Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
|
|
|
- Hanne Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018
2 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation?
3 Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag ønsker vi at få jer til at reflektere og debattere over egen praksis ift. motivation
4 Dagsorden Oplæg Refleksion Oplæg Refleksion (edderkopmodel) Check ud
5 Viden Cefu (Center for Ungdomsforskning) forskningsprojekt Unges lyst til læring Unges motivation i udskolingen
6 CeFUs forskning
7 Hvorfor taler vi om motivation?»hvis en skoledag ikke er spændende, kan den sagtens føles utrolig langt, selvom den kun varer til klokken 12 eller 13. Samtidig kan den føles kort, selvom den slutter kl. 15, hvis den er spændende og varieret. Jeg tror fuldt og fast på, at vi godt kan komme i mål med en mere motiverende skoledag, men i sidste ende er det op til det pædagogiske personale,«jakob Bonde Nielsen. Formand for danske skoleelever Politikens skoleliv d
8 Hvorfor taler vi om motivation?
9 Hvorfor taler vi om motivation? Det er en udfordring at motivere alle elever og skabe lige deltagelsesmuligheder Hvorfor er alle elever ikke motiveret for at deltage og koble sig på læringsprojektet? Mon børn og voksne forstår motivation ens?
10 Den årlige trivselsmåling (UVM 2015) viser: 26 % svarer at undervisningen er tit eller meget tit er spændende, 52 % engang imellem, 23 % sjældent eller aldrig 29 % er enige i at undervisningen giver dem lyst til at lære mere, 48 % er hverken enige eller uenige 34 % oplever tit eller meget tit, at undervisningen er kedelig, 54 % svarer engang imellem
11 Polariseringer De elever der overpræsterer - Høj præstation - Fare for ikke at slå til - Stress De skoletrætte - Fravær - Mistrivsel - Ligegyldighed - Lav faglighed
12 skabes i samspil Kan I genkende dette?
13 Vidensmotivation: Eleven har interesse for faget og vil gerne vide mere om det. Udfordring: Mangel på faglige koblinger, kedsomhed Mestringsmotivation: Eleven oplever at kunne løse opgaverne og får lyst til at lave/lære mere. Udfordring: Skoleudmattelse Involveringsmotivation: Eleven er med til at bestemme emner i undervisningen for eksempel gennem åbne læreprocesser som projektopgaver. Det giver ejerskab og lyst til at arbejde med stoffet. Udfordring: Opgivenhed, Mangel på selvtillid Præstationsmotivation: Eleven oplever, at en ekstra indsats giver pote i form af ros eller højere karakterer og får lyst til at præstere mere. Udfordring: Skoletræthed Relationsmotivation: Eleven føler sig som en del af fællesskabet i klassen og føler, at læreren ser og hører ham. Det giver motivation til at deltage i undervisningen. Udfordring: Manglende eller snæver læringsforståelse
14 Refleksionsspørgsmål Hvad blev jeg optaget af? Giver denne viden anledning til overvejelser om ny praksis? Hvad gør jeg fremadrettet for at skabe motivation?
15 Hvordan kobler vi de fem motivationsorienteringer på vores viden om virkningsfulde undervisningsformer?
16 Virkningsfulde undervisningsformer og -elementer
17 Peermedieret læring Peermedieret læring består af en struktureret læringsrelation mellem to elever eller en mindre gruppe elever Peermedieret læring indebærer en forventning om deltagelse og en gensidig forpligtelse mellem eleverne, som kan være med til at styrke disciplinen og øge engagementet blandt eleverne (Wexler et al. 2015).
18 Selvregulerende læringsstrategier Undervisningen kan indebære: hjælp til opstilling af mål udvikling og implementering af handlingsplaner for opnåelse af disse mål selvevaluering af fremskridt og revidering af mål eller handlingsplaner i overensstemmelse hermed
19 Forældreinddragelse Forældreinddragelse er et virkningsfuldt element i relation til tilrettelæggelsen af en særlig indsats Et løft af elever i matematik - og/ eller danskvanskeligheder kan understøttes gennem et samarbejde med elevernes forældre
20 Refleksionsredskab
21 Refleksionsredskab Gennemsnit Vejledere Lærere Ledelse 6 4 5
22 Check ud Tak fordi. Næste gang vil det være rart med.
23 Tak for i dag
24
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen ([email protected]) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Motivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Ungdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Ungdomskultur og motivation
Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Unge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, [email protected] 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Unges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Oplægget idag Motivation i krise eller
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København [email protected] 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg
Ungdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
GRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE SKOLELIV NAVN
GRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE NAVN SKOLELIV Gruppevejledning i 7. klasse: Det gode skoleliv Udgivet i 2017 af Københavns Kommune Materialet er udviklet af: Henrik Bov Pedersen (UU København) Karina
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, [email protected] 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Præstationskultur og forventningseksplosion blandt de unge det perfekte
Unge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Unge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, [email protected] 1 Arnt
Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,
Motivation og læringsmiljø i udskolingen. Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København
Motivation og læringsmiljø i udskolingen Peder Hjort-Madsen, postdoc, Ph.D. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet - København Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Referat af møde i Opgaveudvalget for En ny udskoling MIT Campus Gentofte
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalget for En ny udskoling MIT Campus Gentofte Mødetidspunkt 26-08-2017 09:00 Mødeafholdelse Munkegårdskolen, Vangedevej 178, 2870 Dyssegård Protokollen blev
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge. Noemi Katznelson og Anne Görlich
Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge Noemi Katznelson og Anne Görlich Hvordan skaber man motivation for uddannelse blandt udsatte unge Noemi Katznelson og Anne Görlich Center
Vejledning Du kan nde vejledning til hele processen i ovenstående link. KAPITEL 2 UDDANNELSE OG JOB UDDANNELSE OG JOB 1 UDDANNELSE OG JOB 2
KAPITLER KAPITEL 1 Sådan arbejder du med studievalgsportefolio KAPITEL 2 Uddannelse og Job KAPITEL 3 Uu-vejledning KAPITEL 4 Uddannelsesaften/ Åbent Hus KAPITEL 5 Introkursus i 8.klasse KAPITEL 6 Karrierelæring
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
klassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL
Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL Konsekvenser af vores præstationskultur Når samfundet og vores skole- og uddannelsessystemer
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.
Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6. klasse Program Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Ordblindhed/dysleksi Hvilke udfordringer stiller en
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Elevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
Trivsel og bevægelse i skolen
Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation
UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
