Brønderslev Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i De kommunale og det selvejende plejecenter Kornumgård

Transkript

1 Indledning Brønderslev Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2016 De kommunale og det selvejende plejecenter Kornumgård Brønderslev Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens plejecentre og det selvejende plejecenter Kornumgård. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Vi har i alle tilbud generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Det generelle indtryk om Beboerne Beboerne er borgere, som har brug for hjælp og støtte til at imødekomme behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Efter samtale med lederne, medarbejdere og beboere samt gennemgang af den skriftlige dokumentation er det vores overordnede vurdering, at beboernes behov imødekommes og der samarbejdes med Myndighed om det rette tilbud til den enkelte. Det er vores generelle indtryk, at der er en tendens til flere beboere med forskelligartede og komplekse behov. På flere af plejecentrene er der enheder målrettet beboere med særlige behov, som udspringer af demenslidelser. Herudover er der i stigende grad beboere på de somatiske pladser med demenslidelser, hvilket kan være en udfordring, særligt i forhold til samspillet beboerne imellem. Et plejecenter er udelukkende for borgere med demenslidelser, hvor man har et særligt skærmet afsnit til beboere, der har brug for ekstra skærmning. Endvidere er der et plejecenter, der er for borgere med behov for aflastning og rehabilitering. Her benævnes borgerne, borgere og eller kursister. Det er vores vurdering, at denne sprogbrug signalerer noget midlertidig og et rehabiliteringspotentiale. I enkelte plejecenter kan der være beboere under 65 år. Vi har indtryk af, at ledelsen er opmærksom på at tilbyde disse beboere en Social Handleplan jævnfør Servicelovens bestemmelser. Boligforhold og fysiske rammer De fysiske rammer fremstår af forskellig standard. Generelt udnyttes rammerne bedst muligt. Boligerne kan enkelte steder fremstå lidt slidte, men vi er også af den opfattelse, at der flere steder gøres en indsats for at istandsætte og forbedre både de indendørs og udendørs rammer. Man bør dog løbende o- verveje, om rammerne fortsat vil være tidssvarende og anvendelige til at imødekomme beboernes mere komplekse behov. I den forbindelse bliver vi orienteret om, at man på et plejecenter skal indhegne udenoms arealerne, således at borgere med demenslidelser kan færdes selvstændigt i haven under betryggende forhold. 1

2 Generelt fremstår enhederne på plejecentrene lyse, rene og indbydende, med fælles spise- og opholdsarealer. Beboernes boliger er individuelt indrettede efter beboernes ønsker, behov og livsstil. Størrelsen af boligerne varierer fra små etværelses til rummelige toværelses, med lille køkkenniche og separat soveværelse. Beboerne giver generelt udtryk for og indtryk af, at de er trygge og trives i rammerne. På enkelte plejecentre er der indbydende vinterhaver med masser af grønne planter, lyden af fuglesang og klavermusik. Her er små hyggelige arrangementer med mulighed for ophold, og som vi ser benyttet under tilsynet. Nogle steder har man indrettet en bar og nogle bebeoere har adgang til kiosk, som drives af frivillige. Vi obsereverer, hvordan der er gjort overvejelser omkring eksempelvis valg af porcelæn og i hvilke rammer, det er hyggeligt at indtage eftermiddagskaffen, således at der er afveksling og miljøskift for beboerne over dagen. På et plejecenter er bygningerne oprindeligt opført som ældrevenlige boliger og ikke som et plejecenter. Det har nogle konsekvenser i forhold til anvendelsen. Eksempelvis holder medarbejderne møder i beboernes fællesarealer. Leder og medarbejdere accepterer vilkårene, og har gjort en indsats med indretningen, således at rammerne generelt fremstår hjemlige og velegnede til formålet. De omsorgsmæssige forhold Under tilsynene observerer vi flere beboere i fællesarealerne, hvor de indtager måltider, drikke kaffe eller iagttager de igangværende aktiviteter. Der er en generelt stille og rolig stemning, samt en god atmosfære og tone mellem beboerne og medarbejderne, som bærer præg af kendskab til de enkelte beboere. Beboerne giver generelt udtryk for eller indtryk af tilfredshed med forholdene, og de oplever, at de får den hjælp og støtte, de har behov for, af søde og rare medarbejdere, der respekterer deres til- og fravalg. Medarbejderne er tilgængelige og udviser empati og respekt for beboerne og deres individuelle behov. Det er vores vurdering, at beboere med demenslidelse mødes af medarbejdere med kendskab til deres adfærd og behov. Der er opmærksomhed på nærvær og på, hvordan medarbejderne nænsomt kan guide og korrigere beboerne, når de er i tvivl om, hvor de er og hvad de skal. Det er vores vurdering, at medarbejdernes tilstedeværelse understøtter det sociale samspil og sikrer den nødvendige tryghedsfølelse. Beboerne giver udtryk for at være selvbestemmende i forhold til egne forhold, og gør det de kan, for at vedligeholde deres færdigheder. Samlet for plejecentrene ses en omsorgsfuld, guidende/motiverede og inddragende tilgang, som giver beboerne mulighed for at deltage i aktiviteter alt efter deres aktuelle funktionsniveau og dagsform. Vi får at vide, at man på et plejecenter anvender en ny slags vaskehandsker i forhold til hygiejne, som i højere grad giver beboerne mulighed for at være selvhjulpne og dermed vedligeholde deres færdigheder. Herudover er der igangsat et projekt i forhold til bleer og vandladningsmønstre. En såkaldt Censorble eller Intelligent ble. Formålet er over 3 døgn at registrere mønstre i, hvornår beboeren har haft vandladning og/eller brugt sin ble, for således at danne sig et billede over, hvornår toiletbesøg eller bleskift ville være optimalt for beboeren i løbet af døgnet. Erfaringen er ifølge ledelsen, at det giver bedre livsvilkår for beboerne, som eksempelvis faste toilettider, hvor det passer beboerne bedst, mindre brug af bleer og ikke mindst mindre størrelse samt færre urinvejsinfektioner på grund af tørre bleer. Projektet skal implementeres i hele kommunen, hvor medarbejderne skal undervises og det er vores indtryk, at beboerne og pårørende er blevet orienteret. Beboerne giver flere steder udtryk for, at de oplever, at medarbejderne har travlt. De må blandt andet vente længe, når de har trykket på kaldet eller medarbejderne er ikke til stede under måltiderne. Det er 2

3 umiddelbart svært, at vurdere, om det er reelt eller kulturmæssigt i medarbejdergruppen. Det er forhold, som lederne efter vores tilbagemeldinger vil følge op på. Her er et bredt udvalg af aktiviteter af både større og mindre karakter, der eksempelvis organiseres af tovholdere i medarbejdergruppen, aktivitetsmedarbejdere eller frivillige. For nogle er der adgang til aktivitetscenter, der både anvendes af beboerne og borgere fra lokalsamfundet og vi hører om samarbejde med de lokale børnehaver. Der er ligeledes aktive Bruger-pårørenderåd samt Venneforeninger, der udover at organisere forskellige arrangementer og aktiviteter er behjælpelig med at søge fonde til glæde for beboerne. Aktiviteterne kan være stolegymnastik, musik/sang, gudstjeneste, banko, ture ud af huset eller markering af højtider og traditioner. Det er vores vurdering, at der er en god forståelse for hverdagslivets store og små gøremål/aktiviteter, som bidrager til adspredelse og vedligeholder fysiske, psykiske, kognitive og sociale kompetencer, hvad enten man er aktivt deltagende eller sidder og ser på og lytter. Sammenspillet og fællesskabet beboerne imellem afstedkommer for nogle beboere kærestelignende forhold. Ifølge medarbejderne og ledelsen har det givet anledning til drøftelse og refleksion over intimitet beboere imellem og livskvalitet. Det vidner om en værdig, faglig og helhedsorienterede indsats. Beboerne er generelt tilfredse med maden, og vi hører om enkelte, der tager på og inddrages i madlavningen. De borgere, som visiteres til et rehabiliteringsforløb, giver indtryk af og udtryk for, at de oplever, at træningen sker som planlagt og i overensstemmelse med det forventede. Ud fra informationer fra enkelte medarbejdere og borgere/kursister er det vores indtryk, at man kunne blive bedre til ved indflytningen at forventningsafstemme i forhold til den følgende træningsplan og det udleveret materiale om opholdet. Samarbejdet med de pårørende beskrives som velfungerende. Der er en løbende dialog og forventningsafstemning, som starter allerede ved indflytning. Der inviteres til pårørende-kaffe og flere pårørende deltager aktivt i hverdagen. Vi at vide, at der kommunalt er lavet nye fælles velkomstmapper til nye beboere med generel information om kommunens standard og lidt særskilt information fra det enkelte plejecenter. Det er vores erfaring, at tydelig information til beboere og pårørende er med til at grundlægge et godt samarbejde. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Generelt mødes vi af positive og fagligt velfunderede medarbejdere, der giver udtryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold. På trods af at der er en oplevelse af, at beboerens behov bliver mere komplekse, er det vores umiddelbare vurdering, at medarbejdernes kompetencer imødekommer beboernes individuelle behov. Der er bevågenhed på at have de rette kompetencer og klæde medarbejderne fagligt på til opgaven. Der tilbydes blandt andet efteruddannelse og kurser i for eksempelvis vold og trusler og demens. Generelt beskriver medarbejderne samarbejdet med kollegaerne som velfungerende. Man forsøger at arbejde på tværs af enhederne som et samlet tilbud. Samarbejdet med ledelsen beskrives som tillidsfuldt, konstruktivt og retningsgivende for opgaveløsningen. Enkelte steder er medarbejderne inde i nogle udfordrende processer i forhold til ny ledelse, langtidssygemeldinger og forandringer. Det er vores vurdering, at ledelsen er opmærksom på de komplekse udfordringer, og arbejder målrettet (og for nogen i samarbejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter) på at skabe større trivsel ved at skabe fælles forståelse for prioritering af opgaver og ressourcer. 3

4 Flere plejecenter har samme ledelse og der er derfor et tæt samarbejde på tværs. Eksempelvis benytter man sig af stordriftsfordelen ved sygdom og udnytter således de samlede ressourcer. Vi desuden at vide, at der fremadrettet vil være fælles personalemøder for derigennem at styrke samarbejdet og skabe en fælles forståelse og afsæt for opgaveløsningen. Medarbejderne giver udtryk for, at det er interessant med et tættere samarbejde og omtaler organiseringen positivt. Medarbejdergruppen er primært uddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. På centrene er der ligeledes ansat eller tilknyttet sygeplejersker og pædagoger, hvilket kan bidrage til at nuancere og supplere tilgangen. Der samarbejdes med relevante faglige samarbejdspartnere som Visitationen, ergo- og fysioterapeuter, demenskoordinator, Gerontopsykiatrien, VISO og privatpraktiserende læger. Samlet er de forskellige faggrupper med til at supplere og kvalificere en helhedsorienteret indsats. Der er organiseret forskellige faglige fora for at prioritere opgaverne, sikre opgaveløsningen og udvikle tilgangen og samarbejdet med beboerne. Vi får at vide, at der bruges triagering (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). Vi har indtryk af, at det er velfungerende redskab, da det giver overblik og indblik, og fremmer den faglige indgangsvinkel til opgaveløsningen i det daglige. På et center har enkelte medarbejdere i deres fritid, anvendt centrets bus for at tage beboere med på tur. Det vidner om stort engagement og ansvarlighed i forhold til arbejdspladsen og beboernes trivsel. Man bør dog i sådanne situationer være opmærksom på, at man bevarer den professionelle tilgang og ikke får skabt familiære relationer. Samtidig er det vigtigt forinden at have afklaret, hvilke regler og ansvarsforhold, der er gældende for beboere og medarbejdere under en tur, som foregår i medarbejdernes fritid. Den skriftlige dokumentation Vi gennemgår et udsnit af den skriftlige dokumentation i form af døgnrytmeplaner, journalnotater og handleplaner. Samlet fremstår dokumentationen varierende i indhold og kvalitet, hvilket kan hænge sammen med implementeringen af et nyt omsorgssystem. For nogen har processen været lettere end andre, hvilket til dels kan tilskrives mere eller mindre målrettet planlægning, aktive superbrugere og støtte fra lederen. Vi ser eksempler på detaljerede døgnrytmeplaner, hvor det er beskrevet, hvem der gør hvad, hvilke ressourcer beboerne har, og hvordan personalet bedst forholder sig i forskellige situationer. Herunder også sammenhæng med eller henvisning til konkret handleplaner. Der er endvidere beskrivelser med meget konkrete eksempler på, hvordan medarbejderne bedst agerer i forhold til en beboer med en demenslidelse. Herunder hvilke pædagogiske metoder, der kan anvendes for at forebygge magtanvendelse. Vi ser også eksempler, hvor dokumentationen ikke er retningsgivende for indsatsen. For eksempel, hvor en beboer beskrives som vred i forbindelse med plejen, og hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt der er anvendt magt. I tilbagemeldinger til ledelsen har vi drøfte de forskellige forhold og udviklingspunkter fremadrettet. I døgnrytmeplanerne er det vigtigt at beskrive beboernes ressourcer, funktionsnedsættelse, og hvordan de kan samarbejde med medarbejderne. Handleplaner kan der arbejdes mere systematisk med som et aktivt redskab i det daglige, herunder hvor de beskrevne faglige observationer, evalueringer og forslag til konkrete handlinger i journalnotaterne skrives. Det er vores vurdering, at det vil bidrage til sammenhæng og kvalificere dokumentationen blandt andet ved at opdatere døgnrytmeplanerne ud fra de erfaringer, man har gjort i handleplanerne. Der hvor sproget har givet anledning til undren over den faglige og etiske tilgang, har vi drøftet det med ledelsen, som vil følge op på forholdene. 4

5 Magtanvendelse Der kan forekomme magtanvendelse. Det er vores vurdering, at der er en kultur, hvor man forinden forsøger at forebygge ad pædagogisk vej, inden man har ansøgt om forhåndsgodkendelse. Det kan for eksempel være omkring brugen af GPS og personlig pleje. Generelt er det vores indtryk, at medarbejderne er bekendte med reglerne for indberetning og der samarbejdes med relevante samarbejdspartnere som Myndighed, VISO, Gerontopsykiatrien og demenskoordinator. Ud fra dokumentationen og samtale med medarbejderne er det vores vurdering, at man løbende bør drøfte og reflektere over magtperspektivet og udadreagerende adfærd for at udvikle tilgangen og samarbejdet med beboerne samt sikre medarbejdernes trivsel. Vi hører blandt andet om et plejecenter, hvor man er ved at udarbejde en pjece om, hvordan medarbejderne skal forholde sig ved udadreagerende adfærd fra beboerne mod medarbejderne. Blandt andet for at registrere adfærd med læring og forebyggelse for øje. Et andet sted har man udpeget en tovholder, der skal klædes på til opgaven. Anbefalinger På flere plejecentre forgår der forandringsprocesser, som umiddelbart har indflydelse på medarbejdernes arbejdsvilkår og som uforvarende kan smitte af på samarbejdet med og oplevelsen hos beboerne. Der bør fra medarbejdernes og ledelsens side være opmærksomhed på at bevare den professionelle tilgang til beboerne, også når der er travlt, således at det ikke uforvarende smitter af på stemningen. Blandt andet har vi erfaring for, at medarbejdernes tilstedeværelse under måltiderne har en god og beroligende effekt, og det kan endvidere påvirke beboernes appetit i positiv retning. Endvidere har vi erfaring for, at ekstern støtte til ledelsen og medarbejderne eksempelvis i form af supervision eller lignende, kan være hensigtsmæssigt i en sådan forandringsproces. Med ansættelse af andre faggruppen end primært social- og sundhedshjælpere og -assistenter er det vores vurdering, at man bør udarbejde funktionsbeskrivelser. Det er for at biddrage til klarhed og få gavn af de forskellige faggruppers kompetencer og således nuancere og kvalificere opgaveløsningen. Det er vores vurdering at Implementeringen af FMK og nyt omsorgssystem håndteres på forskellig hvis, hvilket vi også kan konstatere i dokumentationen. Det er vores indtryk, at der bliver prioriteret og brugt mange ressourcer på at komme godt i gang, og vi hører om flere positive tiltag, som vil kunne deles på tværs i organisationen. Det er en større proces, og enkelte medarbejderne fortæller, at de er på rette vej. Angående magtanvendelsesbegrebet er det vores umiddelbare vurdering, at man med fordel kan have øget fokus og sikre sig viden inden for området. Jævnligt og systematisk drøfte magtanvendelsesbegrebets mange aspekter, gråzoneområder og dilemmaer, for således at sikre, at den gældende lovgivning overholdes og beboernes selvbestemmelsesret respekteres. Vi hører om forskellige positive tiltag. Som et led i læring på tværs og den lærende organisation, hører vi blandt andet om et plejecenter, hvor man er ved at udarbejde en pjece omkring, hvordan medarbejderne skal forholde sig ved udadreagerende adfærd fra beboerne mod medarbejderne. Herunder også at få en sådan adfærd registreret med læring og forebyggelse for øje. Processen Vi har i 2016 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. 5

6 Vi har samlet set afviklet 9 tilsyn i tidsrummet mellem kl og på ugens hverdage. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag samt andet relevant, generelt og konkret materiale, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med beboerne. Vi har talt med beboere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor beboerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem indbyrdes og med medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring borgere, kontaktpersoner til andre og enkelte pårørende ved deres tilstedeværelse, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring medarbejdere. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 40 borgere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 8. marts 2017 Kathinka Eriksen og Henning Jacobsen 6