraturstudiet viser at der fra statens og interesseorganisationernes sider bliver taget hensyn til at afviste asylansøgere får tilfredsstillet de grundlæggende behov som mad, klæder, opholdssted, det medmenneskelige samhørigheds- og afhængighedsforhold, men at behov som kærlighed, påskønnelse, en følelse af at gøre gavn ikke tilfredsstilles. Asylansøgerne er altså præget af deres situation, og at de har mulighederne for at få dækket de basale behov igennem de rammer asylcentret har, og de ydelser asylansøgerne får. Men at de ikke får dækket de mere åndelige og eksistentielle behov, såsom accept og anerkendelse, som så bevirker at det er svært for asylansøgerne at få noget ud af de grundlæggende behov de får opfyldt såsom, mad og et opholdssted i og med at mange blandt andet lider af træthed. I asylcentrene er det sygeplejerskerne, der har det første møde med asylansøgerne, og det er hermed dem der skal bedømme om deres sundhedsfaglige problemstillinger er akutte eller ej. Skal man udelukkende behandle de problemstillinger man som sygeplejersker anser for at være akutte og undlade at behandle de problemstillinger, man konstaterer men som ikke anses for at være akutte eller skal man behandle patienten som helhed? Arbejdet med afviste asylansøgere rejser hermed uløselige problemer for sygeplejerskerne og deres redskaber til at løse dem er begrænsede. Der eksisterer juridiske, økonomiske, organisatoriske og kulturelle barrierer i forhold til arbejdet med de afviste asylansøgere. Det kræver af sygeplejerskerne at de må gå på kompromis med deres professionsetik og at Side 35 af 46

36 de må arbejde på grænserne af dansk lovgivning. Sygeplejersken må gøre op med sig selv, hvor langt hun vil gå i sine bestræbelser for at hjælpe afviste asylansøgere der har behov for sygepleje. 9. Perspektivering Der fremgår altså med tydelighed i opgaven, at der skabes nogle individuelle problemer, der skal løses af sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne arbejder indenfor nogle rammer der afspejler det politiske klima. De er pålagt at arbejde indenfor de lovgivningsmæssige rammer på den ene side, og deres professionsetik på den anden side. Der er derfor behov for fokus på området i den offentlige debat, både politisk og etisk. Desuden mangler der redskaber, der kan hjælpe sygeplejerskerne i arbejdet med de afviste asylansøgere. Jeg kunne forestille mig at en god måde på, at man som sygeplejerske får styrket sine kompetencer og hermed får redskaber til bedre, at kunne håndtere de udfordringer, der er i arbejdet med de afviste asylansøgere, ville være hvis der blev lavet et sygeplejefagligt forum, udrejsecentrene imellem. Her kunne man diskutere de etiske og sygeplejefaglige dilemmaer, man måtte have oplevet i arbejdet på asylcentrene, samt hvilke løsninger man finde på problemerne. Dermed ville man kunne stå stærkere som sundhedsprofessionel i en videre kommunikation til relevante politiske eller samfundsmæssige organer, så der kan komme mere fokus på de problemstillinger sygeplejerskerne møder i arbejdet med afviste asylansøgere. Dette er et tiltag der kan gøres nu og her. På sigt er det et spørgsmål om det politiske klima, der afgør de forhold som de afviste asylansøgere lever under, og som afgør hvilke sygeplejemæssige problemer sygeplejersken står overfor samt hvilke hun hermed kan løse. Side 36 af 46

37 10. Litteraturliste Bøger: Henderson, V. 2000, Sygeplejens grundlæggende principper, Dansk Sygeplejeråd, 5. oplag Side 7-20 Kirkevold, M. 1994, Virginia Hendersons teori om sygeplejens grundprincipper, I: Sygeplejeteorier, Munksgaard, København 1993, 1. udgave, 2. Oplag Side Launsø, L. Og Rieper, O Forskning om og med mennesker, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2. udgave Side Leininger, M Transcultural Nursing Concepts, Theories, Research & Practice, McGraw-Hill, 3. udgave. Side 45-97, Redigerede bøger: Dahlager, L. Og Fredslund, H Hermeneutisk analyse. I. Vallgårda, L. Og Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard Danmark, København, 3. udgave Side Artikler: Ejernæs, M. og Blauenfeldt, M. (2004): Integrationsloven, Månedsskrift for almen praksis, nr. 8, årgang 82, Side 969 Side 37 af 46

38 Kjeldsen, S. B. (2009): Er det i orden at bryde loven for at hjælpe illegale flygtninge?, Sygeplejersken 2. Oktober 2009, nr. 18 Kristiansen et. al. (2006): Sundhedsmæssige konsekvenser af migration, Ugeskrift for Læger 168, (36):3006 Internetkilder: Dansk Statistik 2011, Indvandrere i Danmark 2011, Lokaliseret på Datatilsynet Private forsknings- og statistikprojekter, Datatilsynet, København, Lokaliseret på Indenrigs- og Sundhedsministeriet , Sundhedsloven, Lokaliseret d på Institut for Menneskerettigheder 2009, Afviste asylansøgere og andre udlændinge i udsendelsesposition i Danmark, København, Lokaliseret på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration , Udlændingeloven, Lokaliseret på Ny i Danmark, 2011, Asylansøgeres vilkår, Udlændingeservice. Lokaliseret på Side 38 af 46

39 Sygeplejeetisk Råd De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Sygeplejeetisk Råd. 143_SERretningslinjer_2010.pdf Lokaliseret på Udlændingestyrelsen , Kontrakt mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors om indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl., Lokaliseret på C255B7C69BEB/0/samlet_kontrakt_roede_kors_2012.pdf Verdenserklæringen om menneskerettigheder, 1948, Lokaliseret på World Health Organization 2003, International Migration, Helath & Human Rights, Health and Human Rights, Lokaliseret på Side 39 af 46

40 11. Bilagsliste - Bilag 1 - Søgeprotokol for litteraturgennemgang Problemstilling Fokus for litteraturgennemgangen er at undersøge, hvilke behov afviste asylansøgere har, samt rettighederne for afviste asylansøgere og hvilke udfordringer der er for sygeplejersker i arbejdet med afviste asylansøgere (med fokus på Danmark). Informationskilder Rapporter og andre dokumenter der belyser problemstillingen i litteraturgennemgangen. Jeg har valgt at søge på de sundhedsvidenskabelige databaser PubMed og Cinahl, den danske stats hjemmesider, indenfor blandt andet sundheds- og udlændningeområdet, desuden har jeg søgt på dsr.dk og på forskellige NGO ers hjemmesider. Inklusionskriterier - Ministerielle rapporter og andre offentlige skrifter der omhandler asylansøgere. - Studier lavet af staten og interesseorganisationer. - Dansk og engelsksproget litteratur. - Forskningslitteratur fra Eksklusionskriterier Jeg ønsker i opgaven at undersøge hvilke adgange afviste asylansøgere har til sundhedsydelser i Danmark, og hvilke behov de har de, samt hvilke udfordringer der rejser sig i den forbindelse for sygeplejerskerne i arbejdet med afviste asylansøgere. Jeg har fravalgt artikler fra aviser, ugeblade, boganmeldelser og dagbøger. Da jeg ikke mener det vil have relevans for min opgave, da det har lav evidens. Derudover er artikler om specifikke områder inden for asylansøgning, såsom uledsagede mindreårige, asylansøgerbørns vilkår fravalgt da de har andre rettigheder i forbindelse med adgang til sundhedsydelser. Side 40 af 46

41 Søgestrategi Søgestrategien består af en systematisk søgning på emneord samt en usystematisk søgning. Den systematiske søgning består af fire emneord: 1. afviste asylansøgere / refused asylumseekers 2. flygtninge / refugees 3. Danmark / Denmark 4. sygepleje / nursing Databaserne PubMed og den danske stats hjemmesider har forskellige søgemaskiner, der anvender forskellige indekseringer af emneord derfor varierer termerne en smule afhængigt af database. PubMed Pubmed er en omfangsrig database som indeholder millioner af referencer, primært indenfor det medicinske felt og sygepleje. De centrale termer vil blive oversat til PubMed s emneord MesH-termer, til brug i den strukturerede søgning. 1. afviste asylansøgere / refused asylum seekers 2. flygtninge / refugees 3. Danmark / Denmark 4. sygepleje / nursing Konklusion: Grundet at forskning på emnet er relativt begrænset er der ikke megen relevant sygeplejefaglig forskning på området, og derfor er udkommet begrænset. Grundet det lave antal artikler, mener jeg stadig at søgningen er valid på trods af det lave genfindingstal. Side 41 af 46

42 Cinahl Databasen Cinahl indeholder hovedsagligt sygeplejefagligt materiale. Emneordene vil blive oversat til Cinahls søgeord, og herefter vil funktionen explode blive anvendt. Herefter finder søgemaskinen selv relaterede artikler. Emneord: 1. afviste asylansøgere / refused asylumseekers 2. flygtninge / refugees 3. Danmark / Denmark 4. sygepleje / nursing Konklusion: Grundet at forskning på emnet er relativt nyt er der ikke megen relevant sygeplejefaglig forskning på emnet og derfor er der begrænset udkom af søgningen. Usystematisk søgning Som en udvidelse af den systematiske søgning, har jeg valgt at lave en usystematisk søgning, hvor jeg søger på de fundne artiklers referencer. Herudover søger jeg på de emneord, der fremkommer ved søgningerne, samt ved nye emneord der fremkommer i overskrifter eller resumé i de fundne artikler. Herudover søges der på relaterende artikler ved fund af interessant materiale. Herefter søges der usystematisk på Den danske stats hjemmesider. Her anvendes stadig samme søgeorden fra den systematiske søgning, men grundet søgemaskinernes opbygning er søgningen usystematisk. Den danske stats hjemmesider Ud af den danske stats hjemmesider, har jeg først og fremmest valgt at søge på nyidanmark.dk, udlændingeservice.dk og retsinformation.dk. Side 42 af 46

43 Interesseorganisationer Ud fra interesseorganisationers hjemmesider har jeg først og fremmest valgt at søge på drk.dk, amnesty.dk, flygtningeunderjorden.dk og imr.dk. Det sundhedsprofessionelle For at få et indblik i den sundhedsprofessionelles aspekter, har jeg søgt på dsr.dk og Det Sygeplejeetiske Råd. Samlet konklusion: Via en gennemgang af dansk og international forskning om afviste asylansøgere kan jeg se, at der generelt er fundet få artikler om emnet i løbet af de sidste 20 år, men at der har været en betydelig øgning i antallet af artikler siden Mange artikler handler om migranter generelt, hvor der er små afsnit om gruppen afviste asylansøgere. Mange artikler beskriver de generelle sundhedsforhold og rettigheder for afviste asylansøgere og migranter generelt. Min søgestrategi bestod i, at jeg først foretog en struktureret søgning og herefter fortsatte med en usystematisk søgning. Søgningen gav først i tredje til fjerde led høj genfinding. Dette indikerer ikke, at litteratursøgningen ikke er udtømmende, da grundlaget for den lave genfinding er, at PubMed kun har noget af litteraturen liggende. Hovedparten ligger på interesseorganisationers hjemmeside og på de sundhedsprofessionelles hjemmesider. På interesseorganisationernes hjemmesider er genfindingen høj, og derfor antager jeg at litteratursøgningen er udtømmende for emnet. Jeg udvalgte efter litteratursøgningen 6 hovedartikler med relevans for emnet. Herudover valgte jeg yderligere 13 dokumenter som uddybende materiale. Side 43 af 46

44 - Bilag 2 - Søgehistorik PubMed Afviste asylansøgere/refused asylum seekers: 10 resultater, ingen brugbare, referencer anvendt Flygtninge/Refugees: 7181 resultater, grundet det høje resultat, har jeg valgt at krydssøge med de andre emneord. Danmark/Denmark: resultater, grundet der høje resultat, har jeg valgt at krydssøge med de andre emneord. Sygepleje/Nursing: resultater, grundet det høje resultat har jeg valgt at krydssøge med de andre emneord. Refused asylum seekers and Denmark: 0 resultater. Refused asylum seekers and refugees: 9 resultater, ingen brugbare. Referencer anvendt. Refused asylum seekers and nursing: 1 resultat, ej brugbart. Cinahl Afviste asylansøgere/refused asylum seekers: 7 resultater, ingen relevante Flygtninge/Refugees: 341 resultater, ingen relevante Danmark/Denmark: resultater, grundet det høje resultat har jeg valgt at krydssøge med de andre emneord. Sygepleje/Nursing: resultater, grundet det høje resultat har jeg valgt at krydssøge med de andre emneord. Refused asylum seekers and refugees: 3 resultater, ingen relevante. Refused asylum seekers and Denmark: ingen resultater. Refused asylum seekers and Nursing: ingen resultater. Side 44 af 46

45 Dansk Sygeplejeråd Afviste asylansøgere: 13 resultater, 2 relevante Flygtninge: 315 resultater, en del røg udenfor inklusionskriterierne da de var for gamle, der var 8 artikler der også fandtes ved søgningen på emneordet afviste asylansøgere. Danmark: resultater, grundet det høje resultat valgte jeg at krydssøge med de andre emneord. Sygepleje: resultater, grundet det høje resultat valgte jeg at krydssøge med andre emneord. Afviste asylansøgere og flygtninge: 10 resultater, ingen brugbare. Afviste asylansøgere og sygepleje: 7 resultater, ingen brugbare. Afviste asylansøgere og Danmark: 13 resultater, 1 relevant. Ugeskrift for Læger Afviste asylansøgere: 35 resultater, heraf var 5 relevante. Flygtninge: 191 resultater, heraf var 3 relevante. Ved en kombination fandtes der genfinding ved tre artikler. Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark.dk Her gik jeg ind og søgte ustruktureret på emneordene og fandt en del relevant materiale. Retsinformation.dk Her fandt jeg ved søgning: sundhedsloven og udlændingeloven, som jeg begge anså som relevante. Side 45 af 46

46 Dansk statistik Her fandtes ingen hits ved søgning på emneordene, men ved en søgning rundt omkring på siden, fandtes der en relevant publikation. Institut for Menneskerettigheder Ved en søgning på afviste asylansøgere fandt jeg 50 resultater, en stor del af resultaterne omhandlede den samme udredning, hvilken jeg fandt anvendelig. Dansk Røde Kors Afviste asylansøgere: 34 resultater. Heraf var 12 relevante. Flygtninge: 549 resultater. Heraf var 12 relevante. Afviste asylansøgere og flygtninge: 31 resultater. Heraf var 12 relevante. Afviste asylansøgere og sygepleje: 14 resultater. Heraf var 12 relevante. Flygtninge under jorden Søgningen foregik her ustruktureret da der ikke er noget søgefelt, men fandt dog 2 relevante rapporter. Amnesty Afviste asylansøgere: ingen resultater Flygtninge: ukendt antal resultater. 2 fandtes relevante. Ustruktureret søgning: Her fandt jeg 3 relevante artikler Side 46 af 46