Introduktion til spørgeskema
|
|
|
- Camilla Frederiksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds største uddannelsesprogram inden for livslang læring under programmet Nordplus Horisontal ( Projektets formål er at kvalificere vores blik på nutidens ungdomsgeneration og herved kaste nyt lys over udvalgte betingelser for, egenskaber ved og orienteringer i ungdomslivet for herigennem at blive klogere på de unge samt det samfund, de unge befinder sig i og således blive i stand til at udnytte de unges ressourcer optimalt Projektet har deltagere fra Norge, Finland og Danmark. Jeres anonyme besvarelser vil indgå som materiale i en arbejdsgruppe, der undersøger temaet Motivation i forhold til unge i uddannelsessystemet. De danske deltagere i denne arbejdsgruppe er Mariann Marie Ottosen fra HG og Helle Nylander fra Mad til mennesker. I er velkomne med eventuelle spørgsmål direkte til os: [email protected] (Mariann) og [email protected] (Helle). For at bevare jeres anonymitet, anbefaler vi at I udfylder skemaet elektronisk, printer samtlige sider og lægger jeres besvarelse i hhv Marianns eller Helles dueslag. I skal have stort tak for jeres deltagelse. Jeres bidrag er med til at skabe et yderst værdifuldt indblik i jeres observationer af elevadfærd. I er således med til at skabe (nye) værktøjer der i endnu højere grad kan styrke den enkelte elevs oplevelse af at have egne ressourcer og handlingskompetencer i forhold til gennemførsel af en ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 1
2 Målet for arbejdet med motivation er: At undersøge hvordan den indre motivation hos eleverne kan styrkes i forhold til studier og uddannelse, herunder: 1. Kan vi, med udgangspunkt i de unges verden, udvikle redskaber til underviseren, der kan bidrage til at udvikle og støtte den unges evne til at mestre egen situation og indlæringsevne. 2. Og, med udviklingen af disse nye redskaber, kan vi skabe fokus på bevidstgørelse af elevens egne ressourcer for at styrke handlekompetence i forhold til selvmotivation, uddannelsesvalg, udbytte af undervisningen samt evne til at opsætte mål for uddannelse og jobliv: Egne ressourcer Indre motivation Mestringsevne. Handlekom petence Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 2
3 Spørgsmålene skal besvares ud fra dit eget synspunkt, herunder dine erfaringer, observationer og oplevelser. Du bedes overordnet angive: Køn: Undervisningserfaring i antal år: Feedback til denne gruppe er der fire spørgsmål 1. Hvordan giver du feedback til en elev? Og hvordan oplever du at denne feedback modtages? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 3
4 Feedback til denne gruppe er der fire spørgsmål 2. Bruger du: Opmuntring, reframing, positiv psykologi, anerkendelse og individuelle tilgange i din undervisning? Hvordan? Hvis nej: Hvad mener du generelt motiverer til læring? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 4
5 Feedback til denne gruppe er der fire spørgsmål 3. Hvilken form for feedback giver du en elev der, som du vurderer det, ikke tror på egne evner i faget? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 5
6 Feedback til denne gruppe er der fire spørgsmål 4. Hvordan forholder du dig til belønning/ikke-belønning ( pisk eller gulerod ) som feedbackinstrument? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 6
7 Rollemodeller til denne gruppe er der et spørgsmål 1. Bruger du rollemodeller i din undervisning og motivationsarbejde (med rollemodeller skal forstås personer som eleverne kan spejle sig i)? Hvordan? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 7
8 Elevens oplevelse af egne evner til denne gruppe er der fem spørgsmål 1. På hvilken måde oplever du, at elevernes tidligere erfaringer (fx fra folkeskolen) og opfattelse af egne ressourcer påvirker deres kompetencer ift deres studie? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 8
9 Elevens oplevelse af egne evner til denne gruppe er der fem spørgsmål 2. Hvor stor en del af eleverne i en klasse oplever du har manglende tro på egne evner? Angiv i %. Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 9
10 Elevens oplevelse af egne evner til denne gruppe er der fem spørgsmål 3. Hvordan påvirker elever med manglende tro på egne evner det generelle læringsniveau og indlæringsevne i klassen som helhed? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 10
11 Elevens oplevelse af egne evner til denne gruppe er der fem spørgsmål 4. Hvordan observerer du en sammenhæng mellem elevens oplevelse af egne evner og motivation hos eleven? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 11
12 Elevens oplevelse af egne evner til denne gruppe er der fem spørgsmål 5. Hvordan observerer du hvorvidt en elev tror på at hans/hendes indsats vil føre til det ønskede resultat? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 12
13 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 1. Hvem har størst ansvar for elevens motivation? Eleven selv, skolen eller læreren? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 13
14 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 2. Hvad oplever du kan demotivere elever i din undervisning? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 14
15 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 3. Hvordan giver en elev, over for dig, udtryk for at være motiveret for at arbejde med dit fag (verbalt som non-verbalt)? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 15
16 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 4. Hvilken adfærd (verbal som non-verbal) oplever du som tegn/bevis på manglende motivation hos en elev? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 16
17 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 5. Hvordan observerer du, at elever er motiveret af indre faktorer såsom at udvikle egne evner og iboende potentialer, at skabe selvstyring/autonomi og at føle mestring af deres skoleforløb, herunder opgaver, pensum, eksamen m.v.? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 17
18 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 6. Anvender du særlige teorier eller har du på anden måde en bevidst faglig tilgang til motivationsarbejde? I så fald, hvilke teorier anvender du? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 18
19 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 7. Hvordan oplever du, at elevens tro på sig selv i forhold til sit studie, påvirker hans/hendes motivation, engagement og tro på autonomi? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 19
20 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 8. Hvordan påvirker de umotiverede elever det generelle læringsniveau og indlæringsevne i klassen som helhed? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 20
21 Motivation til denne gruppe er der ni spørgsmål 9. Hvordan oplever du at en umotiveret elev håndterer modgang, svære udfordringer, nederlag etc? Er der her særlige mønstre/strategier i elevens adfærd/udtalelser? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 21
22 Andet til denne gruppe er der to spørgsmål 1. Har du idéer til hvordan man som skole kan motivere eleverne? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 22
23 Andet til denne gruppe er der to spørgsmål 2. Har du idéer til hvordan man som underviser kan motivere eleverne? Udarbejdet af Helle Nylander og Mariann Ottosen 23
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
BMSF-kurser foråret 2015
BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL Konsekvenser af vores præstationskultur Når samfundet og vores skole- og uddannelsessystemer
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12
Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer
Evaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk
V/ Susanne Muusmann Lassen [email protected] Tlf. 3135 5759
Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen [email protected] Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15
Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen
Annita Baggesen, Centerchef, PPR Ishøj [email protected]. IPAD som inklusionsværktøj til sårbare børn og unge i folkeskolen. Søges for 1 år.
26.juni 2013 Ansøgning om 15 IPADs, med tilhørende vejledningsforløb, som et værktøj til inklusion i almene folkeskoler i Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Ansøger Arbejdstitel Målgruppe og varighed Annita
PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde
PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, [email protected] Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Ungdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Den motiverende samtale
Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding
Motivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Personprofil og styrker
Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Kommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Børne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Løft din ledelse til næste niveau
Løft din ledelse til næste niveau Kvægkongres 2015 Kvægrådgiver Anna-Sofie Kjærsgaard Et stærkt hold Det stærkeste hold Lær at prioritere 1. At finde ud af, hvilke kompetencer du har på din bedrift 2.
NLP PRACTITIONER COACH
NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Introduktion til ledelse
Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Bliv parat til at tage lederrollen Nye ledere kan med fordel starte her Med de basale personlige og faglige ledelseskompetencer kommer du godt fra start
Unge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, [email protected] 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk
Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.
Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Interviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen [email protected] 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
