Ungdomskultur og motivation

Transkript

1 Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh

2 Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen (2015). Aalborg Universitetsforlag. Forskningsprojekt i samarbejde med Egmont Fonden.

3 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s play; too young for adult activities; unwanted in any job, youth is condemned to kill time. (Daily Tribune 1938)

4 Noemi Katznelson,

5 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik 3 historiske forandringer: Mindre afstand ml. forældre/voksnes liv og de unges Mindre hierarki ml. forældre/voksne og unge de voksne har ikke altid ret Børnene/de unge er i mindre grad objekter for de voksnes handlinger de er i højere grad selvstyrende subjekter Konsekvenser for uddannelserne: Nye lærer-, forældre- og autoritetsroller En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere

6 3. Tendens: Nye vidensformer Nye kommunikations- og vidensformer Videnseksplosion og øget tilgængelighed Logisk sammenhængende viden erhvervet over tid, mister betydning og magt til andre vidensformer, men hvilke? Bauman snakker om situationsbestemt viden, anvendelsesorienteret viden På youtube er man på som sig selv, og den erfaring kan jeg bruge i andre sammenhænge. Fx har jeg ikke svært ved at holde et foredrag eller at skrive en bog. For det, jeg gør og siger, handler jo i bund og grund om, hvem jeg er, og hvad jeg føler. (Youtuberen ) Den personliggjorte viden Gør karriere ved at være sig selv jeg et bliver til et brand Forener karriere, sociale medier og identitetsarbejde Kan bringes i spil af en 8 årig såvel som en 60 årig uafhængig af akkumuleret viden og erfaring

7 Konsekvenser for skolen af konkurrerende vidensformer Undervisning har siden oplysningstiden været en stærkt struktureret aktivitet, hvor underviseren havde den fulde kontrol og styring Undervisere må ty til mere formel og bureaukratisk undervisning og i stigende grad henvise til karakterer og lovbestemmelser Brydninger Udfordrer uddannelse på spørgsmålet om mening Fører til forhandlinger om, hvad der skal læres og hvad man som ung vil lade sig motivere til at lære (tab af den autoritet, der har været omkring viden og videnspersoner (lægen, læreren osv)

8 4. tendens: En præstationsorienteret kultur vinder frem Uddannelse skal ruste unge til arbejdsmarkedet stadig tidligere Hastighedsoptik på unge Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. (pige i gymn)

9 5. Flertalsmisforståelse: Den snorlige karrierevej Den éne (red. lærer) han fik aldrig en gymnasial uddannelse og Dorte, først så tog hun én uddannelse, så tog hun ud og rejse i to år eller sådan noget, så kom hun tilbage, så fik hun et barn, så besluttede hun sig for noget andet. Det er bare, deres veje de vidste ikke hvad de ville fra starten af, og det er meget beroligende, for nu, når vi sidder i deres sko. Jeg synes bare, det er meget beroligende, det der.

10 6. En tendens blandt de unge? I stedet for at bruge tid på at gå i skole og læse om, hvordan man starter en webshop, hvorfor ikke bare starte en webshop i virkeligheden?. Det virker meget mere motiverende, og der vurderede jeg, sammen med mine forældre og min studievejleder, at jeg nok ville få mere ud af at gøre det i virkeligheden end at læse om det. Brydninger Virkeligheden trækker og opleves som en kontrast til skolen Vil vi se flere unge, der tidligt vælger uddannelse fra til fordel for arbejdsmarkedet (og voksenlivet)? Vil vi omvendt se flere udsatte unge sidde fast i uddannelsernes hamsterhjul? Og vil det producere nye marginaliseringsformer? [email protected]

11 7. Tendens: Motivationsudfordringer? Nogle udfordrende yderpositioner

12 Undermotivation Altså, man er slacker, når man ikke laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han siger ikke noget så han er bare en slacker! (dreng)

13 Overmotivation Jeg tror bare, at jeg fik stress på et tidspunkt, som jeg får medicin imod, jeg kunne ikke sove om natten og fik ikke min søvn. Men det der med at når jeg skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Og sådan kunne min uge godt køre, bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (Pige)

14 Grundsskoletræthed Man har jo altid gået i skole, og det er ikke sådan som, hvis man er startet på noget nyt i fritiden, hvor man så tænker ej det her det kunne jeg godt blive god til, så gør jeg mig bare mega god. Men skolen den har altid været der, det er ikke sådan lige pludseligt, så får man bare mega meget lyst til det og bliver motiveret det, det er bare noget man skal igennem...(pige)

15 Præstationsmotivation Altså når jeg tænker eksamen, så jeg tænker jeg også på det negative, fordi det bliver hårdt, og man er bange for resultatet, og så bliver jeg bare ikke motiveret til at komme i gang.

16 Men hvordan bliver unges motivation og de-motivation til? Noemi Katznelson,

17 Mod en ændret forståelse af motivation Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation Noemi Katznelson,

18 Kontekstuel motivation det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning. Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? Noemi Katznelson,

19 Mod en ny forståelse af motivation Den unges motiver, erfaringer og meningsskabelse Klasserumskultur Motivation

20 Hvad fremmer jeres børns motivation for at gå i skole og lære?

21 Vidensmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Udforske, producere sammenhænge, kreativitet, fantasi, nysgerrighed Udfordring: Kedsomhed, mangel på faglige koblinger William: Jeg synes bare matematik og fysik og biologi det er spændende. Hvad de indeholder og hvad vi kan lære af dem ( ). Jeg kan jo både bruge dem til noget alt muligt i hverdagen og så kan jeg også bruge dem til videreuddannelse og ja ( ) man kan jo altid bruge matematik jo, og hvis man nu skal lave et eller andet, bygge noget eller sådan noget, så kan du bruge det.

22 Relationsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Anerkendelse, fællesskaber Udfordring: Skoletræthed Det er også vigtigt at lærerne ikke er for sure og irriterende. Hvis man kan mærke på lærerne at de er lidt stressede og ikke kan rumme én, har man ikke rigtig lyst til at være i skole.

23 Mestringsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Progression, forventninger om mestring, opbygning af læringsidentitet, adgang til feedback og støtte Udfordring: Opgivenhed, mangel på selvtillid Det er meget motiverende for mig, at have følelsen af, du er ved en svær opgave, men fatter pointen, og kan løse opgaven korrekt, så føler man at man virkelig kan noget. For at timen/skoledagen skal være motiverende og spændende, kræver det, at opgaverne er udfordrende og tilpas svære. Det skal også være noget læring, som du føler, du får et udbytte af, altså en nyttig viden.

24 Præstationsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Fokusering, karakterer, målorientering, selvdisciplinering, tidsoptimering, planlægning, konkurrence Udfordring: Skoleudmattelse I: får I karakterer når I skriver de her (opgaver, red.)? Peter: Ja det gør vi. I: Hvad betyder det? Er det lige meget hvad man får for den eller? Peter: Nej, især med Emil konkurrerer jeg meget både på årskarakterer og den enkelte karakter og stilkarakter og sådan nogle ting, så sammenligner vi hele tiden, og det gør jo, som sagt, det er både positivt og negativt, men mest positivt synes jeg faktisk. Noemi Katznelson,

25 Involveringsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Åbne læreprocesser, eksperimenter, kreativitet eleven som aktør, medskaber af sin uddannelse, indflydelse og mulighed for at påvirke Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Udfordring: Manglende eller snæver læringsforståelse Det har jeg taget fordi jeg synes det var sjovt det vi lavede. Vi fik lov til at komme ud i grupperne og så stod der at vi skulle finde ud af det. Vi skulle lave sådan nogle test med sådan noget radioaktivt noget kunne gå igennem hvad og hvor meget det var radioaktivt, det skulle vi så måle. Jeg synes det var sjovt nok, for vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget om det som en gruppe.

26 Generelt om motivationsorienteringerne Forskellige motivationsorienteringer kan gøre sig gældende på samme tid Motivationsorienteringerne er foranderlige over tid og kontekstafhængige Vi skelner ikke mellem god og dårlig motivation, men der kan være ubalance i vægtningen mellem de forskellige motivationsorienteringer [email protected]