Christian Mebus, Emil Munch Kommunikation/it Roskilde teknisk skole Josephine Bjergbæk Olsson Afsluttende opgave Klasse 1.1

Transkript

1 Lavet af: Josephine Olsson Emil Munch Christian Mebus Side 1 af 15

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 PROBLEM... 3 MÅLGRUPPE... 3 MÅLGRUPPE OG SEGMENTER... 4 Redegørelse af de forskellige segmenter... 4 Det blå segment... 4 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 5 Det violette segment... 5 Vores segment... 6 DISKUSSION AF MEDIER... 6 Brochure... 6 Reklamefilm... 6 Plakat... 7 VALG AF MEDIE... 7 KOMMUNIKATION TEORI... 7 EFFEKTEN STØJEN... 7 AIDA-REKLAME... 8 CASE SITUATIONEN... 9 KRAV TIL PRODUKTERNE... 9 SKITSER OG BEGRUNDELSER... 9 Skitser GRAFISK DESIGN...11 BROCHURE PLAKAT IMPLEMENTERING...13 Plakat Brochure AFPRØVNING...14 KONKLUSION...15 Side 2 af 15

3 Indledning Regionen har valgt at gøre en indsats for at børn og unge for mere fokus på sundhed og fysisk form. De har valgt at gribe ind på flere forskellige fronter, for at ramme målgruppen. Tanken bag indsatsen er, at forebyggelse er bedre end behandling, desuden mener de også at forbedret sundhed og fysisk form hos børn og unge også betyder forbedret indlæringsevne og dermed bedre udbytte af undervisningen. Målet for indsatsen er en målbar skærpet bevidsthed blandt børn og unge om det at holde sig sund og på lang sigt en forbedret sundhedstilstand hos disse grupper. Vi har valgt at formidle dette ved hjælp af en kampagne. Da vi mener, at det vil være den bedste måde at fange målgruppen. Problem Børn og unge tænker ikke nok over hvordan de spiser og motionere, altså deres sundhed generelt. Det er ikke børnenes skyld, at de spiser forkert, og ikke har nok fokus på motion. Det er hovedsageligt forældrenes skyld, at børnene får lært de forkerte vaner fra starten af, angående kost og motion. Det er forældrene, der smør børnenes madpakker i det første lange stykke tid. Forældrene kan også hjælpe børnene med at finde en sport de kan lide. Hvis børnene finder en sport de kan lide, vil det ikke føles som om de gør det for at tabe sig, eller holde sig i form. Så vil sporten i stedet være et sted hvor de får venner og har det sjovt. Det skal ikke føles som en straf at skulle til træning men det skal være en af ugens højdepunkter, noget man brænder for! Men også institutioner og skoler har en rolle i at hjælpe børnene med at motionere og give dem flere muligheder for at købe ordentlig sund mad. Det kunne også være en idé, at skolerne havde en ordning, hvor forældrene kunne betale for, at børnene hver dag ville få sund mad. Målgruppe Selvfølgelig skal vi ramme børn og unge, men børn vil som regel ikke kunne gøre noget ved deres kost og motionsvaner uden hjælp. Derfor er vi nødsaget til at ramme deres forældre også med vores kampagne, da det oftest er dem der smør deres madpakker, og det er dem der kan hjælpe børnene med at blive sundere. Børnenes lærere og pædagoger kan også hjælpe med at sætte sund kost og motion i fokus. Derfor skal vores kampagne ramme lærer, pædagoger og forældre for at vi kan ramme vores egentlige målgruppe som er børnene. Side 3 af 15

4 Målgruppe og Segmenter Redegørelse af de forskellige segmenter Det er analysefirmaet AC Nielsen AIM og sociologen Henrik Dahl, der har lavet Minerva modellen. Minerva modellen viser en inddeling af befolkningen i grupper ud fra værdier og livsstil. Der er selvfølgelig også andre der har lavet modeller i samme stil som Minervas. For eksempel Gallup har også lavet en model af de forskellige segmenter og målgrupper, den model hedder gallups kompas. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Minerva modellen. Livsstilssegmenterne bliver brugt i mange sammenhænge. Bl.a. når man i reklameindustrien forsøger at tilpasse en reklame til en bestemt målgruppe. Vi bruger den til at rette vores produkt til en speciel målgruppe, som ligger i et specielt segment. De segmentstørrelser samt de nøgleord, der karakteriserer de 4 hovedsegmenter, er vist i figuren til venstre. De viste tal på modellen angiver hvor stor en del af den nordiske befolkning der tilhører de forskellige segmenter. Tallene kan afvige en smule fra virkeligheden, på grund af interviewformer. statistisk usikkerhed ved stikprøveundersøgelser og forskellige I den efterfølgende karakteristik af de 4 hovedsegmenter beskrives ekstremer i segmenterne. Hvert segment indeholder således også personer, hvor de beskrevne karakteristika for segmentet er mindre udprægede. Det blå segment Prestige, Tro på sig selv og Resultatorientering Personer i det blå segment er kendetegnet ved følgende værdier: individualisme, moderne værdiorientering (hvorved menes, at personens adfærd kan forklares rationelt og kan revideres af gruppen) med vægt på vækst, prestige, indflydelse og synlig succes. Side 4 af 15

5 Det grønne segment Engagement, Principmennesker og Fællesskabsorientering Personer fra det grønne segment kan beskrives som meget gruppe-orienteret. Personer i dette segment lægger stor vægt på moderne værdier og har sociale og personligt udviklende mål. Det rosa segment Tradition, Familie og Det nære miljø Personer fra det rosa segment kan betegnes med værdier som gruppe-orienteret, traditionel værdiorientering med vægt på at realisere traditionelle og sociale mål som familie, venner og lokalsamfund. Det karakteristiske for de traditionelle værdier er, at de ikke stiller spørgsmål ved de forskellige værdier, fordi sådan har det altid været, og det skal der ikke laves om på. Det er også derfor man som regel møder modstand og ikke tilpasning når man stiller krav til forandringer i de traditionelle livsformer (rosa og violet segment) Det violette segment Praktikere, Signalværdi og Spænding Det violette segment kan karakteriseres som individualistisk, en vigtig værdi for dem er at være uafhængige af andre. Segmentet er autoritetstro, (patriarkatet; den autoritære arbejdsplads), de knokler på arbejdet for at få råd til at holde fri. det er karakteristisk for det violette segment, at man søger oplevelser gennem kroppen og ikke som det er mest tydeligt i det grønne segment gennem bevidstheden. Side 5 af 15

6 Vores segment I forhold til segmenter er forældre en meget bred flok, da de kan komme fra alle samfundsgrupper og alle segmenter. Lærere derimod kan placeres i det grønne segment, altså det moderne-socialistiske segment da lærere er ret højtuddannet, og har valgt et meget ideologisk og socialt arbejde, som at undervise. Derfor vil en kampagne om sundhed også ramme det grønne segment rigtig godt, da det handler om at vælge de rigtige ting for sin egen krop men også for miljøet, såsom at spise økologiske grønsager, og ikke at belaste naturen med vare der bliver kunstigt forarbejdet. Som for eksempel kan tages lille tykke Alan fra 1.b, han kommer hjem fra skole hver dag, og sætter sig foran sin computer. Hans forældre er selvfølgelig kede af at han bliver ved med at tage på og at han aldrig har nogen venner med hjemme. Det påvirker også Alans lærere at se ham gå rundt alene. Derfor vil de alle sammen have det bedst med hvis der bliver gjort noget for at Alan skal få nogle nye venner og en sundere livsstil. Derfor er det meget vigtigt at vores kampagne rammer både børnene men også dem der er omkring børnene. Diskussion af medier Ud fra vores målgruppe vil vi vurdere hvilken af disse formidlingsmetoder der er bedst egnet til formålet. Da vores målgruppe er børn, bliver vi som sagt også nødt til at ramme forældre, lærere og pædagoger. Vi vil diskutere hvilken formidlingsmetode der vil være bedst til formålet. Brochure En brochure vil være et godt middel til at formidle vores viden omkring sundhed og fysisk form. Vi vil kunne præsentere nogen sportsformer, og forskellige kostplaner. Brochuren vil have en passende størrelse til den information og de oplysninger vi skal have formidlet ud til vores målgruppe. Dog vil den ikke være lige så fangende for børnene som en plakat vil være. Børn er oftest ligeglade med små foldere fyldt med tekst, og vil hellere have store billeder de kan forholde sig til. Reklamefilm En reklame film vil være god til at få formidlet vores viden omkring et af emnerne, det vil være svært både at have fokus på motion og kost i en film. Seerne af filmen vil oftest kun opfange hovedemnet, det vil være nemmere at skrive omkring flere emner i en brochure. Man vil kunne skabe opmærksomhed hos både forældre og børn ved hjælp af denne formidlingsmetode. Det vil være svært for os at skaffe materialer til at lave en fed film, og det vil komme til at tage rigtig lang tid, og der er ingen af os der ved hvordan man laver en, og vi har ikke nok tid til at sætte os ind i det. Det vil simpelthen være for ambitiøst at tro vi vil kunne nå at lave en reklame film færdig på den tid vi har til rådighed. Side 6 af 15

7 Plakat En plakat vil være rigtig god til at fange opmærksomhed ved hjælp af flotte billeder og gribende overskrifter. Den vil have en ulempe ved at vi ikke vil kunne formidle særlig mange oplysninger om vores produkt. Da en plakat mere bliver brugt til at skabe opmærksomhed end til at informere. Valg af medie Vi har valgt at bruge en plakat til at skabe opmærksomhed omkring emnet sundere livsstil. Derudover har vi valgt at lave en brochure til at informere, hovedsageligt til forældrene. Vores idé er at man vil ligge mærke til vores plakat, blive interesseret og gå hen til plakaten for at læse nærmere, hvor man så vil opdage brochuren som skal bruges til at informere. Kommunikation teori Hvem siger Hvad i Hvilken kanal til Hvem med Hvilken effekt Vi har valgt at lave en kampagne for sundhedsstyrelsen. Der vil få børn og unge til at have mere fokus på kost og motion. Vi har valgt sundhedsstyrelsen fordi de har troværdighed inden for dette tema. Medierne vi har valgt er som sagt en plakat og en brochure. Effekten støjen Den ønskede effekt med denne kampagne er til dels at få børn til at tænke mere på sund kost og motion, men i høj grad også at få forældrene til at være opmærksomme hvad de fylder deres børn med, og hvilke motionsvaner de lærer dem op til. Det kan være at børnene kommer til at lide af overvægt og dårlige kostvaner resten af deres liv. Det kan fører til alvorlige sygdomme. Derfor er man nødt til fra starten af og prøve at lære dem nogle ordentlige kost og motion vaner. Disse ting skal selvfølgelig stå i brochuren og ikke på plakaten, det er nemlig ikke meningen at skræmme børnene. Nej de skal nemlig blive interesseret i at dyrke sport i stedet, også overlader vi resten til deres forældre og andre der er nær børnene. Der vil selvfølgelig være en del ting der kan komme imellem os og vores målgruppe. For eksempel at forældrene har for meget om ørene og ikke har tid til at hjælpe barnet med at starte til en sport, eller slet ikke har tid til at stoppe op og kigge på plakaten og derfor ikke tage brochuren. Forældrene har måske så travlt at de spiser Fast Food de fleste dage i ugen, og det vil selvfølgelig ikke hjælpe barnet til bedre kostvaner. Derudover går de fleste af os også lige forbi plakater, flyers og brochurer uden overhovedet at Side 7 af 15

8 skænke dem et blik, og så vil det selvfølgelig være utrolig svært at fange vores målgruppe. Derfor kan der være meget støj mellem os og vores målgruppe. Vi har fundet de måder vores produkt vil ramme vores målgruppe 1. vores målgruppe ser produktet og vil begynde at leve sundere 2. et medium, fx børnenes lære eller forældre ser vores produkt og vil påvirke barn/ung til at få en bedre livsstil 3. vores målgruppe ser produktet og går til forældre /lære for at få hjælp. Derved kan mediummet så påvirke og hjælpe vores målgruppe til at få en sundere livsstil. Dette er selvfølgelig når dem der ser produktet reagere på det og gør noget ved det. Der vil også være tilfælde hvor folk ser det, men ikke gør noget ved det. Aida-reklame Ideen bag en aida reklame er at man skal først have skabt en opmærksomhed omkring det man vil reklamere for. Dette kunne i vores tilfælde være en plakat, altså folk skal lægge attension interest desire action Side 8 af 15

9 mærke til os. Derefter skal man have vakt en interesse hos dem, der skal være noget der ser spændene ud og ligner noget man gerne vil høre mere om. Dette kunne fx være overskrifterne på vores plakat. Dette skal så vække et behov for noget man gerne vil fordi man har set dette produkt, i vores tilfælde er det behovet om at have en sund og velfungerende (og eventuelt være i god fysisk form) krop. Så tænker man at man må fortage en handling for at få opfyldt dette behov. Og her kan vores folder med info om hvordan man opnår en sund og rask krop hjælpe en med at komme i gang med denne handling. Case situationen Det er sent på eftermiddagen og børnene på fritidshjemmet skal hentes, barnet ligger mærke til en flot plakat der reklamere for nogle forskellige sportsgrene, og en masse lækkert frugt. Barnet bliver interesseret og går hen imod plakaten for at kigge nærmere. Forælderen går selvfølgelig med sin lille skat, og ser den lille brochure der hører til plakaten. Krav til produkterne Vores krav til brochuren er at den er nem at overskue, og den er letlæselig. Den er henvendt til den voksne del af målgruppen og det er derfor ikke på samme måde et krav til brochuren at den skal være børnevenlig ligesom plakaten meget gerne skulle. Det er heller ikke et krav til brochuren at den skal være specielt fangende, da vi her bruger plakaten. Derfor skal brochuren selvfølgelig være indbydende at se på, da det er vigtigt at få vores målgruppe til at læse informationerne. Plakaten skal som sagt være fangende og have blikfang, ved flotte og inspirerende billeder. Spændende overskrifter kan også være med til at tiltrække mennesker. Skitser og begrundelser Vi valgte at lave skitser af de forskellige motiver vi godt kunne tænke os at have på vores plakat. Derefter kunne vi rykke rundt på dem i forhold til hinanden. Vi lavede motiver af frugt, af forskellige sportsgrene, fodbold håndbold og cykling. Derudover skitserede vi teksten vi gerne ville have til at stå på vores plakat, vi skrev det på forskellige måder for at se hvordan det ville se ud sammen med vores billeder. Vi overvejede at sætte billederne rundt omkring vores tekst, men endte med at sætte billederne indover hinanden på midten af plakaten, en overskrift ovenover, og en tekst nedenunder. Vi synes at man hurtigt kunne overskue plakaten, når det sad på denne måde. De andre måder vi prøvede blev hurtigt forvirrende for øjet. Side 9 af 15

10 Skitser fodbold frugter Side 10 af 15

11 Grafisk design Brochure Typografier: Vi har valgt at bruge en skrifttype med seriffer til den forklarende tekst i vores Brochure, der danner en usynlig linje under ordet. Den usynlige linje gør det nemmere at læse. Vi har valgt at bruge en skrifttype uden seriffer til den indledende tekst, da der er større mellemrum mellem linjerne fordi det er en intro, også til overskrifter har vi valgt at bruge en skrifttype uden seriffer, da overskrifter skal skabe overblik og det er det man skal lægge mærke til. På plakaten har vi kun brugt skrifttyper med seriffer for at skabe overblik. Ordvalg: Vi har valgt at undgå alt for svære ord på plakaten, da vores målgruppe er børn og de helst skal kunne forstå det. Da det er dem vi prøver at fange med plakaten. I brochuren har vi ikke tænkt så meget på at udelukke ord, da vi regner med at det er forældrene der skal læse vores brochure. Farver: Vi har valgt at bruge gul og grøn til brochuren. Gul symboliserer solen, varme, livlighed og pragt. Grøn er håbets farve, og symbolisere og ro balance og ligevægt. Man kan også associere til mange forskellige frugter som for eksempel banan, grønne vindruer og peber og mange flere. Illustrationer: Vi har gjort brug af få illustrationer i vores brochure for at fastholde læserens fokus, men det er forældrene vi prøver at ramme med vores brochure. Hvis det var børn der skulle læse den, skulle vi have brugt flere illustrationer og billeder som de ville kunne kigge på. Det er det vi har gjort på vores plakat, fordi vi skal fange børnene med plakaten. Vi har valgt billeder af frugt og grønt og forskellige sportsgrene. plakat Udseende Plakaten starter med en stor overskrift med teksten LIFEstyle som kan fange folks opmærksomhed. Billederne på plakaten er en blanding af billeder af frisk og dejlig frugt og folk der dyrker sport der viser sammenhold og sejr. Og til sidst(nederst) er der et billede af børn der sidder sammen og har det hyggeligt, da det er bevist at sunde børn har mere overskud til deres venner og til at være sociale. Nederst er der så en lille tekst der henviser til vores folder. Side 11 af 15

12 Farver Til planchen og folderen skal den gennemgående farve være grøn da grøn er en farve vi sammensætter med sundhed og liv og håb, så der er håb forude for din sundhed! Måske skal vi også bruge farven gul, da den symbolisere energi og glæde, da man skal være frisk og opsat på at komme i bedre form og det vil gøre en gladere. Vi har brugt blå som skrift til vores planche fordi det er en rar farve at kigge på og den signalere troværdighed, som det er meget vigtigt at vi viser troværdighed, desuden signalere blå tryghed og det er godt da man skal være tryg ved at følge vores råd og ikke tro at vi snyder folk. Hver gang vi har nævnt folderen har vi skrevet det med en grøn farve for at det skal fange læser ved at det bryder rytmen så læser skal tænke at der sker noget der. Komposition Den måde vi valgte at lave skitserne på, hjalp os til at finde en god komposition til vores plakat. Vi kunne hurtigt se om det ville komme til at være forvirrende for øjet, eller der var en orden og en helhed. Når der er orden og helhed, skaber det en mere overskuelig plakat. Side 12 af 15

13 Implementering Vi valgte at lave både vores brochure og plakat i Publisher, da vi mener at det er det nemmeste. Der er lavet skabeloner i forvejen for at hjælpe med at lave en god brochure, det gør det en del nemmere. Vi valgte at lave plakaten i Publisher også, fordi det er nemt at flytte rundt på billeder og tekstbokse, og det skulle vi bruge meget til vores plakat. Plakat Vi lavede en skygge på overskriften for at man lagde mere mærke til den, og den sprang mere i øjet når man kigger på plakaten. Vi valgte også at lave den første del af overskriften med store bogstaver, for at gøre den endnu mere spændende. Illustrationen ovenover viser hvordan vi har gjort det i Publisher. Vi valgte at have billederne lige under overskriften, da vores målgruppe er børn, og det skaber interesse hos børn med billeder de kan kigge på. Vi valgte at lave baggrunden dobbelt farvet, og lade dem gå ud i hinanden. Illustrationen til højre viser hvordan vi lavede baggrunden i Publisher. Side 13 af 15

14 Brochure Både på forsiden af bagsiden har vi valgt at have farver på vores brochure, simpelthen for at gøre den mere interessant for læseren. Vi har valgt at blande gul og grøn og lade dem flyde ud hinanden. Vist på illustrationen til venstre hvordan man gør i Publisher. Midtersiderne har vi brugt til at formidle vores viden og vores forslag videre til læseren vi har gjort brug af små billeder for at gøre den mere interessant at læse. Afprøvning Vi diskuterede meget hvordan vi skulle afprøve vores to medier. Vi ville allerhelst afprøve vores medier et sted hvor der kom børn, deres forældre og måske endda deres lærere og pædagoger. Derfor syntes vi, at følgende steder var gode at afprøve vores plakat og brochure: fritidshjem skole sportsplads (håndbold hal eller fodboldbaner for eksempel) Vi valgte at tage ud til Josephines lillesøsters klasse, og afprøve vores plakat og brochure. Der kommer oftest ingen forældre i folkeskoleklasser og det viste sig, at det havde været godt, at der også havde været forældre. Børnene i den femte klasse vi besøgte var rigtig søde og fortalte os, at vores plakat var utrolig flot. Men vi fik ingen kritik ): og da vi efter besøget tænkte det efter, kom vi til at tænke på, at børn har tendens til behagesyge. Børn kan sige hvad de tror man vil have dem til at sige for at slippe for en skideballe. Det var helt klart plakaten, der vakte mest opsigt hos de år drenge og piger. Vi fik dog ikke meget ud af vores afprøvning, andet end søde kommentarer. Det svære var bare at finde ud af, om det var det de mente, eller de bare tænkte på at få pause. Det var inspirerende og udfordrende og skulle tale til mange børn samtidig med at man har deres opmærksomhed. Så tænker vi bare hvor svært er det så ikke for en plakat der hænger stille og ikke siger noget, hvis vi tre mennesker, der kan hoppe og skrige, har svært ved at få alles opmærksomhed? Side 14 af 15

15 Konklusion Vi har gennemgået en arbejdsproces, hvor vi har gjort os overvejelser omkring udformningen af produktet, hvilke farver og billeder, der skulle bruges og hvilken slags information, der skulle indgå i folderen. Vi kan konkludere, ud fra vores test af produktet, at det har den ønskede effekt med at give folk lyst til en sundere livsstil. Og vi kan konkludere, at vores metode med først at tiltrække folk med en stor visuel plakat og derefter fastholde deres interesse med en informativ folder, altså en aida reklame. Fra selve testen fik vi ikke meget brugbart feedback til at forbedre med, da de børn, der så den, bare sagde den var flot. Men vi fik bekræftet, at den var fangende. Vi brugte polfoto til at skaffe billeder til vores plakat, og der er ikke ophavsret på billeder fra polfoto. Man vil ikke bare kunne tage billeder fra google eller andre steder, hvis man ikke selv har taget billederne. Vi har haft succes med at bruge Publisher til at lave vores produkter, da det har været nemt og hurtigt og samtidig har givet et godt resultat. Side 15 af 15