9. version, februar 2019 Pædagogisk Udvalg. Sct. Knuds værktøjskasse til større skriftlige opgaver

Transkript

1 Sct. Knuds værktøjskasse til større skriftlige opgaver 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Opgavens layout Opgavens omfang Opgavens indhold Titelblad/forside Resuméet skrives på dansk Indholdsfortegnelse Indledning Opgavens hovedafsnit (brødtekst) Konklusion Litteraturliste Bilag Henvisninger, noter og citater Henvisninger Citater Aflevering af opgaven Forsidens billede: 2

3 1. Indledning Denne værktøjskasse kan du bruge, når du skriver større skriftlige opgaver som fx. dansk/historieopgaven i 1.g (DHO), studieretningsopgaven i 2.g (SRO), studieretningsprojektet i 3.g (SRP) og naturvidenskabelige rapporter. Værktøjskassen indeholder nogle formelle retningslinjer for skriftlige opgaver og giver dig også nogle gode råd med på vejen. Vær opmærksom på, at fagene har forskellige traditioner og metoder ved opgaveskrivning. I de enkelte fag og i samarbejde mellem fagene vil din lærer selvfølgelig gennemgå særlige fagspecifikke krav til skriftlige opgaver. Men spørg din lærer, hvis du er i tvivl! 2. Opgavens layout Dit layout skal være som angivet nedenstående En venstremargen på 2 cm. En højremargen på 2 cm. Linjeafstand 1,5 Bund og top ca. 3 cm Skriftstørrelse 12 Skrifttype: Times New Roman Sidetal Forsiden er side 1, men selve tallet skal ikke fremgå (brug Speciel første side i sidehoved/sidefod) Side 2 er siden med dit resumé Side 3 er indholdsfortegnelsen Side 4 begynder med indledningen. 3. Opgavens omfang Dansk og/el. historieopgaven (DHO): 1.g, ca. 6-8 sider. Studieretningsopgaven (SRO): 2.g., 6-8 sider. Studieretningsprojektet (SRP): 3.g, sider (sidetal fremgår af den formelle opgaveformulering). En side indeholder 2400 anslag inklusive mellemrum. Fodnoter tæller ikke med i anslag. Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog (naturvidenskab og musik), kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder (jf. læreplan for studieretningsprojekt). Det betyder med andre ord, at en side er en side, og at denne er defineret som ovenstående. OBS: Titelblad/forside, resume, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i opgavens sidetal. 3

4 4. Opgavens indhold Titelblad/forside Skolen har en standardskabelon Resumé Indholdsfortegnelse Indledning Hovedkapitler Konklusion Litteraturliste Bilag (evt.) Resumé på dansk (gælder ikke DHO) Rækkefølge af afsnit med sidetal Kort præsentation af opgavens emne og problemstillinger mm. Inddeles i afsnit, som viser taksonomiske niveauer Opsamling af opgavens hovedpunkter og dermed svaret på opgaveformuleringen Liste over anvendt litteratur, tekster mv. til opgaven Vedlægges i nummereret rækkefølge 4.1. Titelblad/forside Der skal altid være en forside, der indeholder opgavens fulde titel (område og opgaveformulering), dit og skolens navn, klasse, vejleder(e) og dato for aflevering. På din forside skal din opgaveformulering angives Resuméet skrives på dansk Resuméet er en miniudgave af opgavebesvarelsen, og det fylder typisk linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o anvendte metoder o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet, men skrives i præsens placeres umiddelbart før (eller lige efter) indholdsfortegnelsen. Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om dit resumé er: en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle afsnitsoverskrifter opføres, og de skal svare til de overskrifter, du anvender i selve opgaven. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit i opgaven Indledning Indledningen skal for det første give læseren lyst til at gå i gang med at læse opgaven. Derfor kaldes en indledning også en appetitvækker. Tænk på, at det er vigtigt, at du allerede i indledningen er i stand til at fange din læsers interesse. Hvorfor er det et vigtigt emne? Hvorfor er det interessant? Hvad er konteksten? 4

5 For det andet skal du i indledningen præsentere emnet og forklare, hvilke problemstillinger du vil behandle ud fra selve opgaveformuleringen og i hvilken rækkefølge men du skal ikke afskrive opgaveformuleringen fra forsiden! Du fremlægger også i indledningen, hvordan du vil besvare opgaven fx dine anvendte metoder eller teorier (fx kildekritisk, analyse, undersøgelse, hypoteser, forsøg osv.) Du kan desuden i indledningen angive relevante tekster eller teoretikere, som du vil bruge i opgaven - eks. kilder, hvis du skriver en historieopgave - eller du kan, hvis der er behov for det, tilknytte kommentarer til din(e) litteratur/tekster. Hvem er jeg? Hvem bør jeg være? Og hvordan finder jeg svaret når virkeligheden konstant ændres? Disse tanker er typiske for individet i den postmoderne storby. Postmodernismen har siden 1980 erne 1 vendt op og ned på alt hvad før hen var kendt og skabt en utilregnelig virkelighed, hvis fragmentering gennemsyrer alt. Individet kastes ind i et uendeligt tomrum skabt af en selvmodsigende sammensmeltning af foranderlige indbildninger og en krævende virkelighed, der tvinger individet til at tage stilling til hvem det er. Spørgsmålet er netop derfor hvilke forventninger man kan have til identitetens selvstændighed, når alt forandres? Denne opgave vil beskæftige sig med hvilke udfordringer den postmoderne storby skaber for individets identitetsdannelse. For at få en forståelse af postmodernismen indeholder opgaven en kort redegørelse af den litterære periode med særligt fokus på den eksisterende virkelighedsopfattelse. Derefter redegøres der for identitetsdannelse i henholdsvis Tyskland og Storbritannien. Efterfølgende vil ( ) Opgavens hovedafsnit (brødtekst) Efter indledningen besvarer du ved hjælp af dit materiale den opgave, som titlen og opgaveformuleringen opstiller. I disse afsnit skal du redegøre, analysere og vurdere, diskutere eller perspektivere. Analysen tager udgangspunkt i opgavens vigtigste data (fx indgår litteraturanalyser, kildekritik, spørgeskemaernes data, forsøg, udregninger mm.) Giv hvert afsnit en overskrift, som røber noget om indholdet. Sørg desuden for, at dine delkonklusioner er tydelige, så læseren ved, hvad du har fundet ud af. Du kan bruge nedenstående eksempler på meta-sprog til at binde din opgave sammen: som tidligere nævnt ( ), så man, hvordan udviklingen ( ), I det foregående blev resultatet ( ), så i det følgende vil jeg komme ind på ( ), Jeg vil i det følgende belyse, hvordan ( ). 5

6 I nedenstående tekstboks kan du læse et kort uddrag af et hovedafsnit. 3. Analyse af 1984, Das Leben der Anderen og Es ist 15 Uhr 3.1 Winstons (1984) og Wieslers (Das Leben der Anderen) personlige udvikling: [ ] I starten er Wiesler partitro og loyal, da han oprigtigt tror på det socialistiske system i DDR. Han tror oprigtigt på nødvendigheden af at afsløre og straffe potentielle modstandere af regimet, hvilket medfører, at han er fuldt ud dedikeret til sit job i Stasi. Derfor har han stor fokus på statens fjenders arrogance, når han underviser på Stasi-universitet Stasi-Hochschule, da han begynder sin undervisning med at påstå, at Die Gegner unseres Staates sind arrogant 1. Da han har fuldt tiltro til systemet, lukker han ned for sine menneskelige sider ved forhør for at beskytte systemet. Derfor er han usympatisk og umenneskelig i starten, da han afhører en mand - der tilbageholder information om Republikflucht - ved at nægte ham søvn og true med det kommer til at gå ud over hans familie. Da en elev - i klassen han underviser påpeger, at disse forhørsmetoder er umenneskelige, sætter han et lille kryds ud for denne elevs navn. Han har fokus på at udrydde alt modstand mod den stat, som han har tiltro til. Winston på den anden side er i hemmelighed imod systemet. Hans had og foragt mod systemet skyldes, at han selv kan se the Partys propaganda med sine egen øjne, da det er ham, der omskriver historien, samtidig føler han sig overvåget og konstant forfulgt. Men han tør ikke at vise sin modstand, fordi han frygter the Thought Police, som er det hemmelige politi, hvis opgave er at afsløre og straffe tankeforbrydere. Blot det at hans tanker er uenige med systemet medfører, at han frygter the Thought Police, da han godt ved, at Thoughtcrime does not entail death: thoughtcrime is death 1. Til trods for hans viden omkring thoughtcrime betyder, at man bliver skudt, skriver han i sin dagbog: DOWN WITH BIG BROTHER 1, som er lederen af the Party Konklusion Konklusionen er en kort sammenfatning af de problemstillinger, du har berørt, og de resultater, du er nået frem til. I konklusionen tilføres ingen ny information. Se et uddrag af en konklusion i tekstboksen til højre. Den postmoderne storby vanskeliggør identitetsdannelsen for novellernes individer. Generelt kommer det til udtryk at individet har svært ved at danne et civiliseret norm- og dannelsesmønster grundet den foranderlige verden. Dette skaber et forventningspres om tilpasning for ikke at forsvinde bag storbyen. Kombineret med en forestilling om at alt er muligt, udsættes individet for en vanskelig frisættelse. Individet forsøger dog stadig at realisere sig selv ved hjælp af nye valg, tilkendegivelser og selviscenesættelser. Realiseringen kommer oftest til udtryk gennem skrøbelige identiteter, da disse typisk er påtagede og centreret omkring ydre iscenesættelser. Individet har svært ved at forholde sig til andre følelser end sine egne, hvilket for de engelske tekster kommer til udtryk via individer der anonymt isolerer sig fra omverdenen. For de tyske tekster gælder det, at individerne konstant forsøger at stifte relationer, hvilket forhindres grundet frygten for kontroltab. Identiteten i begge fag bliver derfor aldrig i stand til at bryde løs fra storbyens greb, og personernes ulykke bliver beskyldt byen. Samlet set kan personernes adfærd ses som et forsøg på at forholde sig til den flygtige verden. [ ] 6

7 4.7. Litteraturliste Litteraturlisten er en samlet fortegnelse over de materialer, du har anvendt i din opgave. Titlerne opføres alfabetisk efter forfatternes efternavn og med angivelse af titel, forlagets navn og udgivelsesår. Litteraturlisten må kun indeholde materialer, som du har anvendt til din besvarelse af opgaven. OBS: I nedenstående eksempel angiver parentesen blot type af tekst og skal selvfølgelig ikke angives i litteraturlisten! Et færdigt eksempel på en litteraturliste finder du længere nede i afsnittet. Sådan gør du, når en bog er skrevet af en forfatter: Blaksteen, Vibeke, Væbnet med ordenes vinger, København: Gyldendal, Hvis en bog er skrevet af flere forfattere: Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme, Herning: Systime,1984. Når en bog har to forfattere: Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen, Born in the USA, Holsted: Futurum, Når en bog har en redaktør: Mørch-Hansen, Anne (red.), City: noveller om unge i storbyen. København: Høst, Når en bog foreligger i oversættelse: Pound, Ezra, ABC for læsere, Overs. af Jørgen Sonne, Fredensborg: Arena, Når bogen er et værk i flere bind: Russell, Bertrand. Vestens Filosofi. 2 bd, Overs. af Elsa Gress, København: Munksgaard, Hvis det er en artikel: Olsen, Ib A., Mit bidrag til samlingen i Ole A. Ibsen (red.), En samling artikler, København: Forlagte, 1977, s., En artikel i en avis: Nørgaard, Henry, Einstein får atter ret, Politiken 11. september 1995, 1. sektion, s. 6. Links (husk at oplyse, hvornår du har besøgt siden) En generel hjemmeside: BlogsforBush.com. Blogs for Bush: The White House Of The Blogsphere En artikel fra en side uden specifik forfatter: Journalism.org. The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period, 21. October 2004, En artikel fra en side med specifik forfatter: Funder Tore D., Mobiltelefoni, Mediefabrikken, Dagbladet Information, 7

8 Billeder Munch Edvard, Skriget, 1895.: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg., Gyldendal, side 565. Film Trier, Lars Von: Dogville, Eksempel på en færdig litteraturliste, hvor alle materialer opstilles i alfabetisk orden: Blaksteen, Vibeke, Væbnet med ordenes vinger, København: Gyldendal, Funder Tore D., Mobiltelefoni, Mediefabrikken, Dagbladet Information, Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme, Herning: Systime,1984. Journalism.org. The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period, 21. October 2004, besøgt den Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen, Born in the USA, Holsted: Futurum, Munch Edvard, Skriget, 1895.: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg., Gyldendal, side Bilag Du kan i din opgave vedlægge bilag fx kort, statistikker, billeder, illustrationer osv., hvis du henviser til disse i selve opgaven. Du skal altid angive kilder på dine bilag. Bilagene er ikke medtællende. Hvis du vedlægger illustrationer, skal du huske at kommentere illustrationerne. 5. Henvisninger, noter og citater Når man skriver opgaver, får man brug for at inddrage materiale fra andre kilder som fx bøger, artikler, aviser og materiale fra internettet. Derfor skal du lære, hvordan man citerer, omskriver, sammenfatter og henviser korrekt. Der findes en hovedregel: Du må aldrig overtage materiale, som er skrevet af andre og foregive, at det er dit eget arbejde. Dette kaldes plagiat, og der er på alle uddannelser alvorlige sanktioner for den slags. I forbindelse med afleveringen vil din opgave blive kontrolleret for plagiat Henvisninger Det er helt naturligt, at du inddrager synspunkter, oplysninger og andet materiale fra bøger mv., som du har læst, men du skal tydeligt angive, hvor du har det fra. Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en henvisning. Det skal desuden være tydeligt markeret, hvornår det er dig selv, som mener eller analyserer noget, og hvornår du benytter materiale fra andre kilder. Du kan henvise til dit materiale på to forskellige måder: 1. Under teksten nederst på siden (som fodnote) 2. I teksten (som parentesnote). 8

9 Uanset hvilken metode du vælger, skal du første gang, du henviser til kilden, skrive hele titlen på fx bogen eller artiklen og angive sidetal. Anden gang skriver du forfatterens efternavn og angiver sidetal. Du kan se et eksempel herunder: 1 Lindø, Anna Vibeke: Samtalen som livsform, Forlaget Klim 2002 s Bang, Jørgen Chr.: Dansk Dialektisk Sprogteori et ufærdigt råudkast om deixis, metafor & modalitet som basale aspekter af sproget, SDU 2001 s Lindø s Bang s. 59 Hvis du henviser til en e- eller i-bog, skal du benytte samme fremgangsmåde, men blot tilføje e- eller i-bog i parentes til sidst. Bemærk, at du ikke altid kan angive et sidetal på denne type bog. Hvis du henviser til en hjemmeside eller et billede fra nettet, skal du introducere denne side med titlen på hjemmesiden. Du skal gøre det på denne måde: Karkov, Rasmus: 30 år med TV-2 og den evige længsel efter livet: videnskab.dk den , Hvis du henviser til en film, skal du angive minuttal. Hvis du citerer fra filmen, skal du desuden transskribere teksten. Du kan også lave såkaldte kommenterende noter eks. vedrørende begreber, personer osv., men vær varsom med at benytte disse indholdsmæssige noter, da det skal være muligt for læser at forstå fremstillingen uden at læse den kommenterende note. Ved en kommenterende note placeres denne umiddelbart efter begrebet eller personen Citater Citater bruges til at fremhæve eller dokumentere et synspunkt. 1 Når du citerer, skal det fremgå tydeligt, at der er tale om et citat. Et citat er en nøjagtig gengivelse af en tekst, dvs. stavet og sat op på nøjagtig samme måde som i teksten. Fremmedsproget litteratur skal citeres på originalsproget, ikke i oversættelse. Hvis du springer passager over i citatet, skal du markere dette, f.eks. ved (...), dette kan angives først og sidst i en sætning, eller hvis en passage midt i et citat udelades. Vælg enten at referere andres synspunkter med dine egne ord eller med direkte citater. Du må ikke vælge mellemformen mellem referat og citat, hvor du blander dine egne formuleringer med kildens. Det skal kunne ses, hvad du selv har fundet ud af og formuleret, og hvad du har fundet et andet sted. Hvis forskellen mellem dine egne og andres tanker ikke er klar, kan du mistænkes for snyd, og i værste fald kan dette føre til afvisning af opgaven. Husk, at tidligere bedømte opgaver ligeledes betragtes som kildemateriale f.eks. opgaver i DHO, SRO og AT. Det skal også fremgå tydeligt, hvis du citerer DIG SELV fra andre opgaver. 1 Se også under afsnit om noter 9

10 Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en henvisning. Almindelige, almengyldige oplysninger behøver du ikke at dokumentere; men når du citerer direkte fra din primærlitteratur eller refererer bestemte sider, skal du i en note med sidetalshenvisning vise, hvor citatet eller referatet stammer fra, så læseren kan finde stedet i teksten. Eksempel: citat I løbet af 1980 erne og 90 erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for opmærksomhed. 1 1 Nielsen, Geert A og Schmedes Louise: Madkultur Værsgo, Columbus, 2008, s. 32 eller: I løbet af 1980 erne og 90 erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for opmærksomhed. (Nielsen & Schmedes, 2008, s. 32) Korte citater (under én linje) placeres inde i teksten i citationstegn (el. i kursiv), mens længere citater kan skrives i et indrykket afsnit ved indrykning og linjeoverspring både før og efter citatet. Desuden benyttes mindre linjeafstand og mindre skrift. 6. Aflevering af opgaven DHO afleveres i Lectio som PDF SRO afleveres i Lectio som PDF SRP afleveres i netprøver som PDF. 10