Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Planlægning og Geografi

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Dato: 4. November 2015 Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Planlægning og Geografi Aftagergruppen for Bæredygtigt Design og Sustainable Design Onsdag, den 4. november 2015, kl Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV Mødeleder: Hanne Lindegaard, AAU Referent: Alexandra Wittchen, studerende, AAU Til stede: Susse Georg, AAU, Nikolaj Nøhr-Rasmussen, Volvo Car Corporation, Steffen Nielsen Österberg, Lolle og Nielsen, Jørgen Ole Kjær, Move Innovation, Hanne Lindegaard, AAU, Alexandra Wittchen, studerende, AAU Afbud fra: Christoffer Viktor Smith, Københavns Kommune, Lars Goldschmidt, UCC, Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

2 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Referatet af dette års referat skal sendes til mødedeltagerene, samt evt. nye mødedeltagere næste år. 2. Præsentation af hinanden a. Nikolaj har oplevet et overtal af udenlandske studerende i praktikophold, projektkontakt mv. b. Steffen Nielsen har kun haft danske praktikanter, studentermedhjælpere, projektgrupper mv. c. Jørgen Ole fokus på at innovere siden 1989, projektmager. Starter firmaer op, især relateret til elektronik. Har fokus på sensorer. 3. Kort præsentation af uddannelsen til nye medlemmer i panelet a. Uddannelsen er startet som en 5-årig civilingeniøruddannelse, men fordi der har været behov for indtag af kandidater fra dag nul har man valgt at gøre bachelor og master mere uafhængige. I øjeblikket søger man at finde ud af hvilke andre kandidatuddannelser, bacheloren kan tage. b. Uddannelsen er opdelt i tre områder, hvor bæredygtighed ligger som baggrund for alle tre områder. 1. Kreative designfag 2. Sociomateriel dimension 3. Tekniske kvalifikationer (1/3 af kurserne på bacheloren) c. Bachelor: 1. Jørgen Ole udtrykker bekymring om hvorvidt de tekniske fag er på højt nok niveau ift. hvad erhvervslivet har behov for. Nikolaj er enig, de mener begge at der er behov for en god basis af tekniske fag før man kan være kreativ. 2. Steffen taler godt for metoderne som anvendes. 3. SCRUM metoden kan være en fordel at undervise i, i kreativ projektledelse, da dette bruges i virksomheder. Steffen brugte tidligere stage gate, men i dag bruger man SCRUM, så hvorfor ikke undervise i dette. 4. Brug et andet ord en kreativ projektledelse à f.eks. projektledelse af kreative projekter (for at gøre det mere ingeniørpræget) 5. Steffen udtrykker vigtigheden af, at de studerende tidligere får kendskab til hvad bæredygtighed er. Forslag om at sætte forelæsninger af til definition af bæredygtighed på bacheloren tidligere i processen (i projektfasen), og så gradvist bygge ovenpå. 6. Steffen: Meget få design ingienører kan konstruere fra bunden af des flere hardcore kompetencer man har, des flere muligheder har man i en virksomhed. Giv mulighed for specialisering. Miljøvurdering er et godt eksem-

3 pel, kan man lave et speciale for økonomi og for social bæredygtighed vil dette give stor bonus. d. Master 1. Nikolaj: Micheal Porter kan måske bruges ift. Market Creation 2. Steffen: Mener at uddannelsen ville stå meget stærkt hvis de tre valgmuligheder på 9. semester, var spredt ud over 7.,8.,9. semester. Foreslår at man kan bruge praktik i projektforløbene, så de studerende eksempelvis har 2 dage hos virksomheden og resten på universitetet. 3. Nikolaj stiller forslag om at de studerende kan specialisere sig mere, så de på den måde bidrager med ny viden indenfor et felt i en virksomhed. 4. Siden sidst Orientering fra studiekoordinator Orientering om Kandidater 2015 Orientering om Optag Virksomhedssamarbejde ved semesterprojekter og praktikophold. På sidste aftagermøde skrev vi: Der blev foreslået et tættere forhold med erhvervslive på semester projekterne. Hvordan går det? a. Baggrund: Alle 7 kandidatstuderende, som blev færdige sommer 2015, har skrevet specialet i samarbejde med en virksomhed. SPIO har efterfølgende startet egen virksomhed og modtaget en iværksætterpris. b. Behandling: Forslag om at lave iværksætteri som et valgfag eller som elementer, der kan integreres i projektfagene: grøn dyst og venture cup. Alexandra instituttet. 6. Integration af forretningsmodeller på bl.a. 4. semester. Ved sidste års møde aftalte vi: Det blev planlagt, at der skulle arbejdes mere nært med forretningsmodeller i forbindelse med projektfaget på 4. semester. Hvordan er det gået? a. Behandling: BMC er blevet en del af projektforløbet på 4. semester og der har fungeret godt. b. Konklusion: 1. Økonomisk overslag: Husk på at de studerende kan og bør lave overslag af det økonomiske aspekt, som giver god mening ift. en diskussion om hvor vidt løsningen er realiserbar eller ej. 2. PITCH: Brug tid på at lære de studerende hvordan man pitcher sin idé, skærer ind til benet og kort og præcist kan sælge netop den idé frem for andre. Hvorfor er dette koncept blevet den endelig løsning?

4 7. Gode idéer fra panelet? Hvad skal vi gøre fremadrettet? a. Hold styr på hvad kandidater og bachelorer laver efter uddannelserne brug rollemodeller som kan fortælle hvad de laver efter uddannelsen. b. Måske kan man arbejde på at de studerende kan vælge tekniske spor (2-4) så man som studerende kan vælge en retning man synes er spændende, og på den måde få mere dybde og et bredere kendskab til netop det valgte spor. Det kunne eksempelvis være at fokusere på teknik/programmering/signalanalyse overfor energiomsætning og termodynamik/lys felter og strømninger. Eller andre mere dybdegående tekniske fag, på den måde får man kompetencer indenfor et bestemt område og kan dygtiggøre sig. c. Udvid aftagerpanelet. Tag stilling til hvilke typer studerende man ender op med hvilke virksomheder/organisationer er rollevirksomheder, som kan aftage studerende. Gå ud og tag kontakt til flere aftagere. Flere med fokus på Bæredygtighed, både miljømæssig og social bæredygtighed. Ikke kun private, hiv også offentlige aftagere ind. 1. Spørg de studerende hvad de vil lave, hvorfor vælger de uddannelsen og hvad vil de lave? 2. Spørg virksomheder med fokus på bæredygtighed hvor kandidaterne (og måske bachelorer) kan passe ind? 3. Spørg gerne i det nuværende aftagerpanel om de kender nogle som kan være med i aftagerpanelet med ovenstående fokus. d. For lang tid mellem aftagerpanelmøder møderne skal holdes oftere så man er i bredere dialog omkring hvad der er sket siden sidst. På den måde kan aftagere også komme med konkrete forslag til virksomheder og processer, der kan indgå i projektforslag. e. Spørg aftagerpanelet: fokuser på et projektsemester og spørg panelet (både mail eller møde) om hvad de synes om et bestemt emne. Husk at samle til bunke med udfordringer mv., så der ikke findes på ting i sidste øjeblik. 8. Evt. Det der er motiverende for deltagere på panelmødet, er at de kan se at der rent faktisk sker noget ift. de forslag som bliver fremsat. Hvis man skal komme med input, vil man gerne have den opfattelse, at man bliver hørt. Og hvis der vælges ikke at gøre noget ved forslagene, skal der være en argumentation for ikke at gå videre med det. Men det er vigtigt at der kommer feedback om status tilbage til deltagerne. Tracing: vi havde et panel og lavede disse forandringer, fordi det blev forslået der og der Flere deltagere fra uddannelsen på panelmøderne, så der er større sandsynlighed for at det forankres.

5 Giv deltagerne mulighed for at forberede sig. Send måske veldefinerede udfordringer, så man kan styre dagsordnen og få de inputs som der er behov for. Næste møde: torsdag d. 22. september 2016