Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
|
|
- Bjarne Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse Dette er første version af businesscasen Dato ) Baggrund for projektet Både på landsplan og i Hillerød Kommune er der aktuelt fokus på, hvordan tidlig opsporing og indsats kan bidrage til, at reducere antallet af anbringelser og dermed nedbringe udgifterne på området for udsatte børn og unge. Den aktuelle udvikling har haft afsæt i svenske erfaringer, hvor praksisnære studier fra eksempelvis Borås Kommune (Krevi 2012) har påvist et potentiale for videreudvikling af den danske praksis på området for udsatte børn og unge. Det potentiale har KORA valideret i en dansk kontekst - nærmere bestemt i Herning Kommune. I en evalueringsrapport fra april 2015 konkluderes det således, at Herning Kommune ved hjælp af en investering i det de har døbt Sverigesprogrammet både er lykkedes med at løfte den faglige kvalitet og reducere anbringelsesudgifterne markant (KORA 2015). Omdrejningspunkt i programmet er, at indsatsen i forhold til barnet/den unge hele tiden skal fokuseres på, at komme ned af indsatstrappen, så der hele tiden anvendes den mindst indgribende foranstaltning. Figur 1: Indsatstrappen Kilde: Krevi 2012: Tæt på en svensk kommune s. 3 En helt central anbefaling er, at der skal fokuseres på tidlig opsporing og tidlig indsats
2 Hvis det lykkes, at opdage potentielt udsatte børn og familier på et tidligt tidspunkt er der øget sandsynlighed for, at man kan opnå den overordnede målsætning om, at blive på de nederste trin af indsatstrappen, hvor der kan forebygges fremfor anbringes. Når der er iværksat en indsats sikres bevægelsen ned af indsatstrappen gennem tæt og målfokuseret opfølgning fra alle de fagprofessionelle, der arbejder med barnet/den unge og deres familier eller netværk. 2) Formål med projektet Ved en investering i tidlig opsporing og tidlig indsats er formålet to delt, og skal både sikre: 1. et fagligt løft af indsatsen målrettet området for udsatte børn og unge i Hillerød Kommune. 2. en varig udgiftsreduktion på minimum 4,7 mio. kr. senest 4 år efter investeringen igangsættes Fagligt løft og varig udgiftsreduktion Investering i rådgivningskapacitet og de tilbud som Hillerød Kommune har i forhold til udsatte børn og unge samt deres familier/netværk vil skabe nye handlemuligheder for kommunens fagprofessionelle og øge muligheden for at iværksætte, følge op og løbende korrigere indsatserne, så kommunen sikrer, at vi leverer den rette indsats på det tidligst mulige tidspunkt. Det er dokumenteret, at indsatser har større positive effekter hos mindre børn end hos større børn (Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov 2010) Figur 2: Afkast på investeringer i human kapital på forskellige alderstrin Figur 2 og den analyse der ligger bag grafen, illustrerer det langsigtede afkast i form af øget social kapital ved investering i tidlig opsporing og tidlig indsats. I denne
3 bussinescase anvendes et mere kortsigtet fireårigt perspektiv (budgetperiode inkl. overslagsår) Det skyldes, at det er særdeles vanskeligt at estimere de langsigtede økonomiske og menneskelige gevinster ved en investering i tidlig opsporing og tidlig indsats. Bevægelsen ned af indsatstrappen indebærer et normaliseringsperspektiv, hvor de udsatte børn og unge i videst muligt omfang bevarer en tilknytning til deres nærmiljø og familie de inkluderes med andre ord. Evalueringsrapporten fra Herning Kommune peger netop på, at dette forhold er et af de væsentligste faglige succeskriterier, og det ligger fint i tråd med Hillerød Kommunes fokus på inklusion både i skolen og i samfundet i mere bred forstand. Normaliseringsbegrebet er jo rigtigt centralt Det er blevet det her med, at det er barnets ret til det At det faktisk er barnets ret til at være så normal som mulig Citat: Teamleder, Sverigesteam Herning Kommune (KORA 2015) 3) Investeringsfokus og afledt effekt Investering i tidlig opsporing og tidlig indsats skal anvendes til at sikre: 1. Øget rådgiverkapacitet = Tættere og mere målfokuseret opfølgning i de enkelte sager 2. Investering i tilbudsviften = Kapacitet og fleksibilitet i tilbuddene, så vi kan matche børnenes/de unges individuelle behov 3. Forankring af Sverigestænkning = Fokus på indsatstrappen og normaliseringsperspektivet på alle niveauer i organisationen Herning rapporten fastslår, at rådgiverkapacitet er en helt central forudsætning, hvis organisationen skal lykkes med at opnå den ønskede bevægelse ned af indsatstrappen. Den øgede kapacitet skal sikre et lavere sagsantal pr. rådgiver, som frigør medarbejderressourcer til tættere og mere målfokuseret opfølgning i de enkelte sager. Det er den tætte opfølgning, der sikrer, at indsatserne løbende kan justeres, så der er fokus på, hvilken værdi og udvikling de bidrager til for barnet/den unge. I Sverigesprogrammet er tommelfingerreglen i forhold til sagstal sager pr. rådgiver, hvilket er væsentligt lavere end det sagstal på mellem sager pr. rådgiver, som aktuelt er gennemsnittet i Hillerød Kommune, når det gælder familiesager. I forhold til tilbudsviften viser forskningsresultater fra Sverige, at man sammenlignet med Danmark er væsentligt bedre til at anvende mindre indgribende foranstaltninger (KORA 2012). Samtidigt betragtes institutionsanbringelser i Sveriges typisk som kortvarige (halvårlige) og fokuserede udviklingsforløb, hvor man ruster barnet/den unge og familien/netværket, så man potentielt kan iværksætte en hjemmebaseret indsats. Ved at investere i tilbudsviften opnås en øget kapacitet og fleksibilitet, som sikrer, at Hillerød Kommune i videre udstrækning kan anvende institutionsanbringelser med samme kortvarige sigte som i Sverige. Herning kommune har opnået betydelige
4 resultater gennem investering i og omlægning i tilbudsviften. På det kommunalt drevne opholdssted Toften er man således lykkedes med at opnå en gennemsnitlig anbringelsestid på 6 måneder. Hovedresultatet er imidlertid, at Toften lykkes med at bringe størstedelen af de børn og unge, der udskrives ned af indsatstrappen. Hillerød har været på studietur i Herning Kommune, og her blev det belyst, at en af de væsentligste veje i forhold til at opnå bevægelse ned af indsatstrappen er, at Sverigestænkningen er blevet dybt forankret i organisationen. Det betyder, at medarbejdere på alle niveauer fokuserer på børnene/de unge i et normaliseringsperspektiv, som igen bevirker, at de i mange tilfælde lykkes med at skabe en bevægelse ned i trappen. Den nedenstående figur viser hvilke resultater der er opnået i Herning Kommune i forhold til bevægelser på indsatstrappen, og det fremgår tydeligt, at man er lykkedes med at skabe en bevægelse ned af trappen. Figur 3: Antal sager hvor der er rykket fra ét trin på indsatstrappen til et andet i Sverigesdistrikterne fra august 2013 til december 2014 Kilde: KREVI 2015 Den bevægelse som illustreres i figur 3 er både udtryk for en positiv udvikling målt i økonomi og social kapital i og med at eksempelvis hjemmebaserede indsatser typisk er væsentligt billigere end anbringelser på institution. Samtidig giver en hjemmebaseret indsats langt bedre muligheder for at bevare et normaliseringsperspektiv. I og med at barnet/den unge bevarer sin tilknytning til nærmiljøet og sit eksisterende netværk, opnås bedre forudsætninger for langsigtet effekt i form af eksempelvis uddannelse og beskæftigelse. 4) Succeskriterier Succeskriterierne er overordnet beskrevet i afsnit 2, hvor det slås fast at investeringen både skal sikre et fagligt løft af indsatsen og en betragtelig varig udgiftsreduktion. På begge de parametre viser midtvejsevalueringen fra Herning Kommune, at det er muligt at opnå i en dansk kontekst. Nedenfor inddrages og fremhæves de væsentligste foreløbige resultater fra Herning Kommune målt på følgende tre parametre
5 1. Forandringer i anbringelsesmønstret 2. Opfølgningsindsatsen 3. Økonomi og kvalitet Såfremt det besluttes, at gennemføre en investering i tidlig opsporing og tidlig indsats i Hillerød Kommune vil der blive opstillet lignende og i et vist omfang overlappende målsætninger, der efterfølgende vil blive fulgt tæt op på. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at Herning og Hillerød Kommune ikke kan sammenlignes en til en. Eksempelvis har Hillerød lang erfaring med og tradition for at arbejde tværfagligt, hvilket er understøttet politisk og organisatorisk i Fælles Børn Fælles Ansvar. Den foreløbige erfaringsudveksling med Herning Kommune har belyst, at det tværfaglige samarbejde her har skullet bygges op i forbindelse med indførelsen af Sverigesprogrammet. På trods af det forhold er det Familier og Sundheds vurdering, at ikke mindst de faglige resultater, som fremgår af nedenstående opsummering kan overføres og genskabes i Hillerød Kommune såfremt der investeres i tidlig opsporing og indsats. Forandringer i foranstaltningsmønsteret Der anbringes færre børn Der anbringes en mindre andel på institution Stigning i andelen, der anbringes i plejefamilie eller netværk samt stigning i hjemmebaserede anbringelser Der er opnået større tilknytning til nærmiljøet, men bedre inddragelse af familiernes netværk er et fokusområde, der arbejdes videre med Institutionsanbragte børn rykkes ned af indsatstrappen Der sker ikke en stigning i brugen af forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens 52, men der er en stigning i antallet af sager, der er under afklaring, eller hvor der foregår andre indsatser (fx 11-indsatser og inddragende netværksmøder). Opfølgningsindsatsen Der følges hyppigere op på sagerne, men målet om opfølgning hver tredje måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået Opfølgningerne kan give anledning til justeringer af handleplanernes mål og ændring af indsatserne Det tværfaglige samarbejde er velfungerende og der er løbende sparring Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet Udover det øgede antal opfølgninger efter serviceloven har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. Økonomi og kvalitet Sverigesteamets praksis er billigere, og intet tyder på, at kvaliteten af indsatsen er blevet dårligere snarere tværtimod. Fra 2013 til 2014 er der sparet 3,7 mio. kr. på anbringelser, og udgifterne til dyre forebyggende foranstaltninger er ikke steget i samme periode. 5) De væsentligste risici ved projektet Som fremført i foregående afsnit er der forskelle mellem Herning og Hillerød Kommune, som gør at de resultater der er skabt over 2 år i Herning ikke kan repliceres i et en til en forhold i Hillerød Kommune
6 Herning er eksempelvis en kommune med knap indbyggere mod Hillerøds knap Størrelsen betyder eksempelvis, at Herning Kommune har mulighed for at benytte stordriftsfordele og skabe en bredere og mere fleksibel tilbudsvifte indenfor egen ramme. Omvendt betyder Hillerøds mindre størrelse alt andet lige også, at koordineringen på tværs af organisationen får bedre vilkår, hvilket understøttes af kommunens langvarige fokus på tværfagligt samarbejde. Udover spørgsmålet om overførbarhed vil den væsentligste organisatoriske udfordring være at forankre tænkningen i indsatstrappen på tværs i hele organisationen. I Danmark og dermed også i Hillerød Kommune er der en stærk tradition for at tænke i institutionsanbringelser, som noget der redder børn og unge fra overgreb. Det gør de naturligvis også i mange tilfælde, men udfordringen er, at de oftest ikke giver de bedste betingelser for at barnet/den unge efterfølgende kan skabe et selvstændigt og succesfuldt liv. Kvalitet på indsatstrappen. Det er jo ikke ensbetydende med, at man får den bedste kvalitet på øverste trin. Det behøver jo ikke være sådan. Citat: Rådgiver Sverigesteam i Herning Kommune (KORA 2015) Den organisatoriske og individuelle udvikling, der skal skabes før det kan lykkes at fastholde et normaliseringsperspektiv fordrer stærke forandringsledelseskompetencer på alle niveauer i organisationen. Familier og Sundhed har igangsat et projekt i samarbejde med servicestyrelsen, der blandt andet fokuserer på etableringen af relevant ledelsesinformation. Det projekt er blandt andet igangsat med baggrund i en bevidsthed om, at viden om hvad vi gør i dag og fremover, vil være centralt i forhold til at dokumentere både den faglig og økonomiske effekt af en eventuel investering i tidlig opsporing og indsats. Noget der igen vil være væsentligt i forhold til at sikre fremdrift i projektet. 6) Tidsplan med de væsentligste milepæle Nedenstående tidsplan skitserer overordnet de væsentligste milepæle i projektet. Figur 4: Tidsplan med væsentlige milepæle
7 7) Omkostninger Der er fremsat et AU ønske om en årlig investering på 3,6 mio. kr. Investeringen skal dels finansiere en udvidelse af rådgivningskapaciteten i Familie og Sundhed, som skal muliggøre en reduktion i sagsantallet, så Hillerød Kommune lander på de sager, som KORA fastslår er forudsætningen for implementeringen af Sverigesprogrammet. (ca. 2,7 mio. kr. som investeres på konto 6) De resterende 0,9 mio. kr. ønskes investeret i tilbudsviften, så Hillerød Kommune kan få yderligere erfaringer med at tilbyde fleksible og målrettede forløb. Vores eksisterende tilbud Børnehuset Buen er et eksempel på dette, der rent faktisk også har fungeret som inspiration for Herning Kommune. (investeres på konto 5) 8) Investeringsvurdering Nedenstående tabel 1 er baseret på et konservativt estimat af den businesscase, som Herning Kommune har udarbejdet og aktuelt overpræsterer markant i forhold til. Herning Kommune er halvejs i projektet således tæt på at opfylde det økonomiske måltal, der først skal opnås i projektets år fire. Estimering af det økonomiske afkast ved en investering i tidlig opsporing og tidlig indsats er baseret på en række usikkerheder, men erfaringerne fra Herning Kommune er overbevisende i forhold til at dokumentere, at der er et betragteligt økonomisk potentiale, som kan realiseres samtidig med, at kommunen fastholder og reelt øger den faglige kvalitet på området. Tabel 1: Budgetbeløb (kr.) Investering Afkast (reduktion i anbringelsesudgifter) Bundlinje - tidlig opsporing og indsats Hillerød (øvr budgetreduktioner) Samlet bundlinje Litteraturhenvisninger: Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov 2010: Tidlig indsats over for småbørn - Udviklingstendenser Krevi 2012: Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge KORA 2015: Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereRamme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereHandleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015
Læs mereAt arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser
At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereHerningmodellen Børn & Unge
Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereBudgetforslag - Budget Udarbejde forældrekompetenceundersøgelser i eget regi frem for at købe eksternt BESKRIVELSE AF PRIORITERINGSFORSLAG
REDUKTION Sæt kryds ( ) EFFEKTIVISERING ( x ) Lb. Nr. SOU-F-01 Udarbejde forældrekompetenceundersøgelser i eget regi frem for at købe eksternt Udvalg: Socialudvalget Center: Center for Familie, Social
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereSverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse
Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereKonsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau
Konsekvenserne såfremt udgifterne på det specialiserede børneområde skal ned på budgetniveau Børne- og Skoleudvalget tiltrådte den 11.1.2017, at der udarbejdes et notat om konsekvenserne, såfremt udgifterne
Læs mereHøringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:
1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereToften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser
Toften. Intensive tidsbegrænsede anbringelser Tillæg til projektbeskrivelse Tidsbegrænsede anbringelser. Afprøvning af ny behandlingsindsats på Børne- og Ungecenter TOFTEN (Metodecentret) Center for Børn
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereBusiness Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.
Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar 2016 2016-001656-3 Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt:
Læs mereGodkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet
Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereFamilieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1
Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereMål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge
Mål for budget 2015 / Opfølgning 2015 Serviceområde 16: Børn og Unge Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereFælles Indsats status november 2018
Fælles Indsats status november 2018 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Projektets målgruppe...3 Fælles Indsats
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereLige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Centerchef for Børn og Familier, Charlotte Ibsen Hvidovre Kommune den 6. marts 2018 Animationsfilm om konceptet
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019
Fællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019 Velkommen Fælles møde Fælles interesser Fælles udfordringer Fælles løsning håber vi. Hvad så vi hos Hvidovre Hvad har Hvidovre gjort?
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereRådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313600 Brevid. 3121839 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge
Læs mereNOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet
NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereProjekt Sammen om fastholdelse
Ansøgningsskema for Projekt Sammen om fastholdelse Finanslovskonto 17.46.66.10 og 17.59.21.10 Projektets navn Sammen om fastholdelse Ansøger Kommune Allerød Kommune CVR-nr. 60183112 Projekt- og tilskudsansvarlig
Læs mereEvaluering af forebyggelsesstrategien 2018
Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver:
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.
Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereDette notat er derfor opdelt i en første del om budgetoverholdelse og en anden del om prognosernes kvalitet.
Sagsnr. 00.30.00-A00-1-16 Cpr. Nr. Dato 12-3-2017 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Den økonomiske situation for politikområdet Børn og Unge Regnskabsresultatet for 2016 viser et merforbrug på ca. 6 mio.
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. halvår 218 Politikere & Udvalg Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, september 218. Indhold Læsevejledning... 3 Baseline... 4 Nettodriftsudgifter,
Læs mereBilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)
Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: TV01c: Omstilling af familieplejeområdet
Læs mereEvidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING
Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING Chef for Center for Børn og forebyggelse Preben Siggaard Formand for Børne- og Familieudvalget Dorthe West Evidenskoordinator
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereGodkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet
Punkt 2. Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet 2017-001542 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at der indføres
Læs mereMidtvejsevaluering af projekt Ned ad trappen Ud i livet. Familiecenter Køge
Midtvejsevaluering af projekt Ned ad trappen Ud i livet Familiecenter Køge Juli 2018 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Omlægning til tidlig forebyggende indsats... 4 Indsatstrappen... 6 Evalueringen... 7
Læs mereBørne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015
Læs mereINVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL
INVESTERINGS-CASE, PÆDAGOGISK ANALYSE- MODEL Ballerup Kommune August 2016 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Investeringscase 3 2.1 Forudsætninger 3 2.2 Udgifter til kompetenceudvikling 3 2.3 Finansiering 3 2.4
Læs mereHvad bringer fremtiden?
Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet
Læs mereBilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme: Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet
BØRNE- OG UNGERÅDGIVNING Dato: 15. marts 2016 Tlf. dir.: 4477 2919 E-mail: hbr@balk.dk Kontakt: Heidi Rostgaard Sagsid: 00.30.14-G01-2-16 Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme:
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 218 Politikere & Udvalg Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 218. Indhold Læsevejledning... 3 Baseline Nettodriftsudgifter...
Læs mereVelfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser
- Fremtidens indsatser Indhold Baggrund... 3 Assens Kommune vil noget mere... 3 Sverigesmodellen.... 4 Familierådslagning / netværksrådslagning... 5 Hvad er Model Assens?... 6 Indsatstrappe model Assens....
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereSOCIALE INVESTERINGER FAXE KOMMUNE. Cand. Scient. Pol., ErhvervsPhD-studerende
SOCIALE INVESTERINGER FAXE KOMMUNE Cand. Scient. Pol., ErhvervsPhD-studerende Dagsorden 1. Hvad er sociale investeringer på børneområdet? 2. Hvad er de økonomiske perspektiver i sociale investeringer?
Læs mereFÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB. En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017
FÆLLESSKAB FOR ALLE ALLE I FÆLLESSKAB En fælles retning for børn og unge Ballerup Kommune 2017 1 BØRNE- OG UNGESTRATEGIEN BALLERUPS ANALYSE AF LÆRINGSMILJØET (BAL) DIAGRAM OVER FÆLLES MØDESTRUKTUR FÆLLESSKABSMODELLEN
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereHerningmodellen - Børn og Unge
Når det skal virke November 22, 2017 Herningmodellen - Børn og Unge Principper & Kernekomponenter Fælles forebyggende og inkluderende mindset Indsatstrappe med indsatser der matcher Styrket tværfaglighed
Læs mereBilag 1: Handlemuligheder ift. nedbringelse af udgifterne på dagbehandlingsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1: Handlemuligheder ift. nedbringelse af udgifterne på dagbehandlingsområdet i BUF og SOF De to forvaltninger ser principielt
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!
Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =
Læs mereTidlig forebyggende indsats Private passere
Tidlig forebyggende indsats Private passere Udviklingen i antal private passere i perioden 2012-2017 100 80 60 40 20 0 Privatpassere 90 86 67 59 96 97 Børn hos private passere 500 448 455 410 400 367 314
Læs mereNOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017
NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede
Læs mereInvitation til kommunalt forskningspartnerskab Sociale investeringer i forebyggelse på børneområdet
Invitation til kommunalt forskningspartnerskab Sociale investeringer i forebyggelse på børneområdet Hvordan skaber vi en meningsfuld styring og strategi på børneområdet med gode effekter og en sund økonomi?
Læs mereI vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.
Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til
Læs mereNotat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området
Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området Udvikling i udgifterne I perioden fra 2011 til 2015 har udgifterne på det specialiserede socialområde
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereForvaltningens strategi (Udviklingsplan for Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge) er centreret omkring tre overordnede målsætninger:
Notat - Social & Myndighed Velfærdsforvaltningen fremsender status på det specialiserede børne- ungeområde i Social & Myndighed. For yderligere informationer se ledelsesinformationsmaterialet, som er offentliggjort
Læs mereTabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012
PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mere